Tooltip container
Hovudpersonen

Den gode soldat Švejk

Hovudpersonen Change languageChange language
Change languageChange language

Personar

Romanen på nettŠvejk MuseumBibliografieFacebookŠvejk CentralBlogReisedagbokKontakt

Erzherzog Franz Ferdinand og Herzogin Sophie ved avreisa frå rådhuset i Sarajevo, 5 minutt før attentatet 28. juni 1914.

Den gode soldat Švejk er ein roman med eit uvanleg rikt persongalleri. I tillegg til dei mange som deltek direkte i handlinga, vert eit stort tal fiktive og reelle personar (og dyr) nemnde, enten i anekdotane til Švejk, direkte av forfattaren eller indirekte gjennom ord og uttrykk.

Denne sida inneheld ei oversikt over alle som er omtala i boka, frå Napoléon i innleinga til Hauptmann Ságner i dei siste linjene av den ufullførde del fire. Lista er sortert etter når personen fyrst blir nemnd. Kapitteloverskriftene er fritt omsette til nynorsk av utgjevaran av denne vev-sida. I januar 2021 mangla det enno rundt 20 omtalar.

  • Sitata er frå Jaroslav Šerák sin nett-versjon av romanen og har linkar til det relevante kapittelet
  • Verktøylinjene har linkar for direkte oppslag i Wikipedia, Google søk og romanen på nett.

Enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Den gode soldat Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i enkelte høve fornorska.

Personnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme: Doktor Grünstein som ein oppdikta person som tek direkte del i handlinga, Fähnrich Dauerling som ein oppdikta person, som ikkje tek del i gandlinga, Heinrich Heine som historisk person. Merk at ei rekkje tilsynelatande oppdikta romanfigurar har klårt gjenkjennelege "modellar" frå det verkelege liv. Døme på slike er Oberleutnant Lukáš, Major Wenzl og mange fleire.

Visningsalternativ

Deltek i handlinga Fiktiv person Historisk person

Sortert kronologisk Sortert alfabetisk Personar vist: 584 av 584
>> Personar liste over folk som er omtala i romanen (584) Syn alle
>> I. Bak fronten
>> II. Ved fronten
>> III. Det ærerike samanbrotet
Index Back Forward II. Ved fronten Hovudpersonen

3. Švejks opplevingar i Királyhida

Neger Kristianen flag
*Christiansted 2.10.1890 - †Praha 4.10.1924
Søk
kristian.jpg

Café Louvre, 2011

kristian.png

Kopřivy 10.6.1909.

kristian2.png

"Sylvestr pana Pažana", Jaroslav Hašek

Denní hlasatel 28.12.1915.

kristian1.png

Prager Tagblatt 27.3.1924.

Kristian var tema for ein av Švejk sine bektraktningar på turen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží i det regimentet vart flytta til Bruck an der Leitha - Királyhida. Han var kelnar i Praha, son av ein abyssinsk konge som hadde vorten stilt ut på sirkus på Štvanice og seinare hadde fornikert med ei dame som skreiv dikt for tidskriftet Lada. Švejk omtala han som Kristian, eit omgrep som vart brukt til og med i aviser.

Bakgrunn

Kristian (Kristian Ebenezer) var ein sjeldsynt svart kelnar som arbeidde ved Café Louvre, Hotel Baška, Café Royal, på stasjonsrestauranten i Brno - dessutan ei rekkje stader i provinsen.

Egon Erwin Kisch skreiv i Prager Tagblatt om eit tilfeldig møte med Kristian på eit hotell i Trenčianske Teplice i 1921 der sistnemnde arbeidde som kelnar[a]. Eduard Bass, ein anna kjenning av Hašek, skreiv òg om Kristian som han kjende frå Praha og Brno. Bass skreiv òg nekrologen hans i Lidové noviny[b].

Augustin Knesl nemner Kristian i fylgjetongen "Švejk a ti druzí" (Švejk and the others)[e] men hevdar noko naivt at Hašek sin omtale av han var presis. Knesl fekk mellom anna ikkje med seg at Kristian var frå Karibia og såleis ikkje ha kunne vore son av ein abyssinsk konge.

Hašek sjølv hadde alt skrive om Kristian lenge før han nemnde han i Den gode soldat Švejk. Akkurat når han skreiv forteljinga Silvestr pana Pažana er uvisst men den kom i alle fall på trykk i USA i desember 1915[d] så truleg var den forfatta i 1914 eller tidleg i 1915.

Dansk statsborgar

Ebenezer var fødd i den danske kolonien St.Croix i det Karibiske hav. Morsmålet hans var dansk men alt som tenåring snakka han flytande engelsk.

Kristian er faktisk den einaste personen med nordisk statsborgarskap som er nemnd med namn i Den gode soldat Švejk (her tek me ikkje med den mystiske psykologen doktor Kallerson som kan vera ei forvansking av t.d. Karl Larsson).

Til Praha

Som 14-åring kom han til Praha saman med ingeniørar frå Daňkovka og gjekk i kelnaropplæring på den nyetablerte Café Louvre der han arbeidde fleire år. Han var ein kjend skikkelse i Praha, og lærde seg tsjekkisk uvanleg fort.

Alt i 1905 dukka namnet hans opp i avisen and opp gjennom åra gjentok dette seg. I 1916 skulle han gifta seg med Božena Hanušová frå Mladá Boleslav men brura forsvann, noko som vart slege opp i avisene. Han vart òg ein glødande tsjekkisk nasjonalist og vekte såleis avsky blandt tyskarar. Eduard Bass brukte jamvel omgrept sjåvinist om han[b]. Alt i 1909 assosierte det sosialdemokratiske satiremagasinet Kopřivy han med Klofáč og hans Česká strana národně sociální. Her kjem det òg fram at han framleis arbeidde på Louvre[c].

Dårleg helse og tidleg død

Heile livet var han plaga med dårleg helse. Han hadde problem med å gå og fekk dessutan tuberkulose, ein sjukdom som i 1924 tok livet av han. Berre kort tid før hadde han gifta seg med den same kvinna som hadde gått under jorda i 1916. Då han døydde budde han i Vinohrady, Puchmajerova 56. Me veit ikkje om han hadde etterkomarar eller om han nokon gong gjorde militærteneste.

Egon Erwin Kisch (1921)

Also stehe ich auf, nachdem ich genug Zeit gewonnen habe, und gehe ins Vorderzimmer und setze mich zu einem Tischen und lasse mir vom Neger Christian (ja, ja, dem aus dem Café Louvre und aus dem Café Parlament eine Schale Schwarzen bringen und lese die Blätter.

Sitat
[II.3] „S tím vzájemným pářením,“ poznamenal Švejk, „je to vůbec zajímavá věc. V Praze je číšník černoch Kristián, jehož otec byl habešským králem a dal se ukazovat v Praze na Štvanici v jednom cirku.
[II.3] „Případ vašeho černocha Kristiána,“ řekl jednoroční dobrovolník, „třeba promyslit i ze stanoviska válečného. Dejme tomu, že toho černocha odvedli. Je Pražák, tak patří k 28. regimentu. Přece jste slyšel, že dvacátý osmý přešel k Rusům. Jak by se asi Rusové divili, kdyby zajali i černocha Kristiána. Ruské noviny by jistě psaly, že Rakousko žene do války svá koloniální vojska, kterých nemá, že Rakousko sáhlo už k černošským reservám.“

Kjelder: Egon Erwin Kisch, Hans-Peter Laqueur, Jaroslav Šerák, Augustin Knesl, Eduard Bass, Café Louvre

Skrivst òg:Kristián Hašek Christian Kisch

Litteratur

Referensar
aBrief aus Trencsin‑TeplitzPrager Tagblatt25.6.1921
bČernoch Kristian zemřelLidové noviny6.10.1924
cRostemeKopřivy10.6.1909
dSylvestr pana PažanaJaroslav Hašek, Denní hlasatel28.12.1915
eŠvejk a ti druzí. 17.Augustin Knesl, Večerní Praha1983
Feldoberkurat Lacinaen flag
Søk
lacinanekr.png

Nekrolog

Stráž na Bečvě 20.7.1928.

Lacina var ein tjukk og matglad militærgeistleg frå k.u.k. Kavallerietruppendivision Nr. 7 som òg gjerne tok seg ein dram. Han kom til Budějovice dagen før Ersatzbataillon IR. 91 si avreise til Bruck an der Leitha og var med Švejk og Einjährigfreiwilliger Marek i arrestvogna på turen. Ved avreisa er han nokså påverka, og han somna nokså fort og snorka og fjerta seg vidare på ferda. Forfattaren noterer av Lacina var kledd in ein "svart hard hatt", noko som tyder på at han ikkje var på tenestereise. Slik er det òg teiknaren av Den gode soldat Švejk, Josef Lada, såg han for seg.

Lacina vert nemnd 10 gonger i Den gode soldat Švejk.

Bakgrunn

Overfeltpresten hadde ein utvetydig verkeleg rollemodell i Ludvík Lacina, ein romersk-katolsk feltprest som tenestegjorde i k.u.k. Heer frå 1906 til 1918. Nekrologane frå 1928 vitnar om at han var "identifisert" som modell for den litterære feltpresten enno medan han levde[a].

Sitat
[II.3] Tak vešli na nádraží a šli k určenému vojenskému vlaku, když málem by byla ostrostřelecká kapela, jejíž kapelník byl vážně popleten nečekanou manifestací, spustila „Zachovej nám, Hospodine“. Naštěstí v pravé chvíli objevil se v černém tvrdém klobouku vrchní polní kurát páter Lacina od 7. jízdecké divise a počal dělat pořádek.
[II.3] Švejk přistoupil k páteru Lacinovi, obrátil ho ke stěně a znalecky řekl: "Ten bude chrnět až do Brucku," a vrátil se na své místo, provázen zoufalým pohledem nešťastného desátníka, který poznamenal: "Abych to šel snad oznámit".
Referensar
aHaškův polní kurát Lacina zemřelStráž na Bečvě20.7.1928
Přednosta stanice v Budějovicíchen flag
Søk

Přednosta stanice v Budějovicích (stasjons-sjefen i Budějovice) vert nemnd i samband med Feldoberkurat Lacina ved av reisa frå Budějovice til Bruck an der Leitha. Offiserane i regimentet gøymde seg på kontoret til stasjonsmeisteren når dei fekk teft av den fulle feltpresten.

Bakgrunn

Stasjonssjefar på Budějovické nádraží var i fylgje adresseboka for 1915 Johann Hellmich og Josef Schwarz. Øvste sjef for jernbana i byen var Karl von Fodermayer[a].

Sitat
[II.3] Ráno dostal nápad, že musí dělat pořádek při odjezdu prvních ešalonů regimentu, a proto se potloukal po celé délce špalíru, účinkoval na nádraží tak, že důstojníci řídící dopravu pluku uzavřeli se před ním v kanceláři přednosty stanice.
Referensar
aChytilův úplný adresář Království ČeskéhoAlois Chytil1915
Muhammeden flag
*572 Mekka - †8.6.632 Medina
Wikipedia czdeennnno Søk
muhammed.jpg

Muhammed gjekk til berget og møtte engelen Gabriel.

Muhammed vert dregen inn i soga når Einjährigfreiwilliger Marek latterleggjer eskorte-korporalen på toget til Bruck an der Leitha. Det kjende ordtaket han brukar er 'Om ikkje berget kjem til Muhammed, så må Muhammed gå til berget'.

Bakgrunn

Muhammed var ein arabisk politisk og religiøs leiar. Muhammed vert i religionshistoria sett på som grunnleggjaren av islam og vert av muslimar sett på som sendebod og profet for Allāh. Fjellet i ordtaket viser til Jabal an-Nûr ved Mekka, der i hola Hira Muhammed møtte engelen Gabriel (i fylgje legenda).

Sitat
[II.3] „Milý pane kaprále,“ ozval se jednoroční dobrovolník, „papíry nejdou samy k veliteli eskorty. Když hora nejde k Mahomedovi, musí jít velitel eskorty sám pro papíry. Vy jste se nyní ocitl před novou situací.

Skrivst òg:Mahomed Hašek Mohamed cz Mohammed de Muḥammad en

Hájek, Ladislaven flag
*9.3.1884 Domažlice - †26.3.1943 Praha
Søk Švejkův slovník
hajek.png

Žofie Hájková, Ladislav Hájek, Jaroslav Hašek.

Lázně Poděbrady 21.5.1913.

hajek1.png

Lázně Poděbrady 8.5.1913.

hajek2.jpg

Lidové noviny 28.3.1943.

Hájek kjem innom soga når Einjährigfreiwilliger Marek fortel om opplevinga sine som redaktør for Svět zvířat.

Han vert nemnd att av Švejk i [III.3], no med fullt namn, sjølv tilnamnet "Domažlický" (frå Domažlice) var med. Her er det snakk om Hájek sitt opphald som redaktør for i Nezávislost i Poděbrady.

Bakgrunn

Hájek var ein journalist, poet og forfattar som var ven med Jaroslav Hašek gjennom mesteparten av livet. Dei hadde kjent kvarandre sidan studietida på handelsakademi (1899-1902) og ga ut diktsamlinga Májové výkřiky saman i 1903. Hájek gav ut ein kort biografi om Jaroslav Hašek i 1925[b].

Som denne nokså sjølvbiografiske delen av Den gode soldat Švejk avslører var Hájek forgjengaren til Hašek i jobben som redaktør for Svět zvířat og vart òg etterfylgjaren hans. Hájek gifte seg 5. oktober 1912 med Žofie Fuchsová, dottera til avdøydde herr Fuchs, tidlegare eigar og utgivar av tidsskriftet. Her er det òg klåre paralellar til Einjährigfreiwilliger Marek si utgreiing på toget. Etter giftemålet flytta paret til Ferdinandova třída nr. 339[c] near c.k. policejní ředitelství. Her feira Hašek jula 1912 saman med dei.

I 1913 var Hájek eigar, utgjevar og sjefsredaktør for Lázně Poděbrady, eit uavhengig tillegg til Nezávislost. Til veketillegget bidrog Jaroslav Hašek med nokre forteljingar. Den 21. mai 1913 trykte magasinet eit velkjendt bilete av Hašek og Hájek saman med ei gruppe vener (oppe til høgre). Same året utga Hájek òg magasinet Svět og dessutan det ovannamnde Svět zvířat.

Lite er kjendt om Hájek sitt privatliv utover at han var gift to gonger. I fylgje Břetislav Hůla gjorde fyrste kona sjølvmord, og Hájek gifte seg så med Milena, ei dame som enno var i live i 1948[a]. Granskingar utførde av Jaroslav Šerák avslører at hans fyrste kone gjorde sjølvmord i 1919 og at Hájek arbeidde i Olomouc fram til 1923. Deretter vende han tilbake til Praha der han budde resten av livet.

Sitat
[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného.
[II.3] Majitel listu, když jsem mu byl představen svým kamarádem Hájkem, přijal mne velice vlídně a otázal se mne, zdali mám vůbec nějaké ponětí o zvířatech, a byl velice spokojen mou odpovědí, že jsem si vždy velice zvířat vážil a viděl v nich přechod ke člověku a že zejména se stanoviska ochrany zvířat respektoval jsem vždy jejich tužby a přání. Každé zvíře si nic jiného nepřeje, než aby bylo před tím, než je sněděno, usmrceno pokud možno bezbolestně.
[III.3] Tenkrát totiž začali vydávat v Poděbradech časopejsek ,Nezávislost’ a poděbradskej lekárník byl toho hlavní hlavou, a redaktorem tam udělali ňákýho Ladislava Hájka Domažlickýho.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Břetislav Hůla

Litteratur

Referensar
aSňatekBřetislav Hůla, LA-PNP14.12.1948
bZ mých vzpomínek na Jaroslava HaškaLadislav Hájek1925
cPobytové přihlášky pražského policejního ředitelstvíNAČR1851 - 1914
Herr Fuchs, Václaven flag
*14.3.1857 Hořice - †27.9.1911 Smíchov
Søk Švejkův slovník
fuchskan.jpg

Das interessante Blatt 5.11.1896.

fuchs0.png

Židovské matriky, Hořice, 1857

Fuchs vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når denne på toget frå Budějovice til Bruck an der Leitha fortel om opplevinga sine som redaktør for bladet Svět zvířat. Fuchs var eigar av magasinet og hadde ei dotter som den tidlegare redaktøren Hájek var forelska i. Dette likte faren dårleg og tilsette i staden Marek då denne på overtydande vis la fram planane sine for drifta av bladet. Fantasien tok etter kvart overhand hjå den nye redaktøren og han fann opp både nye dyr og andre soger om naturens gang. Dette gjorde etterkvart lesarane urolege og då Jos. M. Kadlčák, redaktør for Selský obzor, på leiarplass sette Marek til rette grunna omdøypinga hans av nøtteskrika til "valnøtting", var begeret fullt. Fuchs vart så fortvila at han kraup under eit biljardbord og tre dagar seinare døydde han av hjernehinnebetennelse.

Bakgrunn

Fuchs (fødd Siegfried Fuchs) var ein tsjekkisk oppdrettar, dyrehandlar og utgivar/redaktør av jødisk opphav. Mest kjend er han som eigar og utgjevar av bladet Svět zvířat og det er i denne samanhengen namnet hans er kjend for lesarar av Den gode soldat Švejk.

Kjend fagmann

Namnet hans opp i riksavisene frå 1894 og utover i samband med kaninopdrett og han var på dette tidspunktet etablert i Jičín. Han lyste kaniner til salgs i mellom anna Prager Tagblatt, Prager Abendblatt og Das interessante Blatt.

I samband med den internasjonale landbruksutstillinga i 1897 i Praha omtalar Wiener Landwirtschaftliche Zeitung han 19. mai 1897 som "den kjende kaninoppdrettaren frå Jičín". Under same utstillinga fekk han ein premie i fjørfe-kategorien og i mai 1898 var han medlem av arrangements-komiteen for ei fjørfe-utstilling til ære for keisaren sine 50 år ved makta. I 1899 var han grunnleggjar av Lands-sambandet for oppdett av edle hunderasar i Praha. Her hadde han òg hadde rolla som forretningsførar.

Antisemittisme

Fuchs vart tildelt fleire utmerkelsar for arbeidet sitt innafor kanin- fugle- og hundehald. Han vart i fylgje nokre aviser i 1908 jamvel utnemnd til Kaiserlicher Rat (ein personleg ærestittel, men utan større praktisk betydning). Utnemninga vekte ein del reaksjonar, spesielt i katolske aviser. Han skal i fylgje Salzburger Kronik "ikkje ha fortent det", og Čech klaga over at "endå ein jøde hadde fått denne tittelen". Denne type antisemittisk skriveri var svært vanlege på denne tida, både i tsjekkiske og tyske aviser. Mykje kan likevel tyda på at avisene tok feil om sjølve utnemninga. Dødsannonsar for faren 9. mars 1909 viser nemleg at i sysken-flokken var det berre broren Ludvík som smykka seg med tittelen Kaiserlicher Rat. Václav er kun er oppførd som sjefsredaktør av Svět zvířat.

Utgjevar, forfattar og hundeoppdrettar
fuchsv.png

Wiener Landwirtschaftliche Zeitung 20.11.1897.

1. september 1897 vart månadstidskriftet Svět zvířat lansert i Jičín. I starten var Fuchs ikkje åleine om føretaket men året etter kjøpte han ein stor villa ovafor parken Klamovka og flytta dit saman med familien. Her innretta han redaksjonen til tidskriftet som no kom ut kvar fjortande dag.

Han var frå no eineeigar av bladet og i villaen dreiv han òg ein oppdrettskennel. Fuchs annonserte flittig i avisene, både for dyrebladet og hundehandelen. Som utgjevar av eit tsjekkisk-språkleg blad vende han seg sjølvsagt til tsjekkiske lesarar, men som hundehandlar annonserte han òg intenst i tysk-språklege aviser som Prager Tagblatt og Bohemia, gjerne med varemerket Hundepark Fuchs. Sjå Psinec nad Klamovkou for meir om hundehandelen og oppdrettskennelen.

Fuchs var forfattar av bøkene Všecky druhy psů slovem i obrazem (Alle hunderasar i ord og bilete) (1903), Všeobecný slovník rad pro každého (Ålmennleksikon med råd til einkvar) (1906). Det siste er eit tung verk på nesten 1400 sider, men her går spennvidda langt utover dyrehald. Likevel var han framfor alt kjend som sjefsredaktør og hundeoppdrettar.

Fuchs og Hašek
zvirat0.png

Svět zvířat 15.8.1910.

I 1908 tilsette Fuchs ny redaktør, Jaroslav Hašek sin ven Hájek. Det var gjennom denne kontakten at Hašek kom til Klamovka og dyretidskriftet. I starten hjelpte han berre til i redaksjonen, men Hájek rauk uklår med sjefen sin og flytta til Poděbrady for å ta over det redaksjonelle ansvaret i Nezávislost (Sjølvstende). Hašek fekk no tilbod om fast stilling som ansvarleg redaktør (han flytta inn i villaen i 4. februar 1909) og dette gjekk i starten framifrå. Stillinga var godt betalt (inkludert 2 liter øl dagleg) og gjorde Hašek i stand til å brødfø ein familie og han kunne gifta seg 23. mai 1910.

Dei nygifte flytta ut av villaen og ned til Smíchov nr. 1125 på andre sida av Klamovka-parken. Men i fylgje Hájek avtok no Fuchs sin godvilje for den oppfinnsame redaktøren sterkt. Hašek var sjeldnare å sjå i redaksjonslokale og det kom klager frå lesarane på lite truvrdige artiklar. I si naud drog Fuchs til Poděbrady for å overtala Hájek til å koma tilbake for å erstatta Hašek. Dette lukkast han med og i nummeret av Svět zvířat som kom ut 15. oktober 1910 var Hájek atter oppførd som redaktør og han annonserte sjølv avgangen frå Nezávislost 12 November.

Skitpakke post mortem
fuchsmp.png

Frå "Strana mírného pokroku"

© LA-PNP

Hašek gjorde gjennom sitt alter ego Einjährigfreiwilliger Marek sitt til att Fuchs og Svět zvířat vart kjende for framtidige generasjonar. Ikkje berre omtalar han tidskriftet og eigaren av det i Den gode soldat Švejk, han får òg ein kort omtale i Strana mírného pokroku v mezích zákona. Vert Fuchs omtala i nokså sakleg i romanen, er dette ikkje tilfelle i soga om Partiet for måteleg framgang der han vert offer for ei veritabel skitpakke.

Den no avlidne sjefsredaktøren skal ha lete seg døypa av omsyn til forretningane, livnærde seg av dyr like som av folk, var ein forferdeleg arbeidsgivar og ikkje spesielt intelligent, skreik og banna, var flink til å forestilla seg. Han var i det heile godt eigna til å bli politikar. Bøkene som Fuchs ga ut i 1903 og 1906 skal ha vore ei direkte omsetjing frå tysk, utførd av den dåverande redaktøren i tidskriftet, Karel Ladislav Kukla. Det vert òg hevda at han var Ungtsjekkar (sjå Mladočeši) og hadde lånt pengar for å kjøpa bil.

Hájek fortel
fuchs.png

Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, Ladislav Hájek, 1925

Ein som kjende Fuchs godt var Hájek, i to periodar redaktør i magasinet hans. Hájek omtalar han som ein god mann men nervøs av natur. Han hadde sett seg ut den unge diktaren og journalisten som eit godt gifteemne for dottera Žofie og som ein som etterkvart kunne overta drifta av Svět zvířat. Alt dette gjekk i oppfylling, men rettnok etter at Fuchs var død. Ellers skriv Hájek at sjefen hans vart svært ivrig etter å knyta han til drifta, stadig drog han med til Praha når han helst ville vera saman med Žofie. Dette førde til det nemnde brotet med resultat at Hájek flytta til Poděbrady, og at han jamvel vart nekta å treffa Žofie. Det løyste seg fyrst då Fuchs hausten 1910 hadde fått nok av Hašek sine påfunn, tok med dottera til Poděbrady og bad tunt Hájek om å koma tilbake.

Familierelasjonar
fuchsvojtech.png

Národní listy 9.3.1909.

Siegfried Fuchs var fødd som den eldste i ein sysken-flokk på sju i Hořice (okres Jičín), son av Abraham (1830-1909) og Elenora, f. Kohn (1833-1907). I 1882 forlet han den mosaiske trusretninga og var frå no av oppførd som konfesjonslaus. I Jičín 17. oktober 1882 inngjekk han borgarleg giftarmål med Marie Chválovská (fødd 1861, romersk-katolsk). Namnet Václav finst ikkje i fødsels eller gifteprotolollane, så han må ha bytt førenamn ein gong etter 1982. Ekteparet fekk tre born: Marie(1885), Žofie (1894) og Václav (1895).

fuchs_dead.jpg

Venkov 28.9.1911.

Familien var frå 26. desember 1898 oppførde med adressa Smíchov nr. 908 som tilsvarar villaen Svět zvířat ovafor Klamovka. Foreldra (faren Abraham kalla seg no Vojtěch/Adalbert) og yngste bror Diego flytta òg dit samtidig. Her vart dei berre verande om lag eit halvt år men faren flytta tilbake i 1908 etter at han vart enkjemann.

Dei seks gjenlevande syskena naut i 1909 tilsynelatande ein solid middleklasse-eksistens (Anna var død). Broren Diego (1876-1941) eigde ein kjend grammofon- og instrument-fabrikk på Václavské náměstí, Ludvík dreiv ein sukkerfabrikk, Evžen hadde antikk-handel, Alois var handelsmann og Marie var advokat-frue. Dottera Žofie gifta seg 5. oktober 1912 med Hájek, på den tida redaktør i Svět zvířat og frå 1913 eigar og utgjevar av bladet.

Fuchs gjekk bort berre 54 år gamal og fleire aviser trykte nyhenda om dødsfallet. Dødsårsaka var arteriosklerose og hjartestans, liket vart kremert i Zittau i Tyskland, like over grensa til Böhmen (kremering var ikkje tillete i Austerrike).

Jaroslav Šerák

V matrikách narozených farnost Hořice jsem žádného Fuchse neobjevil. Žádný Fuchs není ani v indexu. Takže Fuchs se jako židovské dítě asi narodil, ale později se víry vzdal, protože jsem objevil zápis o sňatku a tam je uveden jako Siegfried a bez náboženství. Manželka Marie Chválovská byla katolička, tak možná později přistoupil ke křesťanství. Sňatek měli jen úřední, světský, nikoliv církevní. Neměl to s náboženstvím lehké. Je to vidět na těch antisemitských výpadech v novinách. Proto asi volil pohřeb žehem, aby nebyl pohřben ani jako křesťan, ani jako žid. Také sedí v záznamu o sňatku i datum narození 14.3 .1857.

Sitat
[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného.
[II.3] ,Kvíčale se má říkat jalovečník nebo jalovice, pane šéf,` podotkl jsem, ,poněvadž se živí jalovcem.` Pan Fuchs uhodil novinami o stůl a vlezl pod kulečník, chroptě ze sebe poslední slova, která přečetl: ,Turdus, kolohříbek. - Žádná sojka,` řval pod kulečníkem, ,ořešník, koušu, pánové!` Byl konečně vytažen a na třetí den skonal v rodinném kruhu na mozkovou chřipku.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Ladislav Hájek

Litteratur

Fuchsová, Žofieen flag
*26.8.1894 Jičín - †4.10.1919 Praha
Søk Švejkův slovník
hajek.png

Žofie Hájková, Ladislav Hájek, Jaroslav Hašek.

Lázně Poděbrady 21.5.1913.

fuchsova.png

Giftemåls-lysing

Národní listy 25.9.1912.

Fuchsová vert nemnd indirekte av Einjährigfreiwilliger Marek når denne på toget frå Budějovice til Bruck an der Leitha fortel om opplevinga sine som redaktør for bladet Svět zvířat. Ho vert omtala som "dottera til eigaren av bladet, herr Fuchs.

Bakgrunn

Žofie Fuchsová var dotterta til herr Fuchs, eigaren av Svět zvířat. I 1912 gifta ho seg med Hájek, dåverande redaktør av bladet. Desse omstende gjer at det ikkje er tvil om at det er henne Einjährigfreiwilliger Marek viser til i Den gode soldat Švejk.

Ho war fødd i 1894[a], truleg i Jičín, og var berre 4 då familien flytta til Klamovka der faren dreiv Svět zvířat og den tilknytta kennelen. I 1908 vart ho kjend med Hájek som på den tida var redaktør for tidsskriftet, og den 5. oktober 1912 gifta dei to seg i kyrkja Svatý Václav i Smíchov[c].

Etter bryllaupet flytta det unge paret til Ferdinandova třída (no Národní) og herfrå heldt mannen hennar fram med å gje ut tidsskriftet. Hašek budde jamvel hjå dei ein periode mot slutten av året og i fylgje Hájek likte kona hans den framtidige forfattaren av Den gode soldat Švejk[b]. Lite veit me om livet hennar etterpå men Břetislav Hůla noterte i 1948 at ho tok livet sitt "for mange år sidan"[d].

Forskning utførst av Jaroslav Šerák stadfestar at ho skaut seg sjølv i hovudet 4. oktober 1919. Ho vart berre 25 år gammal. Me veit ikkje om paret hadde etterkomarar.

Sitat
[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Ladislav Hájek, Břetislav Hůla

Referensar
aPobytové přihlášky pražského policejního ředitelstvíNAČR1851 - 1914
bZ mých vzpomínek na Jaroslava HaškaLadislav Hájek1925
cSňatekNárodní listy25.9.1912
dSňatekBřetislav Hůla, LA-PNP14.12.1948
Brehm, Alfred Edmunden flag
*2.2.1829 Unterrenthendorf - †11.11.1884 Renthendorf
Wikipedia czdeenno Søk
brehm.png

Tages-Post 2.12.1876.

thierleben.png

Brehms Thierleben, A.E. Brehm, 1876.

garrulus.jpg

Nøtteskrike (garrulus glandarius)

Brehms Tierleben, 4. Band, 1891.

Brehm kjem innom soga når Einjährigfreiwilliger Marek fortel om opplevinga sine som redaktør for Svět zvířat. Alle visningane til Brehm i Den gode soldat Švejk handlar om storverket Brehm sitt dyreliv heller enn sjølve personen.

Einjährigfreiwilliger Marek bruka mellom anna oppfunne sitat frå Brehm i den zoologiske polemikken sin med Jos. M. Kadlčák, redaktør i Selský obzor.

Brehm vert nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.

Bakgrunn

Brehm var ein framståande tysk zoolog, oppdagelsesreisande og skribent. Gjennom oppslagsverket Brehms Tierleben (Brehms dyreliv) vart namnet hans synonymt med populærvitenskapeleg dyrelitteratur. Brehm var son til ein framståande ornitolog og alt som 18-åring var han med på ein ekspedisjon til Egypt, Sinai og øvre Nilen (1847-1852). Seinare i livet føretok han lengre forskningsreiser i Spania, Norge og Sibir. Han var eit bel direktør for dyrehagen i Hamburg (1862-1867) og seinare grunnla han det kjende akvariet i Berlin der han var styrar fram til 1874. Brehm var gift og hadde fem born.

Brehms Tierleben

Det var likevel som utgjevar av den tids mest kjende dyreleksikon han skulle få eit namn. Fyrste utgåva vart gjeven ut frå 1863 til 1869 med tittelen Illustrirtes Tierleben. Den var på seks bind. Frå 1876 til 1879 fylgde andre opplaget, no utvida til 10 bind, med nye illustrasjonar og med tittelen Brehms Thierleben[1]. Pattedyr og fuglar vart kvar via tre bind, medan fisk, insekt, krypdyr og hvirvellause dyr vart tilgodesett med eit band kvar. Dei ti banda hadde 1945 illustrasjonar[a].

Andre utgåva vart omsette til mange språk. Den fyrste omsetjinga til tsjekkisk vart gjeve ut mellom 1882 og 1890 av forleggjar Otto. Ulike oversetjarar tok del og ein av dei var doktor Bayer som stod bok bandet om fisk og sjødyr. Tredje opplaget kom ut i åra 1890 til 1893 og var fyrste opplaget etter Brehm sin død. Skilnadene frå andre opplaget var heller små. Dette opplaget vart òg omsett og gjeve ut av Otto.

Garrulus glandarius

Ein viktig del av Einjährigfreiwilliger Marek sin polemikk med Jos. M. Kadlčák er nøtteskrika (garrulus glandarius), ein fugl i ramneslekta som heldt til på deler av det Eurasiske kontinentet. Marek er utruleg når han viser til side 452, fordi i band 4 av Brehms Tierleben er det nettopp her at omtalen av nøtteskrikene startar (3. utgåve, tysk original). Dette indikerer tydeleg at Hašek i Den gode soldat Švejk brukte detaljar frå den tyske utgåva og ikkje den tsjekkiske omsetjinga der det er lite truleg at omtalen er på akkurat denne sida. Det er dessutan ein teikning av sjølve fuglen på side 454. Ein kan spekulera over om Hašek hadde eit utgåve av Brehm tilgjengeleg då han skreiv dette i Lipnice i 1921 eller om han faktisk hugsa denslags detaljar frå over 10 år tilbake. Hašek var kjend for sitt uvanleg gode minne så ein kan ikkje sjå vekk frå det siste sjølv om det kan verka utruleg...

Sitat
[II.3] Vtom mne přerušil a optal se, zdali znám drůbežnictví: psy, králíky, včelařství, rozmanitosti ze světa zvířat, vystřihovat z cizích žurnálů obrázky k reprodukci, překládat z cizozemských žurnálů odborné články o zvířatech, umím-li listovat v Brehmovi a mohl-li bych s ním psát úvodníky ze života zvířat se zabarvením katolických svátků, změny ročních počasí, dostih, honů, výchovy policejních psů, národních i církevních svátků, zkrátka mít situační novinářský přehled a využitkovat ho v krátkém obsažném úvodníčku.
[II.3] Přibývala mně nová zvířata každým dnem. Sám byl jsem velice překvapen mými úspěchy v těchto oborech. Nikdy jsem si nepomyslil, že je třeba zvířenu tak silně doplnit a že Brehm tolik zvířat mohl vynechat ve svém spise ,Život zvířat’. Věděl Brehm a všichni ti, kteří šli po něm, o mém netopýrovi z ostrova Islandu, ,netopýru vzdáleném’, o mé kočce domácí z vrcholku hory Kilimandžaro pod názvem ,pačucha jelení dráždivá’?
[II.3] Poslal jsem dopis, ve kterém jsem celou svou theorii vyložil o ořešníku, propletaje dopis četnými nadávkami a vymyšlenými citáty z Brehma.
[II.3] Sojka zůstane sojkou, i kdyby se redaktor ,Světa zvířa’ z toho podě..l, a zůstane to jen dokladem, jak lehkomyslně a nevěcně se leckdys píše, byť by se i on dovolával Brehma nápadně neurvale. Ten sprosťák píše, že sojka patří podle Brehma do čeledi krokodýlovitých, str. 452, kde se mluví o ťuhýku čili strakoši obecném (Lanius minor L.). Pak se tento ignorant, smím-li to jeho jméno zdrobnit, dovolává opět Brehma, že sojka patří do čeledi patnácté, a Brehm havranovité počítá do čeledi sedmnácté, k nimž druží se havrani, rod kavek, a jest tak sprostý, že i mne nazval kavkou (Colaeus) s rodem strak, vran modrých, podčeledí blbounů nejapných, ačkoliv na téže stránce jedná se o sojkách hájních a strakách pestrých...’
Merknader
1. Merk endringa i tysk rettskriving, truleg frå slutten av 1800-talet: Thierleben -> Tierleben.

Litteratur

Referensar
aBrehms ThierlebenNeue Freie Presse14.12.1879
Ingeniør Kún, Vilémen flag
*1877 Nosislav - †1934
Søk Švejkův slovník
khun2.jpg

Pestrý týden, 17.11.1928

khun1.png

Pozor, 23.8.1913

khun.png

Adresář ..., 1910

Kún er nemnd i samband med "ingeniør Khúns loppe", ei av Einjährigfreiwilliger Marek sine mange zoologiske nyskapningar. Oppdaginga av loppa vart godtruande rapportert i Čech (katolsk), latterleggjort av Čas (realistpartiet) med ein påfylgjande ilter debatt.

Bakgrunn

Kún var ein ven av Jaroslav Hašek gjennom mange år. Som forfattaren slo fast var han ingeniør, men han var òg redaktør og oversetjar. Dei vart kjende gjennom forfattaren sin omgang med studentar frå den tekniske høgskulen ved Karlovo náměstí.

Han var dessutan blandt medlemmene i Strana mírného pokroku v mezích zákona (Partiet for måteleg framsteg innafor lova sine råmer). Som ein kuriositet kan nemnast at han i 1910 hadde bustadadresse i same huset som Bendlovka.

Palaeopsylla Kuniana

Det var 17. august 1913 at katolske dagsavisa Čech trykte ein kort notis om at "geologen ingeniør Kun for kort tid sida fann ei loppe frå oldtida i eit stykke rav". Funnen skjedde ved Královec[1], loppa var blind og fekk namnet Palaeopsylla Kuniana etter oppdagaren.

Fyrst ute med å avsløra Kun si loppe var sosialdemokratiske Právo lidu som 19. august opplyste om at dette vart trykt i Svět zvířat (Dyreverda) under fastetida for fire år sidan og at "oppfinnaren" av loppa var humoristen Jaroslav Hašek. Dei observerte syrleg "ei ny utvikling i katolsk vitskap og at Čech som før hadde henta kunnskap og frå den heilage skrift no tydde til Dyreverda". Kommentaren til Právo lidu vart gjengjeven i fleire aviser og mellom desse var realistpartiet si avis Čas den 21. Dette fekk Čech tydelegvis med seg og slo iltert tilbake mot alt fredag 22. august. Paralellane til Einjährigfreiwilliger Marek si soge er dermed innlysande. Loppe-historia var jamvel trykt i USA der den dukka opp i fleire tsjekkisk-språklege avisar, mellom dei Minnesotské noviny 11. september 1913.

Sjølv om episoden som Einjährigfreiwilliger Marek fortel om utan tvil er inspirert av Hašek si redaktørtid i Svět zvířat er det òg ein del skilnader. Debatten mellom Čech og Čas fann stad tre år etter at Hašek slutta som redaktør og kan såleis ikkje ha medverka til at han mista jobben. Det stemmer heller ikkje at Čech skreiv at "det Gud gjer det gjer han godt". Originalartikkelen i Svět zvířat har det såvidt me veit ikkje lukkast nokon å finna, men etter tidfestinga i Právo lidu å døma ("ved masopust (fastetida) for fire år sidan") må den ha vorte skriven tidleg i 1909.

Sitat
[II.3] Měli do té doby přírodozpytci zdání o nějaké bleše inženýra Khúna, kterou jsem našel v jantaru a která byla úplně slepá, poněvadž žila na podzemním praehistorickém krtkovi, který také byl slepý, poněvadž jeho prababička se spářila, jak jsem psal, s podzemním slepým macarátem jeskynním z Postojenské jeskyně, která v té době zasahovala až na nynější Baltický oceán?

Kjelder: Radko Pytlík, Jaroslav Šerák, Václav Menger

Skrivst òg:Khún Hašek

Merknader
1. Královec er det tsjekkiske namnet på Königsberg (no Kaliningrad), ein by ved Austersjøen.

Litteratur

Birøktar Pazourek, Karelen flag
*1858/1859 - †17.5.1913 Čestice
Søk
pazourek1.png

Český včelař 15.10.1897.

pazourek.png

Český včelař 15.6.1913.

Pazourek var ein kjend birøktar som fekk slag då han las Einjährigfreiwilliger Marek sine tilrådingar i Svět zvířat.

Bakgrunn

Pazourek viser så godt som sikkert til Karel Pazourek, ein skulestyrar og ekspert på biavl frå Čestice i hejtmanství Hradec Králové. Diverse avisnotisar avslører at han var aktiv i biavl-samskipnader og reiste omkring og heldt føredrag/kurs om faget.

Ein kjend birøktar

Lite er kjendt om livsløpet til Pazourek men namnet hans dukka opp i samanheng med biavl alt i 1897[a]. Dessutan veit me sikkert at han døydde i 1913, vart 54 år gammal, var familiefar og godt kjend i birøktarmiljøet. Utover kursa og føredraga, skreiv han òg for fagblad som Český včelař (Den tsjekkiske birøktar) og ikkje minst Svět zvířat (Dyreverda). Ein kan nokså sikkert gå utfrå at det var gjennom dette bladet Hašek kjende til han. Derimot stemmer nok ikkje opplysningane frå Einjährigfreiwilliger Marek om at han døydde av slag ettersom Pazourek var alvorleg sjuk i mars men døydde fyrst i mai[b].

Sitat
[II.3] Původ k tomu daly mé různé drobné zprávy o včelařství, drůbežnictví, kde jsem rozvinul své nové theorie, které způsobily pravé zděšení, poněvadž po mých jednoduchých radách ranila známého včelaře pana Pazourka mrtvice a vyhynulo včelaření na Šumavě i v Podkrkonoší.

Litteratur

Referensar
aXIV. sjezd včelařů Česko-slov. v České SkaliciČeský včelař15.10.1897
bÚmrtíČeský včelař15.6.1913
Parlamentsmedlem Kadlčák, Josef M.en flag
*15.11.1856 Březnice - †27.4.1924 Praha
Wikipedia cz Søk
kadlcak.jpg

Politický kalendář občanský a adresář zemí koruny České 1911.

kadlcak.png

Čech 28.4.1924.

Jos. M. Kadlčák vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når denne fortel om opplevinga sine som redaktør for Svět zvířat.

Bakgrunn

Jos. M. Kadlčák var parlamentarikar for det Katolsk-nasjonale partiet og ein periode redaktør for månadsavisa Selský obzor (Bondens horisont), ei avis han redigerte frå heimbyen sin Frýdlant nad Ostravicí.

Krangel med Hašek

Grunna dei mange liksapane mellom Einjährigfreiwilliger Marek frå Den gode soldat Švejk og Jaroslav Hašek med omsyn til karrierane deira som redaktørar i Svět zvířat, kan me gå ut frå at polemikken mellom Marek og Jos. M. Kadlčák i nokon grad er inspirert av Hašek sine eigne opplevingar hjå dyrebladet.

Det er ei uomtvisteleg kjensgjerning at Jos. M. Kadlčák redigerte Selský obzor på same tida som Hašek var redaktør i Svět zvířat (1909 og 1910) og at han var ein kristeleg parlamentsutsedning slik Einjährigfreiwilliger Marek seier. Ein må dessutan gå ut frå at Country Life på denne tida trykte bilete av nøtteskriker og det er særs truleg at Svět gjorde det same.

På andre sida kan ein slå fast att Selský obzor aldri trykte nokon leiar eller andre artiklar som tok oppgjer med Hašek og omdøypinga hans av nøtteskrika til "valnøtting". Soleis verkar det som om Hašek til ein viss grad "mystiferte si eiga mystifisering" då han skreiv Den gode soldat Švejk. Det vil difor vera søkt å anta Einjährigfreiwilliger Marek sine erfaringar fullt ut avspeglar Hašek sine. Når det er sagt er det utan tvil ei kjerne av sanning i soga, men ei systematisk undersøking av både Country Life og Svět zvířat er naudsynt for å kasta lys over dette spørsmålet.

Sitat
[II.3] Vrhl jsem se na ptáky žijící na svobodě a ještě dnes se pamatuji na svou affairu s redaktorem ,Selského obzoru’, klerikálním poslancem ředitelem Jos. M. Kadlčákem! Vystřihl jsem z anglického časopisu ,Country Life’ obrázek nějakého ptáčka, který seděl na ořechu. Dal jsem mu název ořešník, stejně jako bych se nijak logicky nerozpakoval napsat, že pták sedící na jalovci je jalovník, případně jalovice. I co se nestalo. Na obyčejném korespondenčním lístku napadl mne pan Kadlčák, že prý je to sojka a žádný ořešník, a že prý je to překlad Eichelhäher. Poslal jsem dopis, ve kterém jsem celou svou theorii vyložil o ořešníku, propletaje dopis četnými nadávkami a vymyšlenými citáty z Brehma. Poslanec Kadlčák odpověděl v ,Selském obzoru’ úvodním článkem.

Litteratur

Referensar
aWer ist wer: Kadlčák, JosefRepublik Österreich - Parlament
Doktor Bayer, Františeken flag
*15.5.1854 Mšené - †5.4.1936 Praha
Wikipedia ru Søk
bayer.png

Zlatá Praha 15.5.1914.

sojka_b.png

"Naši ptáci", Fr. Bayer, 1888.

bayer1.png

"Naši ptáci", Fr. Bayer, 1888.

Bayer vert nemnd av Jos. M. Kadlčák i debatten med Einjährigfreiwilliger Marek om nøtteskriker (Ganulus glandarius B.A.) og nøttekråker (Mucifraga carycatectes B). Marek hevda at 'B' stod for blb (idiot) medan den truleg stod for fyrste bokstaven i Bayer.

Bakgrunn

Bayer var ein tsjekkisk zoolog, ornitolog og paleontolog, forfattar av ei rekkje fagbøker. Mellom desse var den populærvitskapelege Naši ptáci (Fuglane våre)[a], boka som er nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek i romanen og som kom ut i 1886 og 1888. Ellers oversette han mellom anna Brehm sin Tierleben (Dyreliv) (3. del) til tsjekkisk[c] og bidrog dessutan til Ottův slovník naučný. Bayer var ein høgt respektert vitskapsmann og hadde i 1914 den formelle tittelen/stillingen Regjeringsråd.

Naši ptáci

Boka "Fuglane våre" vart som nemnd utgjeve i 1886 og 1888 og vart eit leiande referanseverk innafor ornitologi. Det er denne boka Einjährigfreiwilliger Marek viser til når han siterer Jos. M. Kadlčák om nøtteskrika (sojka) var omtala på side 148. Det viser seg også at denne fuglen vart omtala på nettopp denne sida. Deretter vert på side 150 vert nøttekråka (ořešník) omtala. Bayer brukar dei latinske omgrepa corvus glandarius, L. og corvus caryocatactes, L. Dei latinske omgrepa som Marek brukar er variantar av omgrep ein finn hjå Brehm og som er universelt aksepterte: Garrulus ganulus og Nucifraga caryocatactes.

Sitat
[II.3] Čtu spokojeně dál, nedaje se přerušovat. ,Je to darebáctví, když se to děje od neodborníků a surovců. Kdo kdy říkal sojce ořešník? V díle Naši ptáci na straně 148 jest latinský název: Ganulus glandarius B. A., je ten můj pták - sojka. Redaktor vašeho listu zajisté uzná, že znám lépe svého ptáka, než ho může znát neodborník. Ořešník se nazývá podle dra Bayera Mucifraga carycatectes B., a to ,b’ neznamená, jak mně psal váš redaktor, že je to začáteční písmeno slova ,blb’. Čeští ptakopisci znají vůbec jenom sojku obecnou, nikoliv vašeho žaludníka, kterého vynašel právě ten pán, na kterého patří začáteční písmeno ,B’ podle jeho theorie. To jest neurvalý osobní nájezd, který na věci nic nezmění.

Litteratur

Referensar
aKnihy redakci Lumíra zaslanéLumír20.9.1886
bNaši ptáciDr. František Bayer1888
cŽivot zvířatNárodní listy8.11.1889
Mestek, Ferdinanden flag
*17.3.1858 Praha - †16.6.1916 Praha
Søk Švejkův slovník
mestek_kukla.png

Noční Prahou, K.L. Kukla, 1927.

mestek5.png

Prager Tagblatt 15.12.1907.

mestek4.png

Národní politika 17.1.1914.

mestek1.png

Bohemia 5.7.1914.

mestek3.png

Lidové noviny 18.6.1916.

mestek2.png

Letem světem 30.4.1935.

Mestek vert nemnd då Švejk kjem med eit apropos til Einjährigfreiwilliger Marek si historie frå tida si som redaktør for Svět zvířat, der temaet var at alle kunne gjera feil. Mistaket stod i dette tilfellet ein viss Mestek for. Han hevda å ha funne ei havfrue som han stilte henne ut i eit vindauga i Havlíčkova třída i Vinohrady. "Havfrua" var ei kvinne frå Žižkov som etter å ha avslutta dagsøkta som havfrue var å sjå i Táborská ulice der ho prøvde å lokka til seg herrar. Dama hadde ikkje politibok og då Polizeikommissar Drašner fekk snusen av dette vart ho sperra inne og det vart slutt på havfruegekjeften til Mestek.

Bakgrunn

Mestek var ein byoriginal og velkjend person i Praha, ein mann med eit uvanleg variert yrkesliv og som vart lagt merke til av fleire framståande forfattarar. Mellom desse var Jaroslav Hašek og Egon Erwin Kisch.

Byoriginal

Ferdinand Mestek var fødd i 1858 i eit hus ovafor Emauzský klášter, son til ein skredder frå Mníšek[a] og ein av fire sysken. I politiregistra er han oppførd som mellom anna "gullarbeidar" og "pubvert", noko som med rette kan kallast lite dekkande. Han hadde eit utal yrke (impressario, sirkusdirektør, loppesirkuseigar, kneipevert) men dei vart sjeldan utøvde med hell.

Eit døme på dette er ei kort tilsetjing i emaljeverkstaden til firmaet Eduard Lokesch & Son (sjå Artur Lokesch), der han fekk arbeid etter å ha hevda at han hadde kunnskap om gull. Dette vart raskt avslørt at han ikkje hadde og arbeidsforholdet vart avslutta (Egon Erwin Kisch).

I 1907 var han på ein lengre turne til mellom anna Maribor, Wien, Brno, Olomouc og Innsbruck der han viste fram dama Lona som sveva fritt i lufta. Mestek var gift med Anna men kona døydde i 1909 i ein alder av 44.

I litterature

Mest kjend er han frå den lett ironiske forteljinga Dramaturgie des Flohtheaters av Egon Erwin Kisch som vart trykt i boka Die Abenteuer in Prag frå 1920[g]. Den er i stor grad ei attgjeving av tre soger om Mestek som Kisch fekk trykt i Bohemia sommaren 1914[h][i][j]. Kisch skreiv òg eit skodespel om Mestek i 1925 som vart framførd på teateret RokokoVáclavské náměstí. Hovudrolla vart spela av Vlasta Burian (1891-1962)[d], ein skodespelar og komikar som og i si tid òg spela Švejk.

Hašek kjende òg Mestek personleg og namnet dukkar opp òg i eit par av sogene hans i Tribuna i våren 1921. Desse var Tři muži se žralokem[b] og Reelní podnik[c], skrivne nokre månader før Mestek dukka opp i Den gode soldat Švejk. Den siste vart i 1975 filma med Miloš Kopecký i rolla som Mestek.

Jaroslav Hašek og Egon Erwin Kisch var ikkje dei einaste som skreiv om Mestek. Både Jan Neruda og Jakub Arbes hadde alt før dette "oppdaga" han og lagt han til den tsjekkiske litteraturarven. Karel Ladislav Kukla skreiv òg om han og det kjem fram at Mestek faktisk stilte ut havfruer, om enn utstoppa[e]. Om dette skjedde nettopp i Havlíčkova třída slik Švejk hevdar er ikkje stadfesta.

Nekrologar

Mestek vart ein kjend figur i Praha, såpass at dei fleste store avisene trykte velvillege nekrologar om han då han døydde av tuberkulose i 1916. Mellom desse var Bohemia, Národní politika, Prager Tagblatt og Lidové noviny. I den sistnemnde avisa skreiv dessutan Eduard Bass ein lengre minneartikkel om han[f].

Sitat
[II.3] Jednou před lety byl v Praze nějakej Mestek a ten vobjevil mořskou pannu a ukazoval ji na Havlíčkově třídě na Vinohradech za plentou. Ve plentě byl otvor a každej moh vidět v takovej polotmě prachvobyčejný kanape a na něm se válela jedna ženská ze Žižkova.
[II.3] V sedumhodin večer pak Mestek zavřel panorámu a řek: ,Mořská panno, můžete jít domů,` vona se převlíkla a v deset večer už ji bylo vidět chodit po Táborskej ulici a zcela nenápadně každýmu pánovi, kterýho potkala, říkat: ,Hezoune, šel si to zafilipínkovat.` Poněvadž neměla knížku, tak ji při šťáře s druhejma podobnejma myšema pan Drašner zavřel, a Mestek měl po kšeftě."

Kjelder: Jaroslav Šerák, Egon Erwin Kisch, Jaroslav Hašek

Litteratur

Referensar
aFerda Mestek de PodskalJaroslav Šerák
bTři muži se žralokemJaroslav Hašek, Tribuna3.4.1921
cReelní podnikJaroslav Hašek, Tribuna8.5.1921
dJak si Ferda Mestek de Podskal obšlápnul koncesi na bleši divadloTribuna7.5.1925
eNoční PrahouK. L. Kukla1927
fFerda Mestek de PodskalEduard Bass, Lidové noviny28.6.1916
gDramaturgie des FlohtheatersEgon Erwin Kisch1920
hFerda Mestek de PodskalEgon Erwin Kisch, Bohemia21.6.1914
iMestek sucht personalEgon Erwin Kisch, Bohemia5.7.1914
jAus den Geheimnissen eines FlohtheatersEgon Erwin Kisch, Bohemia19.7.1914
Danteen flag
*1265 Firenze - †14.9.1321 Ravenna
Wikipedia czdeenitno Søk

Dante vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek på toget til Bruck an der Leitha når han latterleggjer eskorte-korporalen. Den siste vert samanlikna med ein Dante-figur.

Bakgrunn

Dante var ein berømt italiensk poet frå Middelalderen. Hans La divina commedia, er ofte rekna som det største verk på italiensk nokonsinne, og ein klassikar i verdslitteraturen. Dante er òg rekna som skaparen av det ialienske språket.

Sitat
[II.3] „Pane desátníku,“ řekl jednoroční dobrovolník, „vy mně připomínáte nyní, jak sledujete šumné hory a vonné lesy, postavu Danta. Týž ušlechtilý obličej básníka, muže srdce a ducha jemného, přístupného šlechetnému hnutí. Zůstaňte, prosím vás, tak sedět, tak pěkně vám to sluší.
Bilethoggar Štursa, Janen flag
*15.5.1880 Nové Město na Moravě - †2.5.1925 Praha
Wikipedia czdeen Søk
stursa.jpg

Štursa som soldat i IR. 81

Světozor 13.11.1914.

stursa2.png

Pilsner Tagblatt 31.12.1916.

stursa.png

Kuděj møter Hašek - Štursa var til stades

© LA-PNP

Štursa vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når denne lurer på om eskorte-korporalen på toget til Bruck an der Leitha nokon gong stod modell for bilethoggaren Štursa.

Bakgrunn

Štursa er rekna som ein av grunnleggjarane av modern tsjekkisk bilethoggarkunst. Han studerte ved k.k. Kunstakademie frå 1899 til 1904, og frå 1908 var han tilsett der[b]. Ved krigsutbrotet i 1914 vart han kalla inn til teneste hjå Infanterieregiment Nr. 81 (Jihlava). Han vart send til ved fronten men grunna ein skade i handa var han ikkje stridande. Han var mellom anna offiserstenanar men var òg med på gravlegging. Det siste kom seinare til utrykk i kunsten hans. I desember 1916 vart han dimmitert og kunne ta opp att karrieren att etter at han vart utnemnd til professor ved kunstakademiet[b]. Štursa gjorde sjølvmord i 1925, sagt grunna lidingar i samband med syfilis.

Kjenning av Hašek

Jaroslav Hašek kjende Štursa personleg og vanka i same kretsar som forfattaren av Den gode soldat Švejk. Zdeněk Matěj Kuděj noterte at bilethoggaren var til stades på Montmartre same dagen Hašek og Kuděj møttest for fyrste gong (tidlegast i 1909)[a].

Sitat
[II.3] „Dovolte, pane desátníku, nestál jste snad modelem sochaři Štursovi?“ Desátník podíval se na jednoročního dobrovolníka a řekl smutně: „Nestál.“

Litteratur

Referensar
aJaroslav Hašek spisovatel a člověkZdeněk M. Kuděj
bK.k. KunstakademiePrager Abendblatt5.6.1908
Doktor Mrázen flag
Søk
mraz.png

Prager Tagblatt11.7.1911.

Mráz var reserveoffiser, i det sivile matematikklærar på eit realfag-gymnas Han var øvste befal på troppetransport-toget mellom Budějovice og Bruck an der Leitha og leia gruppa som som inspiserte arrestvogna. Her fann dei ein uventa passasjer, ein snorkande Feldoberkurat Lacina.

Bakgrunn

Offiserslistene til Infanterieregiment Nr. 91 innheld ingen Mráz men det skal leggast til at etternamnet (som bety "frost") er spesielt utbreidd in Sør-Bøhmen der regimentet vart rekruttert frå[c]. Ellers i Böhmen er namnet mindre vanleg og i adresseboka for Praha frå 1910 er berre to oppførde. Den eine hadde faktisk doktor-tittel men han var jurist og ikkje matematikar.

Av interresse er eit notat av Bohumil Milčan om ein episode som fann stad på eit hotell i Budějovice i 1915. Hašek fekk tilbod om å overnatta i bustaden til ein viss H. Mráz som akkurat skulle sona to vekar i kasernearresten[b]

Avisklipp viser og til ein dr. Antonín Mráz (1870-1935), ein mann med ein doktorgrad i teologi. Han hadde denne høge stillings domprost i kyrkja i Budějovice [d]. Ein legg òg merke til at han var lærar på realskulen i Písek så det var ein viss likskap med den litterære figuren. Det vill likevel vera oversdrive å setja for mange likspapsteikn mellom den vyrde teologen og Hašek sin reserveoffiser.

Sitat
[II.3] Do vagonu vstoupila inspekce. Velitelem vojenského vlaku byl štábem naznačen reservní důstojník doktor Mráz. Na takové hloupé služby vždy házeli reservní důstojníky. Doktor Mráz byl z toho jelen. Nemohl se dopočítat pořád jednoho vagonu, ačkoliv byl v civilu profesorem matematiky na reálném gymnasiu.
[II.3] "Jak se jmenujete?" otázal se doktor Mráz, dívaje se opět do svých papírů. "Švejk Josef, poslušně hlásím, pane lajtnant " "Ehm, vy jste tedy ten známý Švejk," řekl doktor Mráz, "vy jste měl opravdu vyjít o jedenácté. Ale pan nadporučík Lukáš mne žádal, abych vás nepouštěl až v Brucku, je prý to bezpečnější, alespoň na cestě nic nevyvedete."
Referensar
aSeznamy ztrát - 91. pěší plukÖStA/Ciglbauer
bVoják Jaroslav Hašek v Čes. BudejovicíchBohumil Milčan
cPříjmení: 'Mráz', počet výskytů 2578 v celé ČRKde jsme
dÚmrtí kněze-vlastenecJihočeské listy3.7.1935
Fredyen flag
Søk

Fredy er nemnd av den sømndrukne Feldoberkurat Lacina når han vert vekt av inspeksjonen til doktor Mráz. Ei kan heller ikkje sjå vekk frå at han kjenner att Mráz som dermed har førenamnet Bedřich (Friedrich).

Sitat
[II.3] Desátník obrátil po delší námaze vrchního polního kuráta naznak, přičemž se ten probudil, a vida důstojníka před sebou, řekl: „Eh, servus, Fredy, was gibt’s neues? Abendessen schon fertig?“ Zamhouřil opět oči a obrátil se k stěně.
Supák Schreiteren flag
Søk

Schreiter var ein underoffiser som Švejk hadde ein strid med under fyrstegongstenesta. Schreiter hadde kalla soldatane jernbanekontrollørar, noko Švejk som soldat i teneste for keisaren ikkje kunne godta. Han rapporterte utsagnet til kompanisjefen, det vart sendt vidare til bataljonen og til slutt enda det hjå regimentet. Enden på visa var at Schreiter be Švejk om orsak framfor heile offiserskorpset. Dette hende i 1912 under den såkalla Prochaska-affæren (sjå konsul Prochaska).

Bakgrunn

Kvar Hašek henta inspirasjon for supák Schreiter[1] frå er uvisst. Forfattaren sjølv vart ikkje soldat før i 1915 det kan ikkje vore basert frå personlege erfaringar frå 1912. Schreiter er i det heile eit sjeldan etternamn og heller ikkje i Verlustliste for Infanterieregiment Nr. 91 finn ein dette namnet[a]. Dette utulet sjølvsagt ikkje at ei liknande hending fann stad og at Hašek høyrde om set, enten frå avisar eller frå medsoldatar.

1. Supák var eit nedsetjande omgrep for ein som heldt fram i hæren etter å ha fullførd fyrstegongstenesta. The actual rank of the figure from Den gode soldat Švejk is Feldwebel.

Sitat
[II.3] „Já vám něco povím, pane kaprál,“ poznamenal Švejk, „já už jsem starej voják, sloužil jsem před válkou, a vono se to vždycky s těma nadávkama nevyplácí. Když jsem tenkrát sloužil před léty, pamatuju se, že u nás byl u kumpanie nějakej supák Schreiter. Von sloužil za supu; moh jít už jako kaprál dávno domů, ale byl, jak se říká, uhozenej.
[II.3] ,Co chceš?’ povídá hejtman. ,Mám, poslušně hlásím, pane hejtmane, stížnost na našeho pana feldwebla Schreitra, my jsme přec císařští vojáci, a ne žádní vechtři. My sloužíme císaři pánu, ale nejsme žádní hlídači ovoce.’
[II.3] Toho se lek a hned dal do kanceláře zavolat našeho supáka Schreitra a ten mě musel vodprosit přede všema oficírama za to slovo ,vechter’.
[II.3] Já jsem si na nic nemohl vzpomenout, a tak jsem se z dlouhý chvíle podepsal na stěně pod název ,Supák Schreiter je hnát’.
[II.3] Asi patnáctkrát tu zeď od magacínu s těma nápisama i s mým podpisem páni od vojenskýho soudu fotografovali, desetkrát mně dali napsat, aby zkoumali můj rukopis: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme’, patnáctkrát musel jsem psát před nimi ,Supák Schreiter je hnát’ a nakonec přijel jeden znalec písma a dal mně napsat: ,Bylo 29. července 1897, kdy Králový Dvůr nad Labem poznal hrůzy prudkého a rozvodněného Labe’.
Referensar
aSeznamy ztrát - 91. pěší plukÖStA/Ciglbauer
Konsul Prochaska, Oskaren flag
*12.7.1876 Brno - †?
Søk
prochaska.jpg

Rozkvět 10.12.1912.

Prochaska vert nemnd i forteljinga til Švejk frå fyrstegongstenesta i 1912, der han vart skulda for å ha skriva "vi drit i krigen" på veggen ved ammunisjonslageret. Švejk vart stilt for retten ved Landesgericht i Terezín grunna denne episoden.

Bakgrunn

Prochaska var austerriksk konsul i Prizren (Osmansk Kosovo) i 1912. Han vart arrestert og skulda for å ha oppmoda innbyggjarane til overfall på serbiske troppar etter at desse hadde okkupert byen under fyrste Balkan-krigen. Skuldningane om mishandling som kom fram i Austerriks presse viste seg grunnlause men det førde til ei diplomatisk krise som løyste seg etter at eit initiativ frå Neue Freie Presse fekk fakta på bordet. Prochaska vart sett fri i januar 1913 og tok seinare på året over som konsul i Rio de Janeiro.Lev Trotskij var augevitne til den serbiske okkupasjonen av Prizren men kommenterte ikkje Prochaska-affæren.

Sitat
[II.3] Nešťastnou náhodou ještě nad tím nápisem byl jinej: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme’, a to bylo v roce 1912, když jsme měli jít do Srbska kvůli tomu konsulovi Procházkovi. Tak mě hned poslali do Terezína k landgerichtu.

Skrivst òg:Oskár Procházka cz

Litteratur

Škvor, Františeken flag
Søk

František Škvor vert nemnd i ein anekdote Švejk fortel på toget frå Budějovice til Királyhida. Det handlar om tida då Švejk var fengsla på c.k. policejní ředitelství i starten. Škvor var innsett saman med Švejk, var kolhandlar, vart dømd for høgforræderi, og kjend for sitt berømte og tåkete utsagn då han vart spurd om han hadde innvendingar til rettsprotokollen:

La ting vera som dei har vore, dei har vore, likevel, på eine eller andre måten Så langt har det aldri vore at ting ikkje ville vera på ein eller anna måte

Seinare vart han stild for krigsrett og kanskje avretta.

Sitat
[II.3] Jako jsem znal jednoho uhlíře, kerej byl se mnou zavřenej na začátku války na policejním ředitelství v Praze, nějakej František Škvor, pro velezrádu, a později snad taky vodpravenej kvůli nějakej pragmatickej sankci. Ten člověk, když se ho u vejslechu ptali, jestli má nějaký námitky proti protokolu, řek: ,Aťsi bylo, jak si bylo, přece jaksi bylo, ještě nikdy nebylo, aby jaksi nebylo.’
Reservist Kudrna, Josefen flag
*1.12.1881 Postřižín - †7.5.1915 Motol
Wikipedia cz Søk
kudrna.jpg

K vítězné svobodě 1914-1918, Rudolf Medek, 1928

Kudrna er omtala av ei av vaktene på toget til Királyhida. Kudrna var i fylgje denne avretta på Motol grunna ein episode der han hissa seg opp mot ein kaptein som hadde slege til sonen hans med sabelen. Dette skjedde på stasjonen i Benešov då Kudrna skulle ta avskjed med familien for å dra i krigen.

Bakgrunn

Kudrna vart avretta 7. mai 1915 etter å ha vorte skulda for å ha delteke i mytteri i Benešov. Han etterlet seg kone og sju born. Historia er vorte filmatisert og dramtatisert og i 1935 vart det gjeve ut ei bok om han.

Sitat
[II.3] Teď prej toho hodně věšejí a střílejí,“ řekl jeden z mužů eskorty, „nedávno nám četli na execírplace befél, že v Motole vodstřelili záložníka Kudrnu, poněvadž hejtman sekl šavlí jeho chlapečka, kerej byl na ruce u jeho ženy, když se s ním v Benešově chtěla loučit, a von se rozčílil.

Litteratur

Esauen flag
Wikipedia czdeenno Søk

Esau er omtala av ein idiotiske korporal som hoverer over ein redaktør som pussa knappane sine så dårleg at dei var "rustraude som Esau".

Bakgrunn

Esau var son til Rebekka og Isak i Mosebøkene. Broren var Jakob, faren til Israels folk.

Sitat
[II.3] Desátník vzdychl: „Ani ty faldy na mantlu neuměl si udělat, až z Prahy si vobjednával vodičky a různý mastě na čistění knoflíků, a přece takovej jeho knoflík vypadal zrzavej jako Ezau.
Koníčeken flag
Søk

Koníček var ein soldat Infanterieregiment Nr. 35 som hadde stukke i hel både seg sjølv og korporalen sin, dette i fylgje ei av Švejk sine historier. Han hadde lese om dette i Kurýr.

Sitat
[II.3] „Pro tyhle samý věci, pro takový sekýrování, zapích před léty u pětatřicátýho regimentu nějakej Koníček sebe i kaprála. Bylo to v ,Kurýru’.
Korporal Fialaen flag
Søk

Fiala var ein korporal frå Drábovna ved Turnov som fekk strupen skoren over av eigne soldatar i Dalmatia. Dette er del av historia Švejk fortel eskorte-korporalen om soldatar som har drepe sine eigne korporalar.

Sitat
[II.3] Jinej případ byl před léty v Dalmacii, tam kaprála podřezali a dodnes se neví, kdo to udělal. Zůstalo to zahalený v tajnosti, jen se ví tolik, že ten podřezanej kaprál se jmenoval Fiala a byl z Drábovny u Turnova.
Korporal Rejmáneken flag
Søk

Rejmánek var korporal frå Infanterieregiment Nr. 75, del av same soga som Korporal Fiala, som Švejk aldri rekk å fullføra avdi Lacina vaknar til tonane av si eiga grynting og fjerting.

Sitat
[II.3] Potom ještě vím o jednom kaprálovi od pětasedmdesátejch, Rejmánkovi...“
Gargantuaen flag
Wikipedia deenfrno Søk
gargantua.jpg

Gargantua av Gustave Doré, 1873.

Gargantua er nemnd når forfattaren samanliknar lydane Lacina slepper or seg i det han vakna med lydane frå den vaknande kjempa Gargantua.

Bakgrunn

Gargantua er ein av hovudpersonane i fem romaner skrivne på 1500-tallet av Rabelais, La vie de Gargantua et de Pantagruel. Det handlar om kjempene Gargantua (far) og Pantagruel og deira storslegne eventyr. Det er ein satirisk roman-serie, med rikeleg av vulgaritetar og historier om uregelmessig avføring.

au matin, faisoyent davant luy sonner des verres avcques un cousteau, ou des flacons avecques leur toupon, ou des pinthes avecques leur couvercie; auquel son il s'esquayoit, i tressaloit, et luy mesmes se bressoit en dodelinant de la teste, monichordisant des doigtz et baritonant de cul.

Sitat
[II.3] Páter se probouzel v celé své kráse a důstojnosti. Jeho probouzení bylo provázeno těmitéž zjevy, jako ranní probuzení mladého obra Gargantuy, jak to popisoval starý veselý Rabelais.
Rabelais, Françoisen flag
*1483 (1494) Chinon - †9.4.1553 Paris
Wikipedia czdeenfrno Søk

Rabelais er nemnd når forfattaren samanliknar lydane Lacina let or seg i det han vaknar, med lydane frå den vaknande kjempa Gargantua. Han vert omtale som "gamle glade Rabelais".

Bakgrunn

Rabelais var ein fransk fortattar, kjend for klassikaren Livet til Gargantua og Pantagruel. Jaroslav Hašek har ofte vorte samanlikna med Rabelais, ein forfattar han tydelegvis hadde lese og vorte inspirert av.

Sitat
[II.3] Páter se probouzel v celé své kráse a důstojnosti. Jeho probouzení bylo provázeno těmitéž zjevy, jako ranní probuzení mladého obra Gargantuy, jak to popisoval starý veselý Rabelais.
Marínaen flag
Søk

Marína dukkar opp in ei slovakisk folkevise Švejk syng om ein prest. Ho er frå Hodonín. Strofa Švejk syng virkar å vera ei vulgær-utgåve av originalen.

Sitat
[II.3]
Ide Marína 
od Hodonína,
za ní pan farář
s bečicú vína.
Oberleutnant Kirschneren flag
Søk

Kirschner var ein overløytnant som Oberleutnant Lukáš måtte dela offiserstenar med i perioden Švejk var på sin sin anabase eller sat i arresten i Budějovice. Tenaren til Kirschner oversåg Lukáš så til dei grader at Lukáš var glad for å få Švejk tilbake, trass alle hans hendelege uhell.

Bakgrunn

Det var fleire offserar som heitte Kirschner i k.u.k. Heer i 1914 men ingen av desse kan setjast i samband med einingar som var forlagde i Budějovice eller som Hašek can ha hatt med å gjera.

Sitat
[II.3] Jeho situace byla velice nepříjemnou, poněvadž měli prozatím s nadporučíkem Kirschnerem jednoho burše. Chlapík se staral vlastně výhradně jen o svého pána a provozoval úplnou sabotáž, když šlo o nadporučíka Lukáše.
Vaníčeken flag
Søk

Vaníček er nemnd i ei anekdote Švejk fortel Oberleutnant Lukáš i Wien då han framhevar at alt som har hendt er pur uflaks, eit forsynets styrelse som gamle Vaníček frå Pelhřimov sa då han vart dømt for tretti-sekste gong.

Sitat
[II.3] „Vostudu,“ pokračoval Švejk, „jsem vám jistě nikdy neudělal, jestli se něco stalo, to byla náhoda, pouhý řízení boží, jako říkal starej Vaníček z Pelhřimova, když si vodbejval šestatřicátej trest.
Erzherzog Stephanen flag
*5.9.1860 Židlochovice - †7.4.1933 Żywiec
Wikipedia deensv Søk
kstephan.jpg

Karl Stephan, Erzherzog von Österreich

Stephan skal ha æra gledeshuset Zum Kukuruzkolben med eit fornemt besøk under dei store manøvrane ved Sopron i 1908.

Bakgrunn

Stephan var det opp gjennom åra fleire av men ingen av dei var i live i 1908 då manøvrane ved Sopron skal ha funne stad. I fylgje Milan Hodík er det snakk om Karl Stephan, ein austerriksk erkehertug av huset Habsburg, bror til Erzherzog Friedrich og admiral i k.u.k. Kriegsmarine. Forklaringar ein finn i dei nyaste polske og tyske omsetjingane av Den gode soldat Švejk er inne på det same. Hypotesa kan ha nok føre seg men det virkar rart at ein sjøoffiser tok del i landstridskreftene sine øvingar.

Kaisermanövern 1908
manover.png

Illustrierte Kronen-Zeitung 4.3.1908.

Hašek var rettnok inne på noko då han viste til dei store manøvrane ved Sopron i 1908. Dette året var det vestlege Ungarn vert for dei årlege Kaisermanövern og Sopron var faktisk eit av områda der dei fann stad. Hovudsetet for manøvrane låg lenger aust, i Hajmáskér ved Veszprém. Avisene rapporterte frå hendinga og avslører at mange prominente var til stades: Kaiser Franz Joseph I., Erzherzog Franz Ferdinand, Erzherzog Karl Franz Joseph, Feldmarschall Conrad, Erzherzog Friedrich osb. Franz Ferdinand leia manøvrane som fann stad frå 15 to 18. september 1908. Karl Stephan er derimot ikkje nemnd og me skal snart sjå kvifor.

Forlovelsesfeiring
radziwill.jpg

Karl Stephan sitt "alibi", den tilkomande svigersonen hans.

Österreichische Illustrierte Zeitung 6.9.1908.

På grunnlag av andre avisoppslag kan ein trygt slå fast at Karl Stephan knapt kan vore til stades ved desse manøvrane. Den 12. september 1908 reiste han og kona for å delta i ein festleg samankomst i Balice ved Kraków, ikkje langt frå residensen deira i Saybusch (Żywiec). Dette var i høve dottera Renata si truloving med prins Hieronim Mikołaj Radziwiłł (1885–1945) og den 21. skreiv Neue Freie Presse at det adelege selskapet hadde vore på ei utflukt til Wola-Justowska (no ein bydel i Kraków). Det er difor lite truleg at erkehertugen reiste vekk frå området ved Kraków i perioden Kaisermanövern fann stad.

That some archduke at some stage visited some brothel in Királyhida is likely but it would not have been Karl Stephan during the great exercises by Sopron in 1908. Most likely the whole episode is inspired by hearsay and enhanced by the author's urge to heap dirt on the Austrian elites.

Sitat
[II.3] Od opuštěného pavilónku, kde dřív za času míru fotografoval nějaký fotograf vojáky trávící zde mládí na vojenské střelnici, bylo vidět dole v údolí u Litavy červené elektrické světlo v bordelu „U kukuřičného klasu“, který poctil svou návštěvou arcivévoda Štěpán při velkých manévrech u Šoproně v roce 1908 a kde se scházela denně důstojnická společnost.

Skrivst òg:Arcivévoda Štěpán Hašek Habsburg–Tescheni Károly István hu

Litteratur

Offiziersdiener Mikulášeken flag
Søk

Mikulášek var tenaren til Major Wenzl, ein liten puslete fyr som vert fullstendig latterleggjort i Királyhida av Švejk og Oberleutnant Lukáš.

Dette fyrste gong viser sine meir hensynslause sider, eller rettare sagt: viser at han ikkje toler tullingar. Mot folk av eigen rang kan han gå rett på sak i så måte. Mot autoritetar og overordna må han vera slu, ironisera over toskeskapen på ein måte som gjer at han ikkje kan bli teken.

Sitat
[II.3] „Nadporučík Lukáš,“ řekl přistupuje k Mikuláškovi nepříliš pevným krokem, „a jak vy se jmenujete?“ Mikulášek mlčel. Lukáš přitáhl si židli před Mikuláška na stole, sedl si, dívaje se na něho nahoru, řekl: „Švejku, přineste mně z kufru služební revolver.“ Mikulášek po celou dobu, co Švejk hledal v kufru, mlčel a jen se vyděšeně díval na nadporučíka. Jestli se v té chvíli pochopil, že sedí na stole, byl jistě ještě zoufalejší, poněvadž jeho nohy dotýkaly se kolen sedícího nadporučíka. „Jářku, jak se jmenujete, člověče?“ volal nahoru na Mikuláška nadporučík.
Fru Kákonyi, Etelkaen flag
Søk

Kákonyi var kona til jernvarehandlaren herr Kákonyi i Soproni utca. Oberleutnant Lukáš fall for henne i teateret i Királyhida og det påfylgjande beundringsbrevet la grunnlaget for den enorme skandalen som oppsto etter at ektemannen hadde lese brevet. Me får òg vita at ho var tyskar frå Sopron.

Bakgrunn

har ingen innlysande modell, sjølv om ein ikkje kan sjå bort frå at Jaroslav Hašek var inspirert av ein verkeleg person og verkeleg hendingar. Det er slege fast med nokså stor sikkerheit at ingen med dette namnet budde i Bruck an der Leitha eller Királyhida på den aktuelle tida. Forteljinga om skandalen med ekteparet Kákonyi har likevel ein forløpar, men frå forfattaren sjølv. Den var med i den korte romanen Dobrý voják Švejk v zajetí frå 1917, rettnok med eit delvis annaleis bakteppe.

Det er dessutan påfallande at forfattaren gjev eit ungarsk namn til ei tysk dame frå Sopron, noko som tyder på at denne figuren er fiktiv.

Sitat
[II.3] „Je to věc náramně důležitá, Švejku,“ poučoval ho dál, „opatrnosti nikdy nezbývá, a proto, jak vidíte, není tam adresa. Já se na vás úplně spoléhám, že odevzdáte to psaní v pořádku. Poznamenejte si ještě, že ta dáma se jmenuje Etelka, tedy zapište si paní Etelka Kákonyiová. Ještě vám říkám, že musíte to psaní diskretně doručit za všech okolností a čekat na odpověď. Že máte čekat na odpověď, o tom je už napsáno v dopise. Co ještě chcete?“

Kjelder: Klara Köttner-Benigni

Litteratur

Herr Kákonyi, Gyulaen flag
Søk

Kákonyi var eigar av ein jernvarehandlar i Soproni utca, gift med fru Kákonyi. Han tok det ikkje nådig opp at Švejk og Sappeur Vodička leverte eit beundrarbrev frå Oberleutnant Lukáš, adressert til kona hans. Krangelen som oppstod førde til eit masseslagsmål mellom madjarar og tsjekkarar ute på gata. Saka enda opp i fleire ungarske aviser og vart ein stor skandale som ytterlegare forverra motsetningane mellom folkegruppene i monarkiet.

Sitat
[II.3] Ten krám patří nějakému Maďarovi Kákonyimu. Víte, co je to Maďar? Tak himmelherrgott, víte nebo nevíte? Víte, dobře. Nahoře nad krámem je první patro a tam on bydlí. Víte o tom? Že nevíte, krucifix, tak já vám povídám, že tam bydlí. Stačí vám to? Stačí, dobře. Kdyby vám to nestačilo, tak vás dám zavřít. Máte poznamenáno, že se ten chlap jmenuje Kákonyi? Dobrá, tak vy, zítra ráno asi tak v deset hodin, půjdete dolů do města, najdete ten dům a půjdete nahoru do prvního patra a odevzdáte paní Kákonyiové toto psaní.“

Litteratur

Servitrise Růženkaen flag
Søk

Růženka var ei velkjend tsjekkisk servitrise på Zum schwarzen Lamm som var skulda pengar av kvar einaste tsjekkiske eittårsfrivillege som hadde vore innom Bruck an der Leitha.

Bakgrunn

Růženka virkar å ha hatt eit verkeleg førebilete, nemleg ei viss Růženka som i fylgje Bohumil Vlček arbeidde på "U růže" (Zur Rose). Forfattaren kan dermed brukt same førebiletet på to ulike fiktive personar. Sjå Zur weissen Rose.

Sitat
[II.3] Vodička bydlíval před léty v Praze na Bojišti, a proto při takovém setkání nezbylo nic jiného, než že oba zašli do hospody „U černého beránka“ v Brucku, kde byla známá číšnice Růženka, Češka, které byli všichni čeští jednoročáci, kteří kdy byli v lágru, nějaký obnos dlužni.

Kjelder: Bohumil Vlček

Skrivst òg:Rosie Sadlon

Sappeur Vodička, Antonínen flag
Søk

Vodička var ein tsjekkisk ingeniørsoldat, ein gammal kjenning av Švejk frå Praha. Sistnemnde var på veg til Soproni utca 16 for å utføra sitt delikate oppdrag for Oberleutnant Lukáš då han møtte den gamle kjenningen sin, og dei gjekk Zum schwarzen Lamm for å drikka for gamle dagar. Vodička vart med Švejk på oppdraget, noko som var ein svært dårleg idé ettersom Vodička hata madjarar, vart svært så kranglevoren, og dessutan hadde fyra seg opp med god drikke. Den påfylgjande skandalen er velkjend for alle som har lese Švejk med ein viss andakt.

Vodička hadde vore ved fronten både i Serbia og ved Przemyśl og virkar heller brutal både i handling og språkbruk. Han tenestegjorde i eit regimentet frå Steiermark som var forlagde i Bruck an der Leitha.

Sitat
[II.3] Nadporučík zabalil se opět do deky, ze které ho Švejk vytáhl, a spal dál, zatímco Švejk putoval dál do Királyhidy. Najít Sopronyi utczu čís. 16 nebylo by bývalo tak těžké, kdyby ho náhodou nebyl potkal starý sapér Vodička, který byl přidělen k „štajerákům“, jejichž kasárna byla dole v lágru.
Purkrábeken flag
Søk

Purkrábek var ein soldat frå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 16 som ved mistak heldt på blitt banka opp av Sappeur Vodička i Pausdorf. Må ikkje forvekslast med den skalla Purkrábek frå Banka Slavia.

Sitat
[II.3] „Jednou ti už takovýho kluka maďarskýho držím za chřtán v Pausdorfě, kam jsme šli my saperáci na víno, a chci mu dát jednu überšvunkem přes kokos v tý tmě, poněvadž jsme hned, jak to začlo, praštili láhví do visací lampy, a von najednou začne křičet: ,Tondo, dyť to jsem já, Purkrábek, vod 16. landwehr!’
Mejstříken flag
Søk

Mejstřík var ein tsjekkisk soldat som Sappeur Vodička kan fortelja hadde leia an i eit slagsmål med ungararar ved Neusiedler See. Mejstřík var ein svær fyr, med hender store som Bílá Hora.

Sitat
[II.3] My si sedneme naproti nim, jen jsme si überšvunky položili před sebe na stůl, a povídáme si: ,Vy pacholci, my vám dáme láňok,’ a nějakej Mejstřík, kerej měl ploutev jako Bílá hora, se hned nabíd, že si půjde zatančit a že nějakýmu syčákovi vezme holku z kola.
Paroubeken flag
Søk

Paroubek var ein pub-eigar i Libeň som Švejk fortel Sappeur Vodička om for å minna han på farane ved valdeleg overreaksjon.

Sitat
[II.3] Já jsem znal nějakýho kořalečníka Paroubka v Libni. Jednou se mu tam opil nějakej dráteník jalovcovou a začal nadávat, že je to slabý, že do toho leje vodu, že kdyby drátoval sto let a za celej vejdělek si koupil samou jalovcovou a vypil ji najednou, že by moh ještě chodit po provaze a nosit ho, Paroubka, v náručí.
Hauptmann Jetzbacheren flag
Søk

Jetzbacher var eit svin av ein kaptein som vart skoten av eigne soldatar ved Przemyśl. Dette kunne Sappeur Vodička fortelja Švejk om.

Sitat
[II.3] Když jsme byli na frontě u Přemyšlu, tak tam byl s námi hejtman Jetzbacher, svině, které nebylo rovno pod sluncem. Ten nás uměl tak sekýrovat, že nějakej Bitterlich od naší kumpačky, Němec, ale moc takovej hodnej člověk, se kvůli němu zastřelil.
Bitterlichen flag
Søk

Bitterlich var ein soldat som tok livet av seg på grunn av Hauptmann Jetzbacher.

Sitat
[II.3] Když jsme byli na frontě u Přemyšlu, tak tam byl s námi hejtman Jetzbacher, svině, které nebylo rovno pod sluncem. Ten nás uměl tak sekýrovat, že nějakej Bitterlich od naší kumpačky, Němec, ale moc takovej hodnej člověk, se kvůli němu zastřelil.
Låsesmed Voborník, Antonínen flag
Søk

Voborník var ein låsesmed frå Neklanova ulice i Vyšehrad. Dette i fylgje ein av Švejk sine samtalar med Sappeur Vodička.

Sitat
[II.3] „Z toho tě, Vodičko, vyvedu. Víš, kde je na Vyšehradě Neklanova ulice? Tam měl dílnu zámečník Voborník. Byl to člověk spravedlivej a jednoho dne, když se vrátil domů z flámu, tak si s sebou přived ještě jednoho flamendra spát.
Vrchlický, Jaroslaven flag
*17.2.1853 Louny - †9.9.1912 Domažlice
Wikipedia czdeen Søk
vrchlicky.jpg

Besedy lidu, číslo 8, 1903

vrchlicky1.png

Oesterreichische Buchhändler-Correspondenz, 6.6.1874

vrchlicky2.png

Národní listy, 19.12.1911

Vrchlický vert sitert av Švejk når han skal forklara herr Kákonyi at HAN skreiv brevet til kona hans, at det ikkje var Oberleutnant Lukáš sin feil. Vrchlický skal ha brukt omgrepet kapitales Frau.

Bakgrunn

Vrchlický (verkeleg namn Emil Bohuslav Frída) var ein tsjekkisk diktar og oversetjar, elev av Victor Hugo. Han oversette ei rekkje klassikarar til tsjekkisk, mellom dei: Goethe, Baudelaire, Hugo, Shakespeare, Byron, Shelley, Dante, Petöfi og Ibsen.

At Vrchlický skal brukt omgrepet kapitales Frau eller liknande kan ikkje påvisast. Dessutan er soldaten sin tyske grammatikk under einkvar kritikk: Frau er hokjønn og ikkje inkjekjønn slik stavinga her viser.

18. desember 1911 noterte Franz Kafka i dagboka si at han var til stades på urpremieren til Vrchlický sitt skodespel "Hippodamie" på Národní divadlo. Kafka tykte lite om det, faktisk omtala han det som eit elendig stykke utan mål eller meining.

Franz Kafka, Tagebücher

Jetzt am Abend, wo mir die Gedanken freier zu werden anfangen und ich vielleicht zu einigem fähig wäre, muß ich ins Nationalteater zu "Hippodamie", Uraufführung von Vrchlicky.

18. XII 11 Vorgestern Hippodamie. Elendes Stück. Ein Herumirren in der griechischen Mythologie ohne Sinn und Grund. Aufsatz Kvapils auf dem Teaterzettel, der zwischen den Zeilen die während der ganzen Aufführung sichtbare Ansicht ausspricht, daß eine gute Regie (die hier aber nichts als Nachahmung Reinhardts war) eine schlechte Dichtung zu einem großen teatralischem Werk machen könne. Traurig muß das alles für einen nur etwas herumgekommenen Tschechen sein.

Sitat
[II.3] „Pane,“ řekl důstojně Švejk, „to psaní jsem psal já. Ich geschrieben, kein Oberleutnant. Podpis jen tak, falešný, Unterschrift, Name, falsch. Mně se vaše paní velice líbí. Ich liebe Ihre Frau. Já jsem do vaší paní zamilovanej až po uši, jak říkal Vrchlický. Kapitales Frau.“

Litteratur

Index Back Forward II. Ved fronten Hovudpersonen

3. Švejks opplevingar i Királyhida


© 2009 - 2022 Jomar Hønsi Sist oppdatert: 29.6.2022