Den gode soldat Švejk

	Konopiště
Wikipedia dedkenno KartSøk

Světozor,2.9.1910

Venkov,19.6.1914

Konopiště vert omtala av fru Müllerová alt i opningsskevensen i det ho fortel Švejk kva for ein Ferdinand som er vorten myrda i Sarajevo: "herr erkehertugen, han frå Konopiště, han tjukke gudfryktige!"

Bakgrunn

Konopiště er eit slott ved Benešov som var eigd av den austerrikske tronfylgjaren erkehertug Franz Ferdinand frå 1887 til 1914. Han og familien budde mykje her. I dag fungerer slottet som museum. Ein kan mellom anna sjå Franz Ferdinand sine omtrent 475 000 jakttrofé og mengder av klassiske møblar og maleri.

Sitat

[I.1] „Ale, milostpane, pana arcivévodu Ferdinanda, toho z Konopiště, toho tlustýho, nábožnýho.“ „Ježíšmarjá,“ vykřikl Švejk, „to je dobrý. A kde se mu to, panu arcivévodovi, stalo?“ „Práskli ho v Sarajevu, milostpane, z revolveru, vědí. Jel tam s tou svou arcikněžnou v automobilu.“

Skrivst òg:KonopistBang-HansenKonopischtde

	Sarajevo
Wikipedia bsczdeennnno KartSøk

Rådhuset i Sarajevo, åstad for attentatet.

K vítězné svobodě 1914-1918-1928, Rudolf Medek,1928

Sarajevo vert fyrst nemnd av fru Müllerová i det ho fortel Švejk om attentatet på erkehertug Franz Ferdinand. Seinare i kapittelet dreiar samtalen på U kalicha seg aller mest om mordet på tronfylgjaren og Sarajevo vert nemnd fleire gonger både av detektiv Bretschneider, Švejk og kneipevert Palivec.

Bakgrunn

Sarajevo var i 1914 som i dag hovudstaden i Bosnia-Hercegovina. I 1878 okkuperte Austerrike-Ungarn området men det var formelt enno ein del av Tyrkia fram til det i 1908 vart annektert.

Den bosniske hovudstaden vart 28. juni 1914 åstad for drapet på en austerriksk-ungarske tronfylgjaren erkehertug Franz Ferdinand. Attentatet sette i gong ei rekkje hendingar som ein månad seinare utløyste fyrste verdskrigen. Drapet var utførd av serbiske nasjonalistar men det er ikkje påvist at den serbiske regjeringa var involvert.

Drapa i Sarajevo er heilt konkret utgangspunktet for romanen desse vevsidene handlar om.

Sitat

[I.1] „Práskli ho v Sarajevu, milostpane, z revolveru, vědí. Jel tam s tou svou arcikněžnou v automobilu.“ „Tak se podívejme, paní Müllerová, v automobilu. Jó, takovej pán si to může dovolit, a ani nepomyslí, jak taková jízda automobilem může nešťastně skončit. A v Sarajevu k tomu, to je v Bosně, paní Müllerová. To asi udělali Turci. My holt jsme jim tu Bosnu a Hercegovinu neměli brát.

Litteratur

• Sarajevský atentát, VHÚ

	Bosnia
Wikipedia czdeenhrnnsr KartSøk

Ottův slovník naučný,1893

Bosnia vert fyrst nemnd av Švejk som sler fast ovafor fru Müllerová at Sarajevo ligg i Bosnia. Seinare er området tema i samtalane på U kalicha mellom detektiv Bretschneider, kneipevert Palivec og Švejk, og vert nemnd fleire gonger seinare i romanen. I Budapest vert eit bosnisk regiment omtala.

Bakgrunn

Bosnia vert gjerne omtala saman med Hercegovina som Bosnia-Hercegovina. Dette har i langre tid vore den politiske eininga. Dei to delene har vore reine geografiske omgrep sidan middelalderen.

Området vart annektert i Austerrike-Ungarn i 1908, noko som førde til sterk misnøye blandt serbarar. Dette var noko av bakgrunnen for uroa som førde til at terroristar planla og utførde drapet på erkehertug Franz Ferdinand i 1914.

Sitat

[I.1] „A v Sarajevu k tomu, to je v Bosně, paní Müllerová. To asi udělali Turci. My holt jsme jim tu Bosnu a Hercegovinu neměli brát."

[III.1] Zato už v Bosně jsme ani vodu nedostali. Ale do Bosny, ačkoliv to bylo zakázané, měli jsme různých kořalek, co hrdlo ráčilo, a vína potoky. Pamatuji se, že na jedné stanici nás nějaké paničky a slečinky uctívaly pivem a my jsme se jim do konve s pivem vymočili, a ty jely od vagónu!

Skrivst òg:BosnaczBosniendeBosnahrБоснаsr

	Bosnia-Hercegovina
Wikipedia bsczdeenno KartSøk

Ottův slovník naučný,1893

Bosnia-Hercegovina er nemnd 4 gonger i Den gode soldat Švejk.

Bosnia-Hercegovina vert fyrst nemnd av Švejk som sler fast ovafor fru Müllerová at Sarajevo ligg i Bosnia at Austerrike-Ungarn ikkje burde teke det frå tyrkarane. Seinare er området tema i samtalane på U kalicha mellom detektiv Bretschneider, kneipevert Palivec og Švejk.

Bakgrunn

Bosnia-Hercegovina var (og er) eit politisk omgrep for områda Bosnia og Hercegovina på Balkan. Området vart innlemma i Austerrike-Ungarn i 1908, noko som førde til sterk misnøye blandt serbarar. Dette var noko av bakgrunnen for uroa som førde til at terroristar planla og utførde drapet på erkehertug Franz Ferdinand seks år seinare.

Sitat

[I.1] „A v Sarajevu k tomu, to je v Bosně, paní Müllerová. To asi udělali Turci. My holt jsme jim tu Bosnu a Hercegovinu neměli brát."

[I.1] "V tuhle dobu bývá v Bosně a Hercegovině strašný horko. Když jsem tam sloužil, tak museli dávat našemu obrlajtnantovi led na hlavu." "U kterého pluku jste sloužil, pane hostinský?"

[I.1] "V tom Sarajevu," navazoval Bretschneider, "to udělali Srbové." "To se mýlíte," odpověděl Švejk, "udělali to Turci, kvůli Bosně a Hercegovině."

[IV.3] Jurajda mluvil dál: "V jednom statku přišel jsem na jednoho starého, vysloužilého vojáka z doby okupace Bosny a Hercegoviny který vysloužil vojenskou službu v Pardubicích u hulánů a ještě dnes nezapomněl česky. Ten se se mnou začal hádat, že v Čechách se nedává do jitrnic marjánka, ale heřmánek.

Skrivst òg:Bosna a HercegovinaczBosnien und HerzegowinadeBosnia and HercegovinaenBosna i HercegovinahrБосна и Херцеговинаsr

	Nusle
Wikipedia czdeen KartSøk

Nusle er i boka fyrst omtala av fru Müllerová grunna eit brotsverk med revolver som fann stad der i heimbyen hennar. Nusle vert seinare i kapittelet omtala av kneipevert Palivec på U kalicha, og det kjem fram at byen hadde dårleg rykte på den tida. Fleire stader i Nusle vert omtala seinare i romanen, mellom anna vertshuset U Bansethů.

Bakgrunn

Nusle var frå 1898 ein by som vaks fram under den industrielle revolusjonen. Riegrovo náměstí (no Náměstí Bratří Synků) var rekna som sentrum av byen. I 1922 vart den ein del av det større Praha.

Sitat

[I.1] Nedávno taky si hrál jeden pán u nás v Nuslích s revolverem a postřílel celou rodinu i domovníka, kterej se šel podívat, kdo to tam střílí ve třetím poschodí.“

Litteratur

• Nuselská radnice, cs.wikipedia

	Sveits
Wikipedia czdeenfritno KartSøk

Alois Veltzé - A. Neumann,1914

General Ulrich Wille, sveitsisk øvstkommanderande i fyrste verdskrigen.

Národní listy,6.11.1904

Sveits er i ein anekdote av Švejk tilfluktsland for ein vaktar som hadde lånt bukseselane sine til ein innsett som hadde myrda ein kaptein. Den innsette brukte selane til å hengja seg. Vakta fekk 6 månader men stakk av til Sveits.

Bakgrunn

Sveits var nøytralt under fyrste verdskrigen og var på den tida som no ein forbundsrepublikk. Som ein kuriositet kan nemnast at Habsburg-slekta stammar frå Sveits. Sveits var under 1.verskrigen tilhaldstad for Lenin som frå 1917 skulle koma til å spela ei avgjerande rolle i hendingane som førde til at Russland trekte seg frå krigen.

Sveits var dessutan under krigen til tider tilhaldstad for professor Masaryk og andre tsjekkarar som arbeidde for nasjonalt sjølvstende.

Hašek i Sveits

Jaroslav Hašek skreiv fleire soger med handlinga lagd til Sveits og etter alt å døma vitja han landet i 1904. Rettnok er ikkje dette stadfesta av andre kjelder enn forfattaren sjølv men ettersom han for det meste la sogene sine til stader han sjølv hadde vitja, er det grunn til å tru at han faktsik var der. I ei forteljing skriv han at han gjekk til fots frå Sveits gjennom Bayern tilbake til Domažlice. reisa må ha funne stad i tidsrommet juli til september.

Fyrste soga med tema Sveits kom på trykk i Národní listy alt 6. november 1904 og heitte Oslík Guat (Eselet Guat)[a] og finn stad i Bern-Alpene. Ingen av stadene der handlinga finn stad kan identifiserast med skrivemåten forfattaren brukte. Desse namna var "Dünsingen", "Tillingen", "Stroschein" og "Gallensheim". Nemnde i forbifarten er òg Bern og Bodensee. I forteljinga Výprava na Moasserspitze[b] skriv eg-personen at han budde i Bern, men planla ei utflukt til "Moasernspitze, seks timar herfrå, i kantonen Bern". Dette skal ha vore eit fjell med ein spiss topp, men ingen av stavingsvariantane gjev nokon idé om kvar dette fjellet var. Eg-personen skriv dessutan at opphaldet var i slutten av juni, noko som ikkje samsvarar med forfattaren sine kjende opphald på denne tida.

Sitat

[I.1] To vědí, paní Müllerová, že v takový situaci jde každému hlava kolem. Profousa za to degradovali a dali mu šest měsíců. Ale von si je nevodseděl. Utek do Švejcar a dneska tam dělá kazatele ňáký církve.

Kjelder: Radko Pytlík

Skrivst òg:ŠvýcarskoczSchweizdeSwitzerlandenSuissefrSvizzeraitŠvejcarŠvejk

Litteratur

• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914
• Oslík Guat, Národní listyJaroslav Hašek,6.11.1904 [a]
• Výprava na Moasserspitze, DenJaroslav Hašek,16.6.1907 [b]

	Portugal
Wikipedia czdeennnnopt KartSøk

Heising av det portugisiske flagget under fyrste verdskrigen.

Alois Veltzé - A. Neumann,1914

Portugal vert referert til av Švejk grunna eit drap på ein feit konge av Portugal. Dette dreiar seg visseleg om drapet på kong Carlos I. I av huset Bragança i 1908.

Bakgrunn

Portugal var i 1911 ein republikk som enno hadde nokre koloniar, mest i Afrika. På starten av 1900-talet var det strid mellom reformviljuge og konservative grupper. Republikanarane stod sterkt, og ein republikk vart etablert i 1910, to år etter at kongen og kronprinsen hadde vorte myrda.

Tyskland lyste Portugal krig 9. mars 1916 og portugisiske styrkar deltok i Afrika og på vestfronten. Tyske u-båtar senka ein del portugisiske skip.

Etter krigen søkte Karl, den siste Habsburg-keisaren, tilflukt i Portugal og han døydde på Madeira. Sjå erkehertug Karl Franz Joseph.

Sitat

[I.1] Jestli se pamatujou, jak tenkrát v Portugalsku si postříleli toho svýho krále. Byl taky takovej tlustej.

Skrivst òg:Portugalskocz

Litteratur

• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914

	Waterloo
Wikipedia czdeenfrnlno KartSøk

Waterloo og det berømte slaget der vert nemnd i forfattaren sin omtale av kneipevert Palivec og kjennskapen hans til Victor Hugo.

Vidare nemner Švejk Waterloo i [II.1] på toget til Tábor, på ny i samband med Napoléon.

Bakgrunn

Waterloo er ein by i provinsen Vallonsk Brabant i Belgia, nær Brussel.

Byen er kjendt på grunn av det berømte slaget som fann stad den 18. juni 1815, då Wellington og Blücher sigra over Napoléon sin franske hær. Slaget fann stad på Mont-Saint-Jean sør for byen og betydde slutten for Napoleon sin politiske og militære karriere.

Sitat

[I.1] Palivec byl známý sprosťák, každé jeho druhé slovo byla zadnice nebo hovno. Přitom byl ale sečtělý a upozorňoval každého, aby si přečetl, co napsal o posledním předmětě Victor Hugo, když líčil poslední odpověď staré gardy Napoleona Angličanům v bitvě u Waterloo.

[II.1] Napoleon se u Waterloo vopozdil vo pět minut, a byl v hajzlu s celou svou slávou..."

Litteratur

• Jak jsem vystoupil ze strany Nár. sociální, KopřivyJaroslav Hašek,14.3.1912

	Balkan
Wikipedia czdeennnno KartSøk

The New York Times Current History, March 1915

Balkan vert nemnd ein gong av Švejk i samtalen på U kalicha. Seinare dukkar halvøya opp att i samtalen mellom humlehandlar Wendler og Oberleutnant Lukáš.

Bakgrunn

Balkan var på starten av 1900-talet det minst stabile området i Europa. I 1912 og 1913 haddet det vore to krigar; fyrst Hellas, Serbia, Bulgaria og Montenegro mot Tyrkia. Deretter Serbia, Montenegro og Hellas mot Bulgaria.

I den andre Balkan-krigen greip i tillegg Romania og Tyrkia inn mot Bulgaria då desse var i ferd med å tapa. Serbia kom styrka ut av desse krigane, noko som gjorde Austerrike-Ungarn urolege og kan ha medvirka til deira uforsonlege haldning i 1914.

Sitat

[I.1] A Švejk vyložil svůj názor na mezinárodní politiku Rakouska na Balkáně. Turci to prohráli v roce 1912 se Srbskem, Bulharskem a Řeckem. Chtěli, aby jim Rakousko pomohlo, a když se to nestalo, střelili Ferdinanda.

[I.14.5] Pro chmel je nyní ztracena Francie, Anglie, Rusko i Balkán.

Skrivst òg:BalkánczBalkansen

Litteratur

• Zprávy z Turnova, Krakonoš,24.11.1912

	Serbia
Wikipedia czdeennnnosr KartSøk

Österreichische Illustrierte Zeitung,9.8.1914

Verdenskrigen i samtidige skildringer,1914

Alois Veltzé - A. Neumann,1914

Serbia er nemnd 35 gonger i Den gode soldat Švejk.

Serbia vert fyrst nemnd i samtalen på U kalicha mellom Švejk og detektiv Bretschneider om Balkan (sjå denne). Etterpå dukkar landet stadig opp, slagordet Heil, nieder mit den Serben! vert sitert nokre gonger.

I Del to og utover vert ofte den serbiske hæren, irregulære grupper, og sivile nemnde i sogene veteranar fortel frå felttoget mot Serbia i 1914. Mellom dei som gjorde teneste der var Sappeur Vodička, Oberst Schröder, Hauptmann Ságner og Major Wenzl.

Bakgrunn

Serbia var i 1914 eit kongedøme på Balkan som spela ei avgjerande rolle under utbrotet av fyrste verdskrigen. Austerrike-Ungarn gjorde den serbiske regjeringa ansvarleg for attentatet mot tronfylgjar erkehertug Franz Ferdinand. Serbia var det fyrste land det vart lyst krig mot og fyrste land som var åstad for krigshandlingar. Serbia klarde seg godt mot styrkane til Dobbeltmonarkiet og slo tilbake tre invasjonsforsøk i 1914 sjølv om deira eigne tap òg var store. Men etter at Bulgaria kom med i krigen og tyske styrkar hjelpte til vart motstanden knust i oktober 1915.

Serbia var det landet som relativt sett hadde dei største tapa i verdskrigen, ein reknar at 27% of innbyggjarane mista livet, mange av desse i historias verste tyfus-epidemi.

Landområdet til Serbia var i 1914 noko annaleis enn i dag, det omfatta Macedonia men ikkje Vojvodina og Banat som på den tida tilhøyrde Ungarn. Hovudstaden var då som no Beograd.

Det 91. regiment i Serbia

Infanterieregiment Nr. 91 vart sendt til fronten i Serbia like etter krigsutbrotet og tok del i alle tre invasjonane denne hausten. I tida mellom 15. august og 15. desember 1914 oppheldt dei seg for det meste på serbisk territorium. Tapa deira var skremande store, og då dei endelege trekte seg ut av landet over Donau ved Beograd var dei som resten av invasjonshæren fullstendig desimert. Fleire offiserar som seinare vart prototypar for Švejk sine overordna var med på felttoget: Franz Wenzel, Čeněk Sagner, Rudolf Lukas, Josef Adamička og Jan Eybl. Kvar einaste ein av dei med unnatak av Eybl (han var berre med dei tre siste vekene) vart på eit tidspunkt såra eller melde seg sjuke.

I byrjinga av oktober 1918 vart regimentet, som del av 9. infanteridivisjon, sende tilbake til Serbia (Vranje sør for Niš) avdi Bulgaria hadde trekt seg ut av krigen og styrkane deira måtte erstattast. Dette vart eit einaste langt tilbaketog nordover i hær som no var i oppløysing. Hans Bigler var den einaste av prototypane for perosnat i Den gode soldat Švejk som tok del i dette siste desperate felttoget og han vart teken til fange.

Den gode soldat Švejk i fangeskap

I Dobrý voják Švejk v zajetí er landet kort nemnd i starten av kapittel 5. Forfattaren noterer seg at i Serbia gjekk det dårleg med den austerriske hæren, i Praha var folk glade og i Mähren baka folk kaker for å ta imot kosakkane. Dette hadde skjedd medan Švejk sat i arresten i starten av krigen.[1]

Sitat

[I.1] A Švejk vyložil svůj názor na mezinárodní politiku Rakouska na Balkáně. Turci to prohráli v roce 1912 se Srbskem, Bulharskem a Řeckem. Chtěli, aby jim Rakousko pomohlo, a když se to nestalo, střelili Ferdinanda.

[I.9] Byly to fotografie různých exekucí, provedených armádou v Haliči a v Srbsku. Umělecké fotografie s vypálenými chalupami a se stromy, jichž větve se skláněly pod tíhou oběšených. Zejména pěkná byla fotografie ze Srbska s pověšenou rodinou.

[I.10.1] U samých dveří seděl voják s několika civilisty a vykládal jim o svém zranění v Srbsku. Měl obvázanou ruku, plné kapsy cigaret, které od nich dostal.

[I.11.2] Drožkář byl rebelant. Dělal různé poznámky o vítězství rakouských zbraní, jako: „Ti vám to v Srbsku nahnuli“ a pod. Když přejížděli potravní čáru, ptal se zřízenec, co vezou.

[I.12] Když se pak hnuli, musel s nimi a dostal se až do Uher, kde někde poprosil taky někoho, aby mu počkal u vozu, a tím se jedině zachránil, a to by ho táhli do Srbska.

[I.13] Nadporučík Machek zajat v Srbsku, dluhuje mně 1500 korun. Je zde víc takových lidí. Ten padne v Karpatech s mou nezaplacenou směnkou, ten jde do zajetí, ten se mně utopí v Srbsku, ten umře v Uhrách ve špitále.

[I.14.4] Švejk posadil se na lavici ve vratech a vykládal, že v bitevní frontě karpatské se útoky vojska ztroskotaly, na druhé straně však že velitel Přemyšlu, generál Kusmanek, přijel do Kyjeva a že za námi zůstalo Srbsku jedenáct opěrných bodů a že Srbové dlouho nevydrží utíkat za našimi vojáky.

[I.14.5] Kromě toho naše manévry na Srbsku pokračují velice úspěšně a odchod našich vojsk, který jest fakticky jen přesunutím, vykládají si mnozí zcela jinak, než jak toho vyžaduje naprostá chladnokrevnost ve válce.

[I.14.6] "Náš pán je přísnej, a jak posledně se říkalo, že nám Srbsku natloukli, tak přišel celej vzteklej domů a sházel v kuchyni všechny talíře a chtěl i mně dát vejpověď."

[I.15] Všechny civilisty Srbsku spálit do posledního. Děti ubít bajonety!

[II.2] Tu odcházel domů a po jeho odchodu vždy někdo řekl: "Naši to zas někde Srbsku prosrati, že je vachmajstr takovej nemluva."

[II.2] Černožluté obzory počaly se zatahovat mraky revoluce. Na Srbsku, v Karpatech přecházely batalióny k nepříteli. 28. regiment, 11. regiment.

[II.2] ...jak nadporučík Kretschmann, který se vrátil ze Srbska s bolavou nohou (trkla ho kráva), vypravoval, jak se díval od štábu, ku kterému byl přidělen, na útok na srbské posice:

[II.3] Nešťastnou náhodou ještě nad tím nápisem byl jinej: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme,` a to bylo v roce 1912, když jsme měli jít do Srbska kvůli tomu konzulovi Procházkoví.

[II.3] „U pětasedmdesátýho regimentu,“ ozval se jeden muž z eskorty, „prochlastal hejtman celou plukovní kasu před válkou a musel kvitovat z vojny, a teď je zas hejtmanem, a jeden felák, kterej vokrad erár vo sukno na vejložky, bylo ho přes dvacet balíků, je dneska štábsfeldvéblem, a jeden infanterista byl nedávno v Srbsku zastřelenej, poněvadž sněd najednou svou konservu, kterou měl si nechat na tři dny.“

[II.3] Švejk seděl na odestlané posteli nadporučíkově a naproti němu seděl na stole sluha majora Wenzla. Major se opět vrátil k regimentu, když byla v Srbsku konstatována jeho úplná neschopnost na Drině.

[II.4] V Srbsku jsme pověsili dva jednoroční dobrovolníky od 10. kompanie a jednoho od 9. jsme zastřelili jako jehně.

[II.4] „Když jsem byl v Srbsku,“ řekl Vodička, „tak u naší brigády věšeli, kteří se přihlásili, čúžáky za cigarety.

[II.5] "Já z toho nemám moc velkou radost," důvěrně se ozval účetní šikovatel, "vypravoval štábsfeldvébl Hegner, že pan hejtman Ságner v Srbsku na počátku války chtěl někde u Černé Hory v horách se vyznamenat a hnal jednu kumpačku svého baťáčku za druhou na mašíngevéry do srbských štelungů, ačkoliv to byla úplné zbytečná věc a infantérie tam byla starýho kozla co platná, poněvadž Srby odtamtud z těch skal mohla dostat jen artilérie. Z celého bataliónu zbylo jen 80 mužů, pan hejtman Ságner sám dostal handšús, potom v nemocnici ještě úplavici, a zase se objevil v Budějovicích u regimentu a včera prý večer vypravoval v kasiné, jak se těší na front, že tam nechá celý maršbatalión, ale že něco dokáže a dostane signum laudis, za Srbsko že dostal nos, ale teť že bud padne s celým maršbataliónem, nebo bude jmenován obrstlajtnantem, ale maršbaták že musí zařvat. Já myslím, pane obrlajtnant, že se takové riziko týká i nás.

Skrivst òg:SrbskoczSerbiendeСрбијаsr

Litteratur

• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914
• Operative Kriegsführung, 1914 Serbien - Kolubara, Belgrad, ÖStA
• Den serbiske Hær, Verdenskrigen i samtidige skildringer. 1,1914
• Das Lächeln der Henker, Der SpiegelAnton Holzer,5.10.2008
• Zprávy z Turnova, Krakonoš,24.11.1912
• Dobrý voják Švejk v zajetí, Jaroslav Hašek,1917 [1]

	Bulgaria
Wikipedia bgczdeennnno KartSøk

Bulgaria etter 2. balkankrigen

Steirische Alpenpost,23.8.1913

Alois Veltzé - A. Neumann,1914

Bulgaria vert nemnd under samtalen mellom Švejk og detektiv Bretschneider på U kalicha om Balkan.

Bakgrunn

Bulgaria var eit kongedøme på Balkan som under fyrste verdskrigen is starten var nøytralt.

I september 1915 gjekk dei med i krigen på Sentralmaktene si side. Det viktigaste motivet var oppreising etter nederlaget mot Serbia i andre Balkankrigen. Bulgaria var med på åtaket mot Serbia i oktober 1915, offensiven som til slutt knekte Serbia. Bulgaria var i 1914 litt større enn i dag, dei måtte avstå Thrakia til Hellas etter krigen.

Bulgaria var det fyrste landet i alliansen til Sentralmaktene som gjekk ut av krigen. Etter ententen sitt gjennombrot på Thessaloniki-fronten i september 1918 kapitulerte dei.

Sitat

[I.1] A Švejk vyložil svůj názor na mezinárodní politiku Rakouska na Balkáně. Turci to prohráli v roce 1912 se Srbskem, Bulharskem a Řeckem. Chtěli, aby jim Rakousko pomohlo, a když se to nestalo, střelili Ferdinanda.

Skrivst òg:БългарияbgBulharskoczBulgariende

Litteratur

• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914

	Hellas
Wikipedia czdeelenno KartSøk

Hellas etter 2. balkankrigen

Steirische Alpenpost,30.8.1913

Hellas vert nemnd i samtalen på U kalicha mellom Švejk og detektiv Bretschneider om Balkan. Fyrstnemnde kom inn på rolla deira under fyrste Balkankrigen.

Bakgrunn

Hellas var nøytralt i starten av krigen men kom frå november 1916 med på Ententen si side influert av statsminister Venizelos. Hellas var på denne tida eit kongedøme under huset Glücksburg. Landet var i 1914 litt mindre enn i dag, det overtok Thrakia frå Bulgaria i 1923.

Sitat

[I.1] A Švejk vyložil svůj názor na mezinárodní politiku Rakouska na Balkáně. Turci to prohráli v roce 1912 se Srbskem, Bulharskem a Řeckem. Chtěli, aby jim Rakousko pomohlo, a když se to nestalo, střelili Ferdinanda.

Skrivst òg:ŘeckoczGriechenlandde ΕλλάδαelGreeceen

Litteratur

• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914

	Vltava
Wikipedia czdeennnno KartSøk

Čechy,1910

Český svět,28.6.1907

Vltava er nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.

Vltava vert fyrst nemnd i anekdota om han som hoppa frå brua i Krumlov. Elva vert nemnd fleire gonger seinare og Švejk må ha kryssa den to gonger på sin anabasis i [II.2], utan at dette vert sagt direkte. Fyrste gongen var mellom Květov og Vráž, andre gongen på toget like før Budějovice.

Ettersom elva renn gjennom Praha må Švejk må Švejk ha kryssa den fleire gonger i fyrste delen av romanen. Han vart eskortert over Karlův most av to soldatar på vegen frå Hradčany då han skulle i teneste hjå Feldkurat Katz. Før det hadde fru Müllerová trilla han over ei bru i rullestol for at han skulle koma seg til mønstring på Střelecký ostrov. Han må dessutan ha kryssa elva då han var på Bruska for å låna pengar av Hauptmann Šnábl.

Bakgrunn

Vltava er den lengste elva i Böhmen. Ho har sitt utspring i Šumava, renn gjennom Český Krumlov, České Budějovice og Praha, før ho renn ut i Elbe ved Mělník. Lengda er 430 km, og elva har eit nedslagsfelt på 28 090 km². På utanlandske språk vert ofte det tyske namnet Moldau brukt.

Sitat

[I.1] Musel skočit v Krumlově s toho mostu do Vltavy a museli ho vytáhnout, museli ho křísit, museli z něho pumpovat vodu a von jim musel skonat v náručí lékaře, když mu dal nějakou injekci.“

[I.3] Soudní lékaři podívali se významně na sebe, nicméně jeden s nich dal ještě tuto otázku: „Neznáte nejvyšší hloubku v Tichém oceáně?“ „To prosím neznám,“ zněla odpověď, „ale myslím, že rozhodně bude větší než pod vyšehradskou skálou na Vltavě.“

[I.10.2] Projevoval mučednické touhy, žádaje, aby mu utrhl hlavu a hodil v pytli do Vltavy.

[I.10.3] Vy máte vilu na Zbraslavi. A můžete jezdit parníkem po Vltavě. Víte, co je to Vltava?“

[I.15] "Před dvěma léty, pane nadporučíku," řekl plukovník, "přál jste si být přeložen do Budějovic k 91. pluku. Víte, kde jsou Budějovice? Na Vltavě, ano, na Vltavě a vtéká tam Ohře nebo něco podobného.

[II.2] Zášť hrozná, nesmiřitelná, vendetta, krevní msta, dědící se z ročníku na ročník, provázená na obou stranách tradičními historkami, jak buď infanteristi naházeli dělostřelce do Vltavy, nebo opačně.

Skrivst òg:Moldaude

	Krumlov
Wikipedia czdeenno KartSøk

Kort frå 1910

Chytilův úplný adresář Království Českého1915

Krumlov vert nemnd i anekdote om Bohuslav Ludvík og dessutan eit par gonger i Del to. Mellom anna kjem den etter kvart sentrale Offiziersdiener Baloun frå området rundt Krumlov.

Bakgrunn

Krumlov var inntil 1920 namnet på Český Krumlov, ein by ikke langt frå grensa til Austerrike. Distriktet Krumlov låg i Infanterieregiment Nr. 91 sitt rekrutteringsområde så Jaroslav Hašek vil ha kjent ein del med-soldatar herfrå. Sjå Ergänzungskommando.

Byen sin middelalderstruktur har vorte teken vare på og byen er i dag på verdsarvlista til UNESCO. Den er dessutan vorte eit viktig turistmål.

Sitat

[I.1] Musel skočit v Krumlově s toho mostu do Vltavy a museli ho vytáhnout, museli ho křísit, museli z něho pumpovat vodu a von jim musel skonat v náručí lékaře, když mu dal nějakou injekci.“

[II.5] U dveří stál tlustý pěšák, zarostlý vousy jako Krakonoš. To byl Baloun, nový sluha nadporučíka, v civilu mlynář někde u Českého Krumlova.

Skrivst òg:Krumaude

Litteratur

• Chytilův úplný adresář Království Českého, Alois Chytil,1915
• Český Krumlov, František M. Čápek,1913
• Historie města Český Krumlov, ckrumlov.info

	Most v Krumlově
Wikipedia cz KartSøk

Most v Krumlově vert nemnd i anekdota om Bohuslav Ludvík som hoppa frå brua i Krumlov ut i Vltava.

Bakgrunn

Most v Krumlově (Bru i Krumlov) var i fylgje forteljinga ei bru over Vltava i Krumlov. Det kjem ikkje fram kva for ei av bruene Švejk siktar til, men mest truleg er det trebrua Lazebnický most i sentrum. Deette er den eldste og mest kjende av bruene der. I denne hovudsakleg tysktalande byen vart brua på denne tida òg kalla Baderbrücke.

Sitat

[I.1] Musel skočit v Krumlově s toho mostu do Vltavy a museli ho vytáhnout, museli ho křísit, museli z něho pumpovat vodu a von jim musel skonat v náručí lékaře, když mu dal nějakou injekci.“

Skrivst òg:Bridge in KrumlovenBrücke in KrumaudeBru i Krumlovno

	Zliv
Wikipedia czdeen KartSøk Švejkův slovník

Chytilův úplný adresář Království Českého1915

Zliv vert nemnd av Švejk i anekdote, fortald til detektiv Bretschneider, om ein viltoppsynsmann som vart skoten av krypskyttarar.

Bakgrunn

Zliv er ein landsby i Sør-Böhmen, 10 km nodvest for Budějovice og 4 km vest for Hluboká.

Hašek og Zliv

Sommaren 1896 (eller 1897) tok mor til Hašek, Kateřina, ungane med seg på ein tur til området ved Protivín for å vitja slektningar. Begge foreldra var frå dette området. Dei var i Zliv, Mydlovary, Hluboká, Budějovice, Putim, Skočice, Krč, Protivín, Ražice, og Vodňany. Alle desse stadene dukkar opp i Den gode soldat Švejk, og nokre av dei til og med i sogene til Hašek.

Våren 1915 skal Jaroslav Hašek ha vore i Zliv på ny, no på ei uautorisert "utflukt" frå garnisonen i Budějovice.

Sitat

[I.1] To byl ve Zlivi u Hluboké před léty jeden hajný, měl takové ošklivé jméno Pinďour.

Kjelder: Radko Pytlík, Václav Menger, Jaroslav Šerák

Skrivst òg:ZliwReiner

Litteratur

• O městě, Město Zliv

	Hluboká
Wikipedia czdeen KartSøk

Chytilův úplný adresář Království Českého1915

Hluboká vert nemnd i same anekdoten som Zliv, om enkja etter kryskyttararne som møter opp på kontoret til Fyrsten på Hluboká for å be om råd.

På Gendarmeriestation Putim i [II.2] vert den nemnd av Wachtmeister Flanderka som fortel Švejk korleis han har forvilla seg på anabasen sin.

Seinae i kapittelet fortel Einjährigfreiwilliger Marek om korleis han fekk ei sprøyte av ein invalid frå Hluboká som endeleg førde til at han fekk muskelgikt og vart innlagd på sjukehus (Budějovická nemocnice).

Bakgrunn

Hluboká er ein småby i Sør-Böhmen, 15 km nord for Budějovice. Den var ein av yndlingstadene til den tysk-romerske keisar Karl IV, som ofte var på vitjing når han residerte i Budějovice. No er Hluboká mest kjend for det Windsor-liknande slottet, som fram til 1938 tilhøyrde huset Schwarzenberg.

Jaroslav Hašek vitja Hluboká i barndomen, kanskje òg i 1915. Sjå Zliv.

Sitat

[I.1] Byla až v kanceláři knížete pána na Hluboké a stěžovala si, že má s těmi hajnými trápení. Tak jí odporučili porybnýho Jareše z ražické bašty.

[II.2] Tak se podívejte, vojáku. Od nás na jih je Protivín. Od Protivína na jih je Hluboká a od ní jižně jsou České Budějovice.

[II.2] Až jsem se ti jednou ,U růže’ seznámil s jedním invalidou z Hluboké. Ten mně řekl, abych jednou v neděli k němu přišel na návštěvu, a na druhý den že budu mít nohy jako konve. Měl doma tu jehlu i stříkačku, a já jsem opravdu sotva došel z Hluboké domů. Neoklamala mne ta zlatá duše. Tak jsem konečně přece měl svůj svalový rheumatismus.

Skrivst òg:Frauenbergde

Litteratur

• Chytilův úplný adresář Království Českého, Alois Chytil,1915

	Mydlovary
Wikipedia czen KartSøk Švejkův slovník

Mydlovary

Jaroslav Hašek ve fotografii,1959

Chytilův úplný adresář Království Českého1915

Josef Hašek (1843-1896)

Jaroslav Hašek ve fotografii,1959

Mydlovary vert nemnd av Švejk i anekdoten om viltoppsynsmenn Pepík Šavel som han fortel detektiv Bretschneider på U kalicha.

I [I.5] vert Mydlovary nemnd på nytt i samband med ei anekdote fortel frå ei øving hjå Infanterieregiment Nr. 91.

Bakgrunn

Mydlovary er ein landsby i Sør-Böhmen, 16 kilometer nordvest for Budějovice. Mydlovary er fødestaden til Josef Hašek, far til Jaroslav Hašek. Han var fødd i hus nummer 8. Den komande satirikaren vitja Mydlovary i barndomen (1896 eller 1897) og har neppe vore langt unna i 1915. Sjå Zliv.

Faktumet at faren var fødd i Mydlovary er viktig. Dette medførde at Jaroslav Hašek hadde heimstadrett her, slik at han, akkurat som romanhelten sin, vart mønstra til Infanterieregiment Nr. 91.

Tidleg soge

I 1911 skreiv Hašek ei forteljing som handla om Mydlovary: Vislingská aféra v Mydlovarech. Den kom fyrst på trykk i Karikatury 7. mars 1911 og ikkje lenge etter dukka den opp i underhaldningsbladet Šípy i Chicago![a]

Sitat

[I.1] Zastřelili ho pytláci a zůstala po něm vdova s dvěma dítkami a vzala si za rok opět hajného, Pepíka Šavlovic z Mydlovar.

[I.5] „U skautů,“ zvolal Švejk. „o těch skautech rád slyším. Jednou v Mydlovarech u Zlivi, okres Hluboká, okresní hejtmanství České Budějovice, právě když jsme tam měli jednadevadesáté cvičení, udělali si sedláci z okolí hon na skauty v obecním lese, kteří se jim tam rozplemenili.

Skrivst òg:MydlowařReinerMydlowarde

Litteratur

• Obec Mydlovary, Obec Mydlovary
• Genealogie Jaroslava Haška, Jaroslav Šerák
• Vislingská aféra v Mydlovarech, ŠípyJaroslav Hašek,22.4.1911 [a]

	Ražická bašta
KartSøk Švejkův slovník

Foto frå tomta, 20210

Ražická bašta vert nemnd av Švejk i anekdote om damvaktaren Jareš, etter inspirasjon av forfattaren sin bestefar, Antonín Jareš. Denne samanhengen vert brukt om att i dialogar både i [I.14] og [II.2].

Bakgrunn

Ražická bašta var eit fiskedamanlegg mellom Ražice og Putim som tilhøyrde adels-slekta Schwarzenberg. Bestefar til forfattaren var damvaktar her og forfattaren skreiv nokre historier frå dammen i Veselá Praha i 1908 kalla Historky z ražické bašty. Dammen er der enno men er ikkje lenger brukt til fiskeoppdrett. Damvaktar-bygningen er òg borte, men viser enno på eit militærkart frå 1928.

Den unge Jaroslav Hašek vitja staden i 1896 eller 1897 saman med familien. Sjå Zliv.

Sitat

[I.1] Tak jí odporučili porybnýho Jareše z ražické bašty.

Kjelder: Radko Pytlík, Jaroslav Šerák

Litteratur

• Nápověda a vysvětlivky, Jaroslav Šerák
• Dra Bělohlava Podrobné mapy zemí koruny České, Nakladatel F. Topič
• Historky z ražické bašty, Veselá PrahaJaroslav Hašek,1908

	Mexico
Wikipedia czdeenesnnno KartSøk

Světem letem, Enrique Stanko Vráz,1896

Mexico er nemnd i samtale mellom Švejk og detektiv Bretschneider ettersom bror til keisar Franz Joseph I., císař Maximiliano I., var keisar i landet frå 1863 til 1867. Her er han berre omtala som den meksikanske keisaren.

I [II.2] dukkar landet opp att, òg denne gongen indirekte gjennom omgrepet "den meksikanske grensa". Her vert Fähnrich Dauerling samanlikna med meksikanske bandittar så det er utan tvil grensa til USA det er snakk om.

Bakgrunn

Mexico var i 1914 ein republikk med mykje indre uro etter at diktaturet til Porfirio Diaz vart styrta under revolusjonen i 1911. I ein periode frå 1864 til 1867 var Maximiliano I. av Mexico keisar, og det er i denne samanhengen landet så vidt er nemnd i romanen.

Sitat

[I.1] Manželku Alžbětu mu propíchli pilníkem, potom se mu ztratil Jan Orth; bratra, císaře mexického, mu zastřelili v nějaké pevnosti u nějaké zdi.

[II.2] Nyní vám, kamaráde, musím něco říct o Dauerlingovi," pokračoval jednoroční dobrovolník, "o něm si vypravují rekruti u 11. kompanie tak, jako nějaká opuštěná babička na farmě v blízkostí mexických hranic bájí o nějakém slavném mexickém banditovi.

Skrivst òg:MexikoczMexikodeMéxicoes

Litteratur

• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914

	Cerro de las Campanas
Wikipedia es KartSøk

Cerro de las Campanas er indirekte nemnd i samtale mellom Švejk og detektiv Bretschneider der det vert fortald at bror til keisar Franz Joseph I. vart avretta ved "i ei eller anna festning ved ein eller anna mur".

Bakgrunn

Cerro de las Campanas er ei høgd i Queretaro der císař Maximiliano I. vart avretta i 1867 etter å ha tapt kampen mot dei republikanske opprørarane til Benito Juárez.

Sitat

[I.1] Manželku Alžbětu mu propíchli pilníkem, potom se mu ztratil Jan Orth; bratra, císaře mexického, mu zastřelili v nějaké pevnosti u nějaké zdi.

Litteratur

• La muerte de un emperador, José Manuel Villalpando

	Russland
Wikipedia czdeennnnoru KartSøk

Det russiske tsardømet, 1914

Moskva

Světozor, 27.9.1912

Jaroslav Hašek v revolučním Rusku, Jaroslav Křížek,1957

Russland er nemnd 22 gonger i Den gode soldat Švejk.

Russland er kort nemnd samtalen på U kalicha om den politiske situasjonen etter attentatet i Sarajevo. Neste korte omtalen er i [I.14,1] når Feldkurat Katz har spela bort Švejk i kortspel "som om han var ein liveigen i Russland".

Russland er òg eit tema når Švejk vert mistenkt for å vera spion og vert forhøyrd på Gendarmeriestation Putim. Wachtmeister Flanderka vil mellom anna vita om eit drikk te der og om jentene er fine. Når politimannen spør kvifor Švejk vil til Infanterieregiment Nr. 91 er svaret at han vil til fronten. Flanderka konkluderer med at dette er ein godt gjennomtenkt måte å koma seg tilbake til Russland på.

Seinare vert landet nemnd mange gonger, det var trass alt Russland hovudpersonen skulle til fronten og slåst mot. Russiske borgarar deltek direkte i handlinga når Švejk vert tildelt ein russisk fangetransport ved Chyrów. Forfattaren legg ved minst eitt høve inn fragment frå sine eigne opplevingar i Russland (sjå Dubno). Dei opprinnelege reklameplakatane for romanen gjer det klårt at Jaroslav Hašek planla å leggja siste delen av handlinga til russisk territorium - plakaten omtalar nemleg den russiske borgarkrigen.

Desse geografiske og poltiske einingane i Russland (dvs. som låg heilt eller delvis innafor grensene) er nemnde i romanen: Burjatia, Warszawa, Praga, Ukraina, Dubno, Tasjkent, Zdolbunov, Polen, Azovhavet, Kaspiske Hav, Kiev, Darnitsa, Frans Josefs land, Komarów, Sevastopol, Don, Bajkal, Kraśnik, Jerevan, Tbilisi, Kaukasus, Moskva, Petrograd, Samara, Milatyn og Bubnów.

Bakgrunn

Russland (rus. Россия) var i 1914 eit keisarrike styrt av Romanov-familien og var noko større enn dagens Russiske Føderasjon. Det omfatta heile det seinare Sovjetunionen, heile dagens Finland og deler av noverande Polen. Største utstrekninga hadde Russland fram til 1866 då dei selde Alaska.

Russland si støtte til Serbia under juli-krisa i 1914 var ein av dei viktigaste grunnane til at ein regional konflikt på Balkan vart til ein verdskrig.

Russland var dårleg budde til ein lengre storkrig, store forsyningsproblem og slett militær leiing førde snart til store tap. Til trass for dette lukkast dei å invadera Galicia og Bukovina i 1914 og truga ei stund med å kryssa Karpatane. Den 2. mai 1915 sette Sentralmaktene inn ein vellukka motoffensiv ved Gorlice og Tarnów og 1915 vart ei katastrofe for Russland. Dei vart i løpet av året tvinga ut av nesten heile Polen og Galicia. Dette året gjorde mangelen på utstyr seg sterkt gjeldande, og mange soldatar vart sende i strid utan skytevåpen.

I 1916 betra stoda seg noko ettersom Brusilov-offensiven påførde Austerrike-Ungarn så store tap at samanbrotet truga. Tyske forsterkningar stablisiserte etter kvart fronten og Russland brukte mykje av sine minkande krefter på fåfengde gjennombrotsforsøk. Tsardømet fall i mars 1917 men den provisoriske regjeringa gjekk inn for å halda fram med krigen. Ein siste offensiv starta 1. juli 1917 men den køyrde seg snart fast. Under desse kampane deltok tsjekkiske frivillege (inludert Jaroslav Hašek) for fyrste gong som samla eining mot Dobbeltmonarkiet (Zborów 2.juli). Ein tysk motoffensiv frå 19.juli førde til full oppløysing i ein russiske hæren som alt var svekka av massedesertering og mangel på disiplin.

Etter Oktoberrevolusjonen (7. november 1917) vart det inngått våpenkvile, og dei nye kommunistiske styresmaktene måtte godta harde vilkår ved fredsavtalen i Brest-Litovsk (signert 3. mars 1918). Heile Baltikum, Finland, Polen og Ukraina gjekk tapt (Ukraina vart teke tilbake etter krigen). Den påfylgjande borgarkrigen forlenga lidinga til folka i Russland med mange år og i 1921 braut det ut ei alvorleg hungersnaud i mange deler av landet. Det russiske nederlaget i krigen fekk lagnadstunga fylgjer; det bana vegen for 70 år med kommunistisk diktatur, og det til tider svært brutalt.

Hašek i Russland

Jaroslav Hašek i Russland

Irkutsk. Hašek arbeidde her i 1920.

Jaroslav Hašek tenestegjorde som ordonnans i Infanterieregiment Nr. 91 ved fronten mot Russland frå 11. juli 1915, og regimentet deltok i det blodige slaget mot den russiske 8. arme ved Sokal i slutten av månaden. Regimentet kryssa grensa 27. august 1915 og det var på russisk territorium, ved Chorupan nord for Dubno, han let seg ta til fange 24. september 1915.

Etter 9 månader som krigsfange var Hašek frå juli 1916[1] til mars 1918 frivillig i Legionane og var dermed formelt sett russisk soldat. I denne perioden fungerte han både som skribent og med rekruttering blandt tsjekkiske krigsfangar. Basen hans var Kiev men han hadde òg lengre opphald ved fronten langs elva Stochod i 1916. Disiplinærproblem førde til at han vart forvist frå Kiev i mai 1917 og sendt til området ved Sarny som vanleg soldat. Derfrå vart han saman med det som no vart kalla den tsjekkoslovakiske brigaden flytta inn på okkupert austerriksk område der dei tok del i slaget ved Zborów (ru/cz. Zborov, ukr. Zboriv) 2. juli 1917. Han var med på tilbaketrekkinga frå Tarnopol (ukr. Ternopil) seinare i månaden og vart for innsatsen sin her dekorert med den russiske Sankt Georgs-krossen, 4. klasse.

Etter å ha brote med legionane våren 1918 var han journalist, agitator og rekrutteringsagent for tsjekkiske kommunistar, seinare direkte for bolsjevikane - oppgåver han hadde heilt til han vart send tilbake til heimlandet som kommunistisk agitator i slutten av 1920. Russisk hadde han lært som ung og han skal ha snakka språket godt. Ved avreisa frå Irkutsk i oktober 1920 hadde han tilpassa seg såpass at sjølv den store romanen hans inneheldt "russismar".

I løpet av dei vel fem åra han oppheldt seg i Russland reiste Hašek over store område, mest i det noverande Ukraina, i områda ved Volga og i Sibir. 15. mai 1920 gifta han seg med ei russisk kvinne, Alexandra Lvova, som han òg tok med seg tilbake til Praha. I forteljinga I vyklepal prach z obuvi své... fortel Hašek at han forlet Russland 4. desember 1920 i Narva.

Stader i Russland der Jaroslav Hašek oppheld seg i lengre periodar var Totskoje (fangeleir), Kiev, Moskva, Samara, Bugulma, Ufa og Irkutsk. Han var sjølvsagt innom mange fleire, då hovudsakleg langs den Trans-sibirske jernbana.

Sitat

[I.1] „Vy myslíte, že to císař pán takhle nechá bejt? To ho málo znáte. Vojna s Turky musí být. Zabili jste mně strejčka, tak tady máte přes držku. Válka jest jistá. Srbsko a Rusko nám pomůže v té válce. Bude se to řezat!“

[I.14.1] Polní karát prodal Švejka nadporučíkovi Lukášovi, čili lépe řečeno, prohrál ho v kartách. Tak dřív prodávali na Rusi nevolníky.

[I.14.5] Francie, Anglie i Rusko jsou příliš slabé proti rakousko-turecko-německé žule.

[I.14.5] Pro chmel je nyní ztracena Francie, Anglie, Rusko i Balkán.

[II.2] Strážmistr podíval se na Švejka a začal: "Pravda, že v Rusku se pije mnoho čaje? Mají tam také rum?"

[II.2] A otázal se důvěrně nakláněje se k Švejkovi: "Jsou v Rusku hezké holky?"

[II.2] "A já se zas pamatuji," prohlásil, "že oni říkali, že jsme proti Rusku kratinové, a že řvali před tou naší bábou ,Ať žije Rusko!`"

[II.4] Jen pořád rovně za nosem do Ruska a z radosti vypalte do vzduchu všechny patrony

Skrivst òg:RuskoczRusslanddeRussiaenРоссияru

Litteratur

• Rusko, Ottův slovník naučný,1904
• Russia, Encyclopædia Britannica,1911
• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914
• Russian Civil War, International Encyclopedia of the First World WarAlexandre Sumpf
• Гашек в Иркутске, Sergey Soloukh,28.6.2017
• Velitelem města Bugulmy, Jaroslav Hašek,1966
• Upomínky na můj vojenský život, Karel Prášil,2020 [a]

	Tyrkia
Wikipedia czdeennnnotr KartSøk

Prager Tagblatt,30.10.1914

Der Krieg - Zweiter Band, 1915

Čech,31.10.1918

Tyrkia er nemnd 4 gonger i Den gode soldat Švejk.

Tyrkia er tema i samtale på U kalicha om den politiske situasjonen etter attentatet i Sarajevo. Švejk skuldar Tyrkia for mordet på erkehertug Franz Ferdinand.

Landet vert òg nemnd i [I.14] i den lange utgreiinga til Oberleutnant Lukáš ovafor humlehandlar Wendler om krigsstoda. Denne samtalen dreg dessutan inn ei rekkje framståande osmanske politikarar og offiserar. Mellom desse var sultanen, Enver Paşa, Cevat Paşa, Hali Bey og Ali Bey. Dessutan vert Konstantinopel, Dardanellene og Tyrkiske parlament nemnde.

Bakgrunn

Tyrkia (det osmanske riket) var ein stat som eksisterte fram til 1922 og var etterfylgd av det moderne Tyrkia. Landområdet var enno i 1914 langt større enn det noverande tyrkiske republikken og omfatta store delar av Midt-Austen. Tyrkia var eit fleir-etnisk rike, beståanda av tyrkarar, arabarar, armenarar, albanarar, grekarar, jødar osv. Hovudstaden var Konstantinopel.

Fyrste verdskrigen

Det osmanske riket tok frå 29. oktober 1914 del i krigen på Sentralmaktene si side. Det starta med eit åtak på russiske hamner i Svartehavet og få dagar seinare lyste Russland krig, og like etter var Tyrkia òg i krig med England og Frankrike.

Tyrkia kjempa på fleire frontar: mot Russland i Kaukasus, mot britane i Egypt og Mesopotamia, mot russarar og britar i Persia. I 1915 vart det opna endå ein front (om enn kortvarig) då dei allierte prøvde å trengja gjennom Dardanellene. I tilleggg måtte riket slåst mot opprøar på den Arabiske halvøya og andre stader.

Fleire framståande tyske militære gjorde teneste i dei tyrkiske væpna styrkane, både som kommanderande og rådgjevarar. Mellom desse var Marschall Liman von Sanders, Goltz Paşa og Usedom Paşa. Folkemordet på armenararne i 1915 kasta ein varig skugge over dei siste åra til det osmanske riket.

Tyrkia hadde berre avgrensa militær framgang under krigen, men eit viktig unntak var forsvaret av Dardanellene og Gallipoli-halvøya i 1915. Ved slutten av 1917 stod allierte styrkar langt inne på osmansk territorium: i Palestina og dessutan i Mesopotamia.

Etter at Bulgaria trekte seg ut av krigen i september 1918 vart stoda uhaldbar og 30. oktober 1918 vart våpenkvila underteikna. Tapet i verdskrigen betydde i slutten for riket og tap av alle dei arabiske landområda. Dei tyrkiske kjerneområda vart forvandla til republikk og kom til å danna grunnlaget for det moderne Tyrkia.

Sitat

[I.1] „Může být,“ pokračoval v líčení budoucnosti Rakouska, „že nás v případě války s Tureckem Němci napadnou, poněvadž Němci a Turci drží dohromady. Jsou to takový potvory, že jim není v světě rovno. Můžeme se však spojit s Francií, která má od 71. roku spadeno na Německo. A už to půjde. Válka bude, víc vám neřeknu.“

[I.14.5] „A co Turecko?“ otázal se obchodník s chmelem, uvažuje přitom, jak začít, aby se dostal k jádru věci, pro kterou přijel.

Skrivst òg:TureckoczTürkeideTurkeyenTyrkiyetr

Litteratur

• Türkisches bei Schwejk, Hans-Peter Laqueur
• Veltzés Internationaler Armee-Almanach, Alois Veltzé - A. Neumann,1914

	Frankrike
Wikipedia czdeenfrnnno KartSøk Švejkův slovník

Frankrike er nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.

Frankrike er nemnd i samtalen mellom Švejk og detektiv Bretschneider på U kalicha om den politiske situasjonen etter attentatet i Sarajevo. Her gjeld det konkret den fransk-tyske krigen i 1870-71. Fleire franskmenn er nemnde i løpet av romanen: Napoléon, Victor Hugo, Papin og Rabelais er mellom dei.

I samtalen mellom humlehandlar Wendler og Oberleutnant Lukáš i [I.14] dukkar ein del franske stadsnamn opp, alle langs med fronten i det nordlege Frankrike. Offiseren nemner òg sjølve landet og Wendler punkta langs fronten: Combres, Woëvre, Marchéville og Vosges. Elvane Meuse og Mosel som delvis renn gjennom landet er nemnde i same sekvensen.

Bakgrunn

Frankrike var i 1914 ein demokratisk republikk med nesten 40 millionar innbyggjarar og rådde òg over eit stort kolonirike, mest i Afrika.

Frankrike var ein av dei hovudstridande i fyrste verdskrigen. Tyskland lyste krig mot dei 3. august 1914 og 11. august lyste Frankrike krig mot Austerrike-Ungarn. Alt frå 1894 hadde Frankrike inngått ein militærallianse med Russland, og frå 1907 kom og England med, om enn mindre forpliktande. Desse tre maktene danna den såkalla Trippelententen. Tyskland si veksande makt var grunnen til at dei tidlegare rivaliserande stormaktene no fann saman.

Under krigen skar nesten heile Vestfronten gjennom den nordlege delene av Frankrike, og områda der kampane fann stad vart lagde i ruinar. Franske tap kom opp i 1,7 millionar daude, og av desse var 1,4 millionar soldatar. Tapa utgjorde meir enn 4 prosent av folketalet. Frankrike var nær samanbrot både i 1914 og 1918 då den tyske hæren nådde elva Marne, nord-aust for Paris.

I 1918 spela Frankrike ei viktig rolle under opprettinga av det nye Tsjekkoslovakia. Landet var det fyrste som tilslutta seg den tsjekkoslovakiske frigjeringsrørsla sine ynskje om nasjonalt sjølvstende, og Paris var alt frå 1916 hovudsetet for det Tsjekkoslovakiske nasjonalrådet. Frå 7. februar 1918 stod det Tsjekkoslovakiske armekorpset formelt under fransk kommando og skulle etter planen overførast til Vestfronten (sjå České legie). Jaroslav Hašek var imot denne avgjerda og den var hovudårsaka til at han forlet armekorpset to månader seinare.

Ved Versailles-freden fekk Frankrike tilbake Alsace og Lorraine som dei hadde avstått til Tyskland i 1871.

Sitat

[I.1] „Může být,“ pokračoval v líčení budoucnosti Rakouska, „že nás v případě války s Tureckem Němci napadnou, poněvadž Němci a Turci drží dohromady. Jsou to takový potvory, že jim není v světě rovno. Můžeme se však spojit s Francií, která má od 71. roku spadeno na Německo. A už to půjde. Válka bude, víc vám neřeknu.“

[I.14.5] Francie, Anglie i Rusko jsou příliš slabé proti rakousko-turecko-německé žule.

[I.14.5] Stejně Francouzům hrozí v nejkratší době ztráta celé východní Francie a vtržení německého vojska do Paříže.

[I.14.5] Pro chmel je nyní ztracena Francie, Anglie, Rusko i Balkán.

Skrivst òg:FrancieczFrankreichdeFranceenLa Francefr

Litteratur

• "Le Brave Soldat Chvéïk" de Jaroslav Hasek, Les Nouvelles littéraires,16.4.1932

	Tyskland
Wikipedia czdeenno KartSøk

Hašek omtalar ankomsten sin i Swinemünde

Večerní České slovo,1.2.1921

Tyskland er nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.

Tyskland er fyrst nemnd i samtalen på U kalicha om den politiske situasjonen etter attentatet i Sarajevo. Landet dukkar deretter opp i fleire høve utover i romanen, spesielt i samband med marsjbataljonen si reise til austfronten i 1915. Švejk møter jamvel tyske soldatar mot slutten av romanen. Forfattaren merkar seg kor godt dei har det med proviant og utstyr samanlikna med sine allierte frå Austerrike-Ungarn.

Mange tyske personar vert nemnde i romanen, mellom dei keisar Wilhelm II. og Hindenburg. Fleire av dei tyske storbyane dukkar òg opp: til dømes Berlin og Hamburg. Det kjem fram at Švejk har vitja Bremen, det einaste høvet han synest å ha vore utafor grensene til Dobbeltmonarkiet. I samband med forfalskinga av stamtavla til hunden Fox nemner Švejk namnet på fleire tyske byar med institusjonar tilknytta hundeoppdrett (sjå Nürnberg). Eit par stader i Elsass (Alsace) vert ramsa opp av humlehandlar Wendler i samtalen med Oberleutnant Lukáš - mellom dei Mühlhausen (no Mulhouse). I den vidkjende draumen sin nemner Kadett Biegler nokre småbyar i samband med utgreiinga si om slaget ved Leipzig i 1813) (sjå Wachau). Det siste me høyrer om tyskarar er då Švejk kjem til Żółtańce der er vitne til at tyskarane får utdelt fatøl, ein luksus han og hans medsoldatar berre kan drøyma om. Me får òg vita at menn frå regimentet hans har vore i slagsmål med bayerane på torget i byen.

Bakgrunn

Tyskland var i 1914 eit konstitusjonelt monarki med keisaren som statsoverhovud og offiselt kalla Das Deutsche Kaiserreich. Landet kom som alliert av Austerrike-Ungarn med i krigen frå 1. august 1914 då dei lyste Russland krig. Dei hadde vore allierte med Dobbeltmonarkiet sidan 1879, og Tyskland sin uttalte støtte var ei av årsakene til at Dobbeltmonarkiet våga å "gje Serbia ein lærepenge" i 1914. To dagar seinare var tofrontskrigen eit faktum i og med den franske krigslysinga. Der tyske åtaket på Belgia 4. august 1914 var med på å skaffa dei ein endå mektigare fiende: England og det britiske imperiet.

Tyskland hadde i 1914 verdas sterkaste hær men til trass for si militære slagkraft kunne dei ikkje halda ut i lengda i ein konflikt der motstandaren sine ressursar var overlegne både i industri, folketal og ikkje minst råvarer. Den britiske overmakta til sjøs var òg utslagsgivande - den effektive blokaden førde til varemangel og etter kvart direkte naud. Nederlaget i 1918 gjorde slutt på keisardømet som vart etterfølgd av Weimar-republikken. Landet måtte ved Versailles-freden i 1919 avstå store landområde; mest til Polen og Frankrike men óg mindre område til Danmark, Belgia og Tsjekkoslovakia. Tyskland hadde over 2 millionar falne og i tillegg omkom nokre hundre tusen sivile grunna svolt og sjukdom. Dei økonomiske, sosiale og politiske konsekvensane av nederlaget var fatale og rydda langt på veg grunnen for den endå verre katastrofa nazismen og 2.verdskrigen medførde.

Tyskland måtte frå 1915 gong på gong gripa inn for å hjelpa Austerrike-Ungarn. På frontavsnittet i Galicia og Volyn der Jaroslav Hašek sitt Infanterieregiment Nr. 91 deltok i 1915, vart Dobbeltmonarkiet støtta av tyske troppar og tre einigar av desse vert omtala i romanen (sjå Posen, Hannover og Brandenburg). Tyskland vert ofte ufordelaktig omtala i forteljingane som Jaroslav Hašek skreiv i teneste for tsjekkiske eksilorganisasjonar i Russland i 1916 og 1917. Dobrý voják Švejk v zajetí er eit døme på dette. Hausten 1916 heldt forfattaren seg mykje ved fronten ved elva Stochod (no Stochid), der dei sto ovafor tyske stridskrefter.

Nederlaget i 1918 medførde slutten for det keisarlege Tyskland som vart etterfylgd av Weimar-republikken. Versailles-freden i 1919 tvinga Tyskland til å avstå store landområde; mest til Polen og Frankrike men òg striper til Danmark, Belgia og Tsjekkoslovakia. Tyskland hadde meir enn 2 million falne og i tillegg døydde nokre hundre tusen sivile av matmangel. Dei økonomiske, sosiale og politiske konsekvensane av nederlaget var fatale og opna i stor grad vegen for den nazismen og den medførande andre verdskrigen.

Jaroslav Hašek og Tyskland

I teneste for bolsjevikane i 1919 og 1920 arbeidde Jaroslav Hašek tett med tyske internasjonalistar (kommunistar), rekrutterte frå fangeleirane. Alt tyder på at han følgde lagnaden til den revolusjonære rørsla i Tyskland nøye og han skreiv på denne tida jamvel eit dikt på tysk. Det heitte Spartaks Helden og var ei hyllest til dei myrda kommunistane Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht. Diktet er rettnok farleg nær å vera eit plagiat av Erich Mühsam sitt Generalstreik - Marsch.

Jaroslav Hašek vitja keisarriket Tyskland sommaren 1904, og då truleg berre Bayern der han nok har opphalde seg fleire veker. Han skreiv ei handfull forteljingar frå denne turen. Han kunne godt tysk sjølv om sitat frå romamen tyder på visse manglar (han vert av og til retta i den tyske omsetjinga). I ei anna soge skriv han at han vitja Dresden, noko som han høgst truleg gjorde.

Den 8. desember 1920 sette Hašek atter foten på tysk jord. Han og kona Alexandra kom med båt frå Tallinn til Swinemünde (no Swinoujście). Dei var på veg frå Russland og reiste vidare med tog frå Stettin (no Szczecin) om kvelden 9. desember. Opphaldet på tysk jord har nok vard mindre enn to døgn, med sannsynleg togbyte i Berlin før dei kom til Pardubice om kvelden "andre dagen" (truleg 10.desember). Hašek omtala ankomsten sin til Tyskland i denne soga[a].

Sitat

[I.1] „Může být,“ pokračoval v líčení budoucnosti Rakouska, „že nás v případě války s Tureckem Němci napadnou, poněvadž Němci a Turci drží dohromady. Jsou to takový potvory, že jim není v světě rovno. Můžeme se však spojit s Francií, která má od 71. roku spadeno na Německo. A už to půjde. Válka bude, víc vám neřeknu.“

[I.14.3] A vopravdu, lidi hned byli rádi, že to tak dobře dopadlo, že mají doma čistokrevný zvíře, a že jsem jim moh nabídnout třebas vršovickýho špice za jezevčíka, a voni se jen divili, proč takovej vzácnej pes, kerej je až z Německa, je chlupatej a nemá křivý nohy.

[I.15] Nebyl o nic horší než německý básník Vierordt, který uveřejnil za války verše, aby Německo nenávidělo a zabíjelo s železnou duší milióny francouzských ďáblů..

[I.15] Potom si vypravovali o tom, že se obilí od nás vozí do Německa, němečtí vojáci že dostávají cigarety a čokoládu.

Skrivst òg:NěmeckoczDeutschlanddeGermanyen

Litteratur

• Přátelský zápas mezi Tillingen a Höchstädt, Rudé pravoJaroslav Hašek,10.7.1921
• I vyklepal prach z obuvi své... VI., Večerní České slovoJaroslav Hašek,1.2.1921 [a]