Hovudpersonen

Den gode soldat Švejk

Hovudpersonen Change languageChange language
Change languageChange language

Institusjonar

Romanen på nettŠvejk museumLiterární ArchivReisedagbokBlogFacebookKontakt

Romanen Den gode soldat Švejk nemner eit stort tal institusjonar og firma, offentlege som private. Desse har fram til 15.9 2013 vore kategorisert som 'Stader', noko som berre delvis gjev meining ettersom denne typar einingar ikkje for evig er knytte til eit bestemte geofrafiske punkt som t.d byar, fjell og elvar er. Dei fyrste vert difor skilde ut ein denne samleseksjonen som innheld m.a. militære og sivile institusjonar (inkludert hæreiningar som regiment osb.), hotell, skjenkestader, aviser og tidskrift.

Grenseoppgangen mod stadsdatabasen er rettnok litt uklår, men eg prøver i denne seksjonen å ta med emne som kan rettnok kan plasserast geografisk, men som ikkje er bundne til eit bestemt punkt på jorda. Difor vil Praha og Wien framleis høyra til stadsdatabasen, desse har faste koordinatar. Ein institusjon derimot kan gjerne kan byta lokale. Til dømes er Gemeinsame Armee og U kalicha ikkje eintydige geografiske omgrep, difor vert desse frå no flytta over til denne sida.

>> Den gode soldat Švejk liste over institusjonar som er omtala i romanen (184) Syn alle
>> I. Bak fronten
Index Back Forward I. Bak fronten Hovudpersonen

9. Švejk i garnisonsarresten

Katz a spol.en flag
Google søk
katz0.png

Venkov, 1.5.1921

fkatz2.png

Adresář Libeň, 1896

Katz a spol. er nemnd når forfattaren introduserer feltprest Katz for lesaren. Firmaet handla med verdipapir og var eigd av far til Katz saman med ein kompanjong. Då unge Katz overtok dreiv han firmaet til konkurs i løpet av kort tid. Faren gjorde opp med kreditorane, emigrerte så til Nord-Amerika medan kompanjongen flytta til Argentina. Slik heldt firmaet fram eksistensen sin i den nye verda, i to inkarnasjonar.

Bakgrunn

Katz a spol. er forfattaren sitt omgrep for eit firma i Praha. Minst to selskap som dreiv forretning i byen på den aktuelle tida var eigde av Otto Katz. Ingen av dei to bedriftene kan rettnok påvisast å ha handla med verdipapir. Augustín Knesl gjorde i 1983 eit forsøk på å identifisera Katz og dermed firmaet, og slo fast at ein Otto Katz fødd i 1864 og utdanna ved det Tsjekkoslaviske Handelsakademi gjekk konkurs i 1923.

Det eine firmaet vart registrert i 1893 i Libeň (Královská třída 358) og laga rapsolje. I 1902 er ikkje firmaet lenger oppførd men Otto Katz står framleis som huseigar, noko han òg gjorde i 1932.

Det andre firmaet har påviseleg eksistert frå 1918 til 1923 og var ein veveri og forklefabrikk i Celetná ulice. Firmaet adverterte flittig i 1920 og 1921 så det kan godt vera at forfattaren har henta inspirasjon her (Jaroslav Hašek var ein ivreg avislesar, han las òg annonsar).

Eksterne lenkar

Kjelde: Augustín Knesl, Jaroslav Šerák

Sitat
[1.9] Studoval obchodní akademii a sloužil jako jednoroční dobrovolník. A vyznal se tak dobře v směnečném právu a ve směnkách, že přivedl za ten rok obchodní firmu Katz a spol. k bankrotu tak slavnému a podařenému, že starý pan Katz odjel do Severní Ameriky, zkombinovav nějaké vyrovnání se svými věřiteli bez vědomí posledních i svého společníka, který odjel do Argentiny.
Ústav šlechtičenen flag
U sv. Jíří 2-3/1, Praha IV
Wikipedia cz Google kartsøk

Ústav šlechtičen vert nemnd i samband med forfattaren sin omtale av dåpen til Katz der ei gamal dame frå dette Instituttet for adelsdamer var til stades.

Bakgrunn

Ústav šlechtičen var ein institusjon for utdanning av døtrer av adelsmenn som ikkje var kapable til å sikra døtrene sine ein standsmessig eksistens. Instituttet vart stifta av Maria Theresia i 1755 og den vart lagd til i Rožmberský palác på Hardčany og husa 30 damer samtidig. Abedissa var til eikvar tid ei ugift dame frå huset Habsburg-Lothringen, og frå 1894 til 1918 hadde Maria Annunziata, syster til Franz Ferdinand, denne stillinga.

1. mai 1919 vart institusjonen oppløyst og palasset teken in bruk av Innanriksdepartementet. Bygningen ligg på slottsområdet og er i dag (2015) eigd av den tsjekkiske staten. Den gjekk nyleg gjennom ei omfattande renovering og vert brukt som museum og utstillingsareal.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] Křtili ho slavnostně v Emauzích. Sám páter Albán ho na máčel do křtitelnice. Byla to nádherná podívaná, byl u toho jeden nábožný major od pluku, kde Otto Katz sloužil, jedna stará panna z ústavu šlechtičen na Hradčanech a nějaký otlemený zástupce konsistoře, který mu dělal kmotra.

Skrivst òg:Institute for Noblewomen en Anstalt für adelige Frauen de Institutt for adelsdamer no

Konsistořen flag
Hradčanské nám. 56/16, Praha IV
Wikipedia czense Google kartsøk

Konsistoř vert nemnd i samband med forfattaren sin omtale av dåpen til Katz der ein representant frå konsistoriet fekk rolla som gudfaren til den nydøypte.

Bakgrunn

Konsistoř (òg kalla Kurie) er eit kyrkjelege råd som står til teneste for til dømes erkebiskopen eller paven. I dette tilfellet dreiar det seg visseleg om erkebiskopskonsistoriet på Hradčany (Knížecí arcibiskupská konsistoř). I 1907 heldt rådet til i sjølve erkebiskopspalasset og hadde møte kvar onsdag.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] Křtili ho slavnostně v Emauzích. Sám páter Albán ho na máčel do křtitelnice. Byla to nádherná podívaná, byl u toho jeden nábožný major od pluku, kde Otto Katz sloužil, jedna stará panna z ústavu šlechtičen na Hradčanech a nějaký otlemený zástupce konsistoře, který mu dělal kmotra.

Skrivst òg:Consistory en Konsistorium de Konsistoriet no

Seminářen flag
Křižovnické nám. 1040/4, Praha I
Google kartsøk
seminar.png

Praha 1910. ©AHMP

Seminář vert nemnd i samband med forfattaren sin omtale Katz sin geistlege karriere. Den nyomvende presten utdanna seg ved seminaret.

Bakgrunn

Seminář viser nokså sikkert til Arcibiskupský seminář, ein institusjon for utdanning av katolske prestar som enno i dag eksisterer. Seminaret heldt på Jaroslav Hašek si tid til i Klementinum, men vart i 1929 flytta til Dejvice der dei enno held hus.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] Ale jednoho dne se opil a šel do kláštera, zanechal šavle a chopil se kutny. Byl u arcibiskupa na Hradčanech a dostal se do semináře. Opil se na mol před svým vysvěcením v jednom velmi pořádném domě s dámskou obsluhou v uličce za Vejvodovic a přímo z víru rozkoše a zábavy šel se dát vysvětit.

Skrivst òg:Seminary en Seminar de Seminaret no

U Vejvodůen flag
Jilská ul. 353/2, Praha I-Petr Procházka [1910]
Wikipedia cz Google kartsøk
vejvoda1.png

Národní politika, 25.10.1910

U Vejvodů er omtala (som Vejvodovice) i samband med at Katz drakk seg frå sans og samling kvelden før han skulle viast til prest. Dette skal ha skjedd på "eit anstending hus med damebetjening" i ein gatestubb bak Vejvodovice.

Bakgrunn

U Vejvodů er namnet på eit hus og tilhøyrande skjenkestad i Staré Město i Praha, ein av dei eldste i sitt slag. Den har eksistert minst sidan 1560. I 1717 kjøpte Jan Václav Vejvoda huset og det er han det har namnet etter. Tidleg i det 20. århundra overtok Karel Klusáček og bygde den om til det den var fram til 1990. Den husa ei tid ein kino og var dessutan hovudsetet til Umělecká beseda (kunstnarlauget).

U Vejvodů eksisterer enno i form av ein stor restaurant som serverer tsjekkisk mat og Pilsner Urquell. Staden er no heilt forandra etter ombygginga på 1990-talet, men er enno svært populær og dessutan rimeleg i forhold til beliggenheita.

Eksterne lenkar

Kjelde: Radko Pytlík, Milan Hodík

Sitat
[1.9] Opil se na mol před svým vysvěcením v jednom velmi pořádném domě s dámskou obsluhou v uličce za Vejvodovic a přímo z víru rozkoše a zábavy šel se dát vysvětit.

Skrivst òg:Vejvodovice Hašek

Dům za Vejvodovicen flag
Vejvodova ul. 442/10, Praha I-Čeněk Bartoníček [1913]
Google kartsøk
vejvodova.jpg

Vejvodova ulice, bordellet ved gatelykta

bartonicek.png

Chytilův adresář 1913

Dům za Vejvodovic er omtala til i samband med at Katz drakk seg frå sans og samling kvelden før han skulle viast til prest. Dette skal ha skjedd på "eit særs anstending hus med dameteneste i ein gatestubb bak Vejvodovice".

Bakgrunn

Dům za Vejvodovic viser høgst sannsynleg til eit bordell eigd av Čeněk Bartoníček i Vejvodova ulice 10, berre nokre titals meter austover frå U Vejvodů. Bartoníček var i adresseboka frå 1913 oppførd som bordelleigar på nettopp denne adressa. Dette er òg det einaste gledeshuset som samsvarer med omtalen i romanen.

I adresseboka frå 1910 var ein mann ved same namn nemnd som café-vert i Lužická ulice i Malá strana. Denne kaféen var òg innskriven som bordell i 1913 men med František Stránský som eigar. Bartoníček ser dermed ut til å ha seld i mellomtida og etablert seg på nytt aust for Vltava. Politibøker avslører at han budde i Lužická ulice (Praha III/124) alt frå 1901 og er registreret i Vejvodová ulice frå 24.november 1910.

Sjølve huset, òg kjend som Bílý kříž (den kvite kross) var i 1910 eigd av Josef Sobička. Utfrå adressebøker å døma var det ikkje nokon "kafé" i Vejvodova 10 i 1910 så Bartoníček ser ut til å ha starta opp heilt frå grunnen av.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] Opil se na mol před svým vysvěcením v jednom velmi pořádném domě s dámskou obsluhou v uličce za Vejvodovic a přímo z víru rozkoše a zábavy šel se dát vysvětit.

Skrivst òg:House behind Vejvodovice;no en

Vězeňské kapleen flag
Kanovnická ul. 72/11, Praha IV.-K.u.k. Ärar [1914]
Google kartsøk Švejk-muzeum

Vězeňské kaple var åstaden for Katz si storslagne preike for fangane i garnisonsarresten. Det var her feltpresten oppdaga Švejk då denne tok til tårer under messa. Det enda godt for den gode soldaten som no kom på frifot og kunne leva eit sorglaust liv som tenar for ein feltprest han kom svært så godt overeins med.

Bakgrunn

Vězeňské kaple viser kanskje til Vojenský kostel sv. Jana NepomuckéhoHradčany. Kyrkja ligg i same bygningskomplekset som militærsjukehuset, militærdomstolen og garnisonsarresten. Den er lett tilgjengeleg over gardsplassen mellom bygningane. Den deler adressse med Voršilské kasárny.

Ein anna stad forfattaren kan ha hatt i tankane er eit kapell på den Kongelege Landsforbetringsanstalten ved sida av. Dette var rett nok ikkje ein hærinstitusjon, men det vil ikkje nødvendigvis ha hindra forfattaren frå å ta det med i handlinga. Dette kapellet passar òg mykje betre til omtalen i boka der det vert vist til både som huskapellet (til garnisonen) og fengselskapellet.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] „Zejtra máme u nás divadlo. Povedou nás do kaple na kázání. My všichni v podvlíkačkách stojíme zrovna pod kazatelnou. To ti bude legrace!“ Jako ve všech věznicích a trestnicích, tak i na garnisoně těšila se domácí kaple velké oblibě. Nejednalo se o to, že by nucená návštěva vězeňské kaple sblížila návštěvníky s bohem, že by se vězňové více dověděli o mravnosti. O takové hlouposti nemůže být ani řeči.

Skrivst òg:Prison chapel at Hradčany en Gefängniskapell am Hradschin de Fengselskapellet på Hradčany no

Vojenský souden flag
Kapucínská 214/2, Praha IV-K.u.k. Ärar [1910]
Google kartsøk
soud_hrad.png

Adresseboka frå 1906

Vojenský soud var åstad for siste del av [I.9] under prosessen med å få overført Švejk frå garnisonsfengslet til feltprest Katz. Leiar for retten var Bernis. Sjå dessutan Posádková věznice.

Retten vert alt i [I.6] nemnd av den arge politimannen på Policejní ředitelství som bad djevelen ta Švejk. Om han skulle dukka opp endå ein gong vert han send rett til militærdomstolen.

Bakgrunn

Vojenský soud var militærdomstolen for garnisonen i Praha. Den heldt til i same bygningskomplekset som garnisonsfengselet og militærsjukehuset. Landwehr-domstolen heldt òg til her. Ein artikkel i Prager Tagblatt nemner og ein brigaderett, men der er uklårt korleis den adminstrative inndelinga såg ut. Utfrå avisreportasjoar i 1914 ser det ut som ein viss kaptain G. Heinrich var leiar for retten. Addresseboka for 1912 har derimot major Josef Plzák som høgaste offiser. Assistenten hans var premierløytnant Vladimír Dokoupil.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] Vyšetřující auditor Bernis byl muž společnosti, půvabný tanečník a mravní zpustlík, který se zde strašně nudil a psal německé verše do památníků, aby měl pohotově vždy nějakou zásobu. Byl nejdůležitější složkou celého aparátu vojenského soudu, poněvadž měl tak hrozné množství restů a spletených akt, že uváděl v respekt celý vojenský soud na Hradčanech. Ztrácel obžalovací materiál a byl nucen vymýšlet si nový. Přehazoval jména, ztrácel nitě k žalobě a soukal nové, jak mu to napadlo.

Skrivst òg:Military court en Militärgericht de Militærdomstolen no

Policejní komisařství XIII.en flag
Stejskalova ul. 185/-, Libeň-K.u.k. Ärar [1907]
Google kartsøk

Policejní komisařství XIII. vert nemnd fram av Švejk når Bernis spør han kvifor han er hamna i garnisonsarresten. Švejk fortel at han veit ikkje, akkurat som toåringen som hadde gått frå Královské Vinohrady til Libeň og vorte sperra inne på den lokale politistasjonen. Analogien her var at Švejk var og eit hittebarn, akkurat som toåringen.

Bakgrunn

Policejní komisařství XIII. var politistasjonen i Libeň, Praha sitt politidistrikt nummer 13. Den låg i Stejskalova ulice 185 og sjefen i 1906 var overkommisær Josef Roubal.

Eksterne lenkar

Sitat
[1.9] „Poslušně hlásím, že to mohu vysvětlit náramně jednoduchým způsobem. U nás v ulici je uhlíř a ten měl úplně nevinnýho dvouletýho chlapečka a ten se jednou dostal pěšky z Vinohrad až do Libně, kde ho strážník našel sedět na chodníku. Tak toho chlapečka odved na komisařství a zavřeli je tam, to dvouletý dítě. Byl, jak vidíte, ten chlapeček úplně nevinnej, a přece byl zavřenej.
Index Back Forward I. Bak fronten Hovudpersonen

9. Švejk i garnisonsarresten


© 2009 - 2019 Jomar Hønsi Sist oppdatert: 5/10-2019