Den gode soldat Švejk er ein roman med eit uvanleg rikt persongalleri. I tillegg til dei mange som deltek direkte i handlinga, vert eit stort tal fiktive og reelle personar (og dyr) nemnde, enten i anekdotane til Švejk, direkte av forfattaren eller indirekte gjennom ord og uttrykk.
Denne sida inneheld ei oversikt over alle som er omtala i boka, frå Napoléon i innleinga til Hauptmann Ságner i dei siste linjene av den ufullførde del fire. Lista er sortert etter når personen fyrst blir nemnd. Kapitteloverskriftene er fritt omsette til nynorsk av utgjevaran av denne vev-sida. I januar 2021 mangla det enno rundt 20 omtalar.
- Sitata er frå Jaroslav Šerák sin nettversjon av Den gode soldat Švejk og har linkar til det relevante kapittelet
- Verktøylinjene har linkar for direkte oppslag i Wikipedia, Google søk og romanen på nett.
Enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Den gode soldat Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i enkelte høve fornorska.
Personnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme:
- Doktor Grünstein som ein oppdikta person som tek direkte del i handlinga.
- Fähnrich Dauerling som ein oppdikta person, som ikkje tek del i handlinga.
- Heinrich Heine som historisk person.
II. Ved fronten | |||
2. Švejks anabase til Budějovice |
Xenofon | |||||
*430 BC Athen - †355 BC ? | |||||
|
Xenofon vert nemd av forteljaren når han introduserer lesaren til omgrepet "anabasis". Xenofon eksemplifiserte anabasen ved å reisa rundt "Gud veit kvar" utan kart. Denne symbolikken overfører Hašek til kapitteloverskrifta Švejkova budějovická anabase og den korte innleiinga der han forklarer kva ordet anabase tyder.
Bakgrunn
Xenofon var ein gresk hærfører, forfatter og historikar. Han er særlig kjend for sine historieskildringar frå samtidas Hellas, for sine skrifter om Sokrates, og for å vera opphavsmann til den fyrste augevitneskildringa me kjenner frå eit felttog i oldtida. Sjubindsverket "Anabasis" skildrar greske leigesoldatar si farefulle ferd heim gjennom Vesleasia etter eit mislukka felttog i Persia, og er rekna som Xenofon sitt beste verk. Det vart omsett til tsjekkisk alt i 1853.
Luftige teoriar
Blant ein del litteraturvitarar har det i ettertid vorte etablert ein førestilling om at Hašek meinte omgrepet "anabasis" ironisk då han skreiv Den gode soldat Švejk. Det vert hevda at han skreiv det som eit stikk til Legie sin såkalka "sibirske anabasis". Sjå artikkelen Anabasis for meir om dette temaet
Sitat
[II.2] Starověký válečník Xenofon prošel celou Malou Asii a byl bůhvíkde bez mapy. Staří Gotové dělali své výpravy také bez topografické znalosti. Mašírovat pořád kupředu, tomu se říká anabase. Prodírat se neznámými krajinami. Být obklíčeným nepřáteli, kteří číhají na nejbližší příležitost, aby ti zakroutili krk.
Kjelder: Radko Pytlík, Jaroslav Hašek, Jiří Fiala, Antoni Kroh, Abigail Weil, Ferdinand Hoffmeister, Sergey Soloukh
Skrivst òg:XenofónczXenophondeXenophonen
Litteratur
- Výbor ze spisů Xenofontových, Anabase, Kyrupaideie, ,1910
- V cizích službách, ,1886
- Proč dostal profesor Fridrich Nobelovu cenu míru, Jaroslav Hašek,26.4.1912
- Okrašlovací spolek, Jaroslav Hašek,12.5.1922
Cæsar, Julius | |||||
*13.7.100 BC ? Roma - †15.3.44 BC Roma | |||||
|
Cæsar vert nemd av forfattaren når han introduserer lesaren til omgrepet "anabasis". Cæsar sine legionar kom heilt til Gallarhavet utan kart.
I [II.2] på cella i Budějovice dreg Einjährigfreiwilliger Marek in namnet til Cæsar på ny ved utrykket: Morituri te salutant, Caesar!" (Dei daude helsar deg...)
Bakgrunn
Cæsar var ein romersk hærførar, statsmann og forfattar. Han var Romarriket sin mektigaste mann fram til han vart myrda av senator Brutus i 44 f.kr. Under Cæsar sitt styre vart riket sine grenser sterkt utvida, mellom anna med Britannia. På høgda av si makt hadde han tittlen "dictator in perpetuo". Han gjennomførde mange reformer, mellom anna vart administrasjonen sterkt sentralisert.
Gallarhavet
I Den gode soldat Švejk tykkjest kjeldene til opplysningane om legionane og Gallarhavet å vera Cæsar si eiga bok De Bello Gallico (Gallarkrigane)(a). Det er òg verd å merka seg at dette verket var ein del av latinundervisinga i 4. klass på gymnaset der Hašek gjekk[b].
Morituri te salutant
Utrykket "morituri te salutant" er av uklårt opphav og er knapt omtala i romersk historieskriving. Ein teori går ut på at det var noko gladiatorane sa før dei gjekk i kamp. Slik Einjährigfreiwilliger Marek tolkar det viser det til keisaren generelt heller enn personen Cæsar og dette er det mest vanlege tolkinga. Det finst fleire variantar, mellom dei Ave, Imperator, morituri te salutant og Ave, Caesar, morituri te salutant. Marek har derimot problem med bøying av latinske verb: utrykket betyr "dei som skal til å døy helsar deg", og ikkje "dei daude helsar deg".
Sitat
[II.2] Tam někde na severu u Galského moře, kam až se také dostaly římské legie Caesarovy bez mapy, řekly si jednou, že se zas vrátí a pomašírujou jinou cestou, aby ještě víc toho užily, do Říma. A dostaly se tam také. Od té doby se říká patrně, že všechny cesty vedou do Říma.
[II.2] Morituri te salutant, Caesar! Mrtví tě pozdravují, císaři, ale profous je pacholek.
Skrivst òg:Julius CaesarczJulius CäsardeCaesarenGaius Iulius Caesarla
Litteratur
- Clas Merdin: Tales from the Enchanted Island, [a]
- Devátá výroční zpráva cís. král. vyššího gymnasia v Žitné ulici v Praze, ,1896 [b]
a | Clas Merdin: Tales from the Enchanted Island | ||
b | Devátá výroční zpráva cís. král. vyššího gymnasia v Žitné ulici v Praze | 1896 |
Mašků, Antonín | ||||||
|
Toníček Mašků hadde stukke av frå innkallinga til k.k. Landwehr i Plzeň men vart fakka like etter. Han var gift med niesa til den gamle kona som hjelpte Švejk ved Vráž. Siste nytt var at han hadde mista ein fot ved fronten.
Bakgrunn
Toníček Mašků tykkjest ikkje å ha nokon modell frå det verkelege liv. Eit spor kan vera at den gamle bestemora i Vráž fortel at han vart innkalla til k.k. Landwehr in Plzeň og hadde mista ein fot. Det fyrste betyr at han gjorde teneste ved k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 7 og om foten var borte ville han vore oppførd i Verlustliste, noko han ikkje er. Normalt ville dessutan ein rekrutt med Heimatrecht i Vráž gjord teneste i Písek sitt k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 og ikkje i Plzeň.
Mašků er ikkje noko offisielt etternamnt men søk i tapslista etter det nærliggande Antonín Mašek gjev treff. Ingen av desse er rettnok hjå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 7 men ein dukkar faktisk opp hjå IR. 91. Likevel vert det søkt å knyta denne til Landwehrsoldaten frå Vráž.
Sitat
[II.2] „U nás byl taky jeden takovej nezbeda. Ten měl ject do Plzně k landvér, nějakej Toníček Mašků,“ povzdechla si babička, „von je vod mojí neteře příbuznej, a vodjel. A za tejden už ho hledali četníci, že nepřijel ku svýmu regimentu. A ještě za tejden se vobjevil u nás v civilu, že prej je puštěnej domů na urláb. Tak šel starosta na četnictvo, a voni ho z toho urlábu vyzdvihli. Už psal z fronty, že je raněnej, že má nohu pryč.“
Pantáta Melichárek | ||||||
|
Melichárek var bonde og bror til den gamle kona frå Vráž. Han budde i Radomyšl i Dolejší ulice bak Floriánek. Han var svært mistenksam mot Švejk og ville ikkje ha noko med han å gjera ettersom han tok han for desertør.
Bakgrunn
Melichárek skal ha vore inspirert av Václav Melichar som budde i Dolejší ulice, akkurat som forfattaren skreiv. I fylgje etterkomarane skal Hašek ha vore innom Radomyšl i 1915 og kona til Melichár skal ha kokt bramborovka til han. Historia dukkar opp i fjernsyns-program både i 1983 og 2002[a].
Mysteriet er korleis Hašek kan ha kome seg heilt hit utan å ha vorte oppdaga (avstanden er 60 km). Sjølv om fleire har fortalt at Hašek var på utflukter i løpet av tida si i IR. 91, har ingen av dei stadfesta at han kom heilt til Radomyšl.
Melichar
Václav Melichar var fødd i 1878 så han ville ha vore 36 då Hašek skal ha vore på vitjing. Dermed kan ein sjå bort frå at han var bror til ei gammal bestemor frå Vráž slik det er framstil i Den gode soldat Švejk. Han og kona Anna kjøpte stova Chalupa Mlčonavská i Radomyšl nr. 15 i 1913.
Sitat
[II.2] V Radomyšli Švejk našel k večeru na Dolejší ulici za Floriánkem pantátu Melichárka. Když vyřídil mu pozdrav od jeho sestry ze Vráže, nijak to na pantátu neúčinkovalo. Chtěl neustále na Švejkovi papíry. Byl to nějaký předpojatý člověk, poněvadž mluvil neustále něco o raubířích, syčácích a zlodějích, kterých se síla potlouká po celém píseckém kraji.
Kjelder: Miroslav Vítek, Ivana Sibková, Ivana Jonová, Jaroslav Šerák
Litteratur
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020 [a]
- Jak to bylo s Floriánkem, pantátou Melichárkem a babičkou u Vráže,
a | Po cestách Švejkovy budějovické anabáze | 2020 |
Jøden Herrman, Robert | ||||||
*27.12.1885 Lipnice - †1943 Auschwitz | ||||||
|
Herrman var ein handelsmann i Vodňany som kjøpte militærutstyr og selde det vidare på landsbygda. I fylgje landstrykaren som Švejk hadde fylgje med frå Štěkno til Švarcenberský ovčín kunne soldaten nok få seld uniforma si til han.
Bakgrunn
Herrman var eit nokså vanleg namn men er ikkje oppførd under Vodňany i adresseboka frå 1915[a]. Miroslav Vítek kom derimot vidare med å undersøka folketeljinga frå 1910 der ein jøde med namn Robert Herman faktisk er oppførd[b]. Han var ein tidlegare handelsreisande som dette året dreiv butikk med tekstilvarar i Vodňany. Han budde Husova ul. č.p. 60[x]. Herman var faktisk fødd i Lipnice og dette kan forklara kvifor Hašek visste om han.
Vítek si grundige forsking har opna døra for meir målretta søk i avis-arkiv og ikkje minst i det tsjekkiske Holocaust-arkivet[c]. Utifrå desse kan ein i grove trekk kartleggja livsløpet til tekstilhandlaren i Vodňany.
Frå Lipnice til Bayern
Robert Herrmann (òg skrive Hermann, sjeldnare Herman) var fødd i Lipnice 27. desember 1885 med Heimatrecht Lipnice, okres Německý Brod. Han var son av Sigmund Herrmann og Aloisie Louisa (fødd Schwenger) og var andrefødde i ein syskenflokk på åtte. Faren var fødd 6. januar 1859 i (Volichov 17) 2 km frå Lipnice og mora i nabolandsbyen Kejžlice 1. januar 1861[m].
Om oppvekst, utdanning og militærteneste har me ingen opplysningar. Herrmann var i vernepliktig alder frå 1906. Fyrste sporet kjem overraskane nok frå utlandet ettersom han i München 19. januar 1907 vart funnen skuldig i underslag og dømd til 2 dagars fengsel og 10 Mark i bot[c].
Vodňany
Akkurat når han kom til Vodňany veit me ikkje, men ein kan slå fast at han gifta seg med Františka Khonová her 23. februar 1908[c]. Kona var frå sjølve Vodňany, fødd 8. mai 1885, og som mannen var ho av israelittisk trusretning.
Ikkje lenge etter dukka namnet til den nygifte kjøpmannen dukka opp i lokalavisa Jihočeské ohlasy (Týn nad Vltavou). Denne skreiv alt 18. april 1908 om ein "uforskamma provokasjon": i ein bustaden på bytorget spela den vesle jødefyren Hermann ofte tysk musikk høgt på grammofon og med vindauga ope mot plassen. "Dersom ein tsjekkar hadde tillate seg noko liknande i ein tysk by hadde han fått rutene knuste og vorte fengsla for ordensforstyrrelse" kunne avisa notera[d]. Dette ser ut til å vera starten på ein fleirårig krangel mellom denne avisa og Herrmann.
På ein lokal marknad kom Herrmann 13. mai 1909 i krangel med Kateřina Zimerhanzlová frå Budějovice og vart skjelt ut som "ein frekk og uforskamma jøde, som burde fått eit par øyrefikar". Han saksøkte henne for ærekrenking og fekk medhald i retten[e]. Jihočeské ohlasy tok derimot parti for kvinna og ville heller ikkje trykkja tilsvaret som advokaten til Herrmann, dr. Kučera, sende avisa (dette var dei plikta til i fylgje lova). Herrmann saksøkte så avisa både for dette forholdet og for ærekrenking. På ny fekk han medhald i retten. Etterpå takka han dr. Kučera offentleg for å ha redda æra hans. Middelet var ein annonse i Šumavské proudy 12. februar 1910[f].
Forretninga gjekk det derimot dårleg med og i desember 1910 var han konkurs[g]. Dette ironiserte Jihočeské ohlasy storleg over og kunne ironisk melda at Herrmann no var frisk etter sjukdom[j]. Det ser likevel ut som han starta opp att for ein finn annonsar både frå 1911 og fram til mars 1912, sjølv i Prager Tagblatt. Jihočeské ohlasy ser ut til å ha førd ein rein svertekampanje mot Herrmann. Han vart jamvel omtala som "den illgjetne kjøpmannen"[h]. At han var tysk sjåvinist verkar og usannsynleg ettersom han under folketeljinga i 1910 oppgav morsmålet sitt som tsjekkisk[x]. Reint mjøl i posen hadde han nok likevel ikkje for 19. juli 1911 vart han ved distriktsretten i Písek dømd til 14 dagars fengsel, uvisst av kva grunn[c].
Praha
Etter fire turbulente år i Vodňany flytta det unge paret til Praha der dei frå 13. september 1912 er registrerte med bustad Praha II., Těšnov 1743/10[i]. Året etter budde dei i Eliščina třída 1503/28 (no Revoluční) der eldste sonen vart fødd. Herrmann starta i det små i Praha med å selgja lommedukar[k] som han hadde gjort mot slutten i Vodňany men ser ut til å ha utvida drifta etter kvart. Ekteparet fekk tre søner: Jiří, Bedřich og Zdeněk, fødde i 1913, 1915 og 1919.
Me har ikkje funne dokument som kan prova at Herrmann gjorde militærteneste eller vart kalla inn under krigen. I 1921 søkte dei og fekk innvilga pass og det er frå tilhøyrande dokument i politiarkiva denne web-sida har henta biletet. I 1930 budde familien enno i Praha II., Revoluční třida 1503/28. I 1937 var adressa deira Hlubočepy 369, ein einebustad i sørlege delen av Praha. Her budde dei fram til nazistane deporterte dei[c].
Deportert og myrda
Nazi-okkupasjon frå mars 1939 fekk for denne som andre jødiske familiar tragiske fylgjer. Alt mot slutten av året hadde politiet samla inn opplysningar om kategorisert han som jøde. Fengsla vart han 4. desember 1941, mistenkt for ulovleg handel med tekstilar. 17. desember vart han deportert til Terezín (Theresienstadt) og 6. september 1943 vidare til Auschwitz der han vart myrda[c]. Kona var med same transporten og leid same lagnad. Sønene Zdeněk og Jiří vart òg myrda av nazistane. Kva lagnad Bedřich fekk er ikkje kjendt. Faren Sigmund som òg var kjøpmann vart deportert og døydde i Terezín 83 år gamal. Mora Aloisie gjekk bort alt i 1925.
Sitat
[II.2] „Tak ten si nech. V tom se na venkově chodí. Potřebuješ kalhoty a kabát. Až budeme mít ten civil, tak kalhoty a kabát prodáme židovi Herrmanovi ve Vodňanech. Ten kupuje všechno erární a zas to prodává po vesnicích.
Kjelder: Miroslav Vítek
Litteratur
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915 [a]
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020 [b]
- Sčitání lidu Vodňany, ,1910 [x]
- Panu L. D. Hájkovi, redaktorovi Národních Listů, Jaroslav Hašek,12.11.1921 Fond Břetislav Hůla
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [i]
- Soupis pražských domovských příslušníků 1830-1910 (1920), [k]
- Robert Herrmann, [c]
- Siegmund Herrmann,
- Františka Herrmannová,
- Jiří Herrmann,
- Zdeněk Herrmann,
- Sigmund Herrmann (1859 - 1942), [m]
- Drzou provokaci, ,18.4.1908 [d]
- Nekalá soutěž, ,29.5.1909 [e]
- Žalobu, ,26.6.1909
- Panu dru. Kučerovi, ,17.9.1909
- Ještě Hermann, ,2.10.1909 [h]
- Podařená reklama, ,15.10.1909
- Díkůvydání!, ,12.2.1910 [f]
- Insolvenzen, ,10.12.1910 [g]
- Vyléčen, ,4.3.1911 [j]
- Na splátky, ,15.10.1911
- Packware in Taschentücheln, ,3.2.1912
a | Chytilův úplný adresář Království Českého | 1915 | |
b | Po cestách Švejkovy budějovické anabáze | 2020 | |
c | Robert Herrmann | ||
d | Drzou provokaci | 18.4.1908 | |
e | Nekalá soutěž | 29.5.1909 | |
f | Díkůvydání! | 12.2.1910 | |
g | Insolvenzen | 10.12.1910 | |
h | Ještě Hermann | 2.10.1909 | |
i | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
j | Vyléčen | 4.3.1911 | |
k | Soupis pražských domovských příslušníků 1830-1910 (1920) | ||
m | Sigmund Herrmann (1859 - 1942) | ||
x | Sčitání lidu Vodňany | 1910 |
Jareš | |||||
|
Jareš var farfar til damvaktar Jareš frå Ražice, og vart avretta som desertør under Napoleonskrigane. Dette skjedde i Písek og før avrettinga vart han kjeppjaga gjennom gatane av soldatar og fekk 600 stokkeslag. Opplysningane kjem fram under samtalane i Švarcenberský ovčín.
Bakgrunn
Her er endå ein Jareš som verkar å vera inspirert av bestefar til forfattaren. Sjå damvaktar Jareš.
Sitat
[II.2] Z Ražic za Protivínem syn Jarešův, dědeček starýho Jareše, baštýře, dostal za zběhnutí prach a volovo v Písku. A před tím, než ho stříleli na píseckých šancích, běžel ulicí vojáků a dostal 600 ran holema, takže smrt byla pro něho vodlehčením a vykoupením.
Fürst Schwarzenberg (st.) | ||||||
|
Schwarzenberg (st.) (den gamle fyrst Schwarzenberg) vert nemd av den gamle gjetaren i Švarcenberský ovčín. Han fortel at den gamle Schwarzenberg drog rundt i vanleg kjerre men at den unge fyrsten køyrer rundt i automobil.
Bakgrunn
Schwarzenberg (st.) viser truleg til Adolf Joseph Schwarzenberg (1832-1914), innehavar av familiegreina Krumlov-Hluboká (primogenitura) sin eigedomar, inkludert godset Libějovice som Hašek sitt antatte Švarcenberský ovčín høyrde til[a].
Han er omtala som den gamle fyrst Schwarzenberg og det faktum at han døydde 5. oktober 1914 på Libějovice i høg alder stemmer godt med samtalen i sauehuset. Omtalen av han er i fortid medan den unge fyrsten vert snakka om i notid.
Adolf tok over eigarskapet av godsa i Netolice, Libějovice og Protivín alt 1857, resten kom i hans hender då faren døydde i 1888. Han gjorde òg karriere i militæret der han oppnådde rangen major. Han deltok i slaget ved Solferino 24. juni 1859. Etter slaget trekte han seg tilbake frå hæren og via tida si til politikk og drifta av eigedomane. Han fekk 9 born og sonen Johann Nepomuk II. tok over eigedomane etter han.
Sitat
[II.2] Dyť vona i ta naše vrchnost už roupama nevěděla co dělat.Starej pán kníže Švarcenberg, ten jezdil jen v takovým kočáře, a ten mladej knížecí smrkáč smrdí samým automobilem. Von mu pánbůh taky ten benzin vomaže vo hubu.“
Kjelder: Miroslav Vítek
Litteratur
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020 [a]
- Kníže Adolf Josef Schwarzenberg zemřel, ,7.10.1914
- Knížecí Schwarzenbergský šematismus I. a II. majorátu na rok 1894,
a | Po cestách Švejkovy budějovické anabáze | 2020 |
Fürst Schwarzenberg (ml.) | |||||
|
Schwarzenberg (ml.) (den unge fyrst Schwarzenberg) vert nemd av den gamle gjetaren i Švarcenberský ovčín. Han fortel at den gamle Schwarzenberg drog rundt i vanleg kjerre men at den unge fyrsten køyrer rundt i automobil, og at Vårherre kjem til å gni bensin i trynet på han ein vakker dag.
Bakgrunn
Schwarzenberg (ml.) kan til Johann Nepomuk Schwarzenberg (1860-1938) eller meir truleg sonen Adolf Johann (1890-1950). Begge var bilentusiastar og var tidleg ute med å ta i bruk den nye transportmetoden.
Begge var i tur eigarar av familiegreina Krumlov-Hluboká (primogenitura) sine gods, inkludert sauehuset ved Bavorov som me antar er Hašek sitt Švarcenberský ovčín. Johann kjøpte sin fyrste bil i 1905 og fleire fylgde. Antonín Nikendey var ein av fleire kjelder som stadfesta at sonen Adolf var bilentusiast i sine yngre dagar[b].
Adolf tykkjest å vera den beste kandidaten, mest grunna den låge alderen (25 år i 1915). I ei bok frå 2008 uttala nevøen Karel Jan at det faktisk var Adolf som inspirerte HAS[a], ein påstand som rettnok er umogeleg å stadfesta. For den gamle gjetaren ville nok sjølv faren hans vore ein ungdom (Johann var 55 i 1915). I 1915 Peigde (Johann Nepomuk II.) godsa, sonen gjorde krigsteneste.
Sitat
[II.2] Dyť vona i ta naše vrchnost už roupama nevěděla co dělat. Starej pán kníže Švarcenberg, ten jezdil jen v takovým kočáře, a ten mladej knížecí smrkáč smrdí samým automobilem. Von mu pánbůh taky ten benzin vomaže vo hubu.“
Kjelder: Miroslav Vítek
Litteratur
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020 [a]
- K narozeninám JUDr. Adolfa Schwarzenberga, ,1990 [b]
a | Po cestách Švejkovy budějovické anabáze | 2020 | |
b | K narozeninám JUDr. Adolfa Schwarzenberga | 1990 |
Kořínek | |||||
|
Kořínek vart arrestert av politiet i Skočice for oppvigleri. Han hadde sagt at etter krigen ville ein bli kvitt keisarar og at fyrsteslektene ville få eigedomane sine konfiskert. Det var dette den gamle gjetaren i Švarcenberský ovčín fortalde Švejk og landstrykarane som var der saman med dei.
Bakgrunn
Forsøk på å identifisera personar som kan ha inspirert Hašek ti å dra inn denne figuren i romanen har vist seg fåfengde. I fylgje folketeljingane frå 1910 budde ingen med dette etternamnet i Skočice[a].
Sitat
[II.2] „Na to se mu, hochu, teď každej vykašle,“ rozdrážděně promluvil ovčák, „máš bejt při tom, když se sejdou sousedi dole ve Skočicích. Každej tam má někoho, a to bys viděl, jak ti mluvějí. Po tejhle válce že prej bude svoboda, nebude ani panskejch dvorů, ani císařů a knížecí statky že se vodeberou. Už taky kvůli takovej jednej řeči vodvedli četníci nějakýho Kořínka, že prej jako pobuřuje. Jó, dneska mají právo četníci.“
Litteratur
- Sčitání lidu Skočice, ,1910 [a]
a | Sčitání lidu Skočice | 1910 |
Wachtmeister Flanderka | |||||
|
Flanderka var sjef ved Gendarmeriestation Putim og mannen bak spionmistanken mot Švejk. Han rekna seg som svært dyktig til å forhøyra og fann straks ut at Švejk var russisk spion, noko han vart sikrare og sikrare på til fleire dråpar han fekk innabords. På den andre sida forsnakka både han og betjenten seg så ille både om krigssituasjonen, om ein russisk prins som framtidig konge av Böhmen, om keisar Franz Joseph I. som dreit ut heile Schönbrunn, at dei måtte kalla inn vitskremde gamle Pejzlerka for å svergja på at ho aldri måtte fortelja ei levande sjel om det ho hadde høyrt. Frå samtalane kjem det dessutan fram at Flanderka hadde gjort teneste her i 15 år og at han hadde minst to betjentar.
Bakgrunn
I lys av at omstenda rundt Putim tilsynelatande ikkje har noko historisk grunnlag kan ein ikkje venta å finna nokon modell for Flanderka her. Dette vert ytterlegare understreka av at namnet Flanderka ikkje finst i folketeljinga i 1910 for Putim og det var heller ikkje nokon Flanderka oppførd i k.k. Gendarmerie.
Flanderka er eit heller vanleg etternamn så Hašek kan ha kjendt eller visst om fleire av dei og dertil vore så frekk å låna etternamnet. Ein person som forfattaren av Den gode soldat Švejk truleg kjende var teiknaren Jaroslav Flanderka (1877-?) som frå 1909 og utover bidrog til Humoristické listy, eit tidskrift som av og til trykte Hašek sine forteljingar[a].
Ein endå meir truleg samanheng er typografen František Josef Flanderka (1884-?)[c]. I fylgje Julie Flanderková var han kamerat med Hašek heilt til dei to vart uvener på puben Maxim, i utkanten av Malá Strana i retning Smíchov. Flanderková (ho tykkjest å ha vore kona) gav utrykk for at Hašek tok hemn med å klistra namnet Flanderka på den dumme politimannen i Putim[b]. Flanderka vart med tida redaktør i Venkov.
Sitat
[II.2] Četnickému strážmistrovi Flanderkovi se situace, čím déle psal tou podivnou úřední němčinou, vyjasňovala, a když skončil: „So melde ich gehorsam, wird der feindliche Offizier heutigen Tages, nach Bezirksgendarmeriekommando Písek, überliefert,“ usmál se na své dílo a zavolal na četnického závodčího. „Dali tomu nepřátelskému důstojníkovi něco jíst?“
Litteratur
- J. Flanderka, ,18.4.1910 [a]
- Haškova pomsta, Julie Flanderková [b]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [c]
- Z putimské strážnice,
a | J. Flanderka | 18.4.1910 | |
b | Haškova pomsta | Julie Flanderková | |
c | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 |
Oberleutnant Berger | ||||||
|
Berger var ein pliktoppfyllande obrlajtnant frå artilleriet som i fylgje Národní politika hadde oppretta eit observasjonspunkt i eit tre og gøymd seg der i to veker for å unngå å verta teken til fange. Då hans eigne troppar kom tilbake datt han ned og slo seg i hel. Dette var ei historie Wachtmeister Flanderka fortalde assistenten på Gendarmeriestation Putim.
Bakgrunn
Berger var eit svært vanleg etternamn og det var minst 50 offiserar med dette namnet berre i k.u.k. Heer, der dei fleste gjorde teneste hjå infanteriet. I 1914 var fem Berger med rangen Oberleutnant oppførde i Schematismus[a]. I tillegg var det mange løytnantar som innan handlinga nådde Putim tidleg i 1915 kan ha vorte forfremja.
I artilleriet finn me ingen Oberleutnant Berger i 1914 men Rangliste for 1916 viser at Theodor Berger er oppførd hjå Feldkanonenregiment Nr. 21. Han vart rettnok forfremja 1. juli 1915 så Wachtmeister Flanderka kan ikkje ha lese om han som premierløytnant tidleg det året. Den fyrste mars vart derimot Richard Berger frå Feldkanonenregimnet Nr. 42 forfremja til premierløytnant (reservist).
Sagner i treet
Denne soga har ein merkeleg parallel til ein episode med Hašek sin framtidige føresette Čeněk Sagner. Ved den serbiske fronten 4. november 1914 klatra offiseren opp i eit 15 meter høgt tree for hjelpa det tunge artilleriet med å skyta seg inn[b]. Eit såpass sjeldant førehavande kan godt ha kome Hašek for øyra i 1915 når veteranar fortalde om opplevingane sine ved fronten året før. Sagner sin rang på denne tida var faktisk premierløytnant.
Sitat
[II.2] Kdyby bylo v Rakousku takové nadšení... ale nechme toho raději. I u nás jsou nadšenci. Četli v ,Národní politice’ o tom obrlajtnantovi Bergrovi od dělostřelectva, který si vylezl na vysokou jedli a zřídil si tam na větví beobachtungspunkt?
Litteratur
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 391), ,1914 [a]
- Jednadevadesátníci, ,2018 [b]
a | Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 391) | 1914 | |
b | Jednadevadesátníci | 2018 |
Wachtmeister Bürger | ||||||
|
Bürger var sjef for k.k. Gendarmerie i Putim før Wachtmeister Flanderka, for femten år sidan, dvs. om lag år 1900. Han forhøyrde ingen, sende dei berre vidare til Písek.
Bakgrunn
Det har ikkje lukkast å finna nokon parallel/inspirasjon for denne politimannen frå det verkelege liv. Det er nok uansett fåfengt ettersom Gendarmeriestation Putim i seg sjølv er oppdikta.
Sitat
[II.2] Vzpomněl si na svého předchůdce strážmistra Bürgera, který se zadrženým vůbec nemluvil, na nic se ho netázal a hned ho poslal k okresnímu soudu s krátkým raportem: „Dle udání závodčího byl zadržen pro potulku a žebrotu.“ Je to nějaký výslech?
Pepík Vyskoč | ||||||
|
Pepík Vyskoč var ein landsbytulling som Wachtmeister Flanderka hyra som angivar. Han vart fortald at han skulle rapportera alle som sa keisaren var eit naut og liknande. Han tok det så bokstaveleg at han gjekk rundt og sa at vaktmeister Flanderka sa at keisaren var eit krøter og at greia (dvs. krigen) ikkje kunne vinnast. Dette vart han arrestert for og dømd til tolv år ved militærdomstolen i Praha. Namnet fekk han avdi han mekra som ei geit og hoppa høgt når nokon snakka til han.
Bakgrunn
Dette er ein figur som utan tvil er inspirert av Zdenko Václav Kompit, betre kjend som Venca Vyskoč. Sergey Soloukh gjorde meg merksam på samanhengen i 2015 og Jaroslav Šerák fann ytterlegare detaljar i 2022.
Ein tvilsam link til Lipnice
Langt mindre truverdig er Vladimír Stejskal sin påstand frå 1953 om at inspirasjonen var ein landsbyoriginal frå traktene rundt Lipnice. Bevismaterielet er tynt: reint bygdesnakk og det faktum at Hašek skreiv denne delen av romanen like etter at han kom til Lipnice den 25. august 1921.
Sitat
[II.2] Toho si dal zavolat a řekl k němu: „Víš, Pepku, kdo to je starej Procházka?“ „Méé.“„Nemeč, a pamatuj si, že tak říkají císaři pánu. Víš, kdo je to císař pán?“ „To je číšaš pán.“ „Dobře, Pepku. Tak si pamatuj, že když někoho uslyšíš mluvit, když chodíš po obědech od domu k domu, že je císař pán dobytek nebo podobně, hned přijď ke mně a oznam mně to.
Kjelder: Jaroslav Šerák, Sergey Soloukh, Karel Ladislav Kukla, Augustin Knesl
Skrivst òg:Pepek VyskočParrottPepku HoppReinerJoey JumpSadlon
Litteratur
- "Venca Vyskoč" už doskákal svoji životní pouť, ,21.9.1926
starý Procházka | |||||
|
Starý Procházka vart nemnd av Wachtmeister Flanderka då han rekrutterte Pepík Vyskoč som angivar. Han dukkar òg opp litt seinare når betjentane på Gendarmeriestation Putim er fulle og ein av dei sler fast at keisaren må stengast inne på do så han ikkje skit ut heile Schönbrunn.
Bakgrunn
Starý Procházka var eit tsjekkisk aukenamn på keisar Franz Joseph I. I 1901 vitja han Praha og det kom ut bilete av han på spasertur på Most císaře Františka I., no Most Legii. Bileta var frå opninga av brua 14. juni og nokre skal ha hatt tittelen Procházka na mostě eller liknande, utan at han har kunne selge kvar dei/det kom på trykk. "Procházka" er eit vanleg tsjekkisk etternamn som tilnærma betyr "spasertur".
Sitat
[II.2] Toho si dal zavolat a řekl k němu: „Víš, Pepku, kdo to je starej Procházka?“ „Méé.“„Nemeč, a pamatuj si, že tak říkají císaři pánu. Víš, kdo je to císař pán?“
[II.2] ,Pamatujou, bábo, že každý císař a král pamatuje jen na svou kapsu, a proto vede válku, ať je to třebas takový dědek jako starý Procházka, kterého nemohou už pustit z hajzlu, aby jim nepodělal celý Schönbrunn"...
Skrivst òg:Old ProcházkaEnglishAlte ProchazkaReiner
Litteratur
Minister von Georgi, Friedrich | |||||
*27.1.1852 Praha - †23.6.1926 Wien | |||||
|
Minister für Landesverteidigung (ministeren for landvernet) er nemnd i maredraumen til Wachtmeister Flanderka angåande alle direktiva han vert tilsendt frå k.k. Ministerium für Landesverteidigung.
Bakgrunn
Ettersom Švejk sin anabase ved Putim nødvendigvis må ha funne stad tidleg i 1915 er ministeren som plaga Wachtmeister Flanderka i draumane hans utan tvil Friedrich Freiherr von Georgi. Han leia k.k. Ministerium für Landesverteidigung (var forsvarsminister) i Cisleithania frå 1907 til 1917, og var dermed formelt overhovud for både k.k. Landwehr og k.k. Gendarmerie.
Georgi vart rekna som ein framifrå organisator og eit viktig bindeledd i gråsona politikk-militær og dette synest å vera grunnen til at søknadane hans som å få gjera front-teneste vart avviste[a]. Ved krigsutbrotet var rangen hans general. Friedrich von Georgi var fødd i Praha og kom frå ein offisersfamilie.
Sitat
[II.2] Neustále očekával inspekci, vyšetřování. V noci zdálo se mu o provaze, jak ho vedou k šibenici. A ještě naposled se ho sám ministr zemské obrany pod šibenicí táže: „Wachmeister, wo ist die Antwort des Zirkulärs No 1789678/23792 X.Y.Z.?“
Litteratur
- Friedrich Freiherr von Georgi, ,2001 - 2016 [a]
a | Friedrich Freiherr von Georgi | 2001 - 2016 |
Gendarm Rampa | ||||||
|
Rampa var ein gendarm (četnik) i Putim som var på vakt-runde i landsbyane rundt då Švejk sat arrestert her. No sat han og spela kort med nokre skomakarar på U černého koně i Protivín og forklara i pausane at Austerrike måtte vinna (krigen).
Bakgrunn
Rampa er eit heller sjeldant etternamn, og dei aller fleste er i dag (2021) konsentrerte i eit avgrensa område vest og sør for Praha[a]. Nokon gendarm med dette namnet gjorde sjølvsagt ikkje teneste på Gendarmeriestation Putim ettersom denne stasjonen er oppdikta. Det er heller ikkje spor etter nokon anna Rampa på nabostasjonar som Protivín. Her er det nok difor snakk om at Hašek har lånt eit namn heller tilfeldig og truleg har det same opphav som kneipevert Rampa frå Vinohrady (denne dukkar opp litt seinare i kapittelet).
Sitat
[II.2] Strážmistr zůstal sedět na strážnici vedle Švejka na kavalci prázdné postele četníka Rampy, který měl do rána službu, obchůzku po vesnicích, a který v tu dobu klidně seděl „U černého koně“ v Protivíně a hrál s obuvnickými mistry mariáš, vykládaje v přestávkách, že to Rakousko musí vyhrát.
Litteratur
a | Příjmení: 'Rampa', počet výskytů v celé ČR | 2017 |
Pejzlerka | ||||||
|
Pejzlerka var ei gammal kone som gjorde teneste på Gendarmeriestation Putim. Den kvelden Švejk sat arrestert der gjekk ho i skytteltrafikk til Na Kocourku etter mat og mest drikke. Uheldigvis kom ho òg til å overhøyra dei politisk uheldige utsagna gendarmane kom med i fylla og måtte morgonen etter svergja ved krusifikset på å ikkje fortelja ei levande sjel om kva ho hadde høyrd.
Ellers kjem det fram at ho ikkje hadde fått løn på tre år. Grunnen var at Wachtmeister Flanderka var klar over at sonen var krypskyttrar og dermed hadde taket på ho.
Bakgrunn
Pejzlerka er korkje eit førenamn eller etternam på tsjekkisk. Difor ligg det nær og anta at det kan han vore eit kallenamn på ei kvinne med etternamn Pejzler eller liknande. Rettnok er heller ikkje dette å finna i namnedatabasar men det er derimot den tyske varianten Peisler som er fonetisk nokså likt.
I adressebøkene for Praha frå 1907 og 1910 er berre ein person med etternamn Peisler oppførd. František Peisler budde i eit område i Praha II. der Hašek var svært godt kjend ettersom det var her han trødde sine barnesko og dessutan vanka her mykje i heile førkrigstida. Peisler si adresse i 1907 var Melounová ul. 1654/2[a] og i 1910 hadde han flytta til Lipová ul. 1444/18[b], eit steinkast lenger ned i retning Vltava.
Alt teke i betraktning kan det godt vera at kona eller ein kvinneleg slektning av Peisler har fått kallenamnet "Pejzlerka" på tsjekkisk. Om Hašek kjende ho eller visste om ho og dessutan lånte namnet vert likevel rein spekulasjon.
Ei anna mogeleg inspirasjonskjelde er ei eller anna utgåve av etternamnet Pejzl. Namnet er meir utbreidd enn Peisler sjølv om det ikkje er å finna i politiregistera og adressebøkene frå Praha. Av interresse er det òg at fleire Pejzl bur i området rundt Lipnice[c], noko som sikkert var tilfelle òg i 1921.
Sitat
[II.2] A bába Pejzlerka, která jim posluhovala, se opravdu proběhla. Po večeři se cesta mezi četnickou stanicí a hospodou „Na Kocourku“ netrhla. Neobyčejně četné stopy těžkých velkých bot báby Pejzlerky na té spojovací linii svědčily o tom, že strážmistr si vynahražuje plnou měrou svou nepřítomnost „Na Kocourku“.
Litteratur
- Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, ,1907 [a]
- Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, ,1910 [b]
- Příjmení: 'Pejzl', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [c]
a | Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních | 1907 | |
b | Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních | 1910 | |
c | Příjmení: 'Pejzl', počet výskytů v celé ČR | 2017 |
Nikolaj Nikolajevitsj | ||||||
*18.11.1856 St.Petersburg - †5.1.1929 Antibes | ||||||
|
Nikolaj Nikolajevitsj er nemnd i avsløring om kva som vard sagt av upatriotiske synspunkt under kalaset på Gendarmeriestation Putim. Nikolaj Nikolajevitsj var snart i Přerov skal Wachtmeister Flanderka ha sagt. Betjenten has kom på si side fram til at Nikolaj skulle bli tsjekkisk konge.
Bakgrunn
Nikolaj Nikolajevitsj var ein storfyrste av huset Romanov og russisk øvstkommanderande frå krigsutbrotet fram til 5. september 1915 (23.8) då Tsar Nikolaj II. personleg tok over kommandoen. Avskjeden var eit resultat av tilbakeslaga sommaren 1915 då Russland vart drivne ut av Polen og storparten av Galicia. Nikalaj vart deretter øvstkommanderane ved fronten i Kaukasus, dessutan visekonge[a].
Som ein kuriositet kan nemnast at Nikolaj fekk plass i diktsamlinga Die eiserne Faust av Greinz, saman Sir Edward Grey, Churchhill og mange andre![b]
Sitat
[II.2] Nakláněje se k uchu strážmistra, šeptal: „Že jsme všichni Češi a Rusové jedna slovanská krev, že Nikolaj Nikolajevič bude příští týden v Přerově, že se Rakousko neudrží, aby jen, až bude dál vyšetřován, zapíral a pletl páté přes deváté, aby to vydržel do té doby, dokud ho kozáci nevysvobodí, že už to musí co nejdřív prasknout, že to bude jako za husitských válek, že sedláci půjdou s cepy na Vídeň, že je císař pán nemocný dědek a že co nejdřív natáhne brka, že je císař Vilém zvíře, že mu budete do vězení posílat peníze na přilepšenou a ještě víc takových řečí...“
[II.2] "Oni se také pěkně vyjádřili," přerušil ho strážmistr, "kde jen přišli na takovou hloupost, že Nikolaj Nikolajevič bude českým králem?"
Skrivst òg:Nikolaj NikolajevičczNikolai NikolajewitschdeNicholas NikolaevichenНиколай Николаевичru
Litteratur
- Zaren overtar selv overkommandoen, ,8.9.1915 [a]
- Kriegs-Marterln, ,20.6.1915 [b]
- Högsta ledningen av Rysslands stridskrefter, ,9.9.1915
a | Zaren overtar selv overkommandoen | 8.9.1915 | |
b | Kriegs-Marterln | 20.6.1915 |
Hus, Jan | |||||
*1369-1370? Husinec - †6.7.1415 Konstanz | |||||
|
Hus vert indirekte namned gjennom omgrepet Husitt-krigane, som del av samtalen mellom dei fulle politimennene på Gendarmeriestation Putim.
Bakgrunn
Hus var ein vidkjend tsjekkisk teolog, filosof og seinare kyrkjereformator. Han var ein av dei fyrste som ope kritiserte praksisen i den katolske kyrkja, noko som førde til at han vart brent som kjettar. Etter hans død hadde Husittrørsla stor innverknad på tsjekkisk historie og enno i dag er Hus eit viktig nasjonalsymbol.
Husittkrigane
Husittkrigane var ei serie konfliktar som fann stad frå 1419 til 1434 i kjølvatnet av Hus sin død. Husrørsla gjorde opprør mot den katolske kyrkja og den tysk-romerske keisaren. Desse sende i sin tur fire krosstog til Böhmen som alle vart slegne tilbake. Krigane omfatta òg konfliktar mellom moderate og radikale husittar der dei moderate til slutt allierte seg med katolikkane og keisaren. Dei siste var konsentrerte rundt Tábor (dei såkalla Táborité) og var i starten leia av den kjende hærføraren Jan Žižka. Som Hus er han ein tsjekkisk nationalhelt.
Hus i tsjekkisk nasjonsbygging
I samband med kampen for tsjekkisk sjølvstende vart Hus og Hussittane eit viktig symbol. Det fyrste regimentet i České legie (som Hašek gjorde teneste i) vart i august 1917 gjeve namnet 1. střelecý pluk Jana Husi og husittførarar som Žižka, Prokop Holý og kong Jiří z Poděbrad fekk òg regiment kalla opp etter seg. Jaroslav Hašek sjølv viste til Hussittane i propagandskrifta sine frå 1916 og utover og jamvel etter at han vart kommunist i 1918[a]. Her drog han fram hussittane sine likheitsideal som inspirasjon for dåtidas kommunistar. Også i mellomkrigstida sitt Tsjekkoslovakia, under kommunistane vart Hussittane dyrka, og vert det enno i dag. I dagens Tsjekkia meir enn hundre gater kalla opp etter han. Tek enn med etterfylgjarar som Žižka kjem ein fort opp i mange hundre.
Sitat
[II.2] Nakláněje se k uchu strážmistra, šeptal: „Že jsme všichni Češi a Rusové jedna slovanská krev, že Nikolaj Nikolajevič bude příští týden v Přerově, že se Rakousko neudrží, aby jen, až bude dál vyšetřován, zapíral a pletl páté přes deváté, aby to vydržel do té doby, dokud ho kozáci nevysvobodí, že už to musí co nejdřív prasknout, že to bude jako za husitských válek, že sedláci půjdou s cepy na Vídeň, že je císař pán nemocný dědek a že co nejdřív natáhne brka, že je císař Vilém zvíře, že mu budete do vězení posílat peníze na přilepšenou a ještě víc takových řečí...“
Litteratur
- Mistr Jan Hus, jeho život a dílo, ,1915
- K českému vojsku, Jaroslav Hašek,27.3.1918 [a]
a | K českému vojsku | Jaroslav Hašek | 27.3.1918 |
Slaktar Chaura | |||||
|
Chaura var ein slaktar frå Kobylisy som gjekk i ring rundt Palacký-statuen på Moráň og trudde det var ein mur utan ende. Dette kjem fram i Šei anekdote Švejk fortel vaktaren sin på veg frå Putim til Písek.
Bakgrunn
Chaura var eit sjeldant etternamn og ingen av dei tre som er oppførde i adresseboka for 1910 var slaktarar eller frå Kobylisy[a]. I 1907 hadde staden two slaktarføretak: Josef Koníček and František Smetana.
Ein kan likevel ikkje sjå bort frå at Hašek kjende ein eller anna Chaura og lånte namnet hans. Ein kandidat er antikvitetshandlaren František Chaura som hadde utsalget sitt like ved c.k. policejní ředitelství (ein institusjon som forfattaren av Den gode soldat Švejk kjende godt til). Ein merkar seg òg at monumentet av Palacký vart avduka 1. juli 1912 så om anekdoten om Chaura har bakgrunn frå røyndomen må det ha hendt etter denne datoen.
Sitat
[II.2] „To byl bych si nikdy nemyslil,“ vykládal Švejk, „že taková cesta do Budějovic je spojena s takovejma vobtížema. To mně připadá jako ten případ s řezníkem Chaurou z Kobylis. Ten se jednou v noci dostal na Moráň k Palackýho pomníku a chodil až do rána kolem dokola, poněvadž mu to připadalo, že ta zeď nemá konce.
Litteratur
a | Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních | 1910 |
Palacký, František | |||||
*14.6.1798 Hodslavice - †26.5.1876 Praha | |||||
|
Palacký er nemnd av Švejk i anekdote om slaktar Chaura som går i ring rundt Palacký-monumentet på Moráň ei heil natt.
I [III.2] i Budapest vert han sitert av Leutnant Dub på fylgjande: "om Austerrike ikkje fanst ville me måtta skapa det".
Bakgrunn
Palacký var ein tsjekkisk historikar og politikar som spela ei sentral rolle i den tsjekkiske nasjonale oppvakning på 1800-talet. Han fekk tilnamnet otec národa, nasjonens far. Han var lojal mot Austerrike, stod for den såkalla Austroslavismen, men vart meir radikal etter Ausgleich i 1867. Som dei fleste tsjekkarar mislikte han at Ungarn fekk ein eigen status i Habsburg-riket.
Statuen av Palacký står på austbreidda av Vltava på Palackého náměstí. Den var avduka 1. juli 1912[a] med ein storslagen seremoni der Praha sine mest prominente borgarar var til stades.
Sitat
[II.2] „To byl bych si nikdy nemyslil,“ vykládal Švejk, „že taková cesta do Budějovic je spojena s takovejma vobtížema. To mně připadá jako ten případ s řezníkem Chaurou z Kobylis. Ten se jednou v noci dostal na Moráň k Palackýho pomníku a chodil až do rána kolem dokola, poněvadž mu to připadalo, že ta zeď nemá konce.
[III.2] To budou také taková hovada, jako jste vy!... Čím byli?... U trénu?... Nu dobře... Pamatujte, že jste vojáci... Jste Češi?... Víte, že řekl Palacký, že kdyby nebylo Rakousko, že bychom ho musili vytvořit... Abtreten...!“
Litteratur
- Slavnost odhalení pomníku Palackého, ,1.7.1912 [a]
a | Slavnost odhalení pomníku Palackého | 1.7.1912 |
Rittmeister König | ||||||
|
König var stasjons-sjef ved Bezirksgendarmeriekommando Pisek, og svært pliktoppfyllande, ein glitrande byråkrat. "Dersom me skal vinna krigen", sa han, "må 'a' vera 'a' og 'b' vera 'b' og det må alltid vera prikk over 'i'-en". Han tok i mot Švejk og sende han heilt korrekt vidare til regimentet sitt som den gode soldaten i fleire dagar forgjeves hadde prøvd å finna.
Bakgrunn
König er klårt ein oppdikta person, og ein Rittmeister ville normalt ikkje vera sjef for ein distriktskommando. Stillinga det er snakk om her vart var i 1915 halden av Antonín Kolský som hadde rangen Wachtmeister[a]. Sjef for avdelinga over hadde derimot denne rangen, nemleg Rittmeister Rotter.
Sitat
[II.2] A opravdu bylo to hrozné, když strážmistr poslal pro velitele stanice, rytmistra Königa. První slovo rytmistrovo bylo: „Dýchněte na mne.“ „Teď to chápu,“ řekl rytmistr, zjistiv nesporně situaci svým bystrým, zkušeným čichem, „rum, kontušovka, čert, jeřabinka, ořechovka, višňovka a vanilková. Pane strážmistr,“ obrátil se na svého podřízeného, „zde vidíte příklad, jak nemá četník vypadat. Takhle si počínat je takový přečin, že o tom bude rozhodovat vojenský soud. Svázat se s delikventem želízky. Přijít ožralý, total besoffen. Přilézt sem jako zvíře! Sundejte jim to!“
Litteratur
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915 [a]
a | Chytilův úplný adresář Království Českého | 1915 |
Wachtmeister Matějka | |||||
|
Matějka var vaktmeister ved Bezirksgendarmeriekommando Pisek. Han er ivrig at å koma seg avgarde for å spela "Schnaps" nede ved Otava, men Rittmeister König held han attende. Matějka tenkte for seg sjølv at politisjefen kunna kyssa han bak med alle rapportane sine.
Bakgrunn
har det ikkje lukkast å finna nokon innlysande modell for blandt verkelege personar. Hverken adresseboka frå 1915 eller folketeljinga i 1910 har nokon Matějka oppførd som politimann i Písek. Dette er ikkje så overrskande ettersom Putim - Písek sekvensen i Den gode soldat Švejk reint geografisk neppe er basert på verkelege hendingar eller forfattaren sine opplevingar.
Likevel kan forfattaren gjerne lånt namnet og tileigna det til ein fiktiv politimann. Matějka er eit svært vanleg etternamn[a] og ein veit at fleire gjorde teneste saman med Jaroslav Hašek i IR. 91, mellom anna ein offiser. Sjå dessutan Korporal Matějka for meir informasjon om desse.
Ei inspirasjonskjelde som ligg langt meir opp i dagen enn namn frå IR. 91 er politimannen Anton Matějka. Klokka tre om morgonen 1. januar 1905 arresterte han ein full og utagerande Hašek på Na Příkopě (Am Graben)[b]. Dessutan avslører addressebøker of politiregister frå Praha at mange Matějka budde i byen og Hašek kan ha kjendt til fleire av desse.
Sitat
[II.2] Rytmistr studoval „bericht“ četnického strážmistra z Putimě o Švejkovi. Před ním stál jeho četnický strážmistr Matějka a myslel si, aby mu rytmistr vlezl na záda i se všemi berichty, poněvadž dole u Otavy čekají na něho s partií „šnopsa“.
Kjelder: Radko Pytlík, Břetislav Hůla
Litteratur
- Příjmení: 'Matějka', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Toulavé house, ,1971 [b]
a | Příjmení: 'Matějka', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Toulavé house | 1971 |
Herkules | |||||
|
Herkules sitt namn vert brukt indirekte av Rittmeister König når Švejk fortel han om kor hardt han prøvde i finna regimentet sitt. Utrykket hans var "ein Herkulesjobb".
Bakgrunn
Herkules er det latinske namnet på Herakles, ein gresk halvgud, son av Zevs, kjend for styrken sin. Teksten i Den gode soldat Švejk viser til Herakles sine tolv storverk, kvar av dei i seg sjølv ei stor oppgåve.
Sitat
[II.2] „To byla herkulovská práce,“ řekl konečně, když se zalíbením naslouchal Švejkovu líčení, jak ho to mrzí, že se nemohl tak dlouho dostat k pluku, „na vás musela být mohutná podívaná, když jste se kroutil kolem Putimi.“
Skrivst òg:HéraklésczHerculesenHerculesla
Kneipevert Rampa | ||||||
*30.9.1854 Suchodol - †? | ||||||
|
Rampa var i fylgje Švejk ein gammal kneipevert i Vinohrady som vende det døve øyra til når gjester ville drikka på krita. Med dette fortalde Švejk Rittmeister König at det ville vore fåfengt å opplysa Wachtmeister Flanderka om kva han heitte og kva regiment han høyrde til.
Bakgrunn
Rampa (Josef) var ein kneipevert som Hašek kjende godt. Hájek opplyser om at Rampa dreiv ein pub i Sokolská ulice der nesten berre studentar vanka. Han var ein enkjemann noko opp i åra og den eldre systra kokte for studentane. Rampa var stadig på jakt etter ei ny kone, helst ei enkje med pengar. Han likte Hašek fordi den unge forfattaren tok seg tid til å høyra på han[a]. Rampa var faktisk motvilleg til å la bargjestane drikka på krita. Hájek tidfestar ikkje perioden då han og Hašek frekventerte staden.
Melderegisteret til politiet avslører at Rampa var fødd i 1854 i Suchodol ved Příbram, gift med Marie (1848-1898) og at han budde på ni adresser i Vinohrady[b] og seks i Praha II. [c] mellom 1892 og 1914. Ingen av desse var i Sokolská men han kan sjølvsagt ha budd ein anna stad enn på kneipa sjølv dette var vanleg på den aktuelle tida. Han gifta seg seinare med Josefa (f. Černá), etter meldeboka å døma ei enkje.
Kyrkjebøkene viser at far til Rampa òg var kneipevert, i Suchodol No. 9[d].
Sitat
[II.2] „Proč jste v Putimi neupozornil, že se jedná o omyl?“ „Poněvadž jsem viděl, že je to marný, s ním mluvit. To už říkal starej hostinskej Rampa na Vinohradech, když mu chtěl někdo zůstat dlužen, že přijde někdy na člověka takovej moment, že je ke všemu hluchej jako pařez.“
Kjelder: Sergey Soloukh
Litteratur
- Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, ,1925 [a]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [b]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [c]
- Pičín (Římskokatolická církev), ,1850-1871 [d]
- Oznámení, ,26.11.1893
- Smichover Actien-Bier, ,19.11.1898
- Hostinec, ,19.11.1898
- Oznámení, ,1.4.1900
- Pan Josef Rampa, ,15.11.1905
- Otevření hostince, ,28.11.1906
- Die Reise um Europa in 365 Tagen, ,1921
a | Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška | 1925 | |
b | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
c | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
d | Pičín (Římskokatolická církev) | 1850-1871 |
Fähnrich Koťátko | ||||||
|
Koťátko var ein underoffiser i Infanterieregiment Nr. 91 som var vitne til at Švejk dukka opp på Mariánská kasárna i Budějovice, og var vitne til at Oberleutnant Lukáš svima av ved gjensynet av tenaren sin. Seinare fortalde han om hendigna, og at Švejk stod i giv akt under heile opptrinnet.
Bakgrunn
Hjå IR. 91 er det ikkje spor etter nokon Koťátko korkje i Schematismus, Verlustliste eller andre tilgjengeleg militære dokument. Dette etternamnet finst dessutan knapt i regimentet sitt rekrutteringsområde[f].
Inspirasjonen for namnet er difor mest truleg å finna i det sivile liv og dukkar faktisk opp i det Hašek skreiv før krigen. I Strana mírného pokroku v mezích zákona nemner han ein dommar Koťátko[a] og han skreiv dessutan ei forteljing der postmeister Koťátko frå Rokycany hadde ei viktig rolle[b].
Banka Slavia
Namnet kan gjerne vera lånt frå Václav Koťátko, ein eller jamvel to menn som Hašek sikkert kjende. Desse to Václav var far og son, fødde i høvesvis 1852 og 1881. Dei budde i same huset i Vinohrady og begge arbeidde for Banka Slavia (der Hašek tilsett ei kort stund 1902 og 1903)[c][d]. Václav jr. må dessutan på eit tidspunkt ha vore Fähnrich for i 1916 hadde han rangen Oberleutnant.
Ein advokatlærling
Antonín Koťátko er òg ein person som kan vera domaren frå Strana mírného pokroku v mezích zákona, sjølv om det er ein heller søkt samanheng. I 1906 var han advokatlærling og budde i Balbinova ulice i Vinohrady[g]. I denne gata låg U zlatého litru, vertshuset der "partiet" skal ha vorte grunnlagd.
Ein dommar i Strakonice
Ein dommar Koťátko levde og hadde denne stillinga på den aktuelle tida. Denne mannen heitte Jan Koťátko og frå 1905 var han domar ved distriktsdomstolen i Strakonice[e]. Om denne personen hadde noko med Strana mírného pokroku v mezích zákona å gjera vert gjeting, men Hašek sin domar Koťátko var ein av dei som spreidde ordet om "partiet" i provisnen[a] so heilt usannsynleg er det ikkje.
Sitat
[II.2] U celé té scény byl praporčík Koťátko, který později vypravoval, že po tom hlášení Švejkově nadporučík Lukáš vyskočil, chytil se za hlavu a upadl naznak na Koťátko, a že když ho vzkřísili, Švejk, který po celou tu dobu vzdával čest, opakoval: „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant, že jsem opět zde!“
Litteratur
- Jiná organizační střediska nové strany, [a]
- Jak se vzbouřili roku 1912 veteráni v Rokycanech, Jaroslav Hašek,27.2.1912 [b]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [c]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [d]
- Příjmení: 'Koťátko', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [f]
- Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních Sv. 2, ,1907 [g]
a | Jiná organizační střediska nové strany | ||
b | Jak se vzbouřili roku 1912 veteráni v Rokycanech | Jaroslav Hašek | 27.2.1912 |
c | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
d | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
e | 18.12.1905 | ||
f | Příjmení: 'Koťátko', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
g | Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních Sv. 2 | 1907 |
Einjährigfreiwilliger Materna, František | ||||||
|
Materna var ein eittårsfrivillig og kameraten til Einjährigfreiwilliger Marek. Sistnemnde mistok ein artillerioffiser for Materna, slo luva av denne løytnanten som ein venleg gest. Dette mistaket skulle kosta Marek dyrt, han sat no på cella med Švejk. Dessutan førde episoden til at Marek vart kasta ut av skulen for reserveoffiserar.
Bakgrunn
Ein viss František Materna var eigar av U Valšů (frå adresse-boka 1910) og dermed ein person Jaroslav Hašek sikkert kjende, og som kan ha inspirert fortattaren. Om denne Materna var eittårsfrivilleg og gjorde teneste i Budějovice i 1915 kan ikkje stadfestast. Dessutan var fire personar med dette føre- og etternamnet er oppførde i adresseboka for Praka i 1910 så ein har ikkje grunnlag for nokon sikker konklusjon. Truleg er det uansett berre snakk om eit lånt namn.
Sitat
[II.2] Stalo se to tak, že ten poručík od dělostřelectva stál v noci pod podloubím a patrně čekal na nějakou prostitutku. Byl obrácen k němu zády a jednoročnímu dobrovolníkovi připadal, jako by to byl jeho jeden známý jednoročák, Materna František.
Litteratur
- Příjmení: 'materna', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ,2021 [b]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [c]
- Soupis pražských domovských příslušníků 1830-1910 (1920),
a | Příjmení: 'materna', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Seznamy ztrát - 91. pěší pluk | 2021 | |
c | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 |
Leutnant Anton | |||||
|
Anton var artillerioffisren Einjährigfreiwilliger Marek slo luva av på Budějovické náměstí etter å ha teke han for å vera kameraten Einjährigfreiwilliger Materna.
Bakgrunn
Ettersom Einjährigfreiwilliger Marek i Den gode soldat Švejk vert tillagd ein del detaljar og hendingar som skriv seg frå Hašek sjølv kan ein vel tenkja seg at forfattaren sjølv hadde ein konflikt med ein offiser frå artilleriet. I så fall ville denne vore frå Feldkanonenregiment Nr. 24 som var forlagde i Budějovice. I dette regimentet fanst i 1914 ein einaste person med namn Anton mellom offiserane: Fähnrich Anton Gaksch[a]. I Rangliste frå 1916 er han ikkje oppførd lenger, og årsaka ser ut til å vera at han var fallen i mellomtida[c]. Derimot finn ein Leutnant Anton Gazarek, fram til 1. juni 1916 Fähnrich[b].
Såleis hadde ingen av dei same rang som offiseren Einjährigfreiwilliger Marek rauk saman med og fyrstnemnde var dessutan daud då Hašek vart innskriven hjå Infanterieregiment Nr. 91 Budějovice 17. februar 1915. Det er i det heile freistande å tru at namnet Anton er valgd heller tilfeldig, i alle fall har ein ingen faste haldepunkt.
Episode på trikken
Ein anna versjon av hendinga vart omtala in ein avisartikkel frå 1963[d]. I fylgje denne var åstaden trikken og offeret var ein uidentifisert høgare offiser. Sistnemnde fekk stoppa trikken, tilkalla ein patrulje og Hašek vart arrestert på staden.
Sitat
[II.2] Napohlavkoval omylem jednomu poručíkovi od dělostřelectva v noci na náměstí v podloubí v opilém stavu.
[II.2] Může být,“ připouštěl jednoroční dobrovolník, „že při té tahanici padlo pár pohlavků, ale to myslím nic na věci nemění, poněvadž je to vyložený omyl. On sám přiznává, že jsem řekl: ,Servus, Franci’ a jeho křestní jméno je Anton. To je úplně jasné. Mně snad může škodit jenom to, že jsem utekl z nemocnice, a jestli to praskne s tím ,krankenbuchem’...
Litteratur
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 810), ,1914 [a]
- Ranglisten des Kaiserlich und Königlichen Heeres (s. 695), ,1916 [b]
- Vor dem Feinde gefallenen, ,4.2.1915 [c]
- Pátrání po stopách Haškovy českobudějovické anabáze, Vladimír Michal,20.10.1963 [d]
a | Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 810) | 1914 | |
b | Ranglisten des Kaiserlich und Königlichen Heeres (s. 695) | 1916 | |
c | Vor dem Feinde gefallenen | 4.2.1915 | |
d | Pátrání po stopách Haškovy českobudějovické anabáze | Vladimír Michal | 20.10.1963 |
Doktor Masák | ||||||
|
Masák var ein doktor frå Žižkov, svogeren til Einjährigfreiwilliger Marek. Doktoren hjelpte han å dryga ut opphaldet på Budějovická nemocnice.
Bakgrunn
Nokon eintydig inspirasjon for denne doktoren er ikkje å finna. Lækjaren som hadde ansvaret for Hašek ved sjukehuset i Budějovice heitte Peterka, var ikkje frå Žižkov og var heller ikkje Hašek sin svoger. Det vert hevda at Peterka var sympatisk innstilt til Hašek, at han såg gjennom fingrane med at han stakk av frå sjukehuset og at han gjorde sitt beste for å dryga ut opphaldet hans. Peterka var mannen som signerte superarbitrerings-søknaden for Hašek 8. april 1915.
MUDR. Masák
Sjølv om det ikkje har lukkast å finna nokon klår knyting til nokon Dr. Masák frå Hašek sitt eige miljø i Budějovice, er det mogeleg, til og med sannsynlig, at forfatteren har lånt namnet frå Jan Masák, ein medisinsk doktor som faktisk budde i Žižkov frå 1900 fram til han døydde i 1936. Masák var tannlege, aktiv i samfunnslivet og dessutan formann i Žižkov-avdelinga av Sokol. Det er difor truleg at Hašek i det minste visste kven han var.
Det kan ved fyrste augnekast virka interressant at han var frå Týn nad Vltavou, ein by i rekrutteringsdistriktet til Infanterieregiment Nr. 91. Likevel er det ikkje funne prov på at han nokon gong var knyta til regimentet eller at han i det heile vart kalla til tenenste under fyrste verdskrigen.
Masák var fødd i Týn nad Vltavou 9. mai 1871[a], studerte i Budějovice, og slo seg ned i Žižkov rundt 1900[a] der han etablerte ein tannlegepraksis. I 1919 vart han utnemnd til ministerråd i Helsedepartementet men gymnastikk som sesialfelt. På tida då Hašek skreiv fyrste delen av Den gode soldat Švejk i Žižkov i 1921 budde Masák i Prokopova ul. 150/2[b] ikkje langt unna. Han døydde 1. oktober 1936 i Praha.
Sitat
[II.2] Do Budějovic byl přeložen můj pošvagřenec Dr Masák ze Žižkova a tomu mohu děkovat, že jsem se tak dlouho v nemocnici udržel. Byl by to se mnou dotáhl až k supravisitě, když jsem to ale tak zkazil s tím nešťastným ,krankenbuchem’!
Litteratur
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914
- Chytilův adresář hl. města Prahy, ,1924 [b]
- Kulturní adresář ČSR, ,1936 [a]
- Bratr MUDr. Jan Masák, ,8.10.1936
a | Kulturní adresář ČSR | 1936 | |
b | Chytilův adresář hl. města Prahy | 1924 |
Ikaros | |||||
|
Ikaros vert trekt fram av Einjährigfreiwilliger Marek når han fortel Švejk om dei ulike uhella sine og at konkluderer med at "Hovmod står for fall".
Bakgrunn
Ikaros er i greske sagn son til Daidalos, og er kjend for forsøket på å flykta frå Kreta med venger som han festa med voks. Han vart åtvara mot ikkje å flyga for nær sola men i sitt hovmod brydde han seg ikkje om dette rådet. Dermed smelta voksen, vengene datt av og han fall mot jorda og drukna i sjøen.
Sitat
[II.2] Pýcha předchází pád. Všechna sláva polní tráva. Ikarus si spálil křídla. Člověk by chtěl být gigantem - a je hovno, kamaráde.
Skrivst òg:Icarusen
Oberst Schröder | ||||||
|
Schröder er nemnd 46 gonger i Den gode soldat Švejk.
Schröder var oberst og øvstkommanderande for Ersatzbataillon IR. 91 i Budějovice og Bruck, og spela ei framståande rolle i dei fire kapitla der handlinga føregår på desse stadene. Av Einjährigfreiwilliger Marek vert han framstild som ei bølle og eit svin men forfattaren tilkjenner han seinare ein viss rettferdssans. Hans inkompetanse er derimot heva over einkvar tvil, ei svakheit han deler med dei fleste offiserar i regimentet. Han likar ikkje reserveoffiserar og ikkje ein gong Major Wenzl. Dessutan er det ingen ting han er meir redd for enn å bli sendt til fronten.
I [II.4], under oppklåringa av skandalen i Királyhida med brevet til Oberleutnant Lukáš, vert han meir sympatisk omtala. Det kjem det fram at Schröder at han forsvara sine eigne menn, til og med tsjekkarar. Schröder likar ikkje ungararar og det kjem fram at han tidlegare har tenestegjord i Ungarn, spesielt nemner han Eger der han hadde vore på telemetrikorus og etter eigne utsagn teke for seg blandt damene der. I ein samtale med Lukáš kjem det fram at han hadde vore ved fronten i Serbia, ved Beograd.
Schröder sette pris på Švejk sitt mot og lojalitet då han for å verna sin obrlajtnant svalgde det kompromitterande brevet som Oberleutnant Lukáš hadde skrive til Etelka Kakonyi, og han utnemnde difor den gode soldaten til kompaniordonnans. Schröder forsvinn ut av handlinga når marsjbataljonen reiser til fronten.
Deler av informasjonen me har om Schröder kjem frå Einjährigfreiwilliger Marek sine utgreiingar for Švejk om stemninga og tilhøva i regimentet. Dette hende i då dei to delte celle i garnisonsarresten i Budějovice.
Bakgrunn
Romanfiguren Schröder var inspirert av ein verkeleg person men det var lenge uklårt kven det var. I fylgje Bohumil Vlček var Schröder kommandant for Ersatzbataillon IR. 91 i Budějovice og deretter ei kort stund i Bruck an der Leitha [a]. Dette samsvarar godt med romanen, men det er klårt at Vlček forveksla namna avdi offiseren som leia erstatningsbataljonen på den aktuelle tida var Oberst Karl Schlager.
Sitat
[II.2] To zas má náš obrst Schröder pěknou radost. Nedovedete si ani představit, jak na něho účinkují plukovní aféry. Lítá po dvoře jako pominutý hafan a vysunuje jazyk jako mrcha kobyla.
[II.2] Obrst Schröder přijel na mne přímo na koni a div mne nepovalil na zem. ,Donnerwetter,’ zařval, až to bylo slyšet jistě na Šumavě, ,was machen Sie hier, Sie Zivilist?’ Odpověděl jsem mu slušně, že jsem jednoroční dobrovolník a že se zúčastňuji cvičení.
[II.2] Plukovník Schröder nemá rád majora Wenzla. Je to vůbec divný pavouk. Hejtman Ságner, který má na starosti školu jednoročních dobrovolníků, vidí v Schröderovi pravý typ vojáka, ačkoliv plukovník Schröder nebojí se ničeho tak jako toho, kdyby měl jít do pole. Ságner je chlap všemi mastmi mazaný a stejně jako Schröder nemá rád reservní důstojníky.
[II.2] Plukovník Schröder v mrzuté náladě odešel domů, a když se ráno probudil, měl ještě horší náladu, poněvadž v novinách, které četl v posteli, několikrát našel větu ve zprávách z bojiště, že vojska byla odvedena na předem již připravené posice. Byly to slavné dny rakouské armády, podobající se jako vejce vejci dnům u Šabace.
[II.4] Plukovník Schröder se zalíbením pozoroval bledý obličej nadporučíka Lukáše, s velkými kruhy pod očima, který v rozpacích nedíval se na plukovníka, ale úkradkem, jako by něco studoval, díval se na plán dislokace mužstev ve vojenském táboře, který byl také jedinou ozdobou v celé kanceláři plukovníka.
[II.5] Od té doby, kdy mu oznámil plukovník Schröder, že mu opět pošle Švejka na krk, nadporučík Lukáš si v duchu každý den oddaloval ono setkání.
Kjelder: Bohumil Vlček, VÚA, ÖStA
Litteratur
- Vojenské figury, ,20.3.1956 [a]
a | Vojenské figury | 20.3.1956 |
Einjährigfreiwilliger Wohltat | |||||
|
Wohltat var ein soldat som var eit framståande døme på djervleik. Oberst Schröder utbasunerte at han var den rake motsetninga til Einjährigfreiwilliger Marek då sistnemnde dukka opp for fyrste gong på ekserserplassen, ikledd høge støvlar og bowlerhatt.
Wohltat vart forfremja til Korporal etter at han var ferdig med reserveoffiserskulen, melde seg frivilleg til frontteneste der han eigenhendig tok 15 fiendesoldatar til fange. Til slutt sprengde ein granat han i filler og fem minutt etterpå kom ordren om at han var forfremja til Kadett.
Bakgrunn
Wohltat er utan tvil eit påfunne "moronamn" (det betyr "velgjerning") og føyer seg dermed inn i rekkja av slike som t.d. Feldwebel Sondernummer og Siegfried von Busenthal. I namnedatabasen til familysearch.org er berre 3 personar oppførde (alle i Tyskland) og alternative søk har ingen treff.
Til trass for at dette namnet er oppspinn kan ein likevel gå ut frå at Wohltat kan var inspirert av noko Hašek hadde plukka opp frå propagandamateriale, til dømes frå Kriegskalender. Desse kunne innehalda omtalar som likna på den om Wohltat og me veit at forfattaren fletta fragment frå 1919-utgåva av krigskalenderen inn i romanen.
Sitat
[II.2] Jednoroční dobrovolník Wohltat, byv po odbyté zkoušce povýšen na kaprála, dobrovolně přihlásil se na frontu a zajal 15 nepřátel a při odevzdávání jich byl roztržen granátem. Za pět minut došel pak rozkaz, že jednoroční dobrovolník Wohltat je povýšen na kadeta.
St. Agnes | |||||
*20.1.1211 Praha? - †6.3.1282 Praha | |||||
|
St. Agnes vart brukt ironisk av Einjährigfreiwilliger Marek til arrestvakta som forakteleg vart kalla "St. Agnes av det 91. regiment".
Bakgrunn
St. Agnes viser kanskje til dottera av kong Otakar I. av Böhmen som gav avkall på eit liv på toppen for å via seg til relegionen og dei sjuke. Det finst rettnok fleire St. Agnes så det er ikkje hundre prosent sikkert det er denne personen Einjährigfreiwilliger Marek viser til.
Sitat
[II.2] Aniž by vstal ze slamníku, oslovil jednoroční dobrovolník profousa touto řečí: „Jak jest to vznešené a krásné, vězně navštěvovati, svatá Anežko 91. regimentu! Buď vítán, anděli dobročinnosti, jehož srdce jest naplněno soucitem.
Skrivst òg:Heilige AgnesdeSaint Agnesen
Litteratur
Kriegsminister von Krobatin, Alexander | |||||
*2.9.1849 Olomouc - †27.12.1933 Wien | |||||
|
Kriegsminister er nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han kramglar med profous på cella Mariánská kasárna. Fangevaktaren vert fortald at han ville fått ein fæl krig dersom Marek var krigsminister.
Bakgrunn
Krigsministeren var det politiske overhovudet for k.u.k. Kriegsministerium. Minister frå 1912 til 1917 var Alexander von Krobatin (1849-1933). Han var rekna som ein av haukane som ville gjera opp med Serbia under det minste påskot.
Krobatin hadde bakgrunn frå artilleriet, hadde studert kjemi og var rekna som ekspert på ammunisjon. Under krigen hadde han som minister ansvar for å omstilla næringslivet til krigsprodukson, noko mange meiner han lukkast dårleg med. I 1917 vart han avsett som minister og tok over som kommandant for 10. armee som kjempa på fronten mot Italia. Her hadde han meir lukke med seg (Wikipedia), spesielt under det 12. Isonzo-slaget, og kjend som offensiven ved Caporetto.
Sitat
[II.2] Zavřel bys jich dvacet a deset pustil, sysle. Ježíšmarjá, já být ministrem vojenství, ty bys měl u mě vojnu!
Litteratur
- Alexander von Krobatin,
- Alexander Freiherr von Krobatin, ,2001 - 2016
Pusjkin, Alexandr | ||||||
*6.6.1799 Moskva - †10.2.1837 Sankt Petersburg | ||||||
|
Pusjkin er nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek som samaliknar monarkiet med Pusjkin sin onkel, som var så godt som eit lik og venta på døden.
Bakgrunn
Pusjkin (Пушкин) var ein russisk forfattar, diktar og skodespelforfattar frå den romantiske epoke, av mange rekna som Russlands største diktar gjennom tidene og grunnleggjar av den moderne russiske litteratur.
Jevgenij Onegin
Både Sergey Soloukh og Antonín Měšťan sler fast at "onkelen til Pusjkin" utan tvil viser til fragment frå Jevgenij Onegin[e][a], ein roman som er skriven på vers og kom ut som fylgjetong tidleg på 1800-talet. Alt i fyrste verset er ei scene der Onegin sit og ventar på at den sjuke og rike onkelen skal døy så han kan få tak i arven etter han[b].
Einjährigfreiwilliger Marek siterer jamvel dei to siste linjene av dette verset, og det ser ut som ei ordrett omsetjing frå russisk heller ein ei meir forseggjord tsjekkisk omsetjing.
Romanen vart omsett til nynorsk i 1966 av Olav Rytter[d].
Sitat
[II.2] „Milý příteli,“ vykládal dál, „pozorujeme-li to všechno v měřítku naší milé monarchie, dospíváme neodvolatelně k tomu závěru, že je to s ní právě tak jako se strýcem Puškina, o kterém ten napsal, že nezbývá jen, poněvadž strýc je chcíplotina,vzdychat i myslet pro sebe, kdypak čert vezme tebe!“
Kjelder: Sergey Soloukh, Antonín Měšťan
Skrivst òg:PuškinczPuschkindePushkinen
Litteratur
- Швейк. Комментарии. Шаг 50, ,14.1.2012 [a]
- ЕВГЕНИИ ОНЕГИН Роман в стихах, ,1945 [b]
- Realien und Pseudorealien in Hašeks "Švejk", ,1983 [e]
- English Versions of Pushkin’s Eugene Onegin, ,2010-2016 [c]
- Jevgenij Onegin, Jostein Børtnes [d]
a | Швейк. Комментарии. Шаг 50 | 14.1.2012 | |
b | ЕВГЕНИИ ОНЕГИН Роман в стихах | 1945 | |
c | English Versions of Pushkin’s Eugene Onegin | 2010-2016 | |
d | Jevgenij Onegin | Jostein Børtnes | |
e | Realien und Pseudorealien in Hašeks "Švejk" | 1983 |
Forleggjar Kočí, Bedřich | ||||||
*7.3.1869 Mladá Boleslav - †17.1.1955 Praha | ||||||
|
Kočí ga ut boka Zdroje hospodářského blahobytu (Kjelder til økonomisk velstand) som Einjährigfreiwilliger Marek referer til når han beskriv språkbruken til Korporal Althof, Gefreiter Müller og Feldwebel Sondernummer frå 11. Kompanie når dei skjeller ut tsjekkiske rekruttar. Som skjellsord brukte dei nemlig dyrenamn som godt kunne vore henta frå denne boka.
Bakgrunn
Kočí var ein tsjekkisk utgivar, bokhandlar og forfattar som ofte skreiv under pseudonym. I dag er han mest kjend for dei teosofiske skriftene sine og publikasjonar om mental helse.
Boka som er nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek kom ut i 1906 og er på 910 sider[a]. Det er eit oppslagsverk som dekker tema som krøterhald, sukkerdyrking, skogbruk, jordsmonn. og ei rekkje andre. Den var skriven av ei rekkje bidragsytarar, kvar med sine spesielfelt. Redaktør var Karel Ladislav Kukla[b].
Boka inneheld faktisk omtale av to av dei tre dyra som er brukte som skjellsord av underoffiserane i 11. Kompanie. Det gjeld "Yorkshire-gris" og "Engadin-geit". Oksefrosken er derimot ikkje oppførd men dette let seg forklara med at den neppe kan seiast å vera ei kjelde til økonomisk velstand.
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Temaet rundt dei zoologiske skjellsorda som var henta frå boka Kjelder til økonomisk velstand finn ein òg i Dobrý voják Švejk v zajetí, og det i svært like ordelag. Dessutan er brukarane av skjellsorda dei same: Korporal Althof, Feldwebel Sondernummer og Gefreiter Müller. Einaste skilnaden er at utskjellinga no fann stad i Királyhida og ikkje i Budějovice.[1]
První den v baráku vojenského tábora v Brucku nad Litavou zdálo se mu, že všichni představení, kteří chodili zamračeně kolem staronových nováčků, z nichž se měl vytřískat nový válečný materiál a vojensky uvědomělá sousta pro jícny děl, museli studovat buď přírodopis, nebo u Kočího v Praze vydanou objemnou knihu Zdroje hospodářského blahobytu.
Sitat
[II.2] Vytřískat nový válečný živý materiál a vojensky uvědomělá sousta pro jícny děl, k tomu je třeba důkladných studií přírodopisu nebo knihy ,Zdroje hospodářského blahobytu’, vydané u Kočího, kde vyskytuje se na každé stránce slovo: dobytek, prase, svině.
Litteratur
- Zdroje hospodářského blahobytu, ,1906 [a]
- Zdroje hospodářského blahobytu, ,14.4.1907 [b]
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
a | Zdroje hospodářského blahobytu | 1906 | |
b | Zdroje hospodářského blahobytu | 14.4.1907 | |
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Korporal Althof | ||||||
|
Althof var ein underoffiser frå 11. Kompanie som brukte det oppfinsame skjellsordet "Engadin-geit" på rekruttane. Dette kjem fram av Einjährigfreiwilliger Marek si forelesning for Švejk om språkbruken blandt underoffiserane. I fylgje Marek var skjellsorda som henta ut av boka Zdroje hospodářského blahobytu som vart gjeven ut av forleggjar Kočí.
Althof og Gefreiter Müller samtala dessutan seg i mellom om å gje Landsturm-rekruttane ein eit par øyrefikar (ein paar Ohrfeigen). I samtalen brukte Althof dessutan utrykket "tsjekkisk svin".
Bakgrunn
Althof har neppe nokon direkte modell frå det verkelege liv sjølv om andre brutale underoffiserar i Infanterieregiment Nr. 91 kan ha vore inspirarasjonskjelde. Etternamnet i seg sjølv er sjeldant og er mest utbreidd i Nordrhein-Westfalen og i Nederland. I Tsjekka er det per 2021 berre ein person med dette etternamnet[a]. Heller ikkje i Verlustliste eller Schematismus kan påvisa at nokon Althof gjorde teneste i IR. 91[b].
Namnet Althof er rettnok påfunne men skjellsordet hans er derimot verkeleg nok. Engadin-geita er faktisk oppførd i forleggjar Kočí si bok Zdroje hospodářského blahobytu som Einjährigfreiwilliger Marek viser til, rettnok feilstava som Engandin-geit[d].
Episode ved Sokal
I fylgje Bohumil Vlček var Hašek sjølv utsett for same typen utskjelling som Althof brukte ovafor rekruttane. Under slaget ved Sokal var Hašek ordonnans og vart saman med Vlček sent til regimentshovudkvarteret for å henta ammunisjon. Dei gjekk derimot feil og hamna i staden hjå Feldjägerbataillon Nr. 10, dei såkalla Kopaljäger, ei eining som vart rekruttert frå Jihlava og omegn, eit hovudsakleg tysktalande område. Hašek vende seg til ein tysk Oberleutnant men dei forstod ikkje kvarandre og offiseren skjelte ut ordonansen som Sauböhm (tsjekkisk pakk). Saka vart så teken opp med Hašek sin bataljonskommandant Čeněk Sagner som tok den vidare og offiseren måtte orsaka seg[c].
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Temaet rundt dei zoologiske skjellsorda som var henta frå boka Kjelder til økonomisk velstand finn ein òg i Dobrý voják Švejk v zajetí, og det i svært like ordelag. Dessutan er brukarane av skjellsorda dei same: Althof, Feldwebel Sondernummer og Gefreiter Müller. Den viktigaste skilnaden er at utskjellinga no fann stad i Királyhida og ikkje i Budějovice. Althof tek her direkte del i handlinga og brukte skjellsordet "engadingeit" til Švejk. Han vert nemnd i alt 9 gonger.[1]
Kaprál Althof, který byl představeným oddělení, kde Švejk měl v prachu baráku svůj kavalec, nazval ho hned dopoledne, krátce po přibytí a roztřídění nových domobranců, engadinskou kozou, svobodník Müller, německý učitel z Kašperských hor, českým smraďochem a šikovatel Sondernummer volskou žábou, vepřovým dobytkem a vyjádřil se, že ho vydělá...
Sitat
[II.2] U 11. kompanie kaprál Althof používá slova: engadinská koza. Svobodník Müller, německý učitel z Kašperských Hor, nazývá nováčky českými smraďochy, šikovatel Sondernummer volskou žábou, yorkshirským kancem a slibuje přitom, že každého rekruta vydělá.
[II.2] Jednou jsem slyšel rozhovor svobodníka Müllera s kaprálem Althofem, týkající se dalšího postupu při výcviku domobranců. V tomto rozhovoru vynikala slova jako: ein paar Ohrfeigen.
[II.2] ,Když takové české prase', poučoval rozšafně kaprál Althof, ’nenaučí se ani po třiceti ,nieder’ stát rovně jako svíčka, nestačí mu jen dát pár přes hubu.
Litteratur
- Příjmení: 'Althof', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ,2021 [b]
- Připomínky k románu "Dobrého vojáka Švejka", ,20.3.1956 [c]
- Zdroje hospodářského blahobytu, ,1906 [d]
- Althof name meaning, ,2024
- Althof Surname, ,2012 - 2022
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
Gefreiter Müller | ||||||
|
Müller var ein visekorporal i 11. Kompanie som tiltala rekruttane "tsjekkiske stinkdyr". Han var tyskar frå Kašperské Hory og lærar i det sivile.
Korporal Althof og Müller samtala dessutan seg i mellom om å gje Landsturm-rekruttane ein eit par øyrefikar (ein paar Ohrfeigen).
Bakgrunn
Leiting etter noko verkeleg førebilete for denne personen er nesten umogeleg ettersom etternamnet Müller er det mest vanlege av alle i det tyske språkrommet og er svært utbreidd òg i Tsjekkia[a]. Berre i Verlustliste for IR. 91 er det 111 oppføringar der 8 av dei hadde rangen Gefreiter. Fem Müller vart melde sakna saman med Jaroslav Hašek etter slaget ved Chorupan men alle var vanlege soldatar[b].
Ingen av dei 111 frå Verlustliste var frå Kašperské Hory men dette let seg forklara med at det var Infanterieregiment Nr. 11 og ikkje Infanterieregiment Nr. 91 som rekrutterte derfrå. Tyskarar i IR91 ville mest truleg koma frå hejtmanství Kaplice eller Krumlov som i 1915 begge var overvegande tysktalande.
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Temaet rundt dei zoologiske skjellsorda som var henta frå boka Kjelder til økonomisk velstand finn ein òg i Dobrý voják Švejk v zajetí, og det i svært like ordelag. Dessutan er brukarane av skjellsorda dei same. Dei viktigaste skilnadenene er at utskjellinga no fann stad i Királyhida (ikkje i Budějovice) og at Korporal Althof, Feldwebel Sondernummer og Müller tek direkte del i handlinga som Švejk sine motpartar. Alle tre rapporterte til Fähnrich Dauerling. Akkurat som i romamen er Müller lærar på Kašperské Hory.[1]
Kaprál Althof, který byl představeným oddělení, kde Švejk měl v prachu baráku svůj kavalec, nazval ho hned dopoledne, krátce po přibytí a roztřídění nových domobranců, engadinskou kozou, svobodník Müller, německý učitel z Kašperských hor, českým smraďochem a šikovatel Sondernummer volskou žábou, vepřovým dobytkem a vyjádřil se, že ho vydělá.
Sitat
[II.2] U 11. kompanie kaprál Althof používá slova: engadinská koza. Svobodník Müller, německý učitel z Kašperských Hor, nazývá nováčky českými smraďochy, šikovatel Sondernummer volskou žábou, yorkshirským kancem a slibuje přitom, že každého rekruta vydělá.
[II.2] Jednou jsem slyšel rozhovor svobodníka Müllera s kaprálem Althofem, týkající se dalšího postupu při výcviku domobranců. V tomto rozhovoru vynikala slova jako: ein paar Ohrfeigen.
Litteratur
- Příjmení: 'Müller', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ,2021 [b]
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
a | Příjmení: 'Müller', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Seznamy ztrát - 91. pěší pluk | 2021 | |
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Feldwebel Sondernummer | ||||||
|
Sondernummer var ein sersjant in 11. Kompanie som bruka å tiltala rekruttane som "oksefroskar", "Yorkshire-svin". Dessutan lova han å flå dei og stoppa dei ut. I fylgje Einjährigfreiwilliger Marek var skjellsorda som henta ut av boka Zdroje hospodářského blahobytu (Kjelder til økonomisk velstand) som vart gjeven ut av forleggjar Kočí.
Eit anna skjellsord han brukte var Saubande (grisepakk) men her la han alltid til "tsjekkisk" for ikkje å fornærma dei tyske rekruttane.
Bakgrunn
Namnet Sondernummer (Spesialnummer) er knapt anna enn eit vittig påfunn. Det er difor ikkje overraskande at det ikkje er å oppdriva i militære dokument som Schematismus og Verlustliste for IR. 91[a]. Det er heller ikkje oppførd i namnedatabasar som t.d. Forebears[c].
Sjølv om namnet Sondernummer er oppdikta er skjellsorda hans verkelege nok. Utrykket Yorkshire-gris finn ein mange gonger i boka som Einjährigfreiwilliger Marek nemner[b] og oksefrosken er utbreidd, spesielt i Nord-Amerika.
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Temaet rundt dei zoologiske skjellsorda som var henta frå boka Kjelder til økonomisk velstand finn ein òg i Dobrý voják Švejk v zajetí, og det i svært like ordelag. Den einaste vesentlege skilnaden er at utskjellinga no fann stad i Királyhida og ikkje i Budějovice. Sondernummer tek no direkte del i handlinga og er Švejk sin overordna og rapporterer til Fähnrich Dauerling. Han er nemnd 11 gonger og Švejk vart "oksefrosk" skjelt ut som "oksefrosk".[1]
Kaprál Althof, který byl představeným oddělení, kde Švejk měl v prachu baráku svůj kavalec, nazval ho hned dopoledne, krátce po přibytí a roztřídění nových domobranců, engadinskou kozou, svobodník Müller, německý učitel z Kašperských hor, českým smraďochem a šikovatel Sondernummer volskou žábou, vepřovým dobytkem a vyjádřil se, že ho vydělá.
Sitat
[II.2] U 11. kompanie kaprál Althof používá slova: engadinská koza. Svobodník Müller, německý učitel z Kašperských Hor, nazývá nováčky českými smraďochy, šikovatel Sondernummer; volskou žábou, yorkshirským kancem a slibuje přitom, že každého rekruta vydělá.
[II.2] Jestli šikovatel Sondernummer mluví cosi o "saubande", přidá vždy k tomu rychle ,die tschechische’, aby se Němci neurazili a nevztahovali to na sebe.
Litteratur
- Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ,2021 [a]
- Zdroje hospodářského blahobytu, ,1906 [b]
- Sondernummer Surname, ,2012 - 2022 [c]
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
a | Seznamy ztrát - 91. pěší pluk | 2021 | |
b | Zdroje hospodářského blahobytu | 1906 | |
c | Sondernummer Surname | 2012 - 2022 | |
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Fähnrich Dauerling, Konrad | ||||||
|
Dauerling er nemnd 22 gonger i Den gode soldat Švejk.
Dauerling tek aldri direkte del i soga, men vert omtala av Einjährigfreiwilliger Marek som ein uvanleg dum og brutal fenrik. Han hadde fått eit slag i hovudet som liten, og deretter vore kjend for sin tette skalle, ein bakdel han heller ikkje vart kvitt i vaksen alder.
Dermed passa han i fylgje Marek godt som offiser og ettersom han var son av ein oberst vart òg denne karriera lagt til rette for han. Han gjekk på Hainburger Kadettenschule, der han på ny utmerka seg med ein umåteleg dumskap, og då krigen braut ut kom han til Infanterieregiment Nr. 91 i Budějovice som instruktør. Der vart han illgjeten for brutaliteten sin mot dei tsjekkiske rekruttane i 11. Kompanie heilt til Major Wenzl fekk nok og sette han til veggs ein gong for alle.
Bakgrunn
Denne avskyelege fenriken har i sekundær-litterarturen om Švejk aldri vorte knytt til nokon verkeleg person, sjølv om dei negative eigenskapane hans (tydelegvis karikerte) nok er inspirert frå ein eller fleire offiserar forfattaren kjende eller hadde høyrt om.
Den gode soldat Švejk som fange
I undersøkingar rundt Dauerling er det av interresse å samanlikna med Dobrý voják Švejk v zajetí (1917) der underoffiseren har ei langt viktigare rolle enn i romanen.
Omtalen av han frå forfattaren si side er bortimot identisk med Einjährigfreiwilliger Marek si utgåve i romanen: ulukke som barn som førde til misdanna hovud, umåteleg dum og brutal, utdanna ved Hainburger Kadettenschule, hadde lese Drill oder Erziehung (sjå Johann Orth), rang Fähnrich osv.[a]
Utover dette er det store skilnader. I Királyhida og ved fronten vert Dauerling hovudperson ved sida av Švejk og innehar delvis rolla som Oberleutnant Lukáš har i romanen. Han tek vår gode soldat som tenar, denne stel ein hund for han, skandalen med herr Kakonyi er på plass med velkjende detaljar. Det er òg påfallande at forfattaren let ein underoffiser få ein tenar. Dette treng ikkje bety så mykje, men kan likevel indikera at Dauerling sin prototype hadde ein høgare rang.
Likskapane med Oberleutnant Lukáš avgrensar seg likevel til situasjonar og omstende. I motsetning til Lukáš er og blir Dauerling ein motbydeleg figur heilt til handlinga vert avslutta når han ved fronten ber Švejk skadeskyta seg for å sleppa unna vidare teneste. Soldaten drep Dauerling like godt ved eit vådeskot, men spørsmålet om det var overlagt let forfattaren stå ope …
Eit sjeldant namn
Etternamnet Dauerling er svært uvanleg, noko som vert understreka av at det ikkje kan påvisast i adressebøker korkje frå Praha eller Wien i den aktuelle epoken. Sjølv moderne namnedatabasar har mindre enn 10 treff. Det er difor ikkje overraskande at det ikkje finst spor etter nokon Dauerling i korkje offiserslister eller tapslister.
Tragedie i Hollfeld
Ein kan tenkja seg at forfattaren lånte namnet nokså tilfeldig frå nyhendeoppslag som innheldt namnet Dauerling. Desse var rettnok få, men ei sak stikk seg spesielt fram: musikklærar Dauerling i Hollfeld i Bayern hadde prylt ei ni-årig jente så stygt at ho døydde av sjokket. Dette skjedde 11. februar 1908 framfor heile klassen, og hendinga vart omtala òg i avisene i Austerrike, mellom dei nokre tsjekkisk-språklege. Dei fleste tysk-språklege avisene hevda at Dauerling var jøde.
Rapportane frå Hollfeld-tragedia avslører dessutan ei mogeleg feilstaving. Dei fleste avisene viste nemleg til læraren som Deuerling, eit namn som var meir vanleg, men likevel ikkje særleg utbreidd. Čech og Lidové noviny brukte namnet Dauerling medan Národní politika og dei fleste tysk-språklege avisene Deuerling. Det bur faktisk folk med namnet Deuerling i Hollfeld til denne dag, så det er nok denne varianten som er rett. I så fall er neppe påstanden om at Deuerling var jøde rett. Det er nemleg svært lite sannsynleg at jødar frå Hollfeld overlevde Holocaust.
Totalt i dei væpna styrkane til Austerrike-Ungarn var det i 1914 berre ein offiser som heitte Deuerling. Han tenestegjorde i k.k. Landwehr og det er usannsynleg at Hašek kjende til han.
Hauptmann Wimmer, eit ufortent rykte
Ettersom ingen Dauerling eller nokon med eit liknande namn kan påvisast å ha tenestegjord i IR. 91, kan inspirasjonen ha koma frå einkvar offiser med eit rykte som tyrann. I ein fylgjetong i Večerní České slovo frå 1924 nemner Jan Morávek ein viss kaptein Wimmer. Jan Vaněk hugsar han som kommandant for marsjkompaniet sitt i IR. 91 11. marsjbataljon. I fylgje Morávek var Wimmer var "ein galning tyranniserte rekruttane og jamvel stemna hesten sin for bataljonsrapport". Han skal ha vorte erstatta av Rudolf Lukas like før avreisa til fronten.
Det var berre ein offiser i IR. 91 med namn og rang som tilsvarar omtalen til Morávek. Denne personen var Hauptmann Otto Wimmer som sommaren 1915 var kommandant for 13. marsjbataljon. Desse kom til fronten ved Bug 15. august 1915 så frå då av kan Jan Vaněk på ny ha hatt med han å gjera.
Samanhengen mellom Dauerling og Wimmer er likevel vag: det er til dømes stor skiland i rang mellom desse to (utan at dette nødvendigvis har vore viktig for forfattaren).
Hauptmann Wurm
Me har ingen alternative kjelder som stadfestar Wimmer sin påståtte brutalitet, og nyleg utkomne opplysningar reinvaskar han heilt.
Takka vere informasjon i boka Jednadevadesátníci (Jan Ciglbauer, 2018) kan me no slå fast at Jan Morávek viste til Oberleutnant Wurm, ein offiser som i fylgje fleire vitne var illgjeten for ein brutalitet som grensa til vanvidd.
Nøkkelfrasen er "stemna hesten sin for bataljonsrapport". Det var nettopp dette Oberleutnant Wurm gjorde i Királyhida i 1916, og soldatar frå IR. 91 hugsa seinare både denne hendinga og andre døme på den omsynslause framferda hans.
Likevel vert det søkt å hevda at Oberleutnant Wurm var modell for Dauerling. Utover den felles råskapen hadde livsløpet og dei militære karrierane deira lite felles. Dauerling føyer seg dermed inn i rekkja av figurar frå Den gode soldat Švejk som ikkje har nokon klår motpart frå det verkelege liv: Feldkurat Katz, humlehandlar Wendler, telefonist Chodounský, Offiziersdiener Baloun, kokk Jurajda, Leutnant Dub osv.
Sitat
[II.2] Když vypukla válka a všecky mladičké kadetíky udělali fähnrichy, dostal se do archu hainburských povýšenců i Konrád Dauerling a tak se dostal k 91. regimentu.“Jednoroční dobrovolník si oddechl a vypravoval dál: „Vyšla nákladem ministerstva vojenství kniha ,Drill oder Erziehung’, ze které vyčetl Dauerling, že na vojáky patří hrůza. Podle stupňů hrůzy že má též výcvik úspěch.
Kjelder: Morávek, Jan Ciglbauer
Skrivst òg:Konrád Dauerlingcz
Litteratur
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [a]
- Aufregender Vorfall in der Schule, ,13.2.1908
- Ein schulmädchen in den Händen des Lehrers gestorben, ,14.2.1908
- Žačka náhle zemřela ve škole, ,14.2.1908
- Ein Kind vom Lehrer zu Tode geprügelt, ,15.2.1908
- Učitel utloukl školačku, ,15.2.1908
- Drill oder Erziehung, ,1883
- Швейк. Комментарии. Шаг 50, ,2012
a | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Feldmarschall Conrad von Hötzendorf, Franz Xaver Joseph | ||||||
*11.11.1852 Penzing - †25.8.1925 Bad Mergentheim | ||||||
|
Conrad er nemnd i samband med Einjährigfreiwilliger Marek sin omtale av Fähnrich Dauerling som brukte ei tilpassing av eit påstått sitat av Conrad: die Soldaten müssen so wie so krepieren.
Conrad dukkar opp på ny i draumen til Kadett Biegler på toget til Budapest. Det heng eit bilete av han på veggen i k.u.k. Gottes Hauptquartier. Her er han direkte omtala som sjef for generalstaben.
Bakgrunn
Conrad var ein austerriksk infanterigeneral, frå november 1916 feltmarskalk. Han er best kjend som sjef for k.u.k. Generalstab i perioden 1906-1911 og deretter 1912-1917. Han gjek inn for preventiv krigføring, ikkje berre mot Serbia men òg mot Italia. Han sat som øvstkommandera dei tre fyrste krigsåra inntil han 1. mars 1917 vart avsett av den nye keisaren Karl I. Conrad er av mange rekna som ein av dei som må bera hovudansvaret for den katastrofale politikken som førde til utbrotet av fyrste verdskrigen.
Eit tvilsamt sitat
Ein har ikkje kunna slå fast om sitatet die Soldaten müssen sowieso krepieren er autentisk. Utover dette merkar ein seg at Conrad fekk rangen Feltmarskalk fyrst 23. november 1916, så Einjährigfreiwilliger Marek såg nok litt fram i tida under utgreinga si for Švejk (som logisk nok må ha funne stad året før).
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Eit liknande sitat finn ein i Dobrý voják Švejk v zajetí. Her er forfattaren meir konkret og hevdar at Conrad uttala at die Tschechen müssen so wie so krepieren og at uttalelsen fann stad i tidleg i januar 1916 i Innsbruck framfor 8. Infanteriedivision.[1]
Ein er freista til å tru att sitata er basert på rykte og konspirasjonsteoriar, eller rett og slett oppspinn. Det verkar heilt usannsynleg at Conrad skal ha uttalt denslags offentleg.
"Die Tschechen müssen so wie so krepieren." To řekl též polní maršálek Conrad z Hötzendorfu počátkem ledna roku 1916 před 8. pěší divizí v Inšpruku.
Sitat
[II.2] Jednou, když rozbil oko jednomu rekrutovi, vyjádřil se: ,Pah, was für Geschichte mit einem Kerl, muß so wie so krepieren.’ To říkal též polní maršálek Konrád z Hötzendorfu: ,Die Soldaten müssen so wie so krepieren.’
[III.1] Uprostřed pokoje, ve kterém po stěnách visely podobizny Františka Josefa a Viléma, následníka trůnu Karla Františka Josefa, generála Viktora Dankla, arcivévody Bedřicha a šéfa generálního štábu Konráda z Hötzendorfu, stál pán bůh.
Skrivst òg:Konrád z HötzendorfuHašek
Litteratur
- Aus meiner Dienstzeit 1906-1918, ,1921
- Conrad von Hötzendorf, Soldat und Mensch, ,1939
- Conrad von Hötzendorf und das AOK, ,2014
- Conrad von Hötzendorf, Franz Xaver Josef Graf,
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 181), ,1914
- Franz Graf Conrad von Hötzendorf, ,2001 - 2016
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Hauptmann Adamička | ||||||
|
Adamička er nemnd 4 gonger i Den gode soldat Švejk.
Adamička var ein kaptein hjå IR. 91 som Einjährigfreiwilliger Marek fortel Švejk om på cella i Budějovice. Adamička vart omtala som ein apatisk mann som stirde tomt i lufta framfor seg. Han unnvik dessutan å ta affære med brutaliteten til Fähnrich Dauerling. Marek kan og fortelja at Adamička alt hadde vorte send til fronten, og var avløyst av Major Wenzl som sette Dauerling grundig på plass. Akkurat kva rolle han (og seinare Wenzl) hadde i kommandohierarkiet vert ikkje opplyst om.
Bakgrunn
Hašek sin romanfigur er utan tvil inspirert av AdamičkaJ, ein yrkesoffiser som hadde gjord teneste ved regimentet alt sidan 1. november 1904. I rolla si som sjef for Budweiser Einjährigfreiwilligenschule møtte han Jaroslav Hašek i februar og mars 1915.
Gott strafe England
Adamička spelar ei viktigare rolle i soga Gott strafe England[a] der han er leiar for Budweiser Einjährigfreiwilligenschule. I denne soga er han framstild som ein fanatikar som framhevar slagordet "Gud straffe England!" over alt.
Sitat
[II.2] „To bylo za hejtmana Adamičky, to byl člověk úplně apatický. Když seděl v kanceláři, tu se obyčejně díval do prázdna jako tichý blázen a měl takový výraz, jako by chtěl říct: ,Sežerte si mě, mouchy.’ ,Tak se tedy věci mají,’ řekl hejtman Adamička tiše, neboť on mluvil vždy velice tiše, ,to vám řekl večer na ulici. Třeba zjistiti, zdali jste měl dovoleno vyjít z kasáren. Abtreten!’ Za nějaký čas dal si hejtman Adamička zavolat podavatele stížnosti. ,Je zjištěno,’ řekl opět tak tiše, ,že jste měl povolení vzdálit se ten den z kasáren do deseti hodin večer. A proto nebudete potrestán. Abtreten!’ O tom hejtmanovi Adamičkovi se pak říkalo, že má smysl pro spravedlnost, milý kamaráde, tak ho poslali do pole a namístě něho přišel sem major Wenzl.
Litteratur
- Gott strafe England, Jaroslav Hašek,15.10.1917J [a]
a | Gott strafe England | Jaroslav Hašek | 15.10.1917J |
Major Wenzl | ||||||
|
Wenzl er nemnd 29 gonger i Den gode soldat Švejk.
Wenzl var major ved Infanterieregiment Nr. 91 i Budějovice og vert introdusert til lesaren av Einjährigfreiwilliger Marek i samtalen hans med Švejk i arresten. Wenzl tok over etter Hauptmann Adamička som vart send til fronten grunna sin påståtte retttferds-sans. Det var Wenzl som endeleg fekk bukt med Fähnrich Dauerling sin brutale oppførsel ovafor tsjekkiske rekruttar. Wenzl hadde tsjekkisk kone, snakka tsjekkisk og det han frykta mest av alt var krangel mellom folkeslaga i imperiet. Sønene hans studerte tsjekkisk.
Han avskydde underoffiserar grunna ein uheldig fylle-episode på eit hotell i Kutná Hora der han skjelte ut kelnaren som tsjekkisk pakk. Wenzl hadde rang som kaptein i Kutná Hora så han må ha vorte forfremja sidan. Rangen og rolla hans i kommandohiererkiet er ikkje kjend.
Han tek berre del i handlinga ein gong, i ein samtale med Hauptmann Ságner og Oberst Schröder på eit hotell i Budějovice. Ellers kan Einjährigfreiwilliger Marek fortelja at Schröder ikkje likar Wenzl.
I Királyhida dukkar Wenzl sit namn opp på ny, men no tek han ikkje direkte del i handlinga. Han vert omtala i samband med Švejk og Oberleutnant Lukáš' sin episode med Offiziersdiener Mikulášek, tenaren til Wenzl. Forfattaren kjem no med utfyllande opplysningar: Wenzl hadde vist seg komplett inkompetent ved Drina, der han hadde gjeve ordre om å øydeleggja ei flytebru medan halve bataljonen hans var att på andre sida. Her i Királyhida var han i ferd med å koma seg på føtene att. Han hadde vorte gjeven administrative oppgåver, og var dessutan sjef for Militärschießstätte (den militære skytebana). Wenzl tilhøyrde ikkje Švejk sin marsjbataljon og forsvinn difor frå soga før avreisa deira til fronten.
Bakgrunn
Romanfiguren Wenzl er utan tvil inspirert av Franz Wenzel, ein yrkesoffiser som gjorder teneste hjå Infanterieregiment Nr. 91 gjennom heile perioden Jaroslav Hašek var der. Han var kommandant for forfattaren in XII. Marschbataillon frå 1. juni til 11. juli 1915, og ein kort periode i september var han jamvel regiments-sjefen hans.
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Wenzl er med òg i Dobrý voják Švejk v zajetí og han har omtrent same rolla som i Den gode soldat Švejk. Til tider er omtalen i dei to bøkene nesten identisk.[1]
Když Dauerling udělal ten večer bilanci celého dne, neboť on byl též druhý Titus, a když některý den nikoho nezavřel a nehnal ke kompanieraportu, zvolal též: "Den jsem ztratil!", po rozmluvě s kadetem Bieglerem, svým nejvěrnějším druhem, přišel k tomu názoru, že s tím batalionsraportem přece jen trochu přestřelil, poněvadž to přijde před majora Wenzla. Před majorem Wenzlem třásl se totiž i Biegler i Dauerling stejně tak, jako se zas před nimi třáslo prosté mužstvo. Major Wenzl nebyl sice žádná zvláštní vojenská hvězd rakouská, ale měl strach z národnostních sporů. Měl za manželku Češku a kdysi, když ještě sloužil jako hejtman v Kutné Hoře, přišel do novin, poněvadž jednou v napilosti vynadal číšníkovi v Haškově hotelu "česká pakáž", ačkoli mluvil sám jinak jen česky v domácnosti i ve společnosti.
Sitat
[II.2] O tom hejtmanovi Adamičkovi se pak říkalo, že má smysl pro spravedlnost, milý kamaráde, tak ho poslali do pole a namístě něho přišel sem major Wenzl. A to byl čertův syn, pokud se týkalo národnostních štvanic, a ten zaťal tipec fähnrichovi Dauerlingovi. Major Wenzl má za manželku Češku a má největší strach z národnostních sporů.
[II.2] Plukovník Schröder nemá rád majora Wenzla. Je to vůbec divný pavouk.
[II.3] Švejk seděl na odestlané posteli nadporučíkově a naproti němu seděl na stole sluha majora Wenzla. Major se opět vrátil k regimentu, když byla v Srbsku konstatována jeho úplná neschopnost na Drině. Mluvilo se o tom, že dal rozebrat a zničit pontonový most, když měl ještě půl svého bataliónu na druhé straně. Nyní byl přidělen k vojenské střelnici v Királyhidě jako velitel a měl také co dělat s hospodářstvím v táboře. Mezi důstojníky se vypravovalo, že si major Wenzl nyní pomůže na nohy. Pokoje Lukáše i Wenzla byly na téže chodbě.
[II.3] „Poslušně hlásím, pane obrlajtnant, že nemáme žádný patrony a že ho půjde těžko sestřelit se stolu. Já si dovolím podotknout, pane obrlajtnant, že je to Mikulášek, burš od pana majora Wenzla. Ten dycky ztrácí řeč, když vidí někoho z pánů oficírů. Von se vůbec stydí mluvit. Vono je to vůbec takový, jak říkám, upocený mládě, utahaný. Pan major Wenzl nechá ho vždy stát na chodbě, když jde někam do města, a vono se to žalostivě potlouká po burších v baráku. Kdyby mělo příčinu se leknout, ale vždyť vlastně nic nevyvedlo.“ Švejk si odplivl a v jeho hlase a v tom, že mluvil o Mikuláškovi ve středním rodě, bylo slyšet úplné opovržení nad zbabělostí sluhy majora Wenzla a nad jeho nevojenským chováním.
[II.3] „Tak jsem ti, pitomý chlape, zachránil život. Až se vrátí pan major Wenzl, ať mně za to potichounku přineseš láhev vína. Bez legrace. Zachránil jsem ti opravdu život. Když je můj obrlajtnant vožralej, tak je zle. S tím to umím jen já a nikdo jiný.“ „Já jsem... „Prd jseš,“ opovržlivě vyjádřil se Švejk, „seď na prahu a čekej, až přijde tvůj major Wenzl.“
Litteratur
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Kadettstellvertreter Zítko | ||||||
|
Zítko er nemnd 7 gonger i Den gode soldat Švejk.
Zítko var ein reservekadett frå skulen for eittårsfrivillige i Kutná Hora som var uven med Major Wenzl. Desse to hadde hatt ein krangel gåande sidan, i eit lystig lag, Zítko hadde ytra fylgjande: "Kva er vel ein kaptein samanlikna med naturens storheit? Eit like så stort null som einkvar Kadettstellvertreter". Etter dette hadde Wenzl (som då var kaptein) forfylgd offisersaspiranten og frå då hadde han hata underoffiserar.
Zítko fekk hemnen sin då Major Wenzl i fylla skjelte ut ein kelnar på eit hotell i Kutná Hora (sjå Kutnohorský hotel) og kalla han tsjekkisk avskum. Zítko fekk hendinga omtala i lokalavisene og saka vart jamvel teken opp i Reichsrat. Zítko trekte seg etter kvart tilbake til det sivile liv held fram med å studera filosofi.
Bakgrunn
Det har ikkje lukkast å finn nokon person som kan ha vore modell for Zítko. Sjølv om episodar som denne der Major Wenzl skjelte ut ein kelnar og kalla han tsjekkisk pakk utan tvil fann stad, har me ikkje kunna påpeika noko konkret som kan setjast i samanheng med Kutná Hora eller "prototypen" for Wenzl, Franz Wenzel.
Kadettstellvertreter
Rangen Kadettstellvertreter fanst aldri om ordet vart bokstaveleg tolka men Einjährigfreiwilliger Marek meinte truleg Kadett-Offiziersstellvertreter, ein rang som vart erstatta av Fähnrich gjennom eit dekret av keisar Franz Joseph I. datert 13. november 1908[a]. I fredstid fekk rekruttane frå skulane for eittårsfrivillege rangen Kadett og nokre fekk den ekstra tittelen Offiziersstellvertreter (bokstaveleg stadfortredar for offiseren). Som nemnd vart rangen avløyst av Fähnrich in 1908. Rangen Kadett eksisterte vidare med same innhald som før.
Med omsyn til tidspunktet for utfasinga av rangen Kadett-Offiziersstellvertreter må opptrinnet i Kutná Hora ha funne stad mange år før Franz Wenzel kom dit i 1913 for å gjera teneste ved Infanterieregiment Nr. 21. Utover dette finn ein ingen Zítko med ein tilsvarande rank oppførd i Schematismus opp gjennom åra. Det einaste namnet som ofte dukkar opp er Johann Zitko, ein høgare offiser som i 1914 hadde avansert til Kriegsministerium. Rettnok fanst det ein fenrik Karl Zitko i k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 9 (Litoměřice) før krigen[b] men det er ingen grunn til å tru at Hašek hadde høyrd om denne eller at han var innvolvert i nokon episode.
Sitat
[II.2] ,Stačí,’ povídal kadetstellvertreter Zítko, zamyslit se nad tím, co je každý hejtman proti velebné přírodě. Stejná nula jako každý kadetstellvertreter.’ Poněvadž všichni vojenští páni byli tenkrát namazaní, chtěl hejtman Wenzl nešťastného filosofa Zítka zmlátit jako koně, a nepřátelství toto se stupňovalo a hejtman sekýroval Zítka, kde mohl, tím víc, poněvadž výrok kadetstellvertretera Zítka stal se pořekadlem. ,Co je hejtman Wenzl proti velebné přírodě?’ to znali po celé Kutné Hoře.
Litteratur
- Mittheilungen des kais. königl. Militär-Geographischen Institutes, ,4..1908 [a]
- Schematismus der k.k. Landwehr (s. 305), ,1912 [b]
a | Mittheilungen des kais. königl. Militär-Geographischen Institutes | 4..1908 | |
b | Schematismus der k.k. Landwehr (s. 305) | 1912 |
Hauptmann Ságner | ||||||
|
Ságner er nemnd 150 gonger i Den gode soldat Švejk.
Ságner var kaptein i Infanterieregiment Nr. 91 og med i frå Budějovice til siste avnsittet av romanen. Han er faktisk den siste personen som blir nemnd i Den gode soldat Švejk. Det kjem fram i ei samtale i eit seinare kapittel at han har ei fortid som tsjekkisk patriot men let karrieren gå framfor. Han hadde gått på kadettskule i Praha saman med Oberleutnant Lukáš (sjå Prager Infanteriekadettenschule). Ellers er forfattaren si haldning til han relativt nøytral.
Ságner vert fyrst omtala av Einjährigfreiwilliger Marek men kjem inn i handlinga like etter når forfattaren refererer frå ein offisersfest på eit hotell i Budějovice. Marek fortel òg at han hadde ansvar for Budweiser Einjährigfreiwilligenschule, forakta reserveoffiserar og eittårsfrivillege, såg på Oberst Schröder som den ekte soldat og er noko nedlatande omtala som "smurd med alle oljer", ein som snur kappa etter vinden.
I Királyhida vart han kommanderande for marsjbataljonen til Švejk og leia denne fram til romanen sluttar. Like etter avreisa frå Királyhida vert Ságner audmjuka av Kadett Biegler i samband med krypteringsfadesen og bøkene til Ludwig Ganghofer.
I fylgje Rechnungsfeldwebel Vaněk hadde Ságner gjort teneste ved fronten i Montenegro og hadde vist seg inkompetent. Her hadde han dessutan vorte skoten i handa og på sjukehuset fekk han lungebetennesle før han på ny dukka opp i Budějovice. Dessutan ser det ut som han var commandant for Brucker Einjährigfreiwilligenschule, i alle fall leia han skulen under øvingar.
Bakgrunn
Inspirasjon for figuren Ságner er i stor grad den austerrikske (frå 1918 tsjekkoslovakiske) offiseren Čeněk Sagner. Han var Jaroslav Hašek sin bataljonskommandant ved fronten frå 11. juli til 24. september 1915, og dei hadde før det tenestegjord samtidig i Budějovice og Királyhida. Gjennom mesteparten av Hašek si tenestetid ved regimentet var Sagner sin rang Oberleutnant (han vart forfremja til Hauptmann så seint som 1. september). Kommandant for nokon marsjbataljon var han i denne perioden aldri.
Sitat
[II.2] Hejtman Ságner, který má na starosti školu jednoročních dobrovolníků, vidí v Schröderovi pravý typ vojáka, ačkoliv plukovník Schröder nebojí se ničeho tak jako toho, kdyby měl jít do pole. Ságner je chlap všemi mastmi mazaný a stejně jako Schröder nemá rád reservní důstojníky. Říká o nich, že jsou to civilní smradi. Na jednoročáky dívá se jako na divoká zvířata, ze kterých je třeba udělat vojenské stroje, přišít jim hvězdičky a poslat na frontu, aby je vybili místo ušlechtilých aktivních důstojníků, které třeba zachovat na plemeno.
[II.2] „On skládá básničky,“ posměšně se ozval hejtman Ságner, „sotva přijel, tak se zamiloval do paní inženýrové Schreiterové, s kterou se setkal v divadle.“ Plukovník se zachmuřeně podíval před sebe: „Prý umí zpívat kuplety?“ „Už v kadetce nás velice bavil kuplety,“ odpověděl hejtman Ságner, „a anekdoty zná, jedna radost. Proč nejde mezi nás, nevím.“
[II.2] Vrátiv se od hejtmana Ságnera, plukovník Schröder zastavil se před Švejkem a podíval se na něho pozorně.
Snekkar Mlíčko | ||||||
|
Mlíčko var ein snekkar frå Vávrova třída i Královské Vinohrady som hadde fått den store sylvmedaljen for djervleik ettersom han var den fyrste i regimentet sitt som fekk foten avriven av ein granat. Heime att fekk han sett på kunstig fot men under ein krangel på Apollo sleit nokre slaktarar den av og dunka han i hovudet med den. Dette i fylgje det Švejk fortel Einjährigfreiwilliger Marek i arresten i Budějovice. Snekkaren må ikkje forvekslast med murar Mlíčko.
Bakgrunn
Švejk kjem med opplysningar som normalt er nok til å identifisera ein eventuell "modell" for denne figuren: yrket, adressa, at han vart såra (skal finnast i Verlustliste) og at han fekk den store sylvmedaljen for djervleik (eit Belohnungsantrag burde finnast i Kriegsarchiv i Wien).
Vinohrady
I Vinohrady budde i 1910 eit par Mlíčko men ingen av dei var møbelsnekkarar eller budde i Vávrova třída. I denne gata var det minst tre med dette yrket oppførde: Antonín Pospíšil i nr. 1, Jan Straub i no. 9 og Karel Šmerák i nr. 31[d]. Ingen av snekkarane i Vinohrady hadde etternamn som likna på Mlíčko.
Korporal Mlíčko
I Verlustliste Nr. 63 frå 19. november 1914 finn me Korporal Antonín Mlíčko oppførd som Verwundet og dette kan ved fyrste blikk vera ein kandidat. Han må ha vorte såra svært tidleg i krigen ettersom det kunne ta månader frå soldaten vart såra/drepen/lyst sakana til namnet hans dukka opp i dei offisielle tapslistene. Verlustliste avslører at Mlíčko var frå okres Dejvice, fødd i 1887, og gjorde teneste hjå Infanterieregiment Nr. 11 i 15. kompani[a]. Om nokon djervleiksmedalje har me førebels ingen opplysningar.
Politiregistera avslører at Mlíčko var fødd i 1885 (ikkje 1887 som tapslista oppgir), budde frå 24. juli 1906 i Dejvice nr. 154 saman med mora, yrke uspesifisert[b]. Mora sin fødestad Velká Turna ved Písek og dette forklarer kvifor han gjorde teneste in Infanterieregiment Nr. 11 ettersom hans Heimatrecht her truleg fylgde mora sin (me har ikkje informasjon om faren). Det er likevel lite truleg at han var "snekkar frå Vávrova třída" men ein kan likevel ikkje sjå vekk frå at han mellom 1906 og 1914 hadde lærd seg snekkaryrket og flytta til Vinohrady. Denne teorien vert likevel ytterlegare svekka at oppslaget i adresseboka for 1925 som viser at han frameleis budde i Dejvice og at han arbeidde ved jernbana.
Sjeldan namn
Mlíčko er eit sjeldant og i 2021 hadde berre 35 personar dette etternamnet. Svært mange av dei bur i området rundt Blatná. Adressebøkene frå Praha i 1907 og 1910 viser berre 6 personar med dette etternamnet.
Sitat
[II.2] „O velkej stříbrnej medalii za udatnost, kterou dostal jeden truhlář z Vávrovy ulice na Král. Vinohradech, nějakej Mlíčko, poněvadž byl první, kterému u jeho regimentu utrh na začátku války granát nohu. Dostal umělou nohu a počal se všude chvástat se svou medalií a že je vůbec první a nejprvnější mrzák od regimentu za války. Jednou přišel do ,Apolla’ na Vinohradech a tam se dostal do sporu s řezníky z porážky, kteří mu nakonec utrhli umělou nohu a praštili ho s ní přes hlavu. Ten, co mu ji utrh, nevěděl, že je to umělá noha, tak z toho leknutí omdlel. Na strážnici zas Mlíčkovi nohu přidělali, ale od té doby dostal Mlíčko zlost na svou velkou stříbrnou medalii za udatnost a šel ji zastavit do zastavárny a tam ho zadrželi i s medalií. Měl z toho opletání, a je nějaký takový zvláštní čestný soud pro válečné invalidy, a ten ho odsoudil k tomu, že mu vzali tu stříbrnou medalii a pak ho odsoudili ještě ku ztrátě nohy...“
Litteratur
- Verlustliste ausgegeben am ..., ,19.11.1914 [a]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [b]
- Chytilův adresář hl. města Prahy, ,1925 [c]
- Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, ,1910 [d]
a | Verlustliste ausgegeben am ... | 19.11.1914 | |
b | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
c | Chytilův adresář hl. města Prahy | 1925 | |
d | Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních | 1910 |
Kanonýr Jabůrek | ||||||
|
Jabůrek var ein artillerist Einjährigfreiwilliger Marek og Švejk song om på cella i Budějovice. Synginga provoserte fram eit besøkt av vakthavande, Leutnant Pelikán. Refrenget til songen er attgjeve nøyaktig i romanen, deler av vers 12 i mindre grad.
Bakgrunn
Kanonýr Jabůrek var hovudfiguren i ei kjend songforteljing (cantastoria) Udatný rek kanonýr Jabůrek med bakgrunn i den preussisk-austerrikske krigen i 1866, men det er uvisst om den er bygd på faktiske hendingar. Rundt 1884 eller kanskje før dukka den i alle fall opp som ein parodi og gramofonplater var til salgs så tidleg som i 1886. Jabůrek tok del i slaget ved Hradec Králové 3. juli 1866. Han får den eine kroppsdelen etter den andre avriven men held fram å lada kanona heilt til hovudet hans vert avskote og han melder til generalen at han ikkje lenger kan gjera honnør. Songen er skriven på tsjekkisk talemål.
Fyrste verset av songen vart utgjeven på postkort i 1914, her skrive på formell skrifteg tsjekkisk. Det var ein del av ein serie postkort med partriotiske songar som kom ut etter krigsutbrotet. Kvifor denne satiriske songen fekk plass i ei slik samling er det derimot vanskeleg å finna eit godt svar på. I 1986 laga Franz Hiesel eit radiohøyrespel basert på songen. Det vart kringkasta både i Vest-Tyskland (WDR) og Austerrike (ORF). Opp gjennom åra har kanonéren vorte nemnd mange gonger i den tsjekkiske pressa og andre publikasjonar.
Egon Erwin Kisch viar eit heilt kapittel til Jabůrek i boka si Aus Prager Gassen und Nächten frå 1912[a].
Sitat
[II.2] Tak mně připadá,“ řekl jednoroční dobrovolník po krátké pomlčce, „že duch vojenský v nás upadá, navrhuji, milý příteli, abychom v noční tmě, v tichu našeho vězení si zazpívali o kanonýrovi Jabůrkovi. To povznese vojenského ducha. Ale musíme řvát, aby to bylo slyšet po celých Mariánských kasárnách. Navrhuji proto, abychom se postavili ke dveřím.“
[II.2] A z arestu ozval se za chvíli řev, až se na chodbě okna třásla:
...A u kanonu stál a pořád ládo - ládo... a u kanonu stál a pořád ládoval.
Přiletěla koule prudce, utrhla mu obě ruce, a von klidně stál a pořád ládo - ládo... u kanonu stál a pořád ládoval...
Kjelder: Jaroslav Šerák, Hans-Peter Laqueur, Egon Erwin Kisch
Skrivst òg:Kanonier JabůrekdeCannoneer JabůrekenKanonér Jabůrekno
Litteratur
- Udatný rek Kanonýr Jabůrek,
- Das Lied vom Kanonier Jaburek, ,1912 [a]
- Udatný rek kanonýr Jabůrek,
- Zprávy literární, ,27.9.1885
- Hudba, ,22.12.1885
a | Das Lied vom Kanonier Jaburek | 1912 |
Leutnant Pelikán, František | ||||||
|
Pelikán var reserveløytnant som i det sivile var matematikar i eit forsikringsselskap. Han kjende Einjährigfreiwilliger Marek frå Česká beseda og hjelpte dei to fangane i arresten i Budějovice (Marek and Švejk) med å skaffa sigarettar av merket "Sport"..
Bakgrunn
Etternamnet Pelikán dukkar opp to gonger i tapslistene til Infanterieregiment Nr. 91 men begge desse var vanlege soldatar med førenam Alois[a] så er neppe inspirasjonskjelde for kameraten til Einjährigfreiwilliger Marek. Ein viss Franz Pelikan, òg infanterist, fall i 1914 men denne er av naturlege grunnar utelukka som inspirasjonskjelde for romanfiguren. Nokon reserveløytnant eller anna offiser med dette namnet har det ikkje lukkast å finna i lista over offiserar i regimentet. Ettersom handlinga her føregår i garnisonsarresten kan han rettnok ha tilhøyrd andre regiment frå Budějovice, dvs. Feldkanonenregiment Nr. 24 eller LIR29.
I k.k. Landwehr gjorde ein viss Franz Pelikan teneste, men denne var doktor og hadde inga tilknyting til einingar som var stasjonerte i Budějovice[c]. Ellers i hæren fanst det mange offiserar med dette etternamnet men ingen av dei heitte František/Franz.
Teke mangelen på innlysande inspirasjonskjelder i dei militære styrkane er det rimeleg å anta at Hašek lånte namnet frå ein eller anna han kjende i det sivile liv. Pelikán er eit svært vanleg tsjekkisk etternamn og i adresseboka for Praha i 1910 var fleire titals oppførde, mellom dei òg ein del som heitte František. Desse representerte mange yrkesgrupper men ingen av dei ser ut til å ha vore tilsett i eit forsikringsselskap. Adressebøkene for Budějovice viser heller ikkje nokon person med karakteristikkar som stemmer med dei til Einjährigfreiwilliger Marek sin kjenning.
Sitat
[II.2] „To je profous,“ řekl jednoroční dobrovolník, „jde s ním lajtnant Pelikán, který má dnes službu. Je to reservní důstojník, můj známý z ,České besedy’, v civilu je matematikem v jedné pojišťovně. Od toho dostaneme cigarety. Řveme jen dál.“
[II.2] „Nechte toho,“ řekl poručík Pelikán naoko přísně, „myslím, že víte, že máte jít v devět hodin ležet a netropit hluk. Vaše koncertní číslo je slyšet až na náměstí.“
[II.2] Když to bylo splněno, jednoroční dobrovolník důvěrně řekl: „Tak vysyp cigarety, Franto.
Litteratur
- Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ,2021 [a]
- Verlustliste Nr. 110, ,22.1.1915 [b]
- Ranglisten der K. K. Landwehr und der K. K. Gendarmerie, ,1916 [c]
a | Seznamy ztrát - 91. pěší pluk | 2021 | |
b | Verlustliste Nr. 110 | 22.1.1915 | |
c | Ranglisten der K. K. Landwehr und der K. K. Gendarmerie | 1916 |
Oberleutnant Kretschmann | ||||||
|
Kretschmann var ein overløytnant som på Budějovický hotel i fylla fortalde offiserskollegane sine om korleis han frå staben eit åtak på serbiske stillingar. Han var komen tilbake frå Serbia med eit vondt bein etter at ei ku hadde stanga han.
Bakgrunn
Ein Oberleutnant Gustav Kretschmann er faktisk å finna i Schematismus frå 1914[a]. Rettnok er han oppførd i Infanterieregiment Nr. 11 men ettersom dette var naboregimentet til IR. 91 både heime og ved fronten er det ikkje utenkjeleg at Hašek kom ut for han. Men at han skulle dukka opp på eit hotell i Budějovice i 1915 er lite truleg og Prager Tagblatt og Verlustliste legg denne hypotesa daud. Kretschmann var ein av dei mange som mista livet under den katastrofale overgangen ved Drina 8. september 1914.
Den detaljerte ugreiinga til Kretschmann er i stil og innehald svært lik forteljingar frå Kriegskalender så det kan tenkjast Hašek òg her henta motivet frå ein av desse, ei kjelde han ved fleire høve brukte. Eit døme på slike skildringar finn ein i kalenderen for 1919 (utgjeven i september 1918). Denne er forfatta av Jan Morávek og omtalar slaget ved den serbiske elva Kolubara i november 1914.
Sitat
[II.2] Zatímco jednoroční dobrovolník pronášel zdrcující kritiku poměrů v kasárnách, plukovník Schröder seděl v hotelu ve společnosti důstojníků a poslouchal, jak nadporučík Kretschmann, který se vrátil ze Srbska s bolavou nohou (trkla ho kráva), vypravoval, jak se díval od štábu, ku kterému byl přidělen, na útok na srbské posice:
Litteratur
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 399), ,1914 [a]
a | Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 399) | 1914 |
Hauptmann Spíro | ||||||
|
Spíro var ein kaptein som på Budějovický hotel kom med dei mest usamanhengjande betraktningar. Han ramsa opp 19 av våpengreinene i dei væpna styrkane, drog inn Belgia, og i det han slo neven i bordet, konkluderte han som fylgjer: "k.k. Landwehr tenar landet i fredstid".
Bakgrunn
Spiro er eit etternamn av jødisk opphav men svært sjeldant. I dagens Tsjekkia (2021) bur det berre to personar med dette namnbet. I Praha var berre fire personar med dette namnet oppførde i meldebøkene til politiet gjennom heile hundreåret fram til 1914. Lista over tsjekkiske Holocaust-offer har derimot ein del oppføringar.
Henta frå Světozor?
Tiraden der Spíro ramsar opp alle våpengreinene i monarkiet sine væpna styrkar ber preg å ha vore henta frå ei skriftleg kjelde. Jaroslav Šerák peikar ut Světozor frå 31. juli 1914 som ein god kandidat. I dette nummeret er det eit bilete med 15 soldatar frå dei ulike våpengreinene i Austerrike-Ungarn sine væpna styrkar, og Spíro ramsar opp alle desse og legg til fire. Rekkjefylgja er den same som den ein finn under biletet i Světozor. Biletet vart trykt same dagen i Rozkvět og Český svět. Seinare dukka det òg opp i eit større verk om WW1[d].
I hæren
I heile k.u.k. Heer fans det berre ein offiser med etternamnet Spíro i 1914 og i k.k. Landwehr ingen. Denne var reserveløytnant Hans Spiro frå Feldkanonenregiment Nr. 6 (Wiener Neustadt)[a]. Han var son til papirfabrikanten Emanuel Spiro i Krumau og var mellom dei som vart tekne til fange den 22. mars 1915 då Przemyśl kapitulerte[b]. I mai 1918 rappprterte avisene at han var komen tilbake.
Fabrikkeigar i Krumlov
Avissøk viser flest treff på den memnde fabrikkeigarfamilien i Krumau. Dei var ein av dei størsrte papirtilverkarane i heile Dobbeltmonarkiet[c], var difor godt kjende og kan dermed vera eit namn som Hašek hadde kome over og i Den gode soldat Švejk to i bruk for litterære føremål. Likevel kan me trygt slå fast at ingen full kaptein Spíro var å oppdriva på noko hotell i 1915, så om den litterære kapteinen avspegla nokon frå det verklege liv må etternamnet ha vore eit anna.
Sitat
[II.2] A důstojník s bolavou nohou se zamlčel a zůstal sedět tupě na židli. Plukovník Schröder se milostivě usmívá a poslouchá, jak naproti hejtman Spíra, jako kdyby se chtěl hádat, tluče pěstí do stolu a opakuje něco, co nemá žádného významu a čemuž není naprosto rozumět, co to vlastně má znamenat a co chce tím říct:
[II.2] „Uvažte prosím dobře. Máme ve zbrani rakouské zeměbranecké hulány, rakouské zeměbrance, bosenské myslivce, rakouské myslivce, rakouské pěšáky, uherské pěšáky, tyrolské císařské střelce, bosenské pěšáky, uherské pěší honvédy, uherské husary, zeměbranecké husary, jízdní myslivce, dragouny, hulány, dělostřelce, trén, sapéry, sanitu, námořníky. Rozumíte? A Belgie? První a druhá výzva vojska tvoří operační armádu, třetí výzva obstarává službu v zádech armády...“
[II.2] Hejtman Spíro udeřil pěstí do stolu. „Zeměbrana vykonává službu v zemi v čas míru.“
Kjelder: Jaroslav Šerák
Litteratur
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 792), ,1914 [a]
- Kriegsgefangenen, ,30.4.1915 [b]
- Spiro. Papierfabrikanten. (jüdisch), ,2010 [c]
- Uniformtypen der österreichisch-ungarischen Armee, ,1915 [d]
a | Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 792) | 1914 | |
b | Kriegsgefangenen | 30.4.1915 | |
c | Spiro. Papierfabrikanten. (jüdisch) | 2010 | |
d | Uniformtypen der österreichisch-ungarischen Armee | 1915 |
Fru Schreiterová | ||||||
|
Schreiterová var ei ingeniørkone som Oberleutnant Lukáš hadde forelska seg i etter å ha møtt ho på teateret (sjå Budějovické divadlo). Dette var i fylgje Hauptmann Ságner.
Bakgrunn
Ingen Schreiter var oppførde i adressboka for Budějovice i 1915. Difor vert det fåfengt å spekulera over nokon eventuell modell for denne personen. Sjølvsagt kan både namnet og personen ho vore "overførd" frå ein anna stad men det vert som å leita etter nåla i høystakken. Den einaste profilerte personen med etternamn Schreiter som det har lukkast å finna var ein utsending til Reichsrat. Han var rettnok var frå Litoměřice/Leitmeritz og så vidt vitast ikkje ingeniør. Schreiter er i det heile eit sjeldan etternamn og heller ikkje i Verlustliste for Infanterieregiment Nr. 91 finn ein dette namnet.
Sitat
[II.2] „On skládá básničky,“ posměšně se ozval hejtman Ságner, „sotva přijel, tak se zamiloval do paní inženýrové Schreiterové, s kterou se setkal v divadle.“
Oberleutnant Dankl | ||||||
|
Dankl var ein overløytnant som før i tida underheldt på offisersklubben ved å stikka ein sildespor opp i baken for å forestilla ei havfrue. Dette fortel Oberst Schröder på Budějovický hotel når han minnest dei gode gamle dagane.
Bakgrunn
Ettersom Oberst Schröder her mimrar om gamle dagar gjev det lite meining å leita etter ein "modell" i Schematismus frå 1914. For ordens skuld var det berre ein Dankl i k.u.k. Heer dette året, nemleg den kjende General Dankl. Stikkprøver i tidlegare årgangar viser at i 1881 var den nemnde generalen Oberleutnant ved 8. Cavalerie-Brigade i Praha, tildelt k.u.k. Generalstab, og einaste person med dette etternamnet i heile hæren[a].
Same året var Oberst Schröder sitt motstykke i det verkelege liv, Karl Schlager, Leutnant i Feldjägerbataillon Nr. 38 i Kaaden/Kadaň så det er usannsynleg at dei kjende kvarandre. I 1890 og i 1900 var den framtidige Dankl einaste person med dette etternamnet i hæren.
I Praha var ingen Dankl registrerte hjå politiet så her har HAD ikkje lånt namnet frå nokon han kjende frå heimbyen. Truleg så han sitt snitt til å låna namnet til generalen og metaforisk utstyra han med ein sildespor i baken.
Sitat
[II.2] Jeden, pamatuji se, nějaký nadporučík Dankl, ten se svlékl do naha, lehl si na podlahu, zastrčil si do zadnice ocas ze slanečka a představoval nám mořskou pannu.
Litteratur
a | Kais. Königl. Militär-Schematismus für 1882 | 1881 |
Leutnant Schleisner | ||||||
|
Schleisner var ein løytnant kunne vifta med øyrene og kneggja som ein hingst, mjaua som ein katt og summa som ei humle. Atter er det Oberst Schröder som minnest gamle dagar på Budějovický hotel.
Bakgrunn
Det er ingen treff på Schleisner i Schematismus korkje for k.u.k. Heer eller k.k. Landwehr gjennom åra fram til 1914. I politiregistera i Praha dukka namnet opp berre ein gong mellom 1850 og 1914 så dette etternamnet var tydelegvis svært sjeldant.
Derimot var det fontetisk like Schleissner meir vanleg. Schematismus frå 1901 viser faktisk ein resereveløytnant Siegfried Schleissner som gjorde teneste i Infanterieregiment Nr. 28, Praha sitt "Hausregiment"[a]. Hypotetisk kan difor Karl Schlager ("modellen" til Oberst Schröder) som sjølv var frå Praha ha kome ut for han, men det vert søkt å dra vidare slutningar.
Ein Siegfried Schleissner (uvisst om det dreiar seg om den ovanemnde løytnanten) var dessutan eigar av spritgrossisten Schleissner & Grünhut i Praha[b] og dette er ein person Hašek god kan ha visst om og på sitt vane vis funne det for godt å gjera narr av.
Sitat
[II.2] Jiný zas, poručík Schleisner, uměl střihat ušima a řičet jako hřebec, napodobovat mňoukání koček a bzučení čmeláka.
Litteratur
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 321), ,1901 [a]
- Adressář královského hlavního města Prahy a sousedních obcí, ,1907 [b]
a | Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 321) | 1901 | |
b | Adressář královského hlavního města Prahy a sousedních obcí | 1907 |
Hauptmann Skoday | ||||||
|
Skoday var ein kaptein som tok med seg tre dresserte systrer til offisersklubben for utuktig underhaldning. Dette hugsar Oberst Schröder med vellyst tilbake på der han på Budějovický hotel sit og mimrar om gode gamle dagar.
Bakgrunn
Skoday var eit uhyre sjeldant etternamn, tilsynelatande ein ungarsk variant av Škoda. Schematismus avslører at opp gjennom året gjorde berre ein offiser med dette namnet teneste i k.u.k. Heer. Denne mannen var Richard Skoday som gjorde teneste ved ulike regiment i Transilvania. Han starta karrieren som kadett ved Infanterieregiment Nr. 63[1] i 1879, og innan 1895 hadde han avansert til Hauptmann. Den 28. oktober 1906[b] vart han overførd til IR 51[2], og den 1. november 1908 vart han forfremja til Major. I 1909 vart han forflytta til IR 31[3]. Den 1. mai 1912 vart han forfremja til Oberstleutnant og ved slutten av 1913 superarbitrert[c].
Etter krigsutbrotet vart han kalla inn att i hæren og vart kommandant for ein av marsjbataljonane til IR 51. Den 1. mars 1915 vart han forfremja til Oberst og i april tok han over kommandoen for sitt tidlegare IR 63. I 1917 fekk han ansvaret for 47. Infanteriebrigade og i 1918 leia han i fylgje Österreich-Ungarns letzter Krieg ein divisjon. Adressebøkene frå Linz mellom 1930 og 1940 viser ein pensjonert Generalmajor Richard Skoday og dette er utan tvil vår kaptein frå IR 63 etc.
Tilfeldig?
Skoday sin periode som Hauptmann varde frå 1895 til 1908 så dette stemmer i teorien med Oberst Schröder si mimring om "gamle gode dagar". Likevel er, som i tilfellet med Leutnant Schleisner, ingen av stadene der han var stasjonert dei same som der Karl Schlager, prototype for Schröder, gjorde teneste. Likevel er det påfallande at Hašek i det heile brukte namnet Skoday når ein tek i betraktining kor sjeldant det var. Ein er difor freiste til å try at forfattaren av Den gode soldat Švejk må ha visst om Richard Skoday men korleis namnet kan ha kome han for øyra er umogeleg å vita.
Sitat
[II.2] Pamatuji se také na hejtmana Skodayho. Ten vždy, když jsme chtěli, přivedl do kasina holky, byly to tři sestry, a měl je nacvičené jako psy. Postavil je na stůl a ony se začaly před námi obnažovat do taktu. Měl takovou malou taktovku, a všechna čest, kapelník byl znamenitý. A co s nimi prováděl na pohovce! Jednou dal přinést vanu s teplou vodou doprostřed místnosti a my jeden po druhém museli jsme se s těma holkama vykoupat a on nás vyfotografoval.“
1. | Ergänzungsbezirk Nr. 63 Besztercze (no Bistrița). |
2. | Ergänzungsbezirk Nr. 51 Koloszvár (no Cluj). |
3. | Ergänzungsbezirk Nr. 31 Nagyszeben (no Sibiu). |
Litteratur
- Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 521), ,1903 [a]
- Verordnungsblatt für das k. u. k. Heer, ,30.10.1906 [b]
- Verordnungsblatt für das k. u. k. Heer, ,20.12.1912 [c]
a | Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 521) | 1903 | |
b | Verordnungsblatt für das k. u. k. Heer | 30.10.1906 | |
c | Verordnungsblatt für das k. u. k. Heer | 20.12.1912 |
Einjährigfreiwilliger Marek | |||||
|
Marek er nemnd 33 gonger i Den gode soldat Švejk.
Marek var ein feit eittårsfrivilleg som Švejk møtte for fyrste gong i regimentsarresten på Mariánská kasárna i Budějovice. Dei delte celle i tre dagar og undeheldt seg storleg. Marek er den fyrste personen i romanen som snakkar direkte ut mot krigen. I det sivile studerte han klassisk filosofi. Det vert aldri opplyst kvar han kom frå eller om bakgrunnen hans ellers.
Namnet Marek blir nemnd fyrst på bataljonsrapport, hittil hadde han vore omtale som den feite eittårsfrivillege. Han hadde vorte arrestert etter å ha slege luva av artillerioffiseren Leutnant Anton etter å ha teke han for Einjährigfreiwilliger Materna. Dermed vart det oppdaga at han hadde forfalska Regimentskrankenbuch for å kunna lura seg vekk frå sjukehuset der han var innlagd. Dette gjorde han for å kunna ta del i den sør-tsjekkiske metropolens nattlege fornøyelsar. For dette fekk han 21 dagar Vercshärft, dømd til kjøkenteneste og fråteken rettane som eittårsfrivilleg . Dette var han svært nøgd med; det var langt betre å skrella poteter enn å bli kommandert til åtak under fiendeeld med buksene fulle av eigen avføring.
På toget frå Budějovice til Királyhida har Marek hovudrolla. Saman med Švejk og nokre andre vert han frakta i arrestantvogna der han dels brukar tida til å gjera narr av den einfaldige korporalen som vaktar dei. Han nyttar òg høvet til å fortelja om fortida si som redaktør i Svět zvířat der han vart oppsagd etter å ha skrive utrulege historier og dessutan funne opp diverse nye dyr. Etter at Marek "oppdaga" "ingeniør Khún si loppe" oppstod det ein debatt i spaltene til Čech og Čas og lesararene til Svět zvířat vart mistenksame. Etter eit par oppfinnsame artiklar om birøkt og hønsehald fekk magasinet trugande lesarbrev. Verre skulle det bli då Marek klipte in eit bilete av ein nøttekråke med eit namn han fann opp. Jos. M. Kadlčák reagerte med eit brev til redaksjonen, Marek svarde han på det mest uforskamma vis, og Kadlčák slo til med ein leiar i avisa si Selský obzor som Marek sin sjef, herr Fuchs fekk med seg. Dette vart slutten på Marek si karriere som redaktør i Svět zvířat og eigaren av bladet døydde like etter av påkjenningane.
I Királyhida dukkar Marek opp i cella til Švejk og Sappeur Vodička avdi han har nekta å reingjera latrina. I Budapest vert han lausleten og får stilling som Battallionsgeschichteschreiber, ei plikt han utfører ypperleg: han skriv bataljonen si historie på førehand, med innlagde heltedådar. Marek er med heilt til siste sidene i romanen.
Bakgrunn
Marek har mange trekk felles med forfattaren av Den gode soldat Švejk. Av reint biografiske har me: eittårsfrivilleg, gjorde teneste i Infanterieregiment Nr. 91, utvist frå skulen for reserveoffiserar, opphald på militærsjukehus i Budějovice, fengsla i garnisonsarresten Mariánská kasárna, redaktør for Svět zvířat. Akkurat som Marek dukka Hašek opp ved garnisonen i sivil, iførd sylinderhatt.
Dertil kjem fellestrekk som gjeld både haldningar og eigenskapar: motvilje mot monarkiet og deira institusjonar, antikrigshaldningar, glitrande retorikar, tjukk, uvanleg godt minne og godt grep om detaljar. Det er òg tydeleg at Marek har ei rolle som talerøyr for Jaroslav Hašek sine eigne synspunkt.
Karel Marek
Dei fleste ekspertar går ut frå at forfattaren lånte namnet frå Karel Marek (1884-1945), ein av Jaroslav Hašek sine vener frå ungdomstida. Václav Menger fortel at den unge Hašek ofte vitja Marek-familien på Vinohrady og at han spesielt likte å høyra historiene til Karel sin far om opplevingane hans under Prøyssarkrigen i 1866. Det var dessutan frå gamle Marek at den unge forfattaren lærde mange av militær-songane som han likte så godt å syngja. Karel Marek sjølv var faktisk eittårsfrivilleg, men i Infanterieregiment Nr. 28, Praha sit eige husregiment.
Karel Marek var, i fylgje Augustin Knesl, fødd i 1884, yngste son til Jan og Anna Marek. Akkurat som den unge Jaroslav Hašek studerte Karel ved Obchodní akademie i Resslova ulice, men rettnok to år etter (i.e. 1901-1904). Han arbeidde som embetsmann men var òg kunstnarleg anlagd, kunne både måla og skriva. Han møtte Hašek òg etter krigen og material om forfattaren vart teke vare på av kona Marie Marková. Mot slutten av andre verdskrigen vart Marek internert i Terezín og 15. mai 1945 døydde han som fylgje av mishandling han vart utsett for i leiren.
Sitat
[II.2] V tmavém prostoru lidomorny Mariánských kasáren Švejka uvítal srdečně tlustý jednoroční dobrovolník, provalující se na slamníku.
[II.2] A právě takovým hlasem pronesl plukovník: „Jednoroční dobrovolník Marek odsuzuje se: jednadvacet dní verschärft a po odpykání trestu do kuchyně škrábat brambory.“ ... A lump Marek stál vedle Švejka a tvářil se úplně spokojeně. Lépe to už s ním dopadnout nemohlo. Je rozhodně lepší škrábat v kuchyni brambory, modelovat blbouny a obírat žebro než řvát s plnými kaťaty pod uraganním ohněm nepřítele: „Einzelnabfallen! Bajonett auf!“
Kjelder: Václav Menger, Augustin Knesl
Litteratur
- Rukopis ..., Zdena Ančík,16.8.1952
II. Ved fronten | |||
2. Švejks anabase til Budějovice |
© 2008 - 2024 Jomar Hønsi | Sist oppdatert: 20.11.2024 |