Den gode soldat Švejk er ein roman med eit uvanleg rikt persongalleri. I tillegg til dei mange som deltek direkte i handlinga, vert eit stort tal fiktive og reelle personar (og dyr) nemnde, enten i anekdotane til Švejk, direkte av forfattaren eller indirekte gjennom ord og uttrykk.
Denne sida inneheld ei oversikt over alle som er omtala i boka, frå Napoléon i innleinga til Hauptmann Ságner i dei siste linjene av den ufullførde del fire. Lista er sortert etter når personen fyrst blir nemnd. Kapitteloverskriftene er fritt omsette til nynorsk av utgjevaran av denne vev-sida. I januar 2021 mangla det enno rundt 20 omtalar.
- Sitata er frå Jaroslav Šerák sin nettversjon av Den gode soldat Švejk og har linkar til det relevante kapittelet
- Verktøylinjene har linkar for direkte oppslag i Wikipedia, Google søk og romanen på nett.
Enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Den gode soldat Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i enkelte høve fornorska.
Personnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme:
- Doktor Grünstein som ein oppdikta person som tek direkte del i handlinga.
- Fähnrich Dauerling som ein oppdikta person, som ikkje tek del i handlinga.
- Heinrich Heine som historisk person.
II. Ved fronten | |||
5. Frå Bruck an der Leitha til Sokal |
Krakonoš | |||||
|
Krakonoš vert nemnd når forfattaren beskriv Offiziersdiener Baloun, som med den svære skikkelsen og lange skjegget liknar Krakonoš.
Bakgrunn
Krakonoš er i tysk/tsjekkisk/polsk folketru ein fjelljette frå Krkonoše (Riesengebirge) som er sentral i mange legender frå regionen. Görlitz og Vysoké nad Jizerou har begge museum via til denne skapningen. Han trer dessutan fram i mange bøker og operaer frå 1800-talet. Seinare har han òg vore tema i filmar.
Sitat
[II.5] Před ním stál účetní šikovatel Vaněk, který zde sestavoval listiny k výplatě žoldu, vedl účty kuchyně pro mužstvo, byl finančním ministrem celé roty a trávil tu celý boží den, zde též spal. U dveří stál tlustý pěšák, zarostlý vousy jako Krakonoš. To byl Baloun, nový sluha nadporučíka, v civilu mlynář někde u Českého Krumlova.
Skrivst òg:RübezahldeLiczyrzepapl
Litteratur
Offiziersdiener Baloun | ||||||
|
Baloun er nemnd 191 gonger i Den gode soldat Švejk.
Baloun vert ny offiserstenar for Oberleutnant Lukáš etter at Oberst Schröder forfremjar Švejk til ordonnans ved 11. Marschkompanie. Han er med på heile turen frå Királyhida til fronten, og er ein relativt sentral person frå no av. Han er ein diger fyr, utruleg glupsk, han et alt han kan koma over og tenkjer på mat heile døgnet. Han vert dessutan framstilt som nokså einfaldig. Av yrke er han møllar, han er gift med kone og tre born (han åt ofte opp maten for dei) og kjem frå traktene rundt Krumlov.
Han hadde dessutan vore på pilgrimsferd til Klokoty, noko som vil ha vore ein dryg tur til fots frå Krumlov (ca. 85 km), spesielt med kone og tre born.
Bakgrunn
Baloun har ingen innlysande modell frå røyndomen, men glupskheita hans kan gjerne ha kome frå forfattaren sjølv som då han skreiv denne delen av romanen la mykje på seg. Jaroslav Hašek var ein matkjennar, noko som kjem tydeleg til utrykk gjennom dei mange omtalane av mat i romanen. I fylgje Josef Lada var han òg ein svært god kokk.
Forfattaren kan gjennom livet ha vore i kontakt med fleire med etternamnet Baloun, og som dermed lånte namnet sitt (og jamvel personlege eigenskapar) til den einfaldige og glupske møllaren frå Krumlovsko.
Baloun er eit nokså vanleg etternamn og førekjem spesielt ofte rundt Humpolec [b]. Dette var eit område som Hašek kjende godt til då han skreiv denne delen av Den gode soldat Švejk i 1922. Han budde på denne tida i Lipnice som låg berre 11 km unna.
Overlege Baloun
Ein av dei var František Baloun, regimentslege ved Infanterieregiment Nr. 91 og oppført i ranglistene i 1914, 1916 og 1917. Svært sannsynleg var han ved regimentet òg i 1915, men det har ikkje lukkast å stadfesta om han tenestegjorde samtidig med Hašek. Ved krigsutbrotet var doktoren tilslutta den utskilde 1. bataljon i Dalmatia. Dersom han tenestegjorde i denne eininga òg i 1915 møttest dei to neppe.
Den unge eittårsfrivillege
Ein meir innlysande kandidat er den eittårsfrivillege Jaroslav Baloun som vart overførd til IR. 91, 2. Ersatzkompanie 1. april 1915, akkurat på den tida Jaroslav Hašek tenestgjorde ved Ersatzbataillon IR. 91. Det er svært sannsynleg at forfattaren kjende til denne Baloun ettersom begge oppheldt seg i Budějovice. Baloun vart våren 1915 forfremja til Kadett og kjempa med regimentet ved Sokal der han vart såra 27. juni 1915.
Likevel er det lite truleg at anna enn namnet har vore til inspirasjon for Hašek. Denne eittårsfrivillege var rettnok høg for si tid (176 cm) men var ikkje møllar av yrke. Han var fødd i Německý Brod (sidan 1945 Havlíčkův Brod) og som 22-åring i 1915 hadde han neppe fått tre born.
Møllaren ved Netolice
Ein viss Jindřich Baloun dreiv ei mølle ved Netolice rundt 1930[a]. Hypotetisk kan Jaroslav Hašek ha møtt han på ei fire dagars "utflukt" frå Budějovice i 1915 då forfattaren i fylgje Radko Pytlík vitja området.
Hotel Neptun
Ein anna mogeleg samanheng mellom Hašek og ein Baloun er Hotel Neptun der forfattaren budde nokre veker etter at han kom tilbake til Praha frå Russland 19. desember 1920. Ein viss Josef Baloun dreiv dette hotellet i 1924 og kan godt ha gjort det òg i 1921.
Sitat
[II.5] U dveří stál tlustý pěšák, zarostlý vousy jako Krakonoš. To byl Baloun, nový sluha nadporučíka, v civilu mlynář někde u Českého Krumlova. „Vybral jste mně opravdu znamenitého pucfleka,“ mluvil nadporučík Lukáš k účetnímu šikovateli, „děkuji vám srdečné za to milé překvapení. První den si ho pošlu pro oběd do oficírsmináže, a on mně ho půl sežere.“
Kjelder: VÚA, Jan Ciglbauer, Radko Pytlík
Litteratur
- Záhadný Dub a Baloun, Jan Ciglbauer,10.10.2017 [a]
- Hauptgrundbuchsblatt Einj.freiw. Baloun,
- Příjmení: 'Baloun', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [b]
a | Záhadný Dub a Baloun | Jan Ciglbauer | 10.10.2017 |
b | Příjmení: 'Baloun', počet výskytů v celé ČR | 2017 |
Korporal Weidenhofer | ||||||
|
Weidenhofer var ein underoffiser som fekk i oppdrag å binda fast Offiziersdiener Baloun utafor kjøkenet i Brucker Lager som straff for at han hadde ete opp lunsjen til Oberleutnant Lukáš.
Bakgrunn
Tilsynelatande er berre ein einaste Weidenhofer oppførd i Verlustliste gjennom heile krigen. At nokon med dette etternamnet skal ha tenestegjord i Infanterieregiment Nr. 91 samtidig med Hašek virkar difor utelukka. I dagens Tsjekkia finst ikkje namnet Weidenhofer i det heile[a].
Ein renegatpolitikar
Ein person som Hašek nokså sikkert kjende til var den tysk-nasjonale politikaren Emanuel Weidenhoffer (1874-1939). Namnet vart òg skrive Weidenhofer og dukka ofte opp i avisspaltene, spesielt i perioden 1907-1911 då han var utsending til Reichsrat. Weidenhofer var godt kjend for sine anti-tsjekkiske haldningar der mellom andre Venkov og České slovo omtala han som "renegat". Fleire av desse avisene hevda (med rette) at han kom frå ein tsjekkisk familie[b]. Weidenhofer var fødd i Napajedla i Mähren og i kyrkjeboka er han oppførd som Emanuel František Jaroslav Karel Weidenhoffer[d].
I Praha II.
I Praha var i alt tre personar med etternamnet Weidenhofer/Weidenhöfer registrerte i meldebøkene til politiet og to av dei budde i området i Nové město der Hašek vanka[c]. Ein skal ikkje dra dette for langt, men ein kan ikkje sjå vekk frå at Hašek kan ha lånt namnet frå ein av desse.
Sitat
[II.5] "Sie Rechnungsfeldwebl,“ obrátil se na Vaňka, „odveďte ho ke kaprálovi Weidenhoferovi, ať ho pěkně uváže na dvoře u kuchyně na dvě hodiny, až budou dnes večer rozdávat guláš. Ať ho uváže pěkně vysoko, aby jen tak se držel na špičkách a viděl, jak se v kotli ten guláš vaří.
Kjelder: Jaroslav Šerák
Litteratur
- Příjmení: 'Weidenhofer', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [c]
- Matrika narozených (Napajedla), [d]
- Dr. Emanuel Weidenhoffer,
- Gegen die Tschechifisierung Niederösterreichs, ,23.6.1909
- K situaci, ,21.8.1908
- K intervenci u bar. Bienertha, ,4.9.1909
- Nový útok na české školství Dol. Rakousich, ,23.9.1909
- Renegát Dr. Weidenhofer, ,14.10.1909 [b]
a | Příjmení: 'Weidenhofer', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Renegát Dr. Weidenhofer | 14.10.1909 | |
c | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
d | Matrika narozených (Napajedla) |
Stabsfeldwebel Hegner | |||||
|
Hegner er nemnd 3 gonger i Den gode soldat Švejk.
Hegner var ein stabsersjant som hadde tenestegjord i Serbia saman med Hauptmann Ságner i starten av krigen og hadde fortalt Rechnungsfeldwebel Vaněk kor inkompetent Ságner hadde vist seg ved grensa mot Montenegro. Dette fortel Vaněk no vidare til Oberleutnant Lukáš akkurat i det sistnemnde hadde fått vita at Ságner var forfremja til bataljonskommandant på fyrstnemnde si bekostning.
Bakgrunn
Som i tilfellet Korporal Weidenhofer er nok òg dette etternamnet tilfeldig valgd. I Schematismus finst det ingen med dette namnet etter 1862[a] og ein har ikkje funne nokon Hegner som kan setjast i samband med Infanterieregiment Nr. 91. I Tsjekkia bur det i dag 88[b], rettnok ingen frå rekrutteringsdistriktet til IR. 91. I verda total har opp mot 3800 personar etternamnet Hegner. Namnet er mest utbreidd i Sveits og Tyskland.
Redaktør Hegner
Likevel fanst det ein person som Hašek kan ha lånt namnet av. I Vinohrady budde det ein redaktør Eduard Hegner (1876-1929) og bladmann som Hašek har heilt sikkert visst om han og truleg kjend han personleg. Hegner skreiv både satirar, anna prosa og skodespel og bidrog til fleire av blada Jaroslav Hašek skreiv for. Om Hašek hadde Hegner i tankane då han skreiv denne sekvensen av Den gode soldat Švejk veit ein sjølvsagt ikkje men i så fall er det berre eitt av fleire døme på at forfattaren "lånte" namn og tileigna dei ein romanfigur nokså tilfeldig. Døme på denne metoden er Břetislav Ludvík og ikkje minst Švejk sjølv.
Sagner i Serbia
Opplysningane til Rechnungsfeldwebel Vaněk kan uansett ikkje ha tilknyting til Čeněk Sagner, kjend som "modellen" for Hauptmann Ságner. Sagner kjempa rettnok i Serbia men dette var i nord, ved Drina og etterpå ved Kolubara der han vart såra. Han var aldri utplassert mot Montenegro der Infanterieregiment Nr. 91 sin fyrste bataljon opererte i byrjinga av krigen.
Sitat
[II.5] „A víte, pane obrlajtnant,“ řekl, důvěrně mrkaje, „že se má stát pan hejtman Ságner batalionskomandantem našeho maršbatalionu? Napřed, jak říkal štábsfeldvébl Hegner, se myslelo, že vy budete, poněvadž jste nejstarší důstojník u nás, batalionskomandantem, a potom prý přišlo od divise na brigádu, že je jmenován pan hejtman Ságner.“
[II.5] „Já z toho nemám moc velkou radost,“ důvěrně se ozval účetní šikovatel, „vypravoval štábsfeldvébl Hegner, že pan hejtman Ságner v Srbsku na počátku války chtěl někde u Černé Hory v horách se vyznamenat a hnal jednu kumpačku svého baťáčku za druhou na mašíngevéry do srbských štelungů, ačkoliv to byla úplně zbytečná věc a infanterie tam byla starýho kozla co platná, poněvadž Srby odtamtud s těch skal mohla dostat jen artilerie.
[II.5] Vypravoval nedávno štábsfeldvébl Hegner, že příliš neladíte s panem hejtmanem Ságnerem a že on právě pošle naši 11. kumpačku první do gefechtu na ta nejhroznější místa.
Litteratur
- Militärschematismus des österreichischen Kaiserthumes, ,1860 [a]
- Příjmení: 'Hegner', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [b]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [c]
- Hegner name meaning, ,2024
- Hegner Surname, ,2012 - 2022
a | Militärschematismus des österreichischen Kaiserthumes | 1860 | |
b | Příjmení: 'Hegner', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
c | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 |
Herr Kokoška, Ferdinand | ||||||
*31.5.1846 Praha - †16.2.1906 Praha | ||||||
|
Kokoška er nemnd 5 gonger i Den gode soldat Švejk.
Kokoška var apotekeigar i Na Perštýně då Švejk var lærling der. Denne opplysninga kjem fram når Švejk fortel Rechnungsfeldwebel Vaněk om erfaringa si med apotekaryrket der han ved uhell sette fyr på eit fat bensin og som resultat vart oppsagd. Dessutan fekk han erfaring med å laga for til kyr, noko det meste av anekdota handlar om.
Denne Kokoška er ikkje den same som den Ferdinand Kokoška i starten av romanen som plukkar hundelort (sjølv om begge personane sitt namn heilt klårt har same opphav).
Bakgrunn
Kokoška var innehavar av drogerie Kokoška på hjørna Na Perštýně og Martinská ulice der Hašek ei kort stund var lærling i 1898. Det er stadfesta at føretaket eksisterte frå 1890 til 1906 (Kokoška døydde det året). Eit bilete av butikken frå 1905 viser namnet i den tyske varianten Kokoschka, eit namn som òg vart brukt i dei fleste annonsar og adressebøker. Ellers veit me frå folkeregisteret at Kokoška var fødd i Praha i 1846, gift med Anna (fødd Milnerová) og at dei hadde ei dotter som òg heitte Anna.
Politibøkene viser at Kokoška var deleigar av firmaet Ott. Dette er nokså sikkert avdi svigermor hans var Kateřina Ott, og dei kan ha arva delen eller fått det som medgift. Firmaet Ott laga kjemikaliar, giftstoff og andre produkt ein gjerne assosierer med apotekarar.
Kokoška er sentral i forteljingane Frå det gamle apoteket[a] der han ikkje heilt overbevisande er omdøypt til Kološka. Her vert han omtala som ein kortvaksen eldre herre med stor bart. Václav Menger kjem med utfyllande opplysningar i boka si Jaroslav Hašek doma (1935) og i ein serie avisartiklar i 1933. I fylgje Václav Menger vart den 15 år gamle Hašek oppsagd etter at han hadde teikna skjegg og briller på ei alpeku slik at den likna sjefen[b].
Sitat
[II.5] „Já jsem se taky učil materialistou,“ řekl Švejk, „u nějakýho pana Kokošky na Perštýně v Praze. To byl náramnej podivín, a když jsem mu jednou vomylem ve sklepě zapálil sud benzinu a von vyhořel, tak mne vyhnal a gremium mne už nikde nepřijalo, takže jsem se kvůli pitomýmu sudu benzinu nemoh doučit. Vyrábíte také koření pro krávy?“
[II.5] „U nás se vyrábělo koření pro krávy se svěcenými obrázky. Von byl náš pan šéf Kokoška náramně nábožnej člověk a dočetl se jednou, že svatej Pelegrinus pomáhal při nafouknutí dobytka.
[II.5] Tak si večer zavolal náš starej Kokoška pana Tauchena a řek mu, aby do rána sestavil nějakou modlitbičku na ten obrázek a na to koření, až přijde v deset hodin do krámu, že už to musí bejt hotový, aby to šlo do tiskárny, že už krávy čekají na tu modlitbičku.
[II.5] Kokoškovo koření, jež ho zbaví trápení...
[II.5] Potom, když přišel pan Kokoška, pan Tauchen šel s ním do komptoiru, a když vyšel ven, ukazoval nám dva zlatníky, ne jeden, jak měl slíbeno, a chtěl se s panem Ferdinandem rozdělit napolovic.
Kjelder: Václav Menger
Skrivst òg:Kokoschkade
Litteratur
- Soupis pražských domovských příslušníků 1830-1910 (1920),
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914
- Ferdinand Kokoschka, ,1892
- Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, ,1907
- Ferdinand Kokoška & spol.,
- Z droguerie, Jaroslav Hašek,24.3.1904
- Ze staré drogerie, Jaroslav Hašek,1909 - 1910 [a]
- Sterbefall, ,18.2.1906
- Hašek inteligentním praktikantem, ,2.7.1933
- Hašek si loučí s drogerií, ,9.7.1933 [b]
a | Ze staré drogerie | Jaroslav Hašek | 1909 - 1910 |
b | Hašek si loučí s drogerií | 9.7.1933 |
Sankt Peregrinus | ||||||
|
Sankt Peregrinus er nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.
Sankt Peregrinus sitt namn vart teke i bruk av herr Kokoška for å signa krydderblandinga han laga mot kyr sine oppblesne magar. Dette kjem fram når Švejk fortel Rechnungsfeldwebel Vaněk om tida si som apotekarlærling.
Bakgrunn
Sankt Peregrinus kan vera ein av sju helgenar med namnet Peregrinus[a], for det meste martyrar frå tidleg kristen tid. Břetislav Hůla meiner at Švejk viser til ein martyr som vart lyst heilag 27 April[c].
Ei anna kjelde hevdar at helgenen det er snakk om er Peregrin Laziosi, skytshelgen for gravide og kvinner i barselseng[b].
Ingen sikker konklusjon
Kva enn ein Peregrinus ein føretrekkjer: ingen av dei sju kandidatane verkar å ha noko samband med storfe eller andre husdyr. Heller ikkje datoen 27. april gjer nokon peikepinn. Laziosi er likevel den mest kjende av desse helgenane og såleis den mest trulege inspirasjonen.
Antonín Měšťan
... während der Hl. Peregrinus (Pellegrin) in Wirklichkeit für die katolische Kirche der Patron der Gebärenden, der Wöchnerinnen und der Lohnkutscher ist.
Sitat
[II.5] „U nás se vyrábělo koření pro krávy se svěcenými obrázky. Von byl náš pan šéf Kokoška náramně nábožnej člověk a dočetl se jednou, že svatej Pelegrinus pomáhal při nafouknutí dobytka.
Skrivst òg:Svatý PeregrinusczSaint Peregrinusen
Litteratur
- Saints A to Z: P, [a]
- Realien und Pseudorealien in Hašeks "Švejk", ,1983 [b]
- Vysvětlivky, ,1951 [c]
a | Saints A to Z: P | ||
b | Realien und Pseudorealien in Hašeks "Švejk" | 1983 | |
c | Vysvětlivky | 1951 |
Herr Tauchen | ||||||
|
Tauchen er nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.
Tauchen vert nemnd når Švejk fortel Rechnungsfeldwebel Vaněk om tida si som apotekarlærling. Tauchen var assistent hjå drogerie Kokoška, fekk i oppdrag av sjefen å skriva signingsdikt som skulle leggjast ved kvar dose kukrydder. Dette var han ikkje i stand til så kollega Ferdinand måtte hjelpa han.
Må ikkje forvekslast med ein herr Tauchen som hadde ein likande stilling hjå firma Polák.
Bakgrunn
Forfattaren si tid som lærling ved drogerie Kokoška i 1898 og/eller 1899 inspirerte ein følgjetong på åtte soger som kom på trykk i Veselá Praha[a]. Alt då dukkar Tauchen opp, men fekk namnet litt vridd på men likevel godt gjenkjenneleg (Tauben). Det er nesten sikkert at ein Tauchen (eller ein med eit liknande namn) arbeidde for Kokoška men det har til dags dato ikkje lukkast å finna ut kven han var.
Menger
I to avisartiklar frå mellomkrigstida[b][c] kjem Václav Menger med omfattande opplysningar om Hašek si tid om lærling hjå drogerie Kokoška. Det er delvis basert på kva Hašek sjølv fortalde men han snakka òg med andre som hadde arbeidd i butikken. Menger fortel at namna på deltakarne i sogene enno var i live så Hašek endra namna deira. Tauben er såleis ikkje det verkelege namnet på personen Hašek gjorde narr av i sogene. Som Hašek var "Tauben" lærling men eldre og lenger ute i læretida enn forfattar-spiren. I byrjinga kom dei to godt overeins men etter at sistnemnde fekk forteljinga Žere taký citrony? (Et han sitroner òg?) på trykk i Národní listy vart Tauben sjalu og behandla den yngre kollegaren sin med forakt. Hašek hemna seg med å setja ut eit rykte som etter kvart førde til at Tauben slutta i jobben sin. Utanom dette opplyser Menger om at Tauben budde i Vyšehrad og at han gjerne skrytte av foreldra sin høge sosiale status.
Det finst gode grunnar til å vera skeptisk til Václav Menger sin versjon, mest fordi Hašek sjølv var kjelde. Ein må difor gå ut frå ein del overdrivingar og gjerne oppdikta forløp. At Hašek fekk forteljingar på trykk så tidleg som i 1898 eller 1899 verkar dessutan usannsynleg og dette har aldri vorte stadfesta. Soga Žere taký citrony? har ingen funne og Jaroslav Šerák antydar med god grunn at Menger viser til Citrony som vart trykt så seint som i 1904[d].
Sitat
[II.5] A potom jsme je přikládali do balíčků toho našeho koření pro krávy. Krávě se to koření namíchalo do teplý vody, dalo se jí napít z dřezu a přitom se dobytku předčítala modlitbička k sv. Pelegrinovi, kterou složil pan Tauchen, náš příručí. To když byly ty obrázky sv. Pelegrina vytištěny, tak ještě na druhou stranu bylo potřeba natisknout nějakou modlitbičku.
Kjelder: Václav Menger, Jaroslav Šerák
Litteratur
- Jaroslav Hašek doma, ,1935
- Ze staré drogerie, Jaroslav Hašek,1909 - 1910 [a]
- Ferdinand Kokoška & spol.,
- Citrony, Jaroslav Hašek,8.5.1904 [d]
- Hašek inteligentním praktikantem, Václav Menger,2.7.1933 [b]
- Hašek si loučí s drogerií, Václav Menger,9.7.1933 [c]
a | Ze staré drogerie | Jaroslav Hašek | 1909 - 1910 |
b | Hašek inteligentním praktikantem | Václav Menger | 2.7.1933 |
c | Hašek si loučí s drogerií | Václav Menger | 9.7.1933 |
d | Citrony | Jaroslav Hašek | 8.5.1904 |
Tenar Ferdinand | |||||
|
Ferdinand er nemnd 6 gonger i Den gode soldat Švejk.
Ferdinand var, som herr Tauchen, tenar på drogerie Kokoška, og måtte hjelpe denna med å skriva dikt til kukrydderdosane. Strid om opphavsretten til dikta fylgde, men Švejk fekk aldri fullførd soga avdi Rechnungsfeldwebel Vaněk vart forstyrra av ei telefonopringing.
Bakgrunn
Denne anekdota har heilt sikkert bakgrunn i Jaroslav Hašek si eiga tid som lærling hjå drogerie Kokoška i 1898 og/eller 1899. I fylgje Václav Menger var ein av dei tilsette i butikken ein viss Ferdinand Vávra[a] som gjerne kan ha vore inspirasjon for personen Švejk greier ut om.
Hašek sjølv nemner i ei soge ein tenar Ferdinand som arbeidde her. Han var på den aktuelle tida kring 40 år, budde i Michle og hadde ei rikt dekorert kjerre som han var svært stolt av. Dessutan hadde han ein viss hang til drykk, både øl og sterkare[b].
Ze staré drogerie
Panu Ferdinandovi bylo v té době kolem čtyřiceti let. Měl vysoké čelo, svědčící o neobyčejně vyvinutém intelektu, což mně potvrdil pan Tauben slovy: „To je mazaný chlap.“ Měl dobrácké šedé oči, hnědé vlasy a trochu černější knírky pod nosem a ze všeho toho bil do očí na prvním místě jeho červený nos, který byl neklamným znamením, že pan Ferdinand byl kdysi sluhou v obchodě s lihovinami.
Sitat
[II.5] Dokonce zapomněl, jak se ten svatej do toho koření pro krávy jmenuje. Tak ho vytrh z bídy náš sluha Ferdinand. Ten uměl všechno. Když jsme sušili na půdě heřmánkový thé, tak si tam vždycky vlez, zul si boty a naučil nás, že se přestanou nohy potit.
[II.5] A než jsem pivo přines, tak už náš sluha Ferdinand byl s tím napolovic hotov a už předčítal:...
[II.5] Potom, když přišel pan Kokoška, pan Tauchen šel s ním do komptoiru, a když vyšel ven, ukazoval nám dva zlatníky, ne jeden, jak měl slíbeno, a chtěl se s panem Ferdinandem rozdělit napolovic. Ale sluhu Ferdinanda, když viděl ty dva zlatníky, chyt najednou mamon. Že prej ne, buď všechno, anebo nic. Tak tedy pan Tauchen mu nedal nic a nechal si ty dvě zlatky pro sebe, vzal mě vedle do magacínu, dal mně pohlavek a řek, že dostanu takových pohlavků sto, když se někde vopovážím říct, že on to nesestavoval a nespisoval, i kdyby si šel Ferdinand stěžovat k našemu starýmu, že musím říct, že sluha Ferdinand je lhář. Musel jsem mu to vodpřísáhnout před nějakým plucarem s estragonovým voctem.
Litteratur
- Hašek inteligentním praktikantem, Václav Menger,2.7.1933 [a]
- Ze staré drogerie, Jaroslav Hašek,1909 - 1910 [b]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914
a | Hašek inteligentním praktikantem | Václav Menger | 2.7.1933 |
b | Ze staré drogerie | Jaroslav Hašek | 1909 - 1910 |
Ordonnanz Braun | ||||||
|
Braun var ordonnans i 12. Marschkompanie. Švejk hadde ein lite fruktbar telefonsamtale med han i sitt fyrste oppdrag som ordonnans i 11. Marschkompanie.
Bakgrunn
Braun var og er eit vanleg etternamn[a] og fleire av desse gjorde teneste saman med Hašek i Infanterieregiment Nr. 91 i 1915. Likevel er det ikkje påvist at nokon av dei var ordonnansar.
Sitat
[II.5] „Vaněk? Ten šel do regimentskanceláře. Kdo je u telefonu? Ordonanc od 11. marškumpanie. Kdo je tam? Ordonanc od 12. maršky? Servus, kolego. Jak se jmenuji? Švejk. A ty? Braun. Nemáš příbuznýho nějakýho Brauna v Pobřežní třídě v Karlíně, kloboučníka? Že nemáš, že ho neznáš...
Litteratur
a | Příjmení: 'Braun', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Seznamy ztrát - 91. pěší pluk |
Hattemakar Braun | ||||||
|
Braun var ein hattemakar frå Pobřežní třída i Karlín som er nemnd i samtalen mellom Braun og Švejk. Sistnemnde hadde ein gong drege forbi med sporvogn og han hadde lagd merke til firmaskiltet.
Bakgrunn
Braun var og er eit vanleg etternamn og 89 personar med dette namnet bur i Praha i dag[a]. På Hašek si tid var nok talet endå høgare ettersom byen fram til 1945 hadde mange tysktalanda innbyggjarar.
Likevel er ikkje ein einaste hattemakar Braun oppførd i adresseboka for Praha frå 1907 og det fanst heller ingen hattemakar i Pobřežní třída. Det næraste ein kjem er ein Petr Brabec i paralellgata Královská třída [b].
Švejk hadde lagd merke til butikken frå ein trikk men det gjekk ingen linjer langs Pobřežní třída i 1910. Rettnok kryssa ei linje gata mellom nummer 8 og nummer 10. Likevel hadde Švejk truleg Královská třída i tankane. Langs denne gata gjekk det ei trikkelinje og i motsetning til Pobřežní hadde den minst to hattemakarar.
Sitat
[II.5] „Vaněk? Ten šel do regimentskanceláře. Kdo je u telefonu? Ordonanc od 11. marškumpanie. Kdo je tam? Ordonanc od 12. maršky? Servus, kolego. Jak se jmenuji? Švejk. A ty? Braun. Nemáš příbuznýho nějakýho Brauna v Pobřežní třídě v Karlíně, kloboučníka? Že nemáš, že ho neznáš... Já ho taky neznám, já jsem jen jednou jel kolem elektrikou, tak mně ta firma padla do voka.
Litteratur
- Příjmení: 'Braun', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Adresář královského hlavního města Prahy..., ,1907 [b]
a | Příjmení: 'Braun', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Adresář královského hlavního města Prahy... | 1907 |
Soldat Franta | |||||
|
Franta (František eller Franz) er ein soldat som vert snakka til av Braun i 12. Marschkompanie i ein samtale som den nyutnemnde ordonnansen Švejk overhøyrer på telefonen.
Bakgrunn
Av samanhengen virkar det som om Franta tilhøyrde staben ved 12. Marschkompanie, men å leita etter nokon "modell" frå røyndomen er er fåfengd. František/Franz var eit svært utbreidd førenamn og her manglar ein dessutan etternamnet.
Episoden kan likevel ha bakgrunn frå Hašek sine personlege erfaringar ettersom han gjorde teneste som ordonnans hjå Infanterieregiment Nr. 91 ved fronten i 1915. Om han òg hadde denne oppgåva ved XII. Marschbataillon i Királyhida er uvisst.
Sitat
[II.5] „Ty pitomče, copak tě sežeru. (Je slyšet, jak muž u telefonu mluví vedle: „Vem si, Franto, druhý sluchátko, abys viděl, jakou tam mají u 11. maršky blbou ordonanc.“)
Zugsführer Fuchs | ||||||
|
Fuchs er nemnd 17 gonger i Den gode soldat Švejk.
Fuchs var ein lagførar som fekk i oppdrag av Oberleutnant Lukáš å ta ut hermetikk frå lageret. Her var det Švejk som formidla ordren. Hermetikken, som så mykje anna i k.u.k. Heer viste seg å vera imaginære.
Bakgrunn
Leiting etter noko verkeleg førebilete for denne personen er nesten umogeleg ettersom etternamnet Fuchs er svært vanleg i Tsjekkia[a] og ville vore endå meir utbreidd i 1915 med tanke på den store tysktalande befolkninga i Böhmen.
I Verlustliste for Infanterieregiment Nr. 91 var heile 68 namn førde opp to av dei var Zugsführer. På same dag som Hašek vart teken til fange (24. september 1915) var fem Fuchs oppførde[b] og Hašek kan godt han kjendt nokon av desse.
Ein skal likevel ikkje leggja for mykje i Hašek sitt valg av namn. Desse var ofte tilfeldige og jamvel oppdikta.
Sitat
[II.5] Četař Fuchs byl tak překvapen, že vypravil ze sebe jen: „Cože?“ „Žádný ,cože’,“ odpověděl Švejk, „já jsem ordonanc jedenáctý marškumpanie a právě před chvílí jsem mluvil po telefonu s panem obrlajtnantem Lukášem. A ten řek: ,Laufšrit s deseti muži k magacínu.’ Jestli nepůjdete, pane cuksfíra Fuchse, tak ihned jdu nazpátek k telefonu. Pan obrlajtnant si výhradně přeje, aby vy jste šel. Je to zbytečný vůbec vo tom mluvit. ,Telefonní rozhovor,’ říká pan nadporučík Lukáš, ,musí bejt krátký, jasný.
Litteratur
- Příjmení: 'Fuchs', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [a]
- Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ,2021 [b]
- The battle of Chorupan, ,2021
a | Příjmení: 'Fuchs', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
b | Seznamy ztrát - 91. pěší pluk | 2021 |
Korporal Blažek | ||||||
|
Blažek er ein korporal som så vidt får inn eit ord etter at Švejk har gjeve Fuchs ordre om å ta ut hermetikk frå lageret.
Sitat
[II.5] „Hned budu s deseti maníkama u magacínu,“ ozval se od baráku četař Fuchs, a Švejk nepromluviv již ani slova odcházel ze skupiny šarží, které byly stejně překvapeny jako četař Fuchs. „Už to začíná,“ řekl malý desátník Blažek, „budeme pakovat.“
Litteratur
- The battle of Chorupan, ,2021
Leutnant Přenosil | ||||||
|
Přenosil var ein løytnant som Rechnungsfeldwebel Vaněk fortalde om. Han var i eit tidlegare marsjkomapni som Vaněk hadde reist til fronten med.
Sitat
[II.5] Ale u nás byl kumpaniekomandantem lajtnant Přenosil, velký fešák, a ten nám řek: ,Nespěchejte, hoši,’ a šlo to jako na másle. Dvě hodiny před odjezdem vlaku jsme teprve začli pakovat. Uděláte dobře, když se taky posadíte...“
Litteratur
- The battle of Chorupan, ,2021
Lucie | |||||
|
Lucie vert nemnd i fyllerøret til stabssersjanten som har fått påfyll av ein storbonde frå Pardubice. Švejk og Rechnungsfeldwebel Vaněk er vitne til dei ulne utsagna.
Sitat
[II.5] Ten se udělal úplně pro sebe a blábolil, hladě čtvrtku vína, prapodivné věci beze vší souvislosti česky i německy: „Mnohokrát prošel jsem touto vesnicí a neměl jsem ani potuchy o tom, že je na světě. In einem halben Jahre habe ich meine Staatsprüfung hinter mir und meinen Doktor gemacht. Stal se ze mne starý mrzák, děkuji vám, Lucie. Erscheinen sie in schön ausgestatteten Bänden - snad je tu někdo mezi vámi, jenž se na to pamatuje.“
Kokk Jurajda | ||||||
|
Jurajda er nemnd 44 gonger i Den gode soldat Švejk.
Jurajda er kokk i offisersmessa i Bruck, seinare i marsjkompaniet til Švejk og er med på ferda frå Bruck an der Leitha - Királyhida heilt til romanen sluttar i Klimontów.
Jurajda er okkultist, gav i det sivile ut eit magasin om okkultisme og bokserien Mysterie om liv og død. Han kan ofte bidra med betraktningar om karma, sjelevandring og andre emne som spenner over rommet mellom den jordiske eksistens og det hinsidige.
Han er dessutan ein god kokk som alle offiserane er nøgde med. Likevel sender Oberst Schröder han til fronten avdi han hadde eit lite uhell under avskjedsmiddagen for offiserane i Bruck.
Bakgrunn
Nokon innlysande "modell" for Hašek sin kompanikokk har det ikkje lukkast å peika på. Ein har ikkje funne nokon Jurajda i dokumenta til Infanterieregiment Nr. 91, om det så er Verlustliste, andre militære papir eller i memoarane til Hašek sine samtidige i regimentet. Kokk i Hašek sitt 11. Kompanie i 1915 var ein viss Perníček som òg kan ha gjort teneste med Hašek i XII. Marschbataillon. Det må òg nemnast at etternamnet Jurajda var svært sjeldant i rekrutteringsdistriktet til IR91[d] og det var nok tilfelle òg i 1914. Namnet Jurajda er nok heller gjenbrukt frå ei forteljing frå før krigen[g].
Kamil Jurajda
Augustin Knesl opplyser om at Hašek kjende ein viss Kamil Jurajda frå Rožnov pod Radhoštěm i Mähren og hevdar at denne er modellen for okkultist-kokken[e]. Jurajda var fødd i 1883 og utdanna som agronom ved den tekniske høgskulen på Karlovo náměstí. Hašek kjende mange herfrå og Knesl kom fram til at den framtidige forfattaren av Den gode soldat Švejk lånte namn for fleire av figurane sine nettopp frå kjenningskretsen sin ved høgskulen. Knesl hevdar at Jurajda var svært relegiøs og dessutan okkultist men ettersom Knesl har ein tendens til å ta fiksjon frå Den gode soldat Švejk for fakta er det grunn til å vera skeptisk til denne påstanden. Likevel er det ingen tvil om at Kamil Jurajda var ein verkeleg person og var fødd i Rožnov pod Radhoštěm i 1883[f]. Frå hausten 1912 budde han i Vinohrady. Jurajda gjorde under krigen teneste som Leutnant hjå k.k. Landsturm bak fronten og sjølvsagt hadde han ingen ting med Infanterieregiment Nr. 91 å gjera.
Okkultisten Adamíra
Ein meir sannsynleg inspirasjon for Jurajda er nok Josef Alois Adamíra (1877-1953), ein kjemikar som var tilsett hjå laboratoriet til Zemědelská rada (Jordbruksrådet)[b]. Viktig å merka seg i samband med Den gode soldat Švejk er at Adamíra òg var ein kjend okkultist[c]. Jaroslav Hašek budde hjå Adamíra i Havlíčkova třída i Vinohrady ein periode frå 29. juli 1912[a] og det ville vera naturleg at han plukka opp ein del om okkultisme under opphaldet her, kunnskap han kan ha brukt då han skapa den litterære figuren Jurajda.
Sitat
[II.5] Kuchař Jurajda se dal do filosofování, což fakticky odpovídalo jeho bývalému zaměstnání. Vydával totiž do vojny okultistický časopis a knihovnu „Záhady života a smrti“. Na vojně ulil se k důstojnické kuchyni regimentu a velice často připálil nějakou pečeni, když se zabral do čtení překladů staroindických suter Pragnâ-Paramitâ (Zjevená moudrost). Plukovník Schröder měl ho rád jako zvláštnost u regimentu, neboť která důstojnická kuchyně mohla se pochlubit kuchařem okultistou, který nazíraje do záhad života a smrti, překvapil všechny takovou dobrou svíčkovou nebo s takovým ragout, že pod Komárovem smrtelně raněný poručík Dufek volal stále po Jurajdovi.
Litteratur
- Haškovi v Praze, [a]
- Adresář města Král. Vinohradů, ,1912 [b]
- Adamíra Josef Alois, ,1934-1936 [c]
- Příjmení: 'Jurajda', počet výskytů v celé ČR, ,2017 [d]
- Švejk a ti druzí, Augustin Knesl,1983 [e]
- Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, ,1851 - 1914 [f]
- Jak se stal Jurajda atheistou, Jar. Hašek,7.10.1908 [g]
- Praktikant Žemla, Jaroslav Hašek,18.6.1909
a | Haškovi v Praze | ||
b | Adresář města Král. Vinohradů | 1912 | |
c | Adamíra Josef Alois | 1934-1936 | |
d | Příjmení: 'Jurajda', počet výskytů v celé ČR | 2017 | |
e | Švejk a ti druzí | Augustin Knesl | 1983 |
f | Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství | 1851 - 1914 | |
g | Jak se stal Jurajda atheistou | Jar. Hašek | 7.10.1908 |
Leutnant Dufek | ||||||
|
Dufek var ein løytnant som vart døydeleg såra ved Komarów og ropte på kokk Jurajda i det han tok steget over i det hinsidige.
Sitat
[II.5] Plukovník Schröder měl ho rád jako zvláštnost u regimentu, neboť která důstojnická kuchyně mohla se pochlubit kuchařem okultistou, který nazíraje do záhad života a smrti, překvapil všechny takovou dobrou svíčkovou nebo s takovým ragout, že pod Komárovem smrtelně raněný poručík Dufek volal stále po Jurajdovi.
Kramář, Karel | ||||||
*27.12.1860 Vysoké nad Jizerou - †26.5.1937 Praha | ||||||
|
Kramář (i den fortyska varianten Kramarsch) er nemnd i Oberst Schröder sine betraktningar om den manglande lojaliteten til tsjekkiske soldatar. Dette var under ei Besprechung med offiserane lik før marsjbatljonen si avreise til fronten.
Bakgrunn
Kramář var ein tsjekkisk politikar og mangeårig leiar for Mladočeši som vart arrestert 21. mai 1915 og dømd til døden for høgforræderi i desember same året. Seinare vart dommen omgjort til 20 års fengsel, og han vart lausleten under den nye keisar Karl I. sitt generelle amnesti i 1917.
Han vart i 1918 den fyrste statsministeren i Tsjekkoslovakia, men måtte gå av året etter. Kramář var kjend som panslavist og hadde russisk kone.
Ein spektakulær konspirasjonsteori
I 1918 utgav Friedrich Wichtl, ein tysk-nasjonal reprentant i Reichsrat (1872-1921) ei bok som konkluderte med at "Dr. Karl Kramarsch" var den den verkeleg "utløysaren av verdskrigen[a].
In this perspective it should be noted that Wichtl also was a propagator of the Judeo-Masonic conspiracy theory, a central pillar of Nazism (and still floating around today).
Sitat
[II.5] Rozhovořil se o poměru důstojníků k mužstvu, mužstva k šaržím, o přebíhání na frontách k nepříteli a o politických událostech a o tom, že 50 procent českých vojáků je „politisch verdächtig“. „Jawohl, meine Herren, der Kramarsch, Scheiner und Klófatsch.“ Většina důstojníků si přitom myslela, kdy už přestane dědek cancat, ale plukovník Schröder žvanil dál o nových úkolech nových maršbatalionů, o padlých důstojnících pluku, o zeppelinech, španělských jezdcích, o přísaze.
Litteratur
- Proces Dra Kramáře a jeho přátel, ,1918
- Dr. Karl Kramarsch, der Anstifter des Weltkrieges, ,1918 [a]
- Karel Kramář, ,1930
- Town marks 150th anniversary of birth of Czechoslovakia’s first prime minister, Jan Velinger
- Der Führer der Jungtschechen…, ,29.5.1915
- Kapitoly z činnosti Maffie, ,15.3.1930
- Zatčení dr. K. Kramáře dne 21.května 1915, ,29.12.1935
a | Dr. Karl Kramarsch, der Anstifter des Weltkrieges | 1918 |
Scheiner, Josef Eugen | ||||||
*21.9.1861 Benešov - †11.1.1932 Praha | ||||||
|
Scheiner er nemnd i Oberst Schröder sine betraktningar om lojaliteten til tsjekkarane. Dette var under ei Besprechung med offiserane rett før avreisa til fronten.
Bakgrunn
Scheiner var ein tsjekkisk politikar, og som Kramář involvert i den tsjekkiske heimlege motstandsrørsla under fyrste verdskrigen, den såkalla "Mafiaen". Han var i mange år leiar av Sokol, både den tsjekkiske og internasjonale organisasjonen (han grunnla den siste i 1908). Dessutan var han redaktør for måndasmagasinet Sokol. Den 21. mai 1915 vart han arrestert og tiltale for spionasje men vart sett på frifot seinare på året og fekk lov til å venda tilbake til Praha.
Etter krigen var han ein kort periode forsvars-sjef og generalinspektør for krigsmakta i den nye staten Tsjekkoslovakia, men òg no via han det meste av tida si til Sokol.
Sitat
[II.5] Rozhovořil se o poměru důstojníků k mužstvu, mužstva k šaržím, o přebíhání na frontách k nepříteli a o politických událostech a o tom, že 50 procent českých vojáků je „politisch verdächtig“. „Jawohl, meine Herren, der Kramarsch, Scheiner und Klófatsch.“ Většina důstojníků si přitom myslela, kdy už přestane dědek cancat, ale plukovník Schröder žvanil dál o nových úkolech nových maršbatalionů, o padlých důstojnících pluku, o zeppelinech, španělských jezdcích, o přísaze.
Litteratur
- Kapitoly z činnosti Maffie, ,15.3.1920
- Dr. Josef Scheiner, ,11.1.1932
Klofáč, Václav Jaroslav | ||||||
*21.9.1868 Německý Brod - †10.7.1942 Dobříkov | ||||||
|
Klofáč er nemnd i Oberst Schröder sine betraktningar om den manglande lojaliteten til tsjekkiske soldatar. Dette var under ei Besprechung med offiserane like før marsjbataljonen si avreise til fronten.
Bakgrunn
Klofáč var ein tsjekkisk politikar og journalist, medlem av Reichsrat, og formann i Česká strana národně sociální. Han vart arrestert i september 1914 og dømd for høgforræderi så seint som i 1917. Seinare same året vart han sett fri etter keisar Karl I sitt generelle amnesti. I Tsjekkoslovakia var han innanriksminister frå 1918 til 1920, så senator fram til 1938.
Sitat
[II.5] Rozhovořil se o poměru důstojníků k mužstvu, mužstva k šaržím, o přebíhání na frontách k nepříteli a o politických událostech a o tom, že 50 procent českých vojáků je „politisch verdächtig“. „Jawohl, meine Herren, der Kramarsch, Scheiner und Klófatsch.“ Většina důstojníků si přitom myslela, kdy už přestane dědek cancat, ale plukovník Schröder žvanil dál o nových úkolech nových maršbatalionů, o padlých důstojnících pluku, o zeppelinech, španělských jezdcích, o přísaze.
Litteratur
- Jak jsem vystoupil ze strany Nár. sociální, Jaroslav Hašek,14.3.1912
Graf von Zeppelin, Ferdinand | |||||
*8.7.1838 Konstanz - †8.3.1917 Berlin | |||||
|
Zeppelin er nemnd i ein tirade av Oberst Schröder i same omgang som oppgåvene til marsjbataljonar, falne offiserar, spanske ryttaren, men indirekte gjennom omgrepet "Zeppeliner" (luftskip).
Bakgrunn
Zeppelin var ein tysk general og oppfinnar, mest kjend for oppfinninga av luftskipet. Han var fødd i ein velståande og innflytelsesrik familie i Konstanz og vart utdanna ved krigsskulen i Ludwigsburg. Han car til stades som observatør under den amerikanske borgarkrigen og la mellom anna merke til korleis ballongar vart nytta av partane i konflikten. Dette var utan tvil til inspirasjon for den seinare store oppfinninga hans.
Den fyrste flyginga med ein zeppeliner fann stad 2. juli 1900 ved Bodensee og fleire vart bygde dei neste fjorten åra, nokre av dei på oppdrag frå dei væpna styrkane.
Luftskipa spela ei viss rolle òg i fyrste verdskrigen, der dei vart brukt både til bombing og rekognosering, mest av Tyskland. Dei viste seg etter kvart sårbare grunna den store åtaksflata.
Sitat
[II.5] Většina důstojníků si přitom myslela, kdy už přestane dědek cancat, ale plukovník Schröder žvanil dál o nových úkolech nových maršbatalionů, o padlých důstojnících pluku, o zeppelinech, španělských jezdcích, o přísaze.
Litteratur
- An der Bahre Zeppelins, ,13.3.1917
- Zeppelinbasen i Tønder,
Militarartz Šancler | ||||||
|
Šancler var ein militærdoktor som sat i Offizierskasino i Királyhida og las høgst frå ei bok om behandling av såra. Einaste person som var tilstade var Oberleutnant Lukáš.
Sitat
[II.5] Nadporučík Lukáš seděl ještě zatím v důstojnickém kasině s vojenským lékařem Šanclerem, který sedě obkročmo na židli, tágem bil v pravidelných přestávkách o podlahu a přitom pronášel tyto věty za sebou: „Saracénský sultán Salah-Edin poprvé uznal neutralitu sanitního sboru. Má se pečovat o raněné na obou stranách.
Sultan Salah-Edin | ||||||
*1137/38 Tikrit - †4.3.1193 Damaskus | ||||||
|
Salah-Edin var ein sarasenar-sultan som skal ha vore den fyrste til å innføra at såra frå begge sider skulle ha lik handasming. Dette er blandt tinga militarartz Šancler les høgt om til Oberleutnant Lukáš i Offizierkasino.
Bakgrunn
Salah-Edin viser nok til saladin, leiaren for muslimske motstanden mot dei kristne krossfararane og var den som endelege dreiv inntrengarane ut og tok tilbake Jerusalem i 1187. Saladin var kjend for si gode behandling av tilfangetakne motstandarar noko som heilt inntil våre dagar har gjeve han eit godt namn både i den kristne og den islamske verda. Han var av kurdisk avstamning, ironisk nok fødd i same byen som Saddam Hussein.
Sitat
[II.5] Nadporučík Lukáš seděl ještě zatím v důstojnickém kasině s vojenským lékařem Šanclerem, který sedě obkročmo na židli, tágem bil v pravidelných přestávkách o podlahu a přitom pronášel tyto věty za sebou: „Saracénský sultán Salah-Edin poprvé uznal neutralitu sanitního sboru. Má se pečovat o raněné na obou stranách.
Skrivst òg:Salah-EdinHašekṢalāḥ ad-Dīn Yūsuf ibn Ayyūbar
Anna Nána | |||||
|
Anna Nána er nemnd i ein av songane til Švejk.
Sitat
[II.5]Mlynářovic ráno vstali, na dveřích napsáno měli: „Vaše dcera Anna Nána už není poctivá panna.“
Gassarbeidar Zátka | ||||||
|
Zátka arbeidde ved gassstasjonen på Letná og hadde som oppgåve å kveikja og sløkkja gatelykter. Han hadde god tid mellom kveikinga og sløkkinga av lampene og mange kneiper låg lagleg til. Dette kunne resultera i fylgjande yttringar på morgonkvisten: Ein terning er berre kant og vinkel, difor er terningen vinkla. Dette er Švejk sin parallel til kokk Jurajda sine betraktningar om form og ikkje-eksistens. Sjå Plynární stanice Letna.
Sitat
[II.5] „Co se mý osoby týká, pane rechnungsfeldvébl, když jsem to slyšel, co vy jste vo těch outvarech povídal, tak jsem si vzpomněl na nějakýho Zátku, plynárníka; von byl na plynární stanici na Letný a rozsvěcoval a zas zhasínal lampy.
Fader Jemelka, Alois | ||||||
*27.3.1862 Kozlovice - †4.1.1917 Wien | ||||||
|
Jemelka er nemnd i same anekdota som gassarbeidar Zátka der Jemelka sine preiker ved kostel svátého Ignáce vert vist til.
Bakgrunn
Jemelka var ein jesuittprest som hadde ein stilling ved kostel svátého Ignáce. Han var mellom anna innblanda i ein debatt med professor professor Masaryk om relegion og skreiv ei bok om det: Masarykův boj o náboženství.
Sitat
[II.5] A potom,“ řekl Švejk tiše, „to s tím Zátkou po čase skončilo moc špatně. Dal se do Mariánský kongregace, chodil s nebeskýma kozama na kázání pátera Jemelky k svatýmu Ignáci na Karlovo náměstí a zapomenul jednou zhasnout, když byli misionáři na Karláku u svatýho Ignáce, plynový svítilny ve svým rayoně, takže tam hořel po ulicích plyn nepřetržitě po tři dny a noci.
Litteratur
- Masarykův boj o náboženství, ,1905
Major Blüher | ||||||
|
Blüher var ein offier frå Švejk si fyrstegongsteneste han fortalde Rechnungsfeldwebel Vaněk om. Majoren hadde det for seg at offiseren var den mest perfekte skapning på kloden, og Švejk kom med ein uheldig kommentar til han.
Sitat
[II.5] To je velmi špatný,“ pokračoval Švejk, „když se najednou člověk začne plést do nějakýho filosofování, to vždycky smrdí delirium tremens. Před léty k nám přeložili od pětasedmdesátejch nějakýho majora Blühera. Ten vždy jednou za měsíc dal si nás zavolat a postavit do čtverce a rozjímal s námi, co je to vojenská vrchnost. Ten nepil nic jiného než slivovici. ,Každej oficír, vojáci,’ vykládal nám na dvoře v kasárnách, ,je sám vod sebe nejdokonalejší bytost, která má stokrát tolik rozumu jako vy všichni dohromady.
Rekrut Pech | ||||||
|
Pech var ein rekrutt frå Dolní Bousov, omtala av Švejk i samtale med Rechnungsfeldwebel Vaněk. Han vart sperra inna for å ha gitt så eksakte svar til Leutnant Moc og Major Rohell at desse tok det som sarkasme.
Bakgrunn
Pech var nok ein fiktiv eller halv-fiktiv men svaret hans er ekte nok: det er eit nesten ordrett sitat frå Ottův slovník naučný.
Ottův slovník naučný
Bousov Dolní, Bohousov, Boužov (něm. Unter-Bautzen), město t., s 267 d., 1936 obyv. čes. (1880), hejtm. Jičín, okr. Sobotka (5 km jihozáp.), býv. panství Kosť, farní chrám sv. Kateřiny, pův. ze XIV. stol. obnovený od hr. Václava Vratislava Netolického, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, 6 výročních trhů, cukrovar, mlýn s pilou, zv. Červený, a samota Valcha.
Sitat
[II.5] ,Vy rekruti zelení, zatracení,’ povídá k nim, ,vy se musíte naučit vodpovídat jasně, přesně a jako když bičem mrská. Tak to začnem. Odkud jste, Pechu?’ Pech byl inteligentní člověk a vodpověděl: ,Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.’
Leutnant Moc | ||||||
|
Moc var ein løytnant i ei anekdote av Švejk som spurde alle rekruttane kvar dei var frå. Han fekk svar på tiltale i form av leksikalsk nøyaktige detaljar om Dolní Bousov då han gav Rekrut Pech ordre om å svara eksakt når han vart spurd.
Bakgrunn
Denne person kan vel ha vore fiktiv men svaret han fekk var høgst reelt. Sjå Rekrut Pech.
Sitat
[II.5] „Docela dobře řečeno,“ pravil Švejk. „Na to nikdy nezapomenu, jak zavřeli rekruta Pecha. Lajtnant od kumpanie byl nějakej Moc a ten si shromáždil rekruty a ptal se každýho, vodkud je.
Major Rohell | ||||||
|
Rohell var offiseren som tok mot klaga frå Rekrut Pech fordi Leutnant Moc hadde klappa til han grunna det altfor eksakte svaret han ga på spørmålet om kvar han var frå. Rohell fekk då Pech sperra inne på asylet ved militærsjukehuset.
Sitat
[II.5] Batalionskomandantem byl major Rohell. ,Also, was gibst?’ otázal se Pecha a ten spustil: ,Poslušně hlásím, pane majore, že v Dolním Bousově je šest výročních trhů.’ Jak na něho major Rohell zařval, zadupal a hned ho dal odvést na magorku do vojenskýho špitálu, vod tý doby byl z Pecha nejhorší voják, samej trest.“
Graf Netolický, Václav Vratislav | |||||
*1700 Přehořov - †? 1760 | |||||
|
Netolický renoverte i fylgje Rekrut Pech kyrkja i Dolní Bousov.
Bakgrunn
Netolický viser høgst sannsynleg til Václav Kazimír Graf Netolický z Eisenberka, keisarleg feldmarskalk og frå 1759 greve på Kost.
Sitat
[II.5] ,Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.’
Infanterist Sylvanus | ||||||
|
Sylvanus var ein soldat frå MK-8 som hadde gått ut og inn i fengsel i det sivile, men som viste seg som ein effektiv soldat. Han måtte likevel hengjast etter å ha vorte gripen i å robba lik. Dette er i fylgje noko Rechnungsfeldwebel Vaněk fortel Švejk.
Sitat
[II.5] Pamatuji se u osmé maršky na infanteristu Sylvanusa. Ten měl dřív trest za trestem, a jaké tresty. Neostýchal se ukrást kamarádovi poslední krejcar, a když přišel do gefechtu, tak první prostříhal drahthindernissy, zajmul tři chlapy a jednoho hned po cestě odstřelil, že prý mu nedůvěřoval.
Fähnrich Pleschner | ||||||
|
Pleschner var ein underoffiser som hadde oppdrag i samband med førebuingar til Abmarsch frå Királyhida. Han dukkar òg opp før Budapest når han gjev den audmjuka Kadett Biegler konjakk.
Sitat
[II.5] Co má dnes s manšaftem dělat fähnrich Pleschner? Vorbereitung zum Abmarsch. Účty? Přijdu podepsat po mináži. Nikoho nepouštějte do města. Do kantiny v lágru? Po mináži na hodinu... Zavolejte sem Švejka!
Zugsführer Teveles | ||||||
|
Teveles var ein lagførar som sat arrestert i Királyhida etter å ha kjøpt både ein krigsmedalje og dessutan sydd på seg stripene til ein eittårsfrivilleg. Dette hadde skjedd under tilbaketrekninga frå Beograd 2. desember 1914.
Bakgrunn
Ei historie med visse likheiter til Teveles-affæren dukka opp i avisene i 1915. Den 21-årige Jan Schuh hadde utgitt seg som korporal og dessutan skaffa seg ein krigsmedalje som ikkje var hans[a].
I forteljinga snur forfattaren snur om på hendingar og datoar. K.u.k. Heer trekte seg ut av Beograd 14. desember 1914 men 2. desember var derimot datoen då dei rykte inn i den serbiske hovudstaden.
Sitat
[II.5] Potom byl ještě druhý případ. S jednoročním dobrovolníkem Markem dodán byl současně na hauptvachu od divisijního soudu falešný četař Teveles, který se nedávno objevil u regimentu, kam byl poslán z nemocnice v Záhřebě. Měl velkou stříbrnou medalii, odznaky jednoročního dobrovolníka a tři hvězdičky.
Litteratur
- Ein Kriegsschwindler, ,13.4.1915 [a]
a | Ein Kriegsschwindler | 13.4.1915 |
Zwiebelfisch | |||||
|
Zwiebelfisch var ein stabssekretær som slapp inn ein hannkatt på kontoret. Denne fann det for godt å gjera frå seg på kartet av slagmarka.
Sitat
[II.5] Výslech byl krátký. Zjistilo se, že kocoura před čtrnácti dny přitáhl do kanceláře nejmladší písař Zwieblfisch. Po tomto zjištění sebral Zwiebelfisch svých pět švestek a starší písař ho odvedl na hauptvachu, kde bude tak dlouho sedět, až do dalšího rozkazu pana plukovníka.
Gefreiter Peroutka | |||||
|
Peroutka var ein visekorporal frå det 13. marsjkompani som forsvann frå leiren i Királyhida då rykta spreidde seg om avmarsj. Han vart funnen på Zur weißen Rose i Bruck.
Sitat
[II.5] Potom tam ještě k nim strčili frajtra Peroutku od 13. marškumpanie, který, když se včera rozšířila pověst po lágru, že se jede na posici, se ztratil a byl ráno patrolou objeven „U bílé růže“ v Brucku. Vymlouval se, že chtěl před odjezdem prohlédnout známý skleník hraběte Harracha u Brucku a na zpáteční cestě že zabloudil, a teprve ráno celý unavený že dorazil k „Bílé růži“. (Zatím spal s Růženkou od „Bílé růže“.)
Růženka | |||||
|
Růženka var ei bardame på Zur weißen Rose som Gefreiter Peroutka hadde sove med natta før han vart teken etter å ha prøvd å sleppa unna transporten til fronten.
Bakgrunn
Růženka virkar å vera inspirert av ein verkeleg person. I fylgje Bohumil Vlček arbeidde ho på ein bar som var populær blandt tsjekkiske soldatar i Bruck: "U růže" (Zur Rose)[a].
Sitat
[II.5] Potom tam ještě k nim strčili frajtra Peroutku od 13. marškumpanie, který, když se včera rozšířila pověst po lágru, že se jede na posici, se ztratil a byl ráno patrolou objeven „U bílé růže“ v Brucku. Vymlouval se, že chtěl před odjezdem prohlédnout známý skleník hraběte Harracha u Brucku a na zpáteční cestě že zabloudil, a teprve ráno celý unavený že dorazil k „Bílé růži“. (Zatím spal s Růženkou od „Bílé růže“.)
Kjelder: Bohumil Vlček
Litteratur
- Připomínky k románu "Dobrého vojáka Švejka", ,20.3.1956 [a]
a | Připomínky k románu "Dobrého vojáka Švejka" | 20.3.1956 |
Graf von Harrach, Otto | |||||
*10.2.1863 Praha - †10.9.1935 Hrádek u Nechanic | |||||
|
Harrach er nemnd i samband med Gefreiter Peroutka som i fylgje eige utsagn hadde stukke av frå leiren i Királyhida for å sjå på drivhuset til greven.
Bakgrunn
Harrach var greve av den tsjekkisk-austerrikske adelslekta Harrach som eigde Schloss Prugg i Bruck an der Leitha. Grev von Harrach var frå 1909 "majorat" i slekta og sto såleis som eigar av slottet. Han var son til den tsjekkiske politikaren Johann Nepomuk von Harrach. Under fyrste verdskrigen dreiv han og kona sjukehus på slottet.
Otto Johann Nepomuk Bohuslaw Maria Scholastika Graf von Harrach zu Rohrau und Thannhausen
Sitat
[II.5] Potom tam ještě k nim strčili frajtra Peroutku od 13. marškumpanie, který, když se včera rozšířila pověst po lágru, že se jede na posici, se ztratil a byl ráno patrolou objeven „U bílé růže“ v Brucku. Vymlouval se, že chtěl před odjezdem prohlédnout známý skleník hraběte Harracha u Brucku a na zpáteční cestě že zabloudil, a teprve ráno celý unavený že dorazil k „Bílé růži“. (Zatím spal s Růženkou od „Bílé růže“.)
Kjelder: Wolfgang Gruber, Robert Thurner
Korporal Havlík | |||||
|
Havlík hadde høyrt at jernbanevognene no sto klare på stasjonen i Bruck.
Sitat
[II.5] Tento optimistický názor nesdílela 13. marškumpačka, která telefonovala, že právě se vrátil kaprál Havlík z města a slyšel od jednoho železničního zřízence, že už vozy jsou na stanici.
Novotný, Josef | ||||||
|
Josef Novotný frå Dražov er nemnd i ei anekdote. Sjå Eduard Doubrava.
Sitat
[II.5] A tu se vám von rozpřáh, já jsem se uhnul a on rozbil tabuli na přední plošině, tu velkou před řidičem. Tak nás vysadili, vodvedli a na komisařství se ukázalo, že byl proto tak nedůtklivý, poněvadž vůbec se nejmenoval Josef Novotný, ale Eduard Doubrava a byl z Montgomery v Americe a zde byl navštívit příbuzný, ze kterých pocházela jeho rodina.“
Novotný, Antonín | ||||||
|
Tonda Novotný frå Dražov dukkar opp i ei anekdote. Sjå Eduard Doubrava.
Sitat
[II.5] Tak jsem mu ještě řekl bližší podrobnosti, že v Dražově byli dva Novotní, Tonda a Josef.
Doubrava, Eduard | ||||||
|
Eduard Doubrava var ein tsjekkisk emigrant frå Montgomery i United States som var på vitjing i heimlandet då Švejk møtte han på trikken og mistok han for Josef Novotný frå Dražov. Det er i denne anekdota Švejk avslører kvar han er frå, og dessutan nemner namnet på foreldra sine.
Sitat
[II.5] A tu se vám von rozpřáh, já jsem se uhnul a on rozbil tabuli na přední plošině, tu velkou před řidičem. Tak nás vysadili, vodvedli a na komisařství se ukázalo, že byl proto tak nedůtklivý, poněvadž vůbec se nejmenoval Josef Novotný, ale Eduard Doubrava a byl z Montgomery v Americe a zde byl navštívit příbuzný, ze kterých pocházela jeho rodina.“
Kadett Biegler, Adolf | |||||
|
Biegler er nemnd 157 gonger i Den gode soldat Švejk.
Biegler er ein kadett i 11. Marschkompanie og spelar ei viktig rolle i starten av Del tre. Han er saman med Leutnant Dub det fremste offeret for forfattaren sin harselas med strebarar og monarkistar i k.u.k. Heer. Forfattaren introduserer han som "den største idioten i heile kompaniet" og dessutan "bleik av utsjånad".
Biegler har studert militærhistoria nøye og viftar gjerne om seg med kunnskapane sine, noko som vekkjer forakt og latter mellom yrkesoffiserane. Dessutan skryter han av sine påståtte adelege aner medan forfattaren opplyser om at faren er ein heilt normal og ærleg pelshandler. Det kjem dessutan fram at Biegler er frå Budějovice.
Biegler kjem mest i rampelyset på toget mellom Moson og Győr der han avslører tabben med bruken av feil bok av Ludwig Ganghofer som krypterings-nøkkel. Han set dermed Hauptmann Ságner i forlegenheit framfor heile offiserskorpset. Etter dette er Ságner nådelaus og set Biegler så grundig på plass at denne må døyva audmjukinga med konjakk og krembollar som mora har sendt han. Resultatet er fælsleg ettersom Biegler under sin draum på toget til Budapest skit seg ut så grundig at han endar på kolera-anstalt i Újbuda. Deretter vert han send vidare til Tarnov for rekonvalesering.
Her forsvinn han frå soga men dukkar opp att heilt mot slutten av romanen etter å ha kome til hektene. No vert han delvis rehabilitert i lesaren sine auge ettersom han set den endå meir idiotiske Leutnant Dub til veggs.
Bakgrunn
Inspirasjonskjelde for figuren Biegler er utan tvil Hans Bigler, ein ung reserveoffiser som gjorde teneste saman med Jaroslav Hašek i Infanterieregiment Nr. 91 på våren og sommaren 1915.
Sitat
[II.5] Ve dveřích se objevil celý bledý kadet Biegler, největší blbec u kumpanie, poněvadž v jednoročácké škole se snažil vyniknout svými vědomostmi. Kývl Vaňkovi, aby za ním vyšel na chodbu, kde s ním měl dlouhou rozmluvu.
Žlábek | |||||
|
Žlábek var ein soldat Kadett Biegler ville binda som straff for å ha pussa rifla med petroleum.
Sitat
[II.5] „Je to kus vola,“ řekl k Švejkovi, „tady u naší maršky máme ale exempláře. Byl taky u bešprechungu, a když se rozcházeli, tak nařídil pan obrlajtnant, aby všichni zugskomandanti udělali kvervisitu a aby byli přísní. A teď se mne přijde zeptat, jestli má dát uvázat Žlábka, poněvadž ten si vypucoval kvér petrolejem.“
Šic | |||||
|
Šic var ein gudfrykting mann frå Pořící som Švejk var på manøver med i området Prácheňsko. I fylla fjerna Šic ei statue av Jan Nepomucký ut av eit vegkapell og tok den med seg som lukkebringar.
Sitat
[II.5] Sloužil se mnou nějakej poříckej Šic, hodnej člověk, ale nábožnej a bojácnej. Ten si představoval, že manévry jsou něco hroznýho, že lidi na nich padají žízní a saniteráci že to sbírají jako padavky na marši. Proto pil do zásoby, a když jsme vyrazili na manévry z kasáren a přišli k Mníšku, tak říkal: ,Já to, hoši, nevydržím, mě může zachránit jen sám pán bůh.’
II. Ved fronten | |||
5. Frå Bruck an der Leitha til Sokal |
© 2008 - 2024 Jomar Hønsi | Sist oppdatert: 20.11.2024 |