Hovudpersonen

Den gode soldat Švejk

Hovudpersonen Change languageChange language
Change languageChange language

Institusjonar

Romanen på nettŠvejk museumLiterární ArchivReisedagbokBlogFacebookKontakt

Romanen Den gode soldat Švejk nemner eit stort tal institusjonar og firma, offentlege som private. Desse har fram til 15.9 2013 vore kategorisert som 'Stader', noko som berre delvis gjev meining ettersom denne typar einingar ikkje for evig er knytte til eit bestemte geofrafiske punkt som t.d byar, fjell og elvar er. Dei fyrste vert difor skilde ut ein denne samleseksjonen som innheld m.a. militære og sivile institusjonar (inkludert hæreiningar som regiment osb.), hotell, skjenkestader, aviser og tidskrift.

Grenseoppgangen mod stadsdatabasen er rettnok litt uklår, men eg prøver i denne seksjonen å ta med emne som kan rettnok kan plasserast geografisk, men som ikkje er bundne til eit bestemt punkt på jorda. Difor vil Praha og Wien framleis høyra til stadsdatabasen, desse har faste koordinatar. Ein institusjon derimot kan gjerne kan byta lokale. Til dømes er Gemeinsame Armee og U kalicha ikkje eintydige geografiske omgrep, difor vert desse frå no flytta over til denne sida.

>> Den gode soldat Švejk liste over institusjonar som er omtala i romanen (177) Syn alle
>> I. Bak fronten
Index Back Forward I. Bak fronten Hovudpersonen

10. Švejk blir oppassar hos feltpresten

Česká strana národně sociálníen flag
Školská ulice 1741/10, Praha II.-Filip Dub [1910]
Wikipedia czdeenno Google søk
narsoc1.png

Den fyrste partiavisa ein månad etter at partiet vart stifta

narsoc2.png

Adresář 1910

Česká strana národně sociální vert indirekte vist til då ein av soldatane i eskorten til Švejk under turen frå Hradčany til Karlín spør om han er nasjonalsosialist.

Bakgrunn

Česká strana národně sociální var eit nasjonalistisk og sosialistisk parti som vart skipa i april 1897 av utbrytarar frå sosialdemokratane. Dei var ueinige i sosialdemokratane sin internasjonalisme og arbeidde for tsjekkiske statsrettar, m.a.o. jamstilling med Austerrike og Ungarn innafor monarkiet. Ved valget til Parlament i 1911 fekk partiet 15 mandat og 9,7 prosent av stemmene i Böhmen. I Mähren var partiet langt svakare og fekk berre valgd inn ein representant.

Partiformann i heile perioden fram til fyrste verdskrigen var Klofáč. Omgrepet "nasjonalsosialistane" vart gjerne brukt i daglegtalen, men har ingen samanheng med det berykta partiet NSDAP som oppsto i Tyskland etter krigen. I 1918 var partiet døypt om til det Tsjekkolosvakiske sosialistpartiet og i 1926 jamvel til det Nasjonalsosialistiske parti! Den mest kjende profilen deira etter 1914 er utan tvil Edvard Beneš.

Partiorganet var frå 1906 České Slovo, ei avis Jaroslav Hašek arbeidde som lokalreporter for ein kort periode i 1912. Han skreiv dessutan for avisa alt i 1908, og ettervinteren 1921 fekk han trykt fleire soger i kveldsutgåva Večerní České Slovo. Etter forfattaren sin død vart avisa viktig i utbreiinga og populariseringa av romanen hans: det var deira kveldsutgåva som trykte Josef Lada sine videkjende teikningar. Desse skulle koma til å farga biletet vårt av Švejk heilt opptil vår tid. I 1924 trykte avisa òg det fyrste seriøse studiet om sjølve romanen. Sjå Jan Morávek for fleire detaljar.

Linkar

Sitat
[1.10.1] „Nejsi národní socialista?“ Nyní počal být malý tlustý opatrným. Vmísil se do toho. „Co je nám do toho,“ řekl, „je všude plno lidí a pozorujou nás. Aspoň kdybychom někde v průjezdu mohli sundat bodla, aby to tak nevypadalo. Neutečeš nám?

Skrivst òg:Czech National Social Party en Tschechische national-soziale Partei de Det tsjekkiske nasjonalsosiale parti no

Na Kuklíkuen flag
Petrské nám. 1130/6, Praha II-Vilém Srp [1910]
Google kartsøk Švejk-muzeum
kuklik2.png

Národní listy, 20.5.1901

Na Kuklíku var kneipa der Švejk med eskorte tok ein lang og lystig pause før dei i påverka tilstand kom seg vidare til feldkurát Katz i Karlín. Ein viss Serabona skal ha vore pubvert, han var medlem av Sokol, og dermed til å stola på.

Bakgrunn

Na Kuklíku var ein restaurant i PrahaPetrské náměstí. I 1877 viser annonsar at vertshuset eksisterte og at dei òg brygga sitt eige øl. Mot slutten av 1880-åra virkar det som om det var slutt på brygginga, men at det enno var ein skjenkestad.

Vilém Srp tok over i 1901 og var i 1923 enno eigar. Det året kunne oppslag i avisene avsløra at verdisaker verd Kč 50000 hadde vorte gøymde på loftet, men hadde vorte stolne medan eigarparet var sjuke. Dei skuldige vart fort arresterte og stilde for retten. Av betydning ellers er eit postkort frå 1906 som viser a restauranten òg vart kalla U Serabono. Sjå Serabona. Bygningen vart riven i 1928.

Kuklík er nemnd i ein reportasje av E.E. Kisch: Zitaten vom Montmartre og det virkar som det var eit lokale for dei meir hardbarka. I avisene vart det opp gjennom åra rett som det var meldt om bråk, fleire av desse tilfella galdt soldatar. Dessutan vart det nemnd tilfelle av tjuveri og om ein bande som spela med falske kort.

Linkar

Kjelde: Jaroslav Šerák, M. Smreček

Sitat
[1.10.1] „Pojďme na Kuklík,“ vybízel Švejk, „kvéry si dáte do kuchyně, hostinský Serabona je Sokol, toho se nemusíte bát. Hrajou tam na housle a na harmoniku,“ pokračoval Švejk, „a chodějí tam pouliční holky a různá jiná dobrá společnost, která nesmí do Represenťáku.“ Čahoun s malým podívali se ještě jednou na sebe a pak řekl čahoun: „Tak tam půjdem, do Karlína je ještě daleko.“ Po cestě jim Švejk vypravoval různé anekdoty a v dobré náladě vstoupili na „Kuklík“ a udělali to tak, jak Švejk radil. Ručnice uschovali v kuchyni a šli do lokálu, kde housle a harmonika naplňovaly místnost zvuky oblíbené písně "Na Pankráci".
Sokolen flag
Ferdinandova tř. 61/24, Praha II-Josef E. Scheiner [1910]
Wikipedia czdeen Google kartsøk
sokol.jpg

Sokol-øving på borga i Lipnice nad Sázavou, ein gong før 1913

sokol2.png

Národní listy, 30.11.1915

Sokol er nemnd såvidt av Švejk når han fortel eskorten sin på vegen til Katz at verten SerabonaNa Kuklíku er medlem av Sokol og dermed ingen grunn til å vera redd for. Dei kunne dermed roleg setja frå seg geværa på kjøkenet og ta seg ein dram.

Bakgrunn

Sokol (Falken) er ei enno fungerande patriotisk gymnastikk-rørsle som vart grunnlagd i Praha i 1862 av Miroslav Tyrš og Jindřich Fügner. Dei vart òg ein viktig del av det tsjekkiske nasjonale sjølvmedvitet og spreidde seg seinare til andre slaviske folkegrupper i Austerrike-Ungarn og jamvel i Russland, Serbia og Bulgaria. Gjennom heile tida under monarkiet heldt styresmaktene auga med rørsla som hadde sterk støtte i parti som kjempa for tsjekkiske statsrettar; nemleg Česká strana národně sociální and Mladočeši. Hovudkontoret låg i 1910 i Ferdinandova tř. 24, bygningen er forlengst riven. På tomta ligg i dag (2015) supermarknanden Tesco. Scheiner var formann både i den tsjekkiske og internasjonale avdelinga, og begge heldt til på denne adressa.

Den 24. november 1915 vart dei to Praha-baserte paraply-organisasjonane til Sokol, Česká Obec Sokolská og Svaz Slovanského Sokolstva, oppløyste etter ordre frå Innanriksdepartement. Lokale avdelingar fekk derimot lov til å halda fram. Offisiell grunngjeving forbodet var pro-serbiske og pro-russiske aktivitetar, anti-asuterriksk propaganda og kontakt med den sterkt Habsburg-fiendtlege Sokol-rørsla i Nord-Amerika. Sokol-føraren Scheiner hadde vorte arrestert alt 25. mai. Mange av Sokol-medlemmene var faktisk aktive i den tsjekkiske motstandsrørsla under 1. verdskrigen. Sokol si storheitstid var under den fyrste republikken, men dei var sjølvsagt forbodne under både nazistane og kommunistane.

Det var medlemmer av Sokol som 6. januar 1923 bar kista til Jaroslav Hašek til grava i Lipnice nad Sázavou.

Linkar

Sitat
[1.10.1] „Pojďme na Kuklík“, vybízel Švejk, „kvéry si dáte do kuchyně, hostinský Serabona je Sokol, toho se nemusíte bát. Hrajou tam na housle a na harmoniku,“ pokračoval Švejk, „a chodějí tam pouliční holky a různá jiná dobrá společnost, která nesmí do Represenťáku.
Reprezenťáken flag
Josefské nám. 1090/4, Praha I
Wikipedia czdeen Google kartsøk

Reprezenťák vert nemnd av Švejk når han fortel vaktarane sine at Na Kuklíku er ein triveleg stad der gatejenter og anna godt selskap som ikkje kjem inn på Reprezenťák kjem inn.

Bakgrunn

Reprezenťák er ei konserthall og underhaldningskompleks i Praha, som no offisielt heiter det Obecní dům. Opprinneleg vart det kalla Reprezentační dům, derav det folkelege uttrykket som Švejk brukar. Dette er eit av dei mest framståande jugendstil-bygga i byen. Tsjekkoslovakia si uavhengigheit vart proklamert her 28. oktober 1918.

Linkar

Sitat
[1.10.1] Hrajou tam na housle a na harmoniku,“ pokračoval Švejk, „a chodějí tam pouliční holky a různá jiná dobrá společnost, která nesmí do Represenťáku.“
U Valšůen flag
ul. Karoliny Světlé 286/22, Praha I-František Materna [1910]
Google kartsøk
uvalsu.jpg

U Valšů, mai 2011

valsu.png

Národní listy, 18.9.1910

uvalsu.png

Policejní ředitelstvi, 30.11.1914

U Valšů vert omtala når det i ein samtale på Na Kuklíku vert hevda at ei viss Mařka (Marie) skal ha drege til dette hotellet saman med ein soldat. Seinare dukkar staden opp i ein anekdote av Švejk på toget etter Moson i kapittel 3.1.

Bakgrunn

U Valšů var ei vegkro og hotell i Staré Město, i 1910 eigd av Materna. Den har lange tradisjonar og vert omtala i avisene alt i 1862. Den var enno i drift i 1917 (med same eigar) men ser ut til å ha avslutta drifta like etter. No held eit teater til i bygningen og i nabobygget ligg ein restaurant og mikrobryggeri.

U Valšů var åstaden for ein av Jaroslav Hašek sine mest vidkjende provokasjonar. 24.november 1914 skreiv han seg inn her som russisk forretningsmann og vart arrestert etter kort tid. Han vart førd til Policejní ředitelství, avhøyrd av Slavíček og fekk ein dom på 5 dagar. Han forklarde at han gjorde det for å finna ut kor vaktsame sikkerheitstenestene var! Hendinga vart omtala i avisene, og nokre dagar seinare kom forfattaren sitt humørfylte svar.

Ein anna variant av historia hevdar at han skreiv seg inn med eit namn som lese baklengs betydde "sleik me i rassen", men dette er nok berre ei "god historie" og vert ikkje underbygd av saksdokumenta.

Linkar

Sitat
[1.10.1] U hudby hádali se dva, že nějakou Mařku včera lízla patrola. Jeden to viděl na vlastní oči a druhý tvrdil, že šla s nějakým vojákem se vyspat k „Valšům“ do hotelu.
U Šuhůen flag
Benediktská ul. 722/9, Praha I-Jan Schuha [1913]
Google kartsøk
usuhu1.jpg

Konec bahna Prahy, K.L. Kukla, 1927

schuha.png

Národní listy, 2.1.1898

usuhu.jpg

© Mlan Hodík

usuhu1.png

Wo Kafka und seine Freunde zu Gast waren. Hartmut Binder, 2000.

usuhu2.jpg

Pobytové přihlášky / Meldebuch

schuh.png

Vigsleregister, 1901

schuh1.png

Dødsregister, 26.5.1919

schuh2.png

Soupis pražského obyvatelstva 1830-1910 (1920)

U Šuhů var eit bordell der feltprest Katz skulda pengar, og ville difor ikkje gå dit. Staden vert nemnd to gonger til: i del tre i Marek si forteljing om hoffet hjå Marie Valerie og i soga om blikkenslagaren Pimpra.

Bakgrunn

U Šuhů var eit bordell i Benediktská 9. I fylgje Chytilův úplný adresář království českého (1913) var den eigd av Jan Schuha, ein person som etablissementet nok hadde namnet sitt etter. I Cecil Parrott si overstejing av Švejk er det ein fotnote som omtalar U Šuhů som "a notorious brothel".

Kafka hjå Šuha

Det var ikkje berre feltprest Katz og blikkenslagar Pimpra som frekventerte Šuha. Franz Kafka nemner diskret i dagboka si ei vitjing her 28.september 1911 der han vart teken hand om av ei "jødinne med smalt ansikt". Han omtalar dessutan interiøret nokså detaljert. Bordellvertinna er framstilt i lite flatterande vendingar.

Kafka-eksperten Hartmut Binder kjem med utfyllande opplysingar i boka si Wo Kafka und seine Freunde zu Gast waren. Han avslører mellom anna at Jan Šuha fekk tildelt bordell-lisens mot at han fungerte som polititystar. Det var fru Šuha som dreiv bordellet, noko som var svært vanleg på den tida. Det kjem òg fram at Kafka må ha innom vore her meir enn ein gong. Etter at mannen døydde gifta fru Šuha seg med Rudolf Kulhánek, etablissementet sin utkastar.

Avisklipp

Dette kjem òg fram i ein avisartikkel frå 1891 at Šuha var politi-informant. Han var delaktig i å få arrestert innbrotstjuvar som skulle rana ein butikk i Michle. Dessutan vart det opplyst at han var 43 år gammal, så han må ha vore fødd i 1848.

I 1896 er Šuha oppført i adresseboka som innehavar av ei vinstove på adressa nemnt over, og eit avisklipp frå 1898 viser til Jan Šuha, eigar av ein nattkafe i Benedikstká ulice. Han kjøpte dette året ein kafé i Konviktská ulice i Staré Město. I 1907 (3. april) kunne Architektonický ozbor melda a Šuha hadde kjøpt hus nr. 1030 i Benediktská for 96 000 kroner. Dette var nabohuset på hjørna ved bordellet.

I 1923 rapporterte Národní politika om ein slåstkamp framfor huset. Ein full mann braut deg inn i eit av husvera der han trudde bordellet framleis låg. Šuha må dermed ha avvikla ein gong mellom 1913 og 1923. Han var i 1913 vorten 65 år gamal men me veit ikkje når han døydde. I alle fall vart bordelldrift forbode i 1919 sjølv om restriksjonane seinare vart lempa på.

Politiregister

I politiet sine registreringsbøker fins det fleire opplysningar. Dei stadfestar at "Johann Šucha" var fødd i 1848 og at han i 1901 gifta seg med den 29 år yngre "Marie Wykypěl". Šuha er oppførd med to yrke: Goldarbeiter (gullarbeidar) og Weinschänker (vinkelnar), fødestad og Heimatrecht i Rakov ved Plzeň. 4.mars 1913 er ektefellene registrerte på adressa Benediktinergasse 722/I. Det kan òg leggjast til at ei Emilie Rossmann (fødd Vykypěl, Brno 1887) er registrert på same adressa. Det ligg nær å tru at det kan vera systera til bordellvertinna.

Kyrkjebøker

Gransking av kyrkjebøker utførd av Jaroslav Šerák (2019) gjev oss meir detaljerte opplysningar om eigararen av bordellet. Her finn ein både fødsels- og dødsdatoar, dessutan opplysningar om giftarmål.

Jan Schuh (namn i fylgje kyrkjeoka) var fødd utafor ekteskap på Hradčany 3.juni 1848, ikkje i Raková slik politiregistra opplyser. 18.april 1901 gifta han seg med den 23 år gamle Marie Vykypělová som alt då var bordellmadam på etablissementet hans. Marie Schuhová døydde 5.november 1910 så ho kan ikkje har vore "madammen" som Kafka omtalar i dagboka si eit knapt år seinare (men det kan godt vera henne Marek hugsar). DEn 27.januar 1913 gifte Schuh seg med den yngre systera til den avøydde kona si, Josefa Vykypělová. Ho fungerte òg som bordellmadam så det truleg henne Kafka omtala. Bordelleigar Jan Schuh døydde 26.mai 1919.

Det vert dessutan stadfesta at Josefa Schuhová like etter mannen sin død gifta seg med Rudolf Kulhánek, den 8 år yngre overkelnaren ved bordellet. Emilie Rossmannová, gift med Leopold, var syster til dei to bordellmadammene. Josefa Kulhánková døydde 5.september 1924, 43 år gammal.

Franz Kafka, Dagbøker, 1. oktober 1911

På B. Suha føredags. Den eine jødinna med eit smalt ansikt, forlenga i ei smal hake, men med ein uvanleg luftig og krullete frisyre. Dei tre små dørene som fører frå det indre av bygningen ut til mottaksrommet. Gjestene som i ei vaktbu på scena, drikkevarer på bordet, men dei vert knapt rørde. Kvinna med eit flatt andlet i ein firkanta kjole som fyrst byrjar å røra seg djupt under saumen. No som tidlegare er nokre kledde som dokker i eit barneteater, slik ein ser dei på julemarknaden, det betyr dekka of frynser og gull og laust påsydd, slik at dei kan skiljast i ei vendig og fell frå kvarandre mellom fingrane. Vertinna med lyst blondt og stramt knytt hår, som utan tvil dekkjer over eit motbydeleg underlag, med ei skarpt nedoverpeikande nase, med ei retning som har eit slags geometrisk høve til dei hengjande brysta og den stramt bundne magen. Ho klagar over hovudverk, som skuldast det faktum at det i dag laurdag var store forventningar men ingen ting hende likevel.

Franz Kafka, Tagebücher, 1. Oktober 1911

Im B. Suha vorvorgestern. Die eine Jüdin mit schmalem Gesicht, besser das in ein schmales Kinn verlauft, aber von einer ausgedehnt welligen Frisur ins Breite geschüttelt wird. Die drei kleinen Türen, die aus dem Innern des Gebäudes in den Salon führen. Die Gäste wie in einer Wachstube auf der Bühne, Getränke auf dem Tisch, werden ja kaum angerührt. Die Flachgsichtige im eckigen Kleid, das erst tief unten in einem Saum sich zu bewegen anfängt. Einige hier und früher angezogen wie die Marionetten für Kinderteater, wie man sie auf dem Christmarkt verkauft d.h. mit Rüschen und Gold beklebt und lose benäht, so daß man sie mit einem Zug abtrennen kann und daß sie einem dann in den Fingern zerfallen. Die Wirtin mit dem mattblonden über zweifellos ekelhaften Unterlagen straff gezogenem Haar, mit der scharf niedergehenden Nase, deren Richtung in irgendeiner geometrischen Beziehung zu den hängenden Brüste und dem steif gehaltenen Bauch steht, klagt über Kopfschmerzen, die dadurch verursacht sind, daß heute Samstag ein so großer Rummel und nichts daran ist.

Linkar

KjeldeJaroslav Šerák, Franz Kafka, Hartmut Binder, K.L. Kukla

Sitat
[1.10.2] Polní kurát pustil se vrat a navalil se na Švejka: „Pojďme tedy někam, ale k Šuhům nepůjdu, tam jsem dlužen.“
[3.3] Kvůli pořádku, aby si snad dvorní lokajové nedovolili nějaké důvěrnosti ku dvorním dámám přítomným na hostině, objevuje se nejvyšší hofmistr baron Lederer, komoří hrabě Bellegarde a vrchní dvorní dáma hraběnka Bombellesová, která hraje mezi dvorními dámami stejnou úlohu jako madam v bordelu u Šuhů.
[3.4] Švejk velice vážně a důrazně řekl: „Nic jste neprováděl, pane lajtnant, byl jste jenom na návštěvě v jednom vykřičeným domě. Ale to byl asi nějakej vomyl. Klempíře Pimpra z Kozího plácku taky vždycky hledali, když šel kupovat plech do města, a našli ho také vždycky v podobnej místnosti, buď u ,Šuhů’, nebo u ,Dvořáků’, jako já vás našel.

Skrivst òg:Schuha de

Korpskommandoen flag
Malostranské nám. 258/15, Praha III-K.u.k. Ärar [1914]
Wikipedia de Google kartsøk
korps8.png

Rekruteringsdistriktet til det 8. korps

korps8_sokal.png

Korpskommando ved Sokal. Underskrift von Scheuchenstuehl.

Korpskommando vert nemnd av Katz i fylla på veg heim frå festen hjå Helmich.

Bakgrunn

Korpskommando viser her til 8. Armeekorps, eit av i Austerrike-Ungarn totalt 16 armekorps. Korpset med hovudkvarter i Lichtensteinpalasset i Malá Strana, rekrutterte frå sør-, midt- og vest-Böhmen, og dekka saman med 9. korps (Litoměřice) heile Böhmen.

Understilt 8. korps var desse einingane: 9. Infanteriedivision (med IR91), 19. Infanteriedivision, 1. Kavaleriebrigade og 8. Traindivision. Korpskommandant i 1914 var general Arthur Giesl von Gieslingen. Etter fiaskoen i Serbia i 1914 vart han erstatta av Viktor von Scheuchenstuel.

Tilknytta korpset var òg storspionen Alfred Redl, generalstabsjefen deira frå 18.oktober 1912. I mai 1913 vart han avslørt etter i over 10 år ha vore dobbeltagent i tsaren si teneste. Han vert rekna som ein av dei beste (verste) spionane gjennom tiden og overleverte omtrent alt som var av verdi til russarane.

Linkar

Sitat
[1.10.2] Polní kurát, který zaslechl poslední slova, pobručuje si nějaký motiv z operety, kterou by nikdo nepoznal, vztyčil se k divákům: "Kdo je z vás mrtvej, ať se přihlásí u korpskomanda během tří dnů, aby mohla být jeho mrtvola vykropena."
Infanterieregiment Nr. 75en flag
Salzburg-K.u.k. Ärar [1914]
Google kartsøk
ir75b.png

Byplassen i Jindřichův Hradec

lehen3.jpg

Lehener Kaserne

ir75.png

Seidels kleines Armeeschema 1914

ir75a.png

Volksfreund, 8.8.1914

Infanterieregiment Nr. 75 er nemnd i forbifarten når den overstadige Katz i drosjen heim frå Helmich forvekslar Švejk med oberst Just frå det 75. regimentet.

Regimentet dukkar opp på nytt når Katz og Švejk må låna pokalen til Witinger til feltmessa i [I.11].

Bakgrunn

Infanterieregiment Nr. 75 var eit av 102 austerriksk-ungarske infanteriregiment. Det var grunnlagd i 1860 og fekk elddåpen sin alt i 1866 under det andre slaget ved Custoza.

Det var hovudsakleg eit tsjekkisk regiment, rekruttert frå Ergänzungsbezirk Nr. 75, Jindřichův Hradec (Neuhaus). Her heldt i 1914 Ergänzungsbezirkskommando og 3.bataljon til. Staben og dei tre andre bataljonane var flytta til Salzburg i mars 1912. I Salzburg vekte det tilflytta regimentet oppsikt med dei tsjekkiske songane sine og dei skal ha vore årsaka til den sterkt aukande lokale interressa for fotball i byen.

Regimentskommandant ved krigsutbrotet var oberst Franz Wiedstruck. Regimentet hadde frå 1906 til 1909 halde til på Hradčany i Praha. Deretter var det fram til flyttinga i 1912 forlagde i heimbyen Jindřichův Hradec.

Under krigen

Alt 5.august 1914 forlet regimentet Salzburg og drog til fronten mot Russland. Tre av dei fire bataljonane vart tildelte 4. Armee og kjempa ut 1914 stort sett i området mellom San og Kraków. På nyåret vart dei overførde til den tyske Süd-Armee og flytta til området aust for Munkács.

Regimentet oppheldt seg på austfronten heilt til hausten 1917. Dei kom i sterkt i fokus etter slaget ved Zborów 2.juli 1917. Her vart mange av soldatane tekne til fange av eigne landsmenn frå den Tsjekkoslovakiske brigaden (legionane). Dette førde til skuldingar om svik og rettsleg undersøkjing i Wien.

Gott strafe England

Regimentet vert òg så vidt nemnd i Jaroslav Hašek sitt polemiske innslag Gott strafe England, (Československý voják - 10.oktober 1917). Her vert hovudpersonen Adamička til slutt gal, overførd til Infanterieregiment Nr. 75 og teken til fange ved Zborów. Den verkelege Josef Adamička tenestegjorde rettnok aldri i regimentet - og han var stasjonert i Beograd då slaget stod.

Wehrgeschichte Salzburg (Erwin Niedermann):

Auf Wunsch des Erzherzog-Thronfolgers Franz Ferdinand (1863– 1914), der in Blühnbach das Jagdschloß besaß, sollten beim zumeist nur deutschsprachigen Militär in Salzburg aber auch Angehörige einer anderen Sprache des multinationalen und multikulturellen Reiches den (ab 1908) zweijährigen Wehrdienst ableisten, so wie das längst in den anderen Kronländern üblich war. So wurden anstelle der „Rainer“ (es verblieb nur das 4. Bataillon) der Regimentsstab und drei Bataillone des Böhmischen Infanterie-Regimentes Nr. 75 aus Neuhaus/Jindrichuv Hradec (lichtblaue Aufschläge, weiße Knöpfe, 79 Prozent tschechische Umgangssprache, 20 Prozent deutsche,1 Prozent verschiedene) mit März 1912 hierher transferiert, wobei ein Bataillon auch in die Lehener Kaserne kam, die anderen zwei in die Franz Josef-Kaserne, bzw. Hofstall-Kaserne und Nonntalerkaserne, die „Rainer“ in die Hellbrunner-Straße, bzw. auf die Festung. Die Salzburger sollen sehr unverständig erstaunt gewesen sein über die in und außer Dienst gesungenen tschechischen Volkslieder der Soldaten, wie mehrfach überliefert wurde.

Die Soldaten dieses IR 75 sollen bereits vor dem Krieg sich für Fußball interessiert haben. Soldaten dieses Regimentes haben vermutlich den Fußball-Boom in Salzburg ausgelöst. Im Mai 1914 wurde im Rahmen eines Militärsportfestes ein Fußballspiel am Exerziergelände der Hellbrunner-Kaserne abgehalten. Salzburger Realschüler spielten gegen Soldaten des IR 75. Die Realschüler schlossen sich dann zu einem Fußballverein “Die Athletiker” zusammen, aus dem der “Erste Salzburger Athletiker-Klub (1.SAK 1914) entstand. Eine weitere Information dazu spricht von der Landwehr Nr.8 in der Hellbrunner-Kaserne, in der Fußball-Spieler aus den böhmischen Mannschaften SLAVIA und SPARTA als Soldaten Dienst versahen.

Linkar

Sitat
[1.10.2] Švejk ho vzbudil a za pomoci drožkáře dopravil do drožky. V drožce polní kurát upadl v úplnou otupělost a považoval Švejka za plukovníka Justa od 75. pěšího pluku a několikrát za sebou opakoval: „Nehněvej se, kamaráde, že ti tykám. Jsem prase.“
Sport-Favoriten flag
Na Přikopě 583/15, Praha I.-Fussballclub Sport-Favorit in Prag [1910]
Google kartsøk
sportfav2.png

Klubben si adresse i 1910

sportfav1.png

Neues Wiener Tagblatt, 3.7.1902

sportfav0.png

Světozor, 19.3.1909

Sport-Favorit er nemnd i samband med løpsbragdene til Witinger. For mange år sidan hadde han vunne pokalen Katz skulle bruka til feltmessa og på den tida sprang han for Sport-Favorit. Seinare i kapittelet kjem det fram at det aktuelle løpet var frå Wien til Mödling.

Bakgrunn

Sport-Favorit var ein tysk sportsklubb frå Praha, offisielt Fussballclub Sport-Favorit. Til trass namnet og hovudfokus på fotball dreiv dei med friidrett og sykling, i alle fall dei fyrste åra.

Klubben vart stifta i 1900 etter samanslåing av Sport og Favorit. Kontoret låg på Na Přikopě (Graben), var assosiert med Café Central, og fotballkampane vart spela på Letná. Løpskonkurransen som er nemnd i artikkelen til høgre fann stad på ei bane i Bubny 13.juli 1902.

Linkar

Sitat
[1.10.2] Tak dostaneme sportovní pohár od nadporučíka Witingra od 75. pluku. On kdysi před lety běhal o závod a vyhrál jej za ,Sport-Favorit’. Byl to dobrý běžec. Dělal čtyřicet kilometrů Vídeň-Mödling za 1 hodinu 48 minut, jak se nám vždycky chlubí. Jsem hovado, že všechno odkládám na poslední chvíli. Proč jsem se, trouba, nepodíval do té pohovky.“
Bruskaen flag
Pod Bruskou 132/2, Praha III.-K.u.k. Ärar [1907]
Google kartsøk Švejk-muzeum

Bruska var kaserna der kaptein Šnábl heldt til. Švejk vart send hit av Katz for å låna pengar og kjøpa ořechovka (nøttebrennevin).

Bakgrunn

Bruska er her meint ei kaserne som låg på Klárov i Malá Strana, vegg i vegg med Klárův ústav slepců. Den er oppattkalla etter den vesle (mest underjordiske) bekken Bruska (Brusnice) some renn forbi tomta.

I denne kaserna heldt mellom anna staben til IR28, 2. bataljon, erstatningsbataljonen, og Artillerieregiment Nr. 8 til. Bygningen vart i 1914 seld til Praha kommune og militærpersonellet flytta til Josefskaserne og Ferdinandkaserne. Men enno i oktober var (Ergänzungsbezirkskommando på den gamle staden så om Šnábl hadde noko samband med verkelege tilhøve må han ha tenestegjord her. Det er òg mykje som tyder på at kaserna vart brukt av militæret seinare: i 1915 var det Landsturmmønstringar her og i 1916 melder Prager Tagblatt om ungarske soldatar på staden. I 1919 vart bygningen brukt til rekruttering of frivillege til hæren. Kaserna vart riven i 1922 og tomta er no berre delvis bygd på.

Linkar

Sitat
[1.10.3] Kdyby zde byla pravá ořechovka,“ povzdechl, „ta by mně spravila žaludek. Taková ořechovka, jako má pan hejtman Šnábl v Brusce.“
Vršovice kasárnaen flag
Na Mičánkách 429/-, Vršovice-K.u.k. Ärar [1907]
Wikipedia czdeen Google kartsøk Švejk-muzeum
vrsovice_kasarna.png

IR 73. - Vereidigung des VIII. Marschbataillon in Prag Wrschowitz, März 1915. © Michael Kummer

vrsovice_kasarna1.png

Geschichte des ehemaligen Egerländer Infanterie-Regiments Nr. 73

Vršovice kasárna er ei militærforlegning Švejk var innom då han lånte pengar av overløytnant Mahler. I [I.14] og [I.15] føregår truleg noko av handlinga her då Švejk var tenar hjå overløytnant Lukáš (utan at dette er sagt eksplisitt). Ein indikasjon er at Blahník tek med seg den stolne hunden Max hit, men i neste kapittel verkar det som om Lukáš bur mykje nærare sentrum.

Bakgrunn

Vršovice kasárna viser truleg til ei forlegning i Vršovice der det 73. infanteriregimentet (IR73) heldt til. Her låg staben og tre bataljonar. I motsetning til andre regiment frå Böhmen fekk dei vera i heimekaserna si fram til 1918. Dei fleste forlet kaserna i all hast ved maktskiftet 28. oktober og drog til heimeområdet sitt rundt Eger (no Cheb). Kaserna vart straks teken over av lokal milits (Sokol) og nokre få dagar seinare tok det nyoppretta tsjekkoslovakiske artilleriet over kaserna. Forlegninga var i bruk av militæret til ut på 1950-talet. No tilhøyrer bygningen rettsvesenet og husar domstolen for fire distrikt.

Det var rettnok ei kaserne til i Vršovice men ettersom denne var brukt av 8. Traindivision er nok den ein mindre sannsynleg kandidat enn infanterikaserna nemnd ovafor. Adressa var Palackého třída 334 (no Moskevská). Kasernekomplekset var stort, her var både stabsbygningar, lager, stallar og offisersbustader. Komplekset vart rive i 1950- og 60-åra, og no ligg drabantbyen Vlasta på staden.

Linkar

Kjelde: Michael Kummer

Sitat
[1.10.3] Jestli tam nepochodíte, tak půjdete do Vršovic, do kasáren k nadporučíkovi Mahlerovi.
Index Back Forward I. Bak fronten Hovudpersonen

10. Švejk blir oppassar hos feltpresten


© 2009 - 2019 Jomar Hønsi Sist oppdatert: 23/6-2019