Hovudpersonen

Den gode soldat Švejk

Hovudpersonen Change languageChange language
Change languageChange language

Personar

Romanen på nettŠvejk museumLiterární ArchivReisedagbokBlogFacebookKontakt

Franz Ferdinand og Sophie ved avreisa frå rådhuset i Sarajevo, 5 minutt før attentatet 28.juni 1914.

Den gode soldaten Švejk er ein roman med eit uvanleg rikt persongalleri. I tillegg til dei mange som deltek direkte i handlinga, vert eit stort tal fiktive og reelle personar (og dyr) nemnde, enten i anekdotane til Švejk, direkte av forfattaren eller indirekte gjennom ord og uttrykk.

Denne sida inneheld ei oversikt over alle som er omtala i boka, frå Napoléon i innleinga til kaptein Ságner i dei siste linjene av den ufullførde del fire. Lista er sortert etter når personen fyrst blir nemnd. Kapitteloverskriftene er fritt omsette til nynorsk av utgjevaran av denne vev-sida. I januar 2014 manglar enno 20 omtalar.

  • Sitata er frå Jaroslav Šerák sin online-versjon av romanen og har linkar til det relevante kapittelet
  • Verktøylinjene har linkar for direkte oppslag i Wikipedia, Google søk og Švejk online.

Enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i nokre høve fornorska.

Personnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme: Doktor Grünstein som tek direkte del i handlinga, Heinrich Heine som historisk person, og Ferdinand Kokoška som oppdikta person, nemnd i dialogar eller anekdotar. Merk at ei rekkje tilsynelatande fiktive personar faktisk har klårt gjenkjennelege førebilete frå det verkelege liv. Sjå m.a. Lukáš og Wenzl.

>> Den gode soldat Švejk liste over folk som er omtala i romanen (582) Syn alle
>> I. Bak fronten
>> II. Ved fronten
Index Back Forward II. Ved fronten Hovudpersonen

1. Švejk sine uhell på toget

Nechlebaen flag
Google søk
nechleba.png

Adresař, 1910.

Nechleba frå Nekázanka ulice i Praha vert nemnd av Švejk når denne forklarar Lukáš at han alltid prøver å gjera godt men stort sett mislukkast. Slik hadde Nechleba det òg.

Bakgrunn

Nechleba var eit nokså sjeldsynt namn i Praha i 1910. Berre tre av dei er oppførde i adresseboka og ingen av dei i Nekázanka.

Vratislav Nechleba (1885-1965) var ein kjend kunstmålar som Hašek truleg kjende eller i det minste visste om. Men derfrå til å anta at forfattaren lånte namnet hans vert eit langt sprang.

Sitat
[2.1] „Poslušně hlásím, že jsem to, pane obrlajtnant, pozoroval. Já má, jak se říká, vyvinutej pozorovací talent, když už je pozdě a něco se stane nepříjemnýho. Já mám takovou smůlu jako nějakej Nechleba z Nekázanky, který tam chodil do hospody ,V čubčím háji’.
Zástupce banky Purkrábeken flag
Google søk
pulkrabek.jpg

Salon, 15.9.1934

pulkrabek_slavia.png

Chytilův adresář 1912

Purkrábek er innom soga då Švejk feilaktig tek den flintskalla passasjeren som sit ovafor han som Purkrábek, representant for Banka Slavia.

Bakgrunn

Purkrábek var eit vanleg etternamn i Praha på den aktuelle tida, men adressebøkene viser ingen som har tilknyting til bank- eller forsikrings-sektoren.

Augustín Knesl Tsjekkisk švejkolog som ein periode forska rundt bakteppet for romanen, med hovudvekt på personar. Han publiserte resultata sine i Večerní Praha i 1983. opplyser derimot om at ein Jaroslav Purkrábek ei arbeidde saman med Hašek i Banka Slavia den korte perioden han var tilsett der. Uheldigvis har det ikkje lukkast å finna ut meir om denne personen.

Forfattaren kan òg vera inspirert av Rudolf Pulkrábek, ein tsjekkisk finans- og industri-mann fødd i Frydland 28.august 1864. Han overtok teglsteinsverket (cihelna) i Vokovice etter at faren døydde i 1882.

I 1912 står han oppførd som styremedlem i Banka Slavia, men var betre kjend som direktør i Hypoteční Banka der han i 1914 alt hadde vore i 25 år. Pulkrábek vart gjenvalgd som styremedlem i 1916, og i 1923 var han administrande direktør. I samband med 70-årsdagen hans i 1934 dukka eit bilete opp i Salon og teksten avslører at stillinga hans no var visepresident.

Jaroslav Hašek kjende han truleg frå den korte tida si som tilsett i denne banken i 1902 og 1903 eller han kan ha visst om han via broren Bohuslav som var tilsett der heile yrkeskarriera. Det er likevel markerte skilnader mellom Pulkrábek og den skalla romanfiguren. Den fyrste var i ein stilling langt over ein vanleg bank-representant og biletet frå 1934 viser tydeleg at han ikkje var heilt skalla.

Lesaren kan jamvel innvenda at Pulkrábek og Purkrábek ikkje er identiske namn. Dette er sant men dei to ligg fonetisk og leksikalsk svært nær og vart til tider òg brukte om eit anna. Examples of this can be found in Čech Oppføringa "Čech" vert lagd til i framtida. and Pilsner Tagblatt.

Eksterne lenkar

KjeldeAugustín Knesl Tsjekkisk švejkolog som ein periode forska rundt bakteppet for romanen, med hovudvekt på personar. Han publiserte resultata sine i Večerní Praha i 1983.

Sitat
[2.1] „Dovolte, vašnosti, neráčíte být pan Purkrábek, zástupce banky Slavie?“ Když holohlavý pán neodpovídal, řekl Švejk nadporučíkovi: „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant, že jsem jednou četl v novinách, že normální člověk má mít na hlavě průměrně šedesát až sedumdesát tisíc vlasů a že černý vlasy bývají řidčí, jak je vidět z mnoha případů.“
[2.1] Von vopravdu je celej pan Purkrábek, zástupce banky Slavie. Ten chodil k nám do hospody a jednou, když u stolu usnul, tak mu na jeho pleš nějakej dobrodinec napsal inkoustovou tužkou:

Dovolujeme si vám tímto dle připojené sazby III. c) zdvořile nabídnouti
nastřádání věna a vybavení vašich dítek pomocí životního pojištění!
Generalmajor von Schwarzburgen flag
Google søk
schwertburg1.png

Prager Tagblatt, 14.5.1914

pitlik.png

Jihočeské Listy, 17.3.1915

schwertburg.png

Jihočeské Listy, 2.6.1915

schwertburg2.png

Deutsche Böhmerwaldzeitung, 4.6.1915

pitlik1.png

Österreichische Illustrierte Zeitung, 17.5.1914

Von Schwarzburg er innom soga då Švejk feilaktig tek passasjeren ovafor han som Purkrábek frå Slavia-banken. I staden var det generalmajor von Schwarzburg, ein frykta armé-inspektør på veg for å ovverraska garnisonen i Budějovice. Episoden var sjølvsagt svært så ubehageleg for overløytnant Lukáš.

Bakgrunn

Ingen generalmajor von Schwarzburg er å finna i militære dokument men hærinspektørar fanst sjølvsagt. Desse var for det det meste offiserar av høg rang og gjerne eldre herremenn. Ansvarleg for garnisonen i Budějovice var k.u.k. Militärkommando Prag (sjå Korpskommando) og hærinspektørane var stasjonerte her. Minst to offiserar av høgare rang inspiserte Budějovice i løpet av tida Jaroslav Hašek tenestegjorde der (17.februar til 1.juni 1915). Begge hadde rangen Feldmarschall-Leutnant Generalløytnant (cz. Polní podmaršálek), rang nr.4. General-Offizier. Ranger over generalmajor og under General. Typisk divisjonskommandant. og tenestegjorde hjå armekorpset i Praha.

Schwerdtner von Schwertburg

Den mest innlysande inspirasjonskjelda for den skalla eldre herremannen på toget er Simon Ritter Schwerdtner von Schwertburg (1854-1925). Adels-suffikset von Schwertburg lyder nokså likt von Schwarzburg og er innafor forfattaren sin margin for stavefeil.

Schwerdtner var på den aktuelle tida fungerande øvstkommanderande for garnisonen i Praha. Han hadde vorte overførd hit frå Olomouc i mai 1914. Rangen hans Feldmarschall-Leutnant Generalløytnant (cz. Polní podmaršálek), rang nr.4. General-Offizier. Ranger over generalmajor og under General. Typisk divisjonskommandant. og han vart forfremja frå generalmajor 1.mai 1912. I Olomouc tenestegjorde han som kommandant for Infanteriedivision Nr. 5 frå 2.mai 1912.

Han var på inspeksjonsreise til Budějovice minst to gonger medan Hašek gjorde teneste der og hadde inspisert minst 2 gonger hausten 1914. Datoane han kom på var 13.april og 31.mai 1915. Han til stades då EB91 Ersatzbataillon des 91.Infanterieregimentes
Erstatningsbataljonen til det 91. infanteriregiment. Reserveeining med oppgåve å trena opp reservemannskapa. For å erstatta krigstapa vart så desse sende til fronten i såkalla marsjbataljonar, grovt rekna ein gong i månaden.
i to etappar vart overførde til Királyhida (1. juni). At Jaroslav Hašek visste om Schwerdtner og rolla hans er uunngåeleg og ein må gå ut frå at han personleg overvar minst ein av inspeksjonane.

Offiseren var kjend som ein tysk sjåvinist som mislikte tsjekkarar. Han var drivkrafta bak avrettinga av Kudrna i 1915 og var personleg til stades på Motolské cvičiště då soldaten frå IR102 Oppføringa "IR102" vert lagd til i framtida. vart skoten. Schwerdtner hevda det var naudsynt å statuera eit eksempel for å avskrekka illojale element. Han var ållment kjend for si uforsonlege linje i nasjonalitets-spørsmål og ivra for arrestasjonane av Kramář og Scheiner i 1915. I Olomouc i 1913 var han dessutan pådrivar for standrett og rask avretting av korporalen Jan Bagacz som hadde skote overløytnant Rudolf Schramek på ein manøver.

Pitlik von Rudan und Poria

Den andre inspektøren av høg rang med base i Praha var Andreas Pitlik von Rudan und Poria (1856-1937) (tsj. Ondřej Pytlík) som påviseleg inspiserte garnisonen i Budějovice i januar, mars og juni 1915. Avisene trykte smånotisar om inspeksjonane og det kjem fram at han budde Hotel Grand (som låg rett ovafor jernbanestasjonen).

Pitlik var fødd i Plzeň og starta karriera i sitt heimlege IR35 Oppføringa "IR35" vert lagd til i framtida. . Opp gjennom åra tenestegjorde han i mange einingar, mellom dei IR53 i Zagreb der han vart forfremja til major i 1898. På denne tida vart dessutan den 42 år gamle offiseren utnemnd til Flügeladjutant for hans Keisarlege og Kongelege Majestet. I desember 1899 var han alt vorten Oberstleutnant Oberstløytnant (cz. podplukovník), rang nr. 7. Stabs-Offizier. I 1914 var dei typisk bataljonssjefar og ettersom offisersmangelen tiltok kunne dei i felten verta regimentskommandantar. Rangen over Major og under Oberst. . I 1906 var rangen hans Oberst og same året vart han overførd til IR56 som regimentskommandant. I 1908 vart han adla med predikatet von Rudan und Poria.

Ved krigsutbrotet i 1914 var Pitlik øvstkommandrande for 24. infanteridivisjon i Przemyśl. Han hadde vorte forfremja frå Generalmajor Oberst (cz. generalmajor), rang nr.5. General-Offizier. Ranger over Oberst og under Feldmarschalleutnant. Typisk brigadekommandant. til Feldmarschall-Leutnant Generalløytnant (cz. Polní podmaršálek), rang nr.4. General-Offizier. Ranger over generalmajor og under General. Typisk divisjonskommandant. 1.mai 1914 men alt om hausten bad han om (og vart innvilga) 6 månaders permisjon av helsemessige frunnar. Etter eit opphald på kurbad gjekk han tilbake i teneste men no ved k.u.k. Militärkommando Prag. Frå ikring 1.juni 1915 var han formelt ansvarleg for opplæring av reservane i militærdistrikt nr. 8 (Praha, det sørlege og vestlege Böhmen), reserveoffiserskulane, og rehabilterings-sjukehusa.

Eksterne lenkar

Sitat
[2.1] A nyní se stalo něco hrozného. Holohlavý pán vyskočil, zařval na něho: „Marsch heraus, Sie Schweinkerl,“ vykopl ho do chodby, a vrátiv se do kupé, uchystal malé překvapení nadporučíkovi tím, že se mu představil. Byl to nepatrný omyl. Holohlavé individuum nebylo panem Purkrábkem, zástupcem banky „Slavie“, ale pouze generálmajorem von Schwarzburg. Generálmajor konal právě v civilu inspekční cestu po posádkách a jel překvapit Budějovice.
Krejčí Hývlen flag
Google søk

Hývl var ein skreddar som er nemnd i ei ankedote Švejk fortel Lukáš for å orsaka høgttenkjinga si ovafor generalmajor von Schwarzburg. Hývl forsnakka seg på toget avdi han trudde passasjeren Rous som sat ovafor han ikkje skjøna tsjekkisk. Dette hende på strekninga Maribor - Leoben - Praha, ved Sankt Moritz. Skreddaren var på veg heim frå oppdrag i Steiermark.

Bakgrunn

Nokon verkeleg person som kan ha vore inspirasjon for denne litterære skreddaren har det ikkje lukkast å finna. I 1910 hadde adresseboka for Praha berre to oppføringar på Hývl så det var utan tvil eit sjeldant namn. Dessutan var ingen av desse skreddarar (ein bøkkar og ein slaktar). I militære dokument er namnet like sjeldant. Ein finn berre to i Austerrike-Ungarn sine tapslister og ein melde seg i České legie. Ingen av desse personane gjorde teneste i same einingar som Hašek, så namnet er neppe lånt frå forfattaren si tid i IR91 K.u.k. Infanterieregiment Nr. 91
(Keisarlege og kongelege infanteriregiment Nr. 91), eit av 102 regulære austerriksk-ungarske infanteriregiment, rekrutteringsdistrikt Budweis. Det var ved dette regimentet Švejk og dessutan Hašek gjorde teneste. Ein full omtale av regimentet kjem seinare.
.

Sitat
[2.1] To nám jednou před léty vypravoval krejčí Hývl, jak jel z místa, kde krejčoval ve Štyrsku, do Prahy přes Leoben a měl s sebou šunku, kterou si koupil v Mariboru. Jak tak jede ve vlaku, myslel si, že je vůbec jedinej Čech mezi pasažírama, a když si u Svatýho Mořice začal ukrajovat z tý celý šunky, tak ten pán, co seděl naproti, počal dělat na tu šunku zamilovaný voči a sliny mu začaly téct z huby. Když to viděl krejčí Hývl, povídal si k sobě nahlas: ,To bys žral, ty chlape mizerná.’
Rous, Vojtěchen flag
Google søk
raus.png

Verlustliste Nr. 330, 6.12.1915.

Rous var medpassajer til skreddar Hývl i anekdota til Švejk om å vera uheldig når ein trur andre ikkje skjønar ein. Švejk fortalde denne soga like på toget like før Tábor.

Bakgrunn

I Verlustliste (tapsliste) frå slaget ved Chorupan Landsby i Volhyn-provisen i Ukraina. Den 24.9.1915 vart Jaroslav Hašek teken til fange her saman med hundrevis av medsoldatar frå det 91. regiment. 24.september 1915 er soldaten Adalbert Raus[1] frå IR91 K.u.k. Infanterieregiment Nr. 91
(Keisarlege og kongelege infanteriregiment Nr. 91), eit av 102 regulære austerriksk-ungarske infanteriregiment, rekrutteringsdistrikt Budweis. Det var ved dette regimentet Švejk og dessutan Hašek gjorde teneste. Ein full omtale av regimentet kjem seinare.
oppførd som krigsfange. Det var i dette slaget Jaroslav Hašek sjølv vart teken til fange av russarane. Dermed må dei begge ha delteke i marsjen frå slagmarka ved Dubno til transittleiren i Darnitsa, om lag 350 km.

Om dei ikkje kjende kvarandre frå før kunne dei vel ha vorte kjende på dei tre vekene marsjen varde. Når det er sagt: det er neppe snakk om meir enn at Hašek lånte namnet.

[1]Adalbert er den tyske varianten av Vojtěch.

Eit brutalt mord
rous.png

Čas, 21.9.1907.

Ein anna person som kan ha inspirert bruken av namnet var ein bonde frå Klášter ved Nepomuk som vart brutalt myrda 14.september 1907. Drapsmannen var naboen Vojtěch Mika som til slutt vart kjend skuldig og dømd til døden. Jaroslav Hašek var ein ivreg avislesar med eit uvanleg godt minne for detaljar så det kan hende han las om dette og hugsa namnet til seinare.

Eksterne lenkar

Kjelde: Jan Ciglbauer

Sitat
[2.1] Když to viděl krejčí Hývl, povídal si k sobě nahlas: ,To bys žral, ty chlape mizerná.’ A ten pán mu česky vodpoví: ,To se ví, že bych žral, kdybys mně dal.’ Tak tu šunku sežrali společně, než přijeli do Budějovic. Ten pán se jmenoval Vojtěch Rous.“
Hofmannen flag
Google søk
hofmann.png

Jindřich Hofmann, Žižkov

Národní archiv, Policejní ředitelství I, konskripce, karton 186, obraz 157.

Hofmann var nemnd i ein samtale mellom Švejk og konduktøren på toget mellom Praha og Tábor. Hofmann hadde hevda at naudbremsar ikkje virkar. Denne samtalen var forløpet til episoden der Švejk vart skulda for å ha stoppa toget.

Bakgrunn

Det har ikkje lukkast å finna nokon mogelege inspirasjon for denne Hofmann. Etternamnet (eller variantar av det) var nokså vanleg, men utan informasjon som yrke og bustad og spora han etter vert han nok for evig uidentifisert. I Praha budde fleire med etternamnet Hofman min ingen av dei peikar seg ut som ein som Hašek typisk ville ha omgåast.

Skal ein likevel gje seg ut på spekulasjonar kan dette godt vera ei historie forfattaren har plukka opp på ei kneipe. Han budde truleg enno i Žižkov då han skreiv dette og ein kan merka seg at to personar herfrå er nemnde nokre få avsnitt seinare (Šnor og Kraus). Om det slik er at òg Hofmann er plukka frå forfattaren sitt nærmiljø på denne tida så kan ein merka seg at det budde minst to personar dette etternamnet i Žižkov før fyrste verdskrigen Verdsomfattande væpna konflikt som føregjekk frå 1914 til 1918. Dannar bakteppet for romanen som desse web-sidene handlar om. og truleg også etter. Mellom desse var Bohuslav Hofmann og Jindřich Hofmann.

Sitat
[2.1] „Ke mně chodíval,“ rozhovořil se Švejk, „jeden dobrej člověk, nějakej Hofmann, a ten vždy tvrdil, že tyhle poplašný signály nikdy neúčinkují, že to zkrátka a dobře nefunguje, když se zatáhne za tuhle rukojeť.
Šnor, Frantaen flag
Google søk
frantasnor.jpg

Franz Šnor, Žižkov

Národní archiv, Policejní ředitelství I, konskripce, karton 609, obraz 201.

Šnor vert nemnd i ein anekdote av Švejk. Han hadde knela framfor vogna til keisaren då denne var på besøk i Žižkov. Han fekk 20 kroner i bot, akkurat som Švejk på toget til Tábor.

Bakgrunn

František Šnor var det to som heitte i Žižkov på den aktuelle tida. Den yngste hadde ein son Karel og det er mogeleg at denne Karel som var pubvert på U kamenáče då Jaroslav Hašek skreiv fyrste delen av romanen på våren 1921. Det er typisk av forfattaren å "gjenbruka" namnet på verkelege folk på dette viset. Keisarbesøket det er snakk om var truleg i 1907 men keisaren var òg på vitjing i Žižkov i 1901. Sjå Starej Procházka.

Jaroslav Šerák

V Praze moc Šnorů nežilo, pouze dvě rodiny, ale na Žižkově žila skutečně jedna rodina Šnorů: Otec František *1847 a byl písařem ( officiant, Schreiber), měl syna Františka * 1873.Jeden z těchto Františků si mohl kleknout před kočár. Dále zde byl syn Karel * 1886 – ten mohl být tím hostinským „U kamenáče“.

KjeldeJaroslav Šerák Tsjekkisk Hašek-ekspert, eigar og redaktør av Virtuální muzeum Jaroslava Haška. Utgivar av Hašek sine samla dikt. Sidan 2009 i tett samarbeid med eigaren av denne web-sida, og opplysningar vert jamleg utveksla og gjensidig linka.

Sitat
[2.1] Jednou, když byl císař pán návštěvou na Žižkově, tak nějakej Franta Šnor zastavil jeho kočár tím, že si před císařem pánem kleknul na kolena do jízdní dráhy.
Policejní rada Krausen flag
Google søk
hkrause.jpg

Heinrich Krause, Královské Vinohrady

Národní archiv, Policejní ředitelství I, konskripce, karton309, obraz 439.

Kraus var ein politisjef som vert nemnd i same anekdota som Šnor.

Bakgrunn

Den omtala personen verkar å vera inspirert av politi-inspektør Heinrich Krause. Han var fødd 11.februar 1859, budde Vinohrady i 1908 og deretter i Lupačova ul. 12 i Žižkov i 1910. Han var gift og hadde tre born.

Jaroslav Šerák

Jméno Kraus se adresáři nevyskytuje, ale je tam inspektor jménem Jindřich [Heinrich] Krause. Zachovala se i policejní pobytová přihláška, kde je uveden v roce 1908 jako inspektor, bytem Vinohrady, č.p. 852.

Eksterne lenkar

KjeldeJaroslav Šerák Tsjekkisk Hašek-ekspert, eigar og redaktør av Virtuální muzeum Jaroslava Haška. Utgivar av Hašek sine samla dikt. Sidan 2009 i tett samarbeid med eigaren av denne web-sida, og opplysningar vert jamleg utveksla og gjensidig linka.

Sitat
[2.1] Potom ten policejní komisař z toho rayonu řekl k panu Šnorovi s pláčem, že mu to neměl dělat v jeho rayonu, že to měl udělat vo jednu ulici níž, co patří už pod policejního radu Krause, tam že měl vzdávat hold. Potom toho pana Šnora zavřeli.“
Mlíček, Františeken flag
Google søk

Mlíček er nemnd i ei ankedote av Švejk avdi denne òg hadde stogga eit tog ved å dra i naudbremsen. Han var frå Uhříněves ved Praha og episoden fann stad i mai 1912.

Bakgrunn

Nokon ekte person som kan ha vore inspirasjon for denne Mlíček har ikkje vore mogeleg å identifisera. Dette til trass for at både staden Uhříněves og året 1912 kan vera spor.

Sitat
[2.1] Poněvadž železniční zřízenec neodpovídal, prohlásil Švejk, že znal nějakého Mlíčka Františka z Uhříněvse u Prahy, který také jednou zatáhl za takovou poplašnou brzdu a tak se lekl, že ztratil na čtrnáct dní řeč a nabyl ji opět, když přišel k Vaňkovi zahradníkovi do Hostivaře na návštěvu a popral se tam a voni vo něho přerazili bejkovec. „To se stalo,“ dodal Švejk, „v roce 1912 v květnu.“
Zahradník Vaněken flag
Google søk

Vaněk var ein gartnar frå Hostivař som er nemnd i same anekdota som Mlíček.

Sitat
[2.1] Poněvadž železniční zřízenec neodpovídal, prohlásil Švejk, že znal nějakého Mlíčka Františka z Uhříněvse u Prahy, který také jednou zatáhl za takovou poplašnou brzdu a tak se lekl, že ztratil na čtrnáct dní řeč a nabyl ji opět, když přišel k Vaňkovi zahradníkovi do Hostivaře na návštěvu a popral se tam a voni vo něho přerazili bejkovec. „To se stalo,“ dodal Švejk, „v roce 1912 v květnu.“
Přednosta stanice Wagneren flag
Google søk

Wagner var ein brutal stasjonsmeister i Svitava, nemnd i ei av dei etterkvart mange anekdotene Švejk lirer av seg på togturen til Tábor.

Sitat
[2.1] Švejk vytáhl z bluzy dýmku, zapálil si, a vypouštěje ostrý dým vojenského tabáku, pokračoval: „Před léty byl ve Svitavě přednostou stanice pan Wagner. Ten byl ras na svý podřízený a tejral je, kde moh, a nejvíc si zalez na nějakýho vejhybkáře Jungwirta, až ten chudák se ze zoufalství šel utopit do řeky.
Vyhybkář Jungwirten flag
Google søk

Jungwirt var ein sporvekslarbetjent ved jernbana i Svitava, nemnd i same ankedota som Wagner. Han vart forfølgd av sjefen sin Wagner og drukna seg i elva av fortviling. Han tok hemn ved å koma tilbake å spøkja for Wagner som i sin tur hengde seg i ein signalstolpe.

Sitat
[2.1] Švejk vytáhl z bluzy dýmku, zapálil si, a vypouštěje ostrý dým vojenského tabáku, pokračoval: „Před léty byl ve Svitavě přednostou stanice pan Wagner. Ten byl ras na svý podřízený a tejral je, kde moh, a nejvíc si zalez na nějakýho vejhybkáře Jungwirta, až ten chudák se ze zoufalství šel utopit do řeky.
Sládek Zemanen flag
Wikipedia ua Google søk
zeman1.jpg

© Jan Profous

zeman1.png

Národní listy, 15.12.1889.

zeman2.png

Deník plukovníka Švece, s. 186.

Zeman var i fylgje romanen ein bryggmeister i Zdolbunov, nemnd i samtalen mellom Švejk og velgjeraren hans på jernbanestasjonen i Tábor. Sistnemnde ber soldaten helsa til Zeman. Švejk vert rådd til å desertera så snart han kjem til fronten, noko han sterkt indikerer at han har tenkt å gjera.

Bakgrunn

Zeman viser truleg til Josef Zeman eller ein slektning. Ein viss Josef Zeman (f. 1848), truleg faren eller onkelen, grunnla eit bryggeri i Kvasilov (ukr. Kvasyliv) i 1880. Dette var ei tsjekkisk busetning nokre få kilometer nord for Zdolbunovo.

Kvasilov

Nettsida Polskie etykiety z piwa do 1945 r (no ute av drift) skriv at Kvasilov-bryggeriet i mellomkrigstida var eigd av ein viss Josef Zeman, fødd i 1873. Ein avisnotis i 1889 viser til både Josef Zeman d.e, Josef Zeman d.y. og Václav Zeman som bryggjarar i Kvasilov i Russland.

Avisnotisar frå 1897 og 1900 i Der Böhmische Bierbrauer viser at innehavar av bryggeriet i Kvasilov no var Anna Zemanová, truleg enkja etter Josef Zeman Sr., grunnleggjaren av bryggeriet som døydde i 1892.

Švec møtte Zeman

Josef Jiři Švec hugsar at han møtte bryggaren Zeman sommaren 1915. Švec omtalar han som ein høg og livleg mann, gift med ei interressann brunette. Broren hans var, som Švec sjølv, medlem av Česká družina, ein styrke av tsjekkiske frivillege som seinare skulle utvikla seg til den tsjekkoslovakiske hæren i Russland, etter krigen omtala som Legionane.

Bryggeri i Lutsk

Derimot veit me meir om eit anna Zeman-bryggeri. Den nemnde Václav Zeman starta i 1888 eit eige føretak i Lutsk, og dette bryggeriet hadde etter kvart stor framgang. Etter dette var det naturleg å gå ut frå at Josef Zeman vart eine-eigar i Kvasilov, og at det er han Hašek viser til i romanen.

Historie - før og etter

Zeman-familien hadde innvandra frå Böhmen i 1870 og faren Josef var òg bryggjar. Václav Zeman heldt fram med drifta i Lutsk fram til 1939 då bryggeriet vart nasjonalisert etter den sovjetiske invasjonen av Polen i september same året. I 1940 vart familien deportert til Sibir, men denne tragedia slapp Zeman å oppleva. I 2003 vart eit bryggeri med namnet Zeman opna att i Lutsk, og den opprinnelege bygningen eksisterer enno.

Alexandr Drbal

Zeman Václav (*11.november 1864 Městec Králove, †24.august 1938 Luck, Polská republika, nyní Ukrajina; je pravděpodobně pohřben v obci Kvasilov, nyní Rivnenská oblast), sládek, podnikatel, činitel české menšiny v Polsku. Do Ruského císařství přijel s rodiči v září r. 1870. Studoval v Kyjevě, kde pak pracoval v jednom pivovaru. Spolu s bratrancem Josefem Zemanem (*?, †1892), bratrem spisovatele Antala Staška (*1843,†1931), vystavěl pivovar v Kvasilově (1880). Pak se osamostatnil a vystavěl „Czeski Browar parowy Wacława Zemana w Lucku“ (1888-90), kde vyráběl pivo značek „Sakura“, „Stolní“, „Ležák“, „Extra“, „Zdroj“, „Granat“, „Porter“ a „Bok-Bir“ a vyvážel ho do velkých měst v Polsku a Rusku a do Francie. Byl činný v českém krajanském hnutí v Polsku. Za První světové války v r. 1915 v pivovaru pracoval Jaroslav Hašek. Josef Zeman, o kterém jsem se zmínil v textu, byl bratranec Václava Zemana a syn spisovatele Antala Staška. O jeho otci můžu jen říci, že určitě byl statkářem vedle Lvova a v Kvasilově a pravděpodobně také členem České besedy ve Lvově, tedy nikoliv sládkem. Ale Jarda Hašek určitě znal pravě Václava Zemana a ne jeho otce nebo bratrance. Kdo je na fotce se musí ještě zjistit. Vždyť se ani neví přesně kde to je: v Zdolbunově nebo Lucku. Je také možně, že Václav Zeman měl v Zdolbunově filiálku! Řekl bych, že na fotce je Václav Zeman, ale to chce analýzu.

Eksterne lenkar

Kjelde: Josef Švec, Alexandr Drbal, Jan Profous

Sitat
[2.1] Když odcházel, řekl důvěrně k Švejkovi: „Tak vojáčku, jak vám povídám, jestli budete v Rusku v zajetí, tak pozdravujte ode mne sládka Zemana v Zdolbunově. Máte to přece napsané, jak se jmenuji. Jen buďte chytrý, abyste dlouho nebyl na frontě.“ „Vo to nemějte žádnej strach,“ řekl Švejk, „je to vždycky zajímavý, uvidět nějaký cizí krajiny zadarmo.“
Zugsführer Hammel, Františeken flag
Google søk

Hammel var ein lagførar frå det 21. artilleriregiment som det var bilete av på eit propagandalitografi på den militære delen av jernbanestasjonen i Tábor, nemnd i same slengen som korporalane Paulhart og Bachmayer.

Sitat
[2.1] Dobrého vojáka Švejka uvítal obraz znázorňující dle nápisu, jak četař František Hammel a desátníci Paulhart a Bachmayer od c. k. 21. střeleckého pluku povzbuzují mužstvo k vytrvání. Na druhé straně visel obraz s nadpisem: „Četař Jan Danko od 5. pluku honvédských husarů vypátrá stanoviště nepřátelské baterie.“
Korporal Paulharten flag
Google søk

Paulhart var det bilete av på eit propagandalitografi på den militære delen av jernbanestasjonen i Tábor, nemnd saman med Hammel og Bachmayer.

Sitat
[2.1] Dobrého vojáka Švejka uvítal obraz znázorňující dle nápisu, jak četař František Hammel a desátníci Paulhart a Bachmayer od c. k. 21. střeleckého pluku povzbuzují mužstvo k vytrvání. Na druhé straně visel obraz s nadpisem: „Četař Jan Danko od 5. pluku honvédských husarů vypátrá stanoviště nepřátelské baterie.“
Korporal Bachmayeren flag
Google søk

Bachmayer var det bilete av på eit propagandalitografi på den militære delen av jernbanestasjonen i Tábor, nemnd saman med Hammel og Paulhart.

Sitat
[2.1] Dobrého vojáka Švejka uvítal obraz znázorňující dle nápisu, jak četař František Hammel a desátníci Paulhart a Bachmayer od c. k. 21. střeleckého pluku povzbuzují mužstvo k vytrvání. Na druhé straně visel obraz s nadpisem: „Četař Jan Danko od 5. pluku honvédských husarů vypátrá stanoviště nepřátelské baterie.“
Zugsführer Danko, Janen flag
Google søk
danko2.png

Oesterreichische Volks-Zeitung, 21.10.1914

Danko var ein lagførar frå Honvéd Oppføringa "Honvéd" vert lagd til i framtida. husarenregiment Nr. 5 som var avbilda på eit litografi på den militære delen av jernbanestasjonen i Tábor.

Bakgrunn

Danko var nettopp det forfattaren omtalar han som: lagførar i Honvéd Oppføringa "Honvéd" vert lagd til i framtida. husarenregiment Nr. 5. 21.oktober 1914 kunne Oesterreichische Volks-Zeitung melda at han hadde vorte tildelt djervleiksmedalje i gull. Omtalen i avisa er så å sei lik med det som vart skriven i romanen. Regimentet høyrde til i Kassa (Košice) og namnet tyder på at Danko var slovak.

Sitat
[2.1] Na druhé straně visel obraz s nadpisem: „Četař Jan Danko od 5. pluku honvédských husarů vypátrá stanoviště nepřátelské baterie.“
Trainsoldat Bong, Josefen flag
Google søk
bong2.png

Verordnungsblatt für das k.u.k. Heer, 5.12.1914

bong1.jpg

Grazer Tagblatt, 19.2.1915

Bong var ein soldat i Traineskadron Nr. 3 som vart omtala i rosande ordelag på ein propagandaplakat på Tábor stasjon. Han hadde redda det veridfulle seletøyet til hesten sin trass i å ha vorte skoten på i eitt av russiske galningar. Han vart tildelt djervleiks medalje av sylv, 2. klasse.

Bakgrunn

Bong var ein verkeleg person og det som forfattaren gjengjev er berre ei meir fargerik utgåva av småartiklar som kom på trykk i avisene i januar og februar 1915. Alle hadde tittelen Aus dem Goldenen Buche der Armee, ein serie som kom ut jamnleg. Her vart ulike heltedådar omtala og det vart gjeve ut postkort frå serien, nokså sikkert òg plakatar.

Opplysningar om Bong Sølvmedaljen klasse II. han hadde vorte tildelt kom i avisene tidleg i desember 1914, basert på Verordnungsblatt für das k.u.k. Heer frå 5.desember 1914. Her vert det stadfesta kva eining han høyrde til: Traineskadron Nr. 3, Traindivision Nr. 1. I Goldene Buch er det berre snakk om skvadronen og det var nok denne forfattaren brukte som kjelde.

Eksterne lenkar

Sitat
[2.1] Zatímco šikovatel šel shánět nějakého důstojníka, Švejk si přečetl na plakátu:

VOZATAJEC JOSEF BONG

Vojáci zdravotního sboru dopravovali těžce raněné k vozům, připraveným v kryté úžlabině. Jakmile byl plný, odjelo se s ním na obvaziště. Rusové, vypátravše tyto vozy, počali je obstřelovati granáty. Kůň vozatajce Josefa Bonga od c. a k. 3. vozatajské švadrony byl usmrcen střepinou granátu. Bong bědoval: „Ubohý můj bělouši, je veta po tobě!“ Vtom sám zasažen byl kusem granátu. Přesto vypřáhnul svého koně a odtáhl trojspřeží za bezpečný úkryt. Nato se vrátil pro postroj svého usmrceného koně. Rusové stříleli stále. „Jen si střílejte, zpropadení zuřivci, já postroj tady nenechám!“ a snímal dál postroj s koně, bruče si ona slova. Konečně byl hotov a vláčel se s postrojem zpět k vozu. Zde mu bylo vyslechnouti hromobití od zdravotních vojínů pro jeho dlouhou nepřítomnost. „Nechtěl jsem tam nechat postroj, je skoro nový. Bylo by ho škoda, pomyslil jsem si. Nemáme nazbyt takových věcí,“ omlouval se statečný vojín, odjížděje k obvazišti, kde se teprve hlásil jako raněný. Jeho rytmistr ozdobil později prsa jeho stříbrnou medalií za statečnost.
Doktor Vojna, Josefen flag
Google søk

Vojna vert nemnd i ei anekdote av Švejk om eit døme på mot som overgjekk sjølv Bong. Švejk hadde lese ei historie i Pražské úřední listy som kunne opplysa om at den eittårsfrivillege Dr. Vojna sitt hovud hadde mana til dåd sjølv etter at det vart avskote.

Sitat
[2.1] Takhle budou u nás v armádě samý nový postroje na koně, ale když jsem byl v Praze, tak jsem čet v Pražskejch úředních listech ještě hezčí případ vo nějakým jednoročním dobrovolníkovi Dr Josefu Vojnovi.
Petrlíken flag
Google søk

Petrlík er ein skomakar som vert nemnd av Švejk då han på sitt omstendelege vis prøver å forklara løytnanten på stasjonen i Tábor kvifor han ikkje kom med toget.

Bakgrunn

Petrlík er eit namn forfattaren kan ha henta frå Jaroslav Salát-Petrlík som arbeidde for dei tsjekkiske sosialdemokratane (kommunistane) i MoskvaHašek kom heim frå Russland i 1920. Det eigentlege namnet hans var Petrlík.

Dokument československého parlamentu, 15.mai 1921: Za nimi pak jel 11. října 1920 nynější vůdce československé kolonie v Moskvě, známý Salát-Petrlík, který byl určen, aby osobně řídil revoluční akci. Po nezdařeném pokusu se pak Salát opět vrátil do Moskvy, kamž přibyl 17. ledna 1920.

Eksterne lenkar

KjeldeRadko Pytlík Framståande tsjekkisk skribent og literaturhistorikar (1928-), leiande ekspert på Hašek, har skrive mange bøker om forfattaren av Švejk. Rekna som den fremste nolevande kjenneraren av livet og forfattarskapet til Hašek.

Sitat
[2.1] „Poslušně hlásím, pane lajtnant, že vono je třeba, aby to lezlo ze mě jako z chlupatý deky, aby byl přehled vo celý události, jak to vždycky říkal nebožtík švec Petrlík, když poroučel svýmu klukovi, než ho začal řezat řemenem, aby si svlíkl kalhoty.“
Korporal Paláneken flag
Google søk

Palánek fekk i oppdrag å skaffa Švejk bilett vidare til Budějovice. Han hadde ikkje pengar så hans overordna bestemde at Švejk måtta halda fram til fots.

Sitat
[2.1] Poněvadž se Švejk nehýbal a stále držel ruku na štítku čepice, poručík zařval: „Marsch hinaus, neslyšel jste, abtreten? Korporál Palánek, vezměte toho chlapa blbého ke kase a kupte mu lístek do Českých Budějovic!“ Desátník Palánek se za chvíli objevil opět v kanceláři. Pootevřenými dveřmi nakukovala za Palánkem dobromyslná tvář Švejkova.
Salomoen flag
*? - †931 BC Jerusalem
Wikipedia czdeenno Google søk
salomo.jpg

Salomos dom av Giovanni Battista Tiepolo.

Salomo vert indirekte nemnd av forfattaren når han beskriv løytnantens drastiske avgjerd om å la Švejk halda fram til Budějovice til fots. Det er uttrykket "salomonisk løysing" som vert brukt.

Bakgrunn

Salomo var konge av Judea i gamle-testamentet, son av David. Han var kjend for sin visdom. Om han verkeleg har eksistert er omstridd.

Ein "salomonisk dom" er ein kløktig og rettferdig dom i ei vanskeleg sak. Uttrykket refererer til 1. Kongebok 3,16-28 om kong Salomo, som avgjorde ein tvist mellom to kvinner om eit barn som dei begge hevda var deira (Caplex.no).

Sitat
[2.1] Poručík dlouho nedal na sebe čekat se šalomounským rozřešením trudné otázky. „Tak ať jde pěšky,“ rozhodl, „ať ho zavřou u pluku, že se opozdil; kdo se s ním tady bude tahat.“

Skrivst òg:Šalomoun cz Salomo de Solomon en

Index Back Forward II. Ved fronten Hovudpersonen

1. Švejk sine uhell på toget


© 2009 - 2020 Jomar Hønsi Sist oppdatert: 10/9-2020