Den gode soldat Švejk

	Neger Kristian
*Christiansted 2.10.1890 - †Praha 4.10.1924
Søk Švejkův slovník

Večerní České slovo,8.10.1924

Kopřivy,10.6.1909

"Sylvestr pana Pažana", Jaroslav Hašek

Denní hlasatel,28.12.1915

Prager Tagblatt,27.3.1924

Kristian var tema for ein av Švejk sine bektraktningar på turen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží i det regimentet vart flytta til Bruck an der Leitha - Királyhida. Han var kelnar i Praha, son av ein abyssinsk konge som hadde vorten stilt ut på sirkus på Štvanice og seinare hadde fornikert med ei dame som skreiv dikt for tidskriftet Lada. Švejk omtala han som Kristian, eit omgrep som vart brukt til og med i aviser.

Bakgrunn

Kristian (Kristian Ebenezer) var ein sjeldsynt svart kelnar som arbeidde ved Café Louvre, Hotel Baška, Café Royal, på stasjonsrestauranten i Brno - dessutan ei rekkje stader i provinsen.

Egon Erwin Kisch skreiv i Prager Tagblatt om eit tilfeldig møte med Kristian på eit hotell i Trenčianske Teplice i 1921 der sistnemnde arbeidde som kelnar[a]. Eduard Bass, ein anna kjenning av Hašek, skreiv òg om Kristian som han kjende frå Praha og Brno. Bass skreiv òg nekrologen hans i Lidové noviny[b].

Augustin Knesl nemner Kristian i fylgjetongen "Švejk a ti druzí" (Švejk and the others)[e] men hevdar noko naivt at Hašek sin omtale av han var presis. Knesl fekk mellom anna ikkje med seg at Kristian var frå Karibia og såleis ikkje ha kunne vore son av ein abyssinsk konge.

Hašek sjølv hadde alt skrive om Kristian lenge før han nemnde han i Den gode soldat Švejk. Akkurat når han skreiv forteljinga Silvestr pana Pažana er uvisst men den kom i alle fall på trykk i USA i desember 1915[d] så truleg var den forfatta i 1914 eller tidleg i 1915.

Dansk statsborgar

Ebenezer var fødd i den danske kolonien St.Croix i det Karibiske hav. Morsmålet hans var dansk men alt som tenåring snakka han flytande engelsk.

Kristian er faktisk den einaste personen med nordisk statsborgarskap som er nemnd med namn i Den gode soldat Švejk. Her tek me ikkje med den mystiske psykologen doktor Kallerson som kan vera ei forvansking av t.d. Karl Larsson.

Til Praha

Som 14-åring kom han til Praha saman med ingeniørar frå Daňkovka og gjekk i kelnaropplæring på den nyetablerte Café Louvre der han arbeidde fleire år. Han var ein kjend skikkelse i Praha, og lærde seg tsjekkisk uvanleg fort.

Alt i 1905 dukka namnet hans opp i avisen and opp gjennom åra gjentok dette seg. I 1916 skulle han gifta seg med Božena Hanušová frå Mladá Boleslav men brura forsvann, noko som vart slege opp i avisene. Han vart òg ein glødande tsjekkisk nasjonalist og vekte såleis avsky blandt tyskarar. Eduard Bass brukte jamvel omgrept sjåvinist om han[b]. Alt i 1909 assosierte det sosialdemokratiske satiremagasinet Kopřivy han med Klofáč og hans Česká strana národně sociální. Her kjem det òg fram at han framleis arbeidde på Louvre[c].

Dårleg helse og tidleg død

Heile livet var han plaga med dårleg helse. Han hadde problem med å gå og fekk dessutan tuberkulose, ein sjukdom som i 1924 tok livet av han. Berre kort tid før hadde han gifta seg med den same kvinna som hadde gått under jorda i 1916. Då han døydde budde han i Vinohrady, Puchmajerova 56. Me veit ikkje om han hadde etterkomarar eller om han nokon gong gjorde militærteneste.

Egon Erwin Kisch (1921)

Sitat

[II.3] „S tím vzájemným pářením,“ poznamenal Švejk, „je to vůbec zajímavá věc. V Praze je číšník černoch Kristián, jehož otec byl habešským králem a dal se ukazovat v Praze na Štvanici v jednom cirku.

[II.3] „Případ vašeho černocha Kristiána,“ řekl jednoroční dobrovolník, „třeba promyslit i ze stanoviska válečného. Dejme tomu, že toho černocha odvedli. Je Pražák, tak patří k 28. regimentu. Přece jste slyšel, že dvacátý osmý přešel k Rusům. Jak by se asi Rusové divili, kdyby zajali i černocha Kristiána. Ruské noviny by jistě psaly, že Rakousko žene do války svá koloniální vojska, kterých nemá, že Rakousko sáhlo už k černošským reservám.“

Kjelder: Egon Erwin Kisch, Hans-Peter Laqueur, Jaroslav Šerák, Augustin Knesl, Eduard Bass, Café Louvre

Skrivst òg:KristiánHašekChristianKisch

Litteratur

• Dánský Kristian, jediný černý seveřan v Haškově a Kischově díle., Jaroslav Šerák
• Sylvestr pana Pažana, Denní hlasatelJaroslav Hašek,28.12.1915 [d]
• Případ čísla 128 a jiné historky, Eduard Bass,1921

---

• Černoch učí se v Praze číšníkem, Národní listy,21.9.1905
• Nehoda černocha Kristiána z kavárny »Louvre«, Národní listy,21.2.1907
• Rosteme, Kopřivy,10.6.1909 [c]
• Černochová nevěsta - zmizela, Národní listy,26.7.1916
• Brief aus Trencsin‑Teplitz, Prager Tagblatt,25.6.1921 [a]
• První pohřeb černocha žehem v Praze, Národní listy,6.10.1924
• Černoch Kristian zemřel, Lidové noviny,6.10.1924 [b]
• Černochův pohřeb v Praze, České slovo,7.10.1924
• Černoch Kristián, Prager Tagblatt,8.10.1924
• Švejk a ti druzí. 17., Večerní PrahaAugustin Knesl,1983 [e]

	Brytar Zipps, Chambers
*18xx USA/Canada? - †19xx ?
Søk

Národní listy,28.4.1912

Zipps à l'entraînement.

La Vie au grand air,10.11.1906

Průvodčí cizinců a jiné satiry z cest i domova, Jaroslav Hašek,1913

Salt Lake Tribune,25.11.1906

Zipps er nemnd indirekte som "ein eller anna neger" i Švejk sine betraktningar på turen frå Mariánská kasárna til Budějovické nádraží, i samband med regimentet si overflytting til Királyhida.

I samtale med Einjährigfreiwilliger Marek ser Švejk for seg tilfellet der ein mann giftar seg og kona brått føder ein svart unge. Sett att ho for ni månader sidan var på brytekamp på Varieté der ein av brytarane var svart kunne ektemannen fort gjera seg tankar.

Bakgrunn

Det er ingen tvil om at den svarte mannen som Švejk ser for seg bryta på Varieté viser til Chambers Zipps, ein nord-amerikansk brytar som etter alt å døma budde periodar av livet sitt i Europa. I April 1912 deltok han i fleire kampar på Varieté og jamvel annonsane for sjølve teatret omtalar han som "neger-brytaren Zipps"[a].

Det kan sjølvsagt innvendast at andre svarte brytatar kan ha opptrådd på Varieté i løpet av Hašek si levetid, men forfattaren sjølv feia faktisk all tvil om inspirasjonskjelda til side. Berre få dagar etter at bryteturneringa var avslutta gav han ut ei forteljing der Zipps er hovudpersonen. Her nemner Jaroslav Hašek brytekampane på Varieté og mange andre detaljar[b]. Forteljaren i soga var innom U Brejšky då han var så uheldig å trakka på den såra tåa til den gigantiske negeren... Temaet Zipps og Varieté dukkar òg opp i ei anna soga som Hašek kreiv på denne tida[f] men no nemnde han det berre i forbifarten.

Hestar og bryting

Zipps arbeidde opprinneleg som hestepassar for den rike amerikanske hesteeigaren, oppdrettaren og trenaren Eugene Leigh (1860-1937) som i 1901 flytta til Europa (Wikipedia). I 1906 dukka Zipps sitt namn opp i franske aviser i samband med gresk-romersk bryting. Eit av oppslaga omtala han alt då som den "den vidkjende negeren Zipps"[c].

I slutten av oktober 1906 deltok han i eit verdsmeisterskap (det var to konkurrerande turnering på denne tida) på Folies Bergère in Paris og denne turneringa vart godt dekka, òg i den utanlandske pressa. Tsjekkiska aviser skreiv at han hadde vunne ove tsjekkaren Šmejkal og at Zipps vog 110 kilo[d].

I heimlandet vart bragdene hans òg lagde merka til og det var informert om at han var framgangsrik alt som amatørbrytar og at han var så sterk at han kunne bera ein hest på akselene[e].

Han heldt fram med å konkurrera i Europa og i åra fram til 1915[g] deltok han i meisterskap i Frankrike, England, Italia, Belgia, Tyskland, Austerrike, Ungarn, Danmark, Sverige, Finnland og Russland [1]. Frå turneringa i Moskva i 1912 fins det jamvel eit videoklipp[i]. I 1915 turnerte han i Russland men under resten av krigen er det uvisst kvar han heldt til og kva han gjorde.

Etter krigen dukka namnet John Zipps opp i avisene. Han var òg ein svart amerikansk brytar men det er uvisst om det var snakk om same person. Siste kjende avisnotisen om nokon brytar Zipps er frå 1927[h].

Zipps vart omtala i sympatiske ordelag både i den tsjekkiske og austerrikske pressa. Han skal ha vore ein moromann som òg underheldt publikum når han var i ringen. Me veit ingen ting om kvar og når han var fødd/døydde. Einaste haldepunktet er opplysningar i fransk sportspresse om at han var ung då han kom til Frankrike. Det er difor nærliggande å tru at han var fødd på 1880-talet.

Sitat

[II.3] Ale najednou v nějakém kolenu že se vobjeví černoch. Představte si ten malér. Vy se voženíte s nějakou slečnou. Potvora je úplně bílá, a najednou vám porodí černocha. A jestli před devíti měsíci se šla podívat bez vás do Varieté na atletické zápasy, kde vystupoval nějakej černoch, tu myslím, že by vám to přeci jen trochu vrtalo hlavou.“

Kjelder: John Hubert Williams

Litteratur

• Борется Иван Поддубный, 1912 год, Андрей Кочуров,19.8.2014 [i]
• Chambers Zipps, Professional Wrestling Historical SocietyJohn Hubert Williams,4.10.2019
• TURNIER-DATENBANK / TOURNAMENT DATABASE: 1910-1919, Pro-Wrestling Title Histories,27.4.2022 [g]
• Théâtre Variété, Prager Tagblatt,18.4.1912 [a]
• Jak jsem přemohl černošského obra Zippse ze Severní Ameriky, Dobrá kopaJaroslav Hašek,3.5.1912 [b]
• L'engagement du fameux nègre Zipps, Le Journal,16.10.1906 [c]
• Athletika, Venkov,25.11.1906 [d]
• Shoulders the horses, Salt Lake Tribune,25.11.1906 [e]
• Průvodčí cizinců a jiné satiry z cest i domova, Jaroslav Hašek,1913 [f]
• Les champions à double personnalité, La Vie au grand air,10.11.1906
• Les champions à double personnalité, La Vie au grand air,10.11.1906
• Pařížské zápasy, Sport a hry,21.11.1906
• Le Championnat du Monde de Lutte, L'Auto,27.12.1909
• Verden rundt, Dagbladet,12.2.1909
• Řecko-římské zápasy v cirku Kludský, Čas,17.6.1910
• Česko římské zápasy v pražském divadle Varieté, Hlas lidu,24.4.1912
• Česko římské zápasy, Večerní České slovo,16.4.1927 [h]

	Feldoberkurat Lacina
Søk Švejkův slovník

Nekrolog

Stráž na Bečvě, 20.7.1928

Lacina er nemnd 10 gonger i Den gode soldat Švejk.

Lacina var ein tjukk og matglad militærgeistleg frå Kavalleriedivision Nr. 7 som òg gjerne tok seg ein dram. Han kom til Budějovice dagen før Ersatzbataillon IR. 91 si avreise til Bruck og var med Švejk og Einjährigfreiwilliger Marek i arrestvogna på turen. Ved avreisa er han nokså påverka, og han somna nokså fort og snorka og fjerta seg vidare på ferda. Forfattaren noterer av Lacina var kledd in ein "svart hard hatt", noko som tyder på at han ikkje var på tenestereise. Slik er det òg teiknaren av Den gode soldat Švejk, Josef Lada, såg han for seg.

Bakgrunn

Overfeltpresten var ein figur som utvetydig var inspirert av Ludvík Lacina, ein romersk-katolsk feltprest som tenestegjorde i k.u.k. Heer frå 1906 til 1918. Nekrologane frå 1928 vitnar om at han var "identifisert" som modell for den litterære feltpresten enno medan han levde[a].

Sitat

[II.3] Tak vešli na nádraží a šli k určenému vojenskému vlaku, když málem by byla ostrostřelecká kapela, jejíž kapelník byl vážně popleten nečekanou manifestací, spustila „Zachovej nám, Hospodine“. Naštěstí v pravé chvíli objevil se v černém tvrdém klobouku vrchní polní kurát páter Lacina od 7. jízdecké divise a počal dělat pořádek.

[II.3] „A to taky pojedu,“ prohlásil páter Lacina, a otáčeje se po eskortě, dodal: „Kdo říká, že nemůžu ject? Vorwärts! Marsch!„

Když se vrchní polní kurát ocitl v arestantském vagoně, položil se na lavici a dobrosrdečný Švejk svlékl si plášť a položil ho páterovi Lacinovi pod hlavu, k čemuž k uděšenému desátníkovi poznamenal tiše jednoroční dobrovolník: „Obrfeldkuráty ošetřovati.“

Páter Lacina, pohodlně natažen na lavici, počal vykládat: „Ragout s hříbkami, pánové, je tím lepší, čím je víc hříbků, ale hříbky se musí napřed smažit na cibulce a pak teprve se přidá bobkový list a cibule...“

„Cibuli už jste ráčil dát předem,“ ozval se jednoroční dobrovolník, provázen zoufalým pohledem desátníka, který viděl v páterovi Lacinovi opilého sice, ale přece jen svého představeného.

Situace desátníka byla opravdu zoufalá.

„Ano,“ podotkl Švejk, „pan obrfeldkurát má ouplnou pravdu. Čím víc cibule, tím lepší. V Pakoměřicích bejval sládek a ten dával i do piva cibuli, poněvadž prej cibule táhne žízeň. Cibule je vůbec náramně prospěšná věc. Pečená cibule se dává i na nežidy...“

Páter Lacina zatím na lavici mluvil polohlasně, jako ve snění: „Všechno záleží na koření, jaké koření se do toho dá a v jakém množství. Nic se nesmí přepepřit, přepaprikovat...“

[II.3] Švejk přistoupil k páteru Lacinovi, obrátil ho ke stěně a znalecky řekl: "Ten bude chrnět až do Brucku," a vrátil se na své místo, provázen zoufalým pohledem nešťastného desátníka, který poznamenal: "Abych to šel snad oznámit".

[II.3] A vy,“ obrátil se na Švejka, „vy půjdete do kuchyně naší mináže, vezmete příbor a přinesete mně oběd. Řekněte, že to je pro pana obrfeldkuráta Lacinu. Hleďte, abyste dostal dvojnásobnou porci. Jestli budou knedlíky, tak neberte od špičky, na tom se jenom prodělá. Potom přinesete mně z kuchyně láhev vína a vezmete s sebou esšálek, aby vám do něho nalili rumu.“

Páter Lacina hrabal se v kapsách.

Litteratur

• Haškův polní kurát Lacina zemřel, Stráž na Bečvě,20.7.1928 [a]

	Přednosta stanice v Budějovicích
Søk

Chytilův úplný adresář Království Českého1915

Přednosta stanice v Budějovicích (stasjons-sjefen i Budějovice) vert nemnd i samband med Feldoberkurat Lacina ved av reisa frå Budějovice til Királyhida. Offiserane i regimentet gøymde seg på kontoret til stasjonsmeisteren når dei fekk teft av den fulle feltpresten.

Bakgrunn

Stasjonssjefar på Budějovické nádraží var i fylgje adresseboka for 1915 Johann Hellmich og Josef Schwarz. Øvste sjef for jernbana i byen var Karl von Fodermayer[a].

Sitat

[II.3] Ráno dostal nápad, že musí dělat pořádek při odjezdu prvních ešalonů regimentu, a proto se potloukal po celé délce špalíru, účinkoval na nádraží tak, že důstojníci řídící dopravu pluku uzavřeli se před ním v kanceláři přednosty stanice.

Litteratur

• Chytilův úplný adresář Království Českého, Alois Chytil,1915 [a]

	Muhammed
*572 Mekka - †8.6.632 Medina
Wikipedia czdeennnno Søk

Muhammed gjekk til berget og møtte engelen Gabriel.

Muhammed vert dregen inn i soga når Einjährigfreiwilliger Marek latterleggjer eskorte-korporalen på toget til Bruck. Det kjende ordtaket han brukar er 'Om ikkje berget kjem til Muhammed, så må Muhammed gå til berget'.

Bakgrunn

Muhammed var ein arabisk politisk og religiøs leiar. Muhammed vert i religionshistoria sett på som grunnleggjaren av islam og vert av muslimar sett på som sendebod og profet for Allāh. Fjellet i ordtaket viser til Jabal an-Nûr an-Nûr ved Mekka, der i hola Hira Muhammed møtte engelen Gabriel (i fylgje legenda).

Sitat

[II.3] „Milý pane kaprále,“ ozval se jednoroční dobrovolník, „papíry nejdou samy k veliteli eskorty. Když hora nejde k Mahomedovi, musí jít velitel eskorty sám pro papíry. Vy jste se nyní ocitl před novou situací.

Skrivst òg:MahomedHašekMohamedczMohammeddeMuḥammaden

	Hájek, Ladislav
*9.3.1884 Domažlice - †26.3.1943 Praha
Søk Švejkův slovník

Česká lyra,1918

Hájek er nemnd 6 gonger i Den gode soldat Švejk.

Hájek kjem innom soga når Einjährigfreiwilliger Marek fortel om opplevinga sine som redaktør for Svět zvířat. Han var Marek sin forgjengar i stillinge.

Hájek vert nemnd att av Švejk i [III.3], no med fullt namn, sjølv tilnamnet "Domažlický" (frå Domažlice) var med. Her er det snakk om Hájek si tid som redaktør for i Nezávislost i Poděbrady.

Bakgrunn

Hájek var ein journalist og forfattar som omgjekk Jaroslav Hašek gjennom store deler av det vaksne livet. Dei to kjende kvarandre sidan studietida på handelsakademi (1899-1902) og ga ut diktsamlinga Májové výkřiky saman i 1903[f]. Han var ein dei som kjende Has-J best og gav ut ein kort biografi om Jaroslav Hašek i 1925, ein av dei viktigaste informasjonskjelde me har om Hašek si tid som medredaktør for Svět zvířat[a].

Som denne til dels sjølvbiografiske delen av Den gode soldat Švejk avslører var Hájek forgjengaren til Hašek som redaktør for Svět zvířat og vart òg etterfylgjaren hans. Hájek gifte seg 5. oktober 1912 med Fuchsová, dottera til avdøydde Fuchs, tidlegare eigar og utgivar av tidsskriftet. Her er det òg klåre paralellar til Einjährigfreiwilliger Marek si utgreiing på toget. Etter giftemålet flytta paret til Ferdinandova třída nr. 339[c]. Hájek arva i praksis tidskriftet etter FuchsRed.

I 1913 var Hájek eigar, utgjevar og sjefsredaktør for Lázně Poděbrady, eit uavhengig tillegg til Nezávislost. Til veketillegget bidrog Jaroslav Hašek med nokre forteljingar. I mai dette året trykte magasinet eit velkjendt bilete frå Poděbrady av Hašek og Hájek saman med ei gruppe vener frå Strana mírného pokroku v mezích zákona [e]. Same året utga Hájek òg magasinet Svět og dessutan det ovannamnde Svět zvířat.

Lidové noviny,28.3.1943

Lite er kjendt om Hájek sitt privatliv utover at han var gift to gonger. I fylgje Břetislav Hůla gjorde fyrste kona sjølvmord, og Hájek gifte seg så med Milena, ei dame som enno var i live i 1948[y]. Granskingar utførde av Jaroslav Šerák avslører at Fuchsová, hans fyrste kone, tok livet sitt i 1919 og at Hájek arbeidde i Olomouc fram til 1923. Deretter vende han tilbake til Praha der han budde resten av livet.

Sitat

[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného. Jak vidíte, byly tenkrát podivuhodné námezdní poměry. Majitel listu, když jsem mu byl představen svým kamarádem Hájkem, přijal mne velice vlídně a otázal se mne, zdali mám vůbec nějaké ponětí o zvířatech, a byl velice spokojen mou odpovědí, že jsem si vždy velice zvířat vážil a viděl v nich přechod ke člověku a že zejména se stanoviska ochrany zvířat respektoval jsem vždy jejich tužby a přání. Každé zvíře si nic jiného nepřeje, než aby bylo před tím, než je sněděno, usmrceno pokud možno bezbolestně.

[III.1] „Namouduši, pane obrlajtnant,“ řekl Švejk s výrazem mučedníka, „já žádnýho německýho spisovatele osobně neznám. Já jsem znal jenom jednoho českýho spisovatele osobně, nějakýho Hájka Ladislava z Domažlic. Von byl redaktorem ,Světa zvířat’ a já mu jednou prodal takovýho voříška za čistokrevnýho špice.

[III.3] Na všechny to působilo ohromným dojmem, a když poručík Dub mlčel, ozval se Švejk: „Poslušně hlásím, pane lajtnant, že s takovým nočníkem byla jednou pěkná legrace v lázních Poděbradech. Vo tom se u nás vypravovalo na Vinohradech v hospodě. Tenkrát totiž začali vydávat v Poděbradech časopejsek ,Nezávislost’ a poděbradskej lekárník byl toho hlavní hlavou, a redaktorem tam udělali ňákýho Ladislava Hájka Domažlickýho. A ten pan lekárník, to vám byl takovej podivín, že sbíral starý hrnce a jiný takový drobotiny, až byl samej museum. A von si jednou, ten Hájek Domažlickej, pozval na návštěvu do poděbradskejch lázní jednoho kamaráda, kterej taky psal do novin, a vožrali se tam spolu, poněvadž se už přes tejden neviděli, a ten mu slíbil, že mu za to pohoštění napíše fejton do tý ,Nezávislosti’, do toho nezávislýho časopisu, ve kterejm von byl vodvislej. A von mu ten jeho kamarád napsal takovej fejton vo takovým jednom sběrateli, jak našel v písku na břehu Labe starej nočník plechovej a myslel, že to přilbice svatýho Václava, a udělal s tím takovej rozruch, že se tam na to přijel podívat biskup Brynych z Hradce s procesím a s korouhvema. Ten lekárník poděbradskej myslil, že to padá na něho, a tak byli vobá, von a ten pan Hájek, ve při.“.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Břetislav Hůla

Litteratur

• ---

• Ladislav Hájek, Lexicon české literaturyzt,1993
• HÁJEK Ladislav 1884–1943, Biografického slovníku českých zemíMartin Kucera [g]
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914 [c]
• Panu L. D. Hájkovi, redaktorovi Národních Listů, LA-PNPJaroslav Hašek,12.11.1921 Fond Břetislav Hůla
• Má nedražší Jarmilo!, Jaroslav Hašek,10.7.1909 [d]
• Připojuji knížku Ladislav Hájka..., Břetislav Hůla - LA-PNP,14.12.1948 [b]
• Česká lyra, František Serafínský,1918 [l]

• ---

• Májové výkřiky, Lad. H. Domažlický a Jaroslav Hašek,1903 [f]
• Vojáci, vojáci, malované děti, Ladislav Hájek,1909 [k]
• O záhadách srdce a jiné povídky, Ladislav Hájek,1918
• Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, Ladislav Hájek,1925 [a]
• Paměti Augustina Bergra, Ladislav Hájek,1942

• ---

• Jsou různé štědré večery, Besedy liduL. H. Domažlický,1902
• Huž hu nás zůstane, Illustrovaný světLad. H. Domažlický,1902
• Poslední večer v rodné vísce, Národní listyLadislav H. Domažlický,3.9.1902
• Proč bratr Benon útekl z kláštera, SvobodaLadislav H. Domažlický,1.1.1903
• Lad. H. Domažlický a Jaroslav Hašek, Čas,23.6.1903
• Ladislav H. Domažlický a Jaroslav Hašek, Plzeňský obzor,3.9.1903
• Na dušičky, Besedy liduLad. H. Domažlický,1904
• Pan sekretář Třapeček, Národní listyLadislav H. Domažlický,6.7.1904
• Dvoji láska, Dennice novověkuLad. H. Domažlický,25.2.1904
• Zklamané naděje, Besedy liduLadislav H. Domažlický,1905
• Sen o štéstí, Nedělní hlas liduL. H. Domažlický,19.3.1905
• Po selskou pejchu, SvětozorLadislav H. Domažlický,11.10.1907
• O hořčici, kočce a psu, Svět zvířatL. Hájek,15.2.1908 Property of Martin Dvořák
• Vzkřišení, Svět zvířatLadislav Hájek,15.4.1908 Property of Martin Dvořák
• Foxl, Svět zvířatL. Hájek,15.12.1908 Property of Martin Dvořák
• Myslivec Balabuk, VenkovLadislav Hájek,21.6.1908
• Něžného chrtka, Svět zvířatLadislav Hájek,1.1.1909
• U dynamitky, VenkovLad. Hájek,21.3.1909
• Na pouť, VenkovLadislav Hájek,4.4.1909
• Tulák Zavadski, Dennice novověkuLadislav Hájek,12.8.1909
• Ladislav Hájek: Vojáci, vojáci, malovaní děti, ZvonTristan,15.10.1909
• Náš cíl, Nezávislost,1.1.1910
• Časopis 'Svět zvířat' č. 297, Venkov,15.10.1910
• Posvícenská husa, Svět zvířatLadislav Hájek,1.11.1910
• Čtenářům a předplatitelům čas. "Nezávislost", NezávislostLadislav Hájek,12.11.1910
• Sňatek, Národní listy,25.9.1912
• Majitel, vydavatel..., Lázně Poděbrady,1.5.1913
• Několik členy strany mírného pokroku..., Lázně Poděbrady,21.5.1913 [e]
• Michal Stojka, Národní listyLadislav Hájek,2.9.1917
• Zodpovědný redaktor, Československý denník,5.12.1923
• Ladislav Hájek padesátníkem, Moravský deník,9.3.1934 [h]
• Rád vzpomínám na Olomouc, Moravský deníkLadislav Hájek,1.12.1935 [i]
• Šéfredaktor »Národního středa« Ladislav Hájek, Moravský deník,4.8.1939 [j]
• Ladislav Hájek, Světan.,3.2.1943
• Ladislav Hájek zemřel, Lidové noviny,28.3.1943

• ---

• Velký den, Národní listyJaroslav Hašek,9.10.1904 [m]
• Sběratel inserátů, Národní listyJaroslav Hašek,31.3.1905
• Smutný konec nádražní misie, KarikaturyJaroslav Hašek,27.11.1911
• V zajetí Kartagiňanú, Jaroslav Hašek,1925
• Básník Louis Křikava, jinak Blažej Jordán zvaný, Rudé právoJ. Hašek,3.10.1937

	Fuchs, Václav
*14.3.1857 Hořice - †27.9.1911 Smíchov
Wikipedia cz Søk Švejkův slovník

Svět zvířat,1.10.1911

Das interessante Blatt,5.11.1896

Židovské matriky,1857

Fuchs vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når denne på toget frå Budějovice til Királyhida fortel om opplevinga sine som redaktør for bladet Svět zvířat. Fuchs var eigar av magasinet og hadde ei dotter som den tidlegare redaktøren Hájek var forelska i. Dette likte faren dårleg og tilsette i staden Marek då denne på overtydande vis la fram planane sine for drifta av bladet. Fantasien tok etter kvart overhand hjå den nye redaktøren og han fann opp både nye dyr og andre soger om naturens gang. Dette gjorde etterkvart lesarane urolege og då Jos. M. Kadlčák, redaktør for Selský obzor, på leiarplass sette Marek til rette grunna omdøypinga hans av nøtteskrika til "valnøtting", var begeret fullt. Fuchs vart så fortvila at han kraup under eit biljardbord og tre dagar seinare døydde han av hjernehinnebetennelse.

Bakgrunn

Fuchs (fødd Siegfried Fuchs) var ein tsjekkisk oppdrettar, dyrehandlar og utgivar/redaktør av jødisk opphav. Mest kjend er han som eigar og utgjevar av bladet Svět zvířat og det er i denne samanhengen namnet hans er kjend for lesarar av Den gode soldat Švejk.

Kjend fagmann

Namnet hans dukkar opp i riksavisene frå 1894 og utover i samband med kaninopdrett og han var på dette tidspunktet etablert i Jičín. Han lyste kaniner til salgs i mellom anna Prager Tagblatt, Prager Abendblatt og Das interessante Blatt.

I samband med den internasjonale landbruksutstillinga i 1897 i Praha omtalar Wiener Landwirtschaftliche Zeitung han 19. mai 1897 som "den kjende kaninoppdrettaren frå Jičín". Under same utstillinga fekk han ein premie i fjørfe-kategorien og i mai 1898 var han medlem av arrangements-komiteen for ei fjørfe-utstilling til ære for keisaren sine 50 år ved makta. I 1899 var han grunnleggjar av Lands-sambandet for oppdett av edle hunderasar i Praha. Her hadde han òg hadde rolla som forretningsførar.

Antisemittisme

Fuchs vart tildelt fleire utmerkelsar for arbeidet sitt innafor kanin- fugle- og hundehald. Han vart i fylgje nokre aviser i 1908 jamvel utnemnd til Kaiserlicher Rat (ein personleg ærestittel, men utan større praktisk betydning). Utnemninga vekte ein del reaksjonar, spesielt i katolske aviser. Han skal i fylgje Salzburger Kronik "ikkje ha fortent det", og Čech klaga over at "endå ein jøde hadde fått denne tittelen". Denne type antisemittisk skriveri var svært vanlege på denne tida, både i tsjekkiske og tyske aviser. Mykje kan likevel tyda på at avisene tok feil om sjølve utnemninga. Dødsannonsar for faren 9. mars 1909 viser nemleg at i sysken-flokken var det berre broren Ludvík som smykka seg med tittelen Kaiserlicher Rat. Václav er kun er oppførd som sjefsredaktør av Svět zvířat.

Utgjevar, forfattar og hundeoppdrettar

Wiener Landwirtschaftliche Zeitung,20.11.1897

Den 1. september 1897 vart månadstidskriftet Svět zvířat lansert i Jičín. I starten var Fuchs ikkje åleine om føretaket men året etter kjøpte han ein stor villa ovafor parken Klamovka og flytta dit saman med familien. Her innretta han redaksjonen til tidskriftet som no kom ut kvar fjortande dag.

Han var frå no eineeigar av bladet og ved villaen dreiv han òg ein kennel. Fuchs annonserte flittig i avisene, både for dyrebladet og hundehandelen. Som utgjevar av eit tsjekkisk-språkleg blad vende han seg sjølvsagt til tsjekkiske lesarar, men som hundehandlar annonserte han òg intenst i tysk-språklege aviser som Prager Tagblatt og Bohemia, gjerne med varemerket Hundepark Fuchs. Sjå Psinec nad Klamovkou for meir om hundehandelen og kennelen.

Fuchs var forfattar av bøkene Všecky druhy psů slovem i obrazem (Alle hunderasar i ord og bilete) (1903), Všeobecný slovník rad pro každého (Ålmennleksikon med råd til einkvar) (1906). Det siste er eit tung verk på nesten 1400 sider, men her går spennvidda langt utover dyrehald. Likevel var han framfor alt kjend som sjefsredaktør og hundeoppdrettar.

Fuchs og Hašek

Svět zvířat,15.8.1910

I 1908 tilsette Fuchs ny redaktør, Jaroslav Hašek sin ven Ladislav Hájek. Det var gjennom denne kontakten at Hašek kom til Klamovka og dyretidskriftet. I starten hjelpte han berre til i redaksjonen, men Hájek rauk uklår med sjefen sin og flytta til Poděbrady for å ta over det redaksjonelle ansvaret i Nezávislost (Sjølvstende). Hašek fekk no tilbod om fast stilling som ansvarleg redaktør (han flytta inn i villaen i 4. februar 1909) og dette gjekk i starten framifrå. Stillinga var godt betalt (inkludert 2 liter øl dagleg) og gjorde Hašek i stand til å brødfø ein familie og han kunne gifta seg 23. mai 1910.

Dei nygifte flytta ut av villaen og ned til Smíchov nr. 1125 på andre sida av Klamovka-parken. Men i fylgje Hájek avtok no Fuchs sin entusiasme for den oppfinnsame redaktøren sterkt. Hašek var stadig sjeldnare å sjå i redaksjonskontora og det kom klager frå lesarane på lite truverdige artiklar. I si naud drog Fuchs til Poděbrady for å overtala Hájek til å koma tilbake for å erstatta Hašek. Sistnemnde bad på sine kne og fekk halda fram i tre månader til men gav opp til slutt. I nummeret av Svět zvířat som kom ut 15. oktober 1910 var Hájek atter oppførd som redaktør.

Skitpakke post mortem

Frå Strana mírného pokroku

© LA-PNP

Hašek gjorde gjennom sitt alter ego Einjährigfreiwilliger Marek sitt til att Fuchs og Svět zvířat vart kjende for framtidige generasjonar. Ikkje berre omtalar han tidskriftet og eigaren av det i Den gode soldat Švejk, han får òg ein kort omtale i Strana mírného pokroku v mezích zákona. Vert Fuchs omtala i nokså saklege ordelag i romanen, er dette ikkje tilfelle i soga om Partiet for måteleg framgang der han vert offer for ei veritabel skitpakke.

Den no avlidne sjefsredaktøren skal ha "lete seg døypa av omsyn til forretningane", livnærde seg av dyr like som av folk, var ein forferdeleg arbeidsgivar og ikkje spesielt intelligent, skreik og banna, var flink til å forestilla seg. Han var i det heile godt eigna til å bli politikar. Bøkene som Fuchs ga ut i 1903 og 1906 skal ha vore ei direkte omsetjing frå tysk, utførd av den dåverande redaktøren i tidskriftet, Karel Ladislav Kukla. Det vert òg hevda at han var Ungtsjekkar (sjå Mladočeši) og hadde lånt pengar for å kjøpa bil.

Hájek fortel

Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, Ladislav Hájek,1925

Ein som kjende Fuchs godt var Ladislav Hájek, i to periodar redaktør i magasinet hans. Hájek omtalar han som ein god mann men nervøs av natur. Han hadde sett seg ut den unge diktaren og journalisten som eit godt gifteemne for dottera Žofie og som ein som etterkvart kunne overta drifta av Svět zvířat. Alt dette gjekk i oppfylling, men rettnok etter at Fuchs var død. Ellers skriv Hájek at sjefen hans var svært ivrig etter å knyta han til drifta, stadig drog han med til Praha når han helst ville vera saman med Žofie. Dette førde til det nemnde brotet med resultat at Hájek flytta til Poděbrady, og at han jamvel vart nekta å treffa Žofie. Det løyste seg fyrst då Fuchs hausten 1910 hadde fått nok av Hašek si unnasluntring og tvilsame bidrag til magasinet, drog til Poděbrady og bad tunt Hájek om å koma tilbake[b].

Familierelasjonar

Národní listy, 9.3.1909

Siegfried Fuchs var fødd som den eldste i ein sysken-flokk på sju i Hořice (okres Jičín), son av Abraham (1830-1909) og Elenora, f. Kohn (1833-1907). I 1882 forlet han den mosaiske trusretninga og var frå no av oppførd som konfesjonslaus. I Jičín 17. oktober 1882 inngjekk han borgarleg giftarmål med Marie Chválovská (fødd 1861, romersk-katolsk). Namnet Václav finst ikkje i fødsels eller gifteprotolollane, så han må ha bytt førenamn ein gong etter 1982. Ekteparet fekk tre born: Marie(1885), Žofie (1894) og Václav (1895).

Venkov,28.9.1911

Familien var frå 26. desember 1898 oppførde med adressa Smíchov nr. 908 som tilsvarar villaen Svět zvířat ovafor Klamovka. Foreldra (faren Abraham kalla seg no Vojtěch/Adalbert) og yngste bror Diego flytta òg dit samtidig. Her vart dei berre verande om lag eit halvt år men faren flytta tilbake i 1908 etter at han vart enkjemann.

Dei seks gjenlevande syskena naut i 1909 tilsynelatande ein solid middelklasse-eksistens (Anna var død). Broren Diego (1876-1941) eigde ein kjend grammofon- og instrument-fabrikk på Václavské náměstí, Ludvík dreiv ein sukkerfabrikk, Evžen hadde ein antikk-handel, Alois var handelsmann og Marie var advokat-frue. Dottera Žofie gifta seg 5. oktober 1912 med Hájek, på den tida redaktør i Svět zvířat og frå 1913 eigar og utgjevar av bladet.

Fuchs gjekk bort berre 54 år gamal og fleire aviser trykte nyhenda om dødsfallet. Dødsårsaka var arteriosklerose og hjartestans, liket vart kremert i Zittau i Tyskland, like over grensa til Böhmen (kremering var ikkje tillete i Austerrike). Redaktør Hájek skreiv sjølv nekrologen i Svět zvířat[a].

Jaroslav Šerák

Sitat

[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného.

[II.3] ,Kvíčale se má říkat jalovečník nebo jalovice, pane šéf,` podotkl jsem, ,poněvadž se živí jalovcem.` Pan Fuchs uhodil novinami o stůl a vlezl pod kulečník, chroptě ze sebe poslední slova, která přečetl: ,Turdus, kolohříbek. - Žádná sojka,` řval pod kulečníkem, ,ořešník, koušu, pánové!` Byl konečně vytažen a na třetí den skonal v rodinném kruhu na mozkovou chřipku.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Ladislav Hájek

Litteratur

• Václav Fuchs, zakladatel našeho listu, již nežije, Svět zvířatLadislav Hájek,1.10.1911 [a]
• Židovské matriky, AHMP
• Kniha zemřelých, AHMP,1909-1914
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914
• Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, Ladislav Hájek,1925 [b]
• Všecky druhy psů slovem i obrazem, Václav Fuchs,1903
• ......a hledal psinec a redakci "Světa zvířat", Jaroslav Šerák
• Má nedražší Jarmilo!, Jaroslav Hašek,10.7.1909
• Můj drahoušku Jarmilo!, Jaroslav Hašek,27.7.1909

---

• Widder-Kaninchen, Prager Tagblatt,23.8.1894
• Rehbock, Österreichische Forst-Zeitung,13.9.1895
• Das englische Widderkaninchen, Wiener Landwirtschaftliche Zeitung,8.4.1896
• Englische Riesen-Widder-Kaninchen, Das interessante Blatt,5.11.1896
• Svět zvířat in Jičín, Buchhändler-Correspondenz,18.9.1897
• Landesverein der Züchter der edler Hunderassen in Prag, Prager Tagblatt,19.9.1899
• První české akciové parní mlékárny a drůbežárny, Prager Tagblatt,22.2.1900
• Všichni milovnici a pěstitelé psú v královstvi Českém, Národní politika,13.1.1900
• Svět zvířat, Politický kalendář občanský a adresář zemí koruny ...,1906
• Zase žid císařským radou, Čech,21.7.1908
• O, du mein Oesterreich, Salzburger Chronik,25.7.1908
• Vojtěch Fuchs, Národní listy,9.3.1909
• Rasse-Hunde, Sport im Bild,4..1910
• Familien-Nachrichten, Prager Tagblatt,28.9.1911
• Úmrtí, Čas,28.9.1911
• ✝ Václav Fuchs, red. "Světa zvířat", Králikář českoslovanský,1.11.1911
• Smutný konec nádražní misie, KarikaturyJaroslav Hašek,27.11.1911
• Sňatek, Národní listy,25.9.1912
• Básník Louis Křikava, jinak Blažej Jordán zvaný, Rudé právoJ. Hašek,3.10.1937
• Svět zvířat, Jaroslav Hašek

	Fuchsová, Žofie
*26.8.1894 Jičín - †4.10.1919 Praha
Søk Švejkův slovník

Žofie Hájková, Ladislav Hájek, Jaroslav Hašek.

Lázně Poděbrady,21.5.1913

Giftemåls-lysing

Národní listy,25.9.1912

Fuchsová vert nemnd indirekte av Einjährigfreiwilliger Marek når denne på toget frå Budějovice til Királyhida fortel om opplevinga sine som redaktør for bladet Svět zvířat. Ho vert omtala som "dottera til eigaren av bladet, herr Fuchs.

Bakgrunn

Žofie Fuchsová var dotterta til Václav Fuchs, eigar og utgjevar av Svět zvířat. I 1912 gifta ho seg med Ladislav Hájek, dåverande redaktør av bladet. I betraktning av desse opplysingane er det klårt at det er nettopp henne Einjährigfreiwilliger Marek viser til i Den gode soldat Švejk.

Ho war fødd i 1894[a], truleg i Jičín, og var berre 4 då familien flytta til Klamovka der faren dreiv Svět zvířat og den tilknytta kennelen. I 1908 vart ho kjend med Hájek som på den tida var redaktør for tidsskriftet, og den 5. oktober 1912 gifta dei to seg i kyrkja Svatý Václav i Smíchov[c].

Etter bryllaupet flytta det unge paret til Ferdinandova třída (no Národní) og herfrå heldt mannen hennar fram med å gje ut tidsskriftet. Hašek budde jamvel hjå dei ein periode mot slutten av året og i fylgje Hájek likte kona hans den framtidige forfattaren av Den gode soldat Švejk [b]. Lite veit me om livet hennar etterpå men Břetislav Hůla noterte i 1948 at ho tok livet sitt "for mange år sidan"[d].

Granskingar utførde av Jaroslav Šerák stadfestar at ho skaut seg sjølv i hovudet 4. oktober 1919. Ho vart berre 25 år gammal. Me veit ikkje om paret hadde etterkomarar.

Sitat

[II.3] Jak jsem se vlastně stal kdysi redaktorem ,Světa zvířat’, onoho velice zajímavého časopisu, bylo pro mne nějaký čas hádankou dosti složitou do té doby, kdy jsem sám přišel k tomu názoru, že jsem to mohl provést jen ve stavu naprosto nepříčetném, ve kterém jsem byl sveden přátelskou láskou ku starému kamarádovi Hájkovi, který redigoval do té doby poctivě časopis, ale zamiloval se přitom do dcerušky majitele časopisu pana Fuchse, který ho vyhnal na hodinu pod tou podmínkou, že mu zaopatří redaktora pořádného.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Ladislav Hájek, Břetislav Hůla

Litteratur

• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914 [a]
• Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, Ladislav Hájek,1925 [b]
• Má nedražší Jarmilo!, Jaroslav Hašek,10.7.1909
• Sňatek, Národní listy,25.9.1912 [c]
• Připojujé knížku Ladislava Hájka..., Břetislav Hůla - LA-PNP,14.12.1948 [d]
• Lázně Poděbrady, Ladislav Hájek,21.5.1913

	Brehm, Alfred Edmund
*2.2.1829 Unterrenthendorf - †11.11.1884 Renthendorf
Wikipedia czdeenno Søk

Tages-Post,1.12.1876

Brehms Thierleben, A.E. Brehm, 1876

Nøtteskrike (garrulus glandarius)

Brehms Tierleben, 4. Band, 1891

Brehm er nemnd 8 gonger i Den gode soldat Švejk.

Brehm kjem innom soga når Einjährigfreiwilliger Marek fortel om opplevinga sine som redaktør for Svět zvířat. Alle visningane til Brehm i Den gode soldat Švejk handlar om storverket Brehm sitt dyreliv heller enn sjølve personen.

Einjährigfreiwilliger Marek bruka oppfunne sitat frå Brehm i den zoologiske polemikken sin med Jos. M. Kadlčák, redaktør i Selský obzor.

Bakgrunn

Brehm var ein framståande tysk zoolog, oppdagelsesreisande og skribent. Gjennom oppslagsverket Brehms Tierleben (Brehms dyreliv) vart namnet hans synonymt med populærvitenskapeleg dyrelitteratur. Brehm var son til ein framståande ornitolog og alt som 18-åring var han med på ein ekspedisjon til Egypt, Sinai og øvre Nilen (1847-1852). Seinare i livet føretok han lengre forskningsreiser i Spania, Norge og Sibir. Han var eit bel direktør for dyrehagen i Hamburg (1862-1867) og seinare grunnla han det kjende akvariet i Berlin der han var styrar fram til 1874. Brehm var gift og hadde fem born.

Brehms Tierleben

Det var likevel som utgjevar av den tids mest kjende dyreleksikon han skulle få eit namn. Fyrste utgåva vart gjeven ut frå 1863 til 1869 med tittelen Illustrirtes Tierleben. Den var på seks bind. Frå 1876 til 1879 fylgde andre opplaget, no utvida til 10 bind, med nye illustrasjonar og med tittelen Brehms Thierleben[1]. Pattedyr og fuglar vart kvar via tre bind, medan fisk, insekt, krypdyr og hvirvellause dyr vart tilgodesett med eit band kvar. Dei ti banda hadde 1945 illustrasjonar[a].

Andre utgåva vart omsette til mange språk. Den fyrste omsetjinga til tsjekkisk vart gjeve ut mellom 1882 og 1890 av forleggjar Otto. Ulike oversetjarar tok del og ein av dei var doktor Bayer som stod bok bandet om fisk og sjødyr. Tredje opplaget kom ut i åra 1890 til 1893 og var fyrste opplaget etter Brehm sin død. Skilnadene frå andre opplaget var heller små. Dette opplaget vart òg omsett og gjeve ut av Otto.

Garrulus glandarius

Ein viktig del av Einjährigfreiwilliger Marek sin polemikk med Jos. M. Kadlčák er nøtteskrika (garrulus glandarius), ein fugl i ramneslekta som heldt til på deler av det Eurasiske kontinentet. Marek er utruleg når han viser til side 452, fordi i band 4 av Brehms Tierleben er det nettopp her at omtalen av nøtteskrikene startar (3. utgåve, tysk original). Dette indikerer tydeleg at Hašek i Den gode soldat Švejk brukte detaljar frå den tyske utgåva og ikkje den tsjekkiske omsetjinga der det er lite truleg at omtalen er på akkurat denne sida. Det er dessutan ein teikning av sjølve fuglen på side 454. Ein kan spekulera over om Hašek hadde eit utgåve av Brehm tilgjengeleg då han skreiv dette i Lipnice i 1921 eller om han faktisk hugsa denslags detaljar frå over 10 år tilbake. Hašek var kjend for sitt uvanleg gode minne så ein kan ikkje sjå vekk frå det siste sjølv om det kan verka utruleg...

Sitat

[II.3] Vtom mne přerušil a optal se, zdali znám drůbežnictví: psy, králíky, včelařství, rozmanitosti ze světa zvířat, vystřihovat z cizích žurnálů obrázky k reprodukci, překládat z cizozemských žurnálů odborné články o zvířatech, umím-li listovat v Brehmovi a mohl-li bych s ním psát úvodníky ze života zvířat se zabarvením katolických svátků, změny ročních počasí, dostih, honů, výchovy policejních psů, národních i církevních svátků, zkrátka mít situační novinářský přehled a využitkovat ho v krátkém obsažném úvodníčku.

[II.3] Přibývala mně nová zvířata každým dnem. Sám byl jsem velice překvapen mými úspěchy v těchto oborech. Nikdy jsem si nepomyslil, že je třeba zvířenu tak silně doplnit a že Brehm tolik zvířat mohl vynechat ve svém spise ,Život zvířat’. Věděl Brehm a všichni ti, kteří šli po něm, o mém netopýrovi z ostrova Islandu, ,netopýru vzdáleném’, o mé kočce domácí z vrcholku hory Kilimandžaro pod názvem ,pačucha jelení dráždivá’?

[II.3] Poslal jsem dopis, ve kterém jsem celou svou theorii vyložil o ořešníku, propletaje dopis četnými nadávkami a vymyšlenými citáty z Brehma.

[II.3] Sojka zůstane sojkou, i kdyby se redaktor ,Světa zvířa’ z toho podě..l, a zůstane to jen dokladem, jak lehkomyslně a nevěcně se leckdys píše, byť by se i on dovolával Brehma nápadně neurvale. Ten sprosťák píše, že sojka patří podle Brehma do čeledi krokodýlovitých, str. 452, kde se mluví o ťuhýku čili strakoši obecném (Lanius minor L.). Pak se tento ignorant, smím-li to jeho jméno zdrobnit, dovolává opět Brehma, že sojka patří do čeledi patnácté, a Brehm havranovité počítá do čeledi sedmnácté, k nimž druží se havrani, rod kavek, a jest tak sprostý, že i mne nazval kavkou (Colaeus) s rodem strak, vran modrých, podčeledí blbounů nejapných, ačkoliv na téže stránce jedná se o sojkách hájních a strakách pestrých...’

Litteratur

• Brehms Tierleben, 3. Auflage, Alfred Edmund Brehm,1890-1893
• Život zvířat, Alfred Brehm

---

• Reiseskizzen aus Nord-Ost-Afrika, Wiener Zeitung,5.1.1856
• Brehms Thierleben, Neue Freie Presse,14.12.1879 [a]
• Alfred Brehm, Morgenavisen,4.2.1929

---

• Opilství mezi zvířaty, Svět zvířat,1.8.1909
• Má drahá přitelkyně Julča, Zlatá PrahaJaroslav Hašek,23.4, 30.4, 7.5.1914

	Ingeniør Kún, Vilém
*1877 Nosislav - †1934
Søk Švejkův slovník

Pestrý týden,17.11.1928

Svět zvířat,1.9.1911

Adresář hlavního města Prahy,1910

Kún er nemnd i samband med "ingeniør Khún si loppe", ei av Einjährigfreiwilliger Marek sine mange zoologiske nyskapningar under tida si som redaktør for Svět zvířat. Han hadde funne loppa i eit stykke rav, loppa var blind og levde på ein forhistorisk moldvarp som òg var blind osv.

Oppdaginga av loppa vart godtruande rapportert i Čech (katolsk avis), noko som førde til ein spydig kommentar i Čas (Realistpartiet sitt hovudorgan) med ein påfylgjande ilter debatt mellom dei to avisene. Hendinga førde til at Einjährigfreiwilliger Marek sin karriere som redaktør gjekk utforbakke ettersom abbonnentane viste teikn til uro.

Bakgrunn

Kún var ein ven av Jaroslav Hašek gjennom mange år. Som Einjährigfreiwilliger Marek slo fast var han ingeniør, men han var òg redaktør, diktar og oversetjar frå fransk. Dei vart kjende gjennom Hašek sin omgang med studentar frå den tekniske høgskulen ved Karlovo náměstí.

Han var dessutan blandt medlemmene i Strana mírného pokroku v mezích zákona. Som ein kuriositet kan nemnast at han i 1910 hadde bustadadresse i same huset som Bendlovka.

Kún si loppe

Einjährigfreiwilliger Marek si historie om urtidsloppa har ein del felles med ein liten spøk Hašek fekk planta i Svět zvířat, rettnok på ei tid han ikkje var redaktør der[a]. Akkurat som nemnd i Den gode soldat Švejk førde loppa den til ein debatt mellom avisene Čech og Čas men ellers er Marek sin versjon nokså ulik. Sjå Engineer Khún's Flea for meir om denne forbløffande historia.

Sitat

[II.3] Měli do té doby přírodozpytci zdání o nějaké bleše inženýra Khúna, kterou jsem našel v jantaru a která byla úplně slepá, poněvadž žila na podzemním praehistorickém krtkovi, který také byl slepý, poněvadž jeho prababička se spářila, jak jsem psal, s podzemním slepým macarátem jeskynním z Postojenské jeskyně, která v té době zasahovala až na nynější Baltický oceán?

Kjelder: Radko Pytlík, Jaroslav Šerák, Václav Menger

Skrivst òg:KhúnHašek

Litteratur

• Pravěká blecha, Svět zvířat,1.9.1911 [a]
• Politické a sociální dějiny strany mírného pokroku v mezích zákona & lidičky okolo, Jaroslav Šerák
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914
• Soupis pražských domovských příslušníků 1830-1910 (1920), Popisní úřád král. hlav. města Prahy

	Birøktar Pazourek, Karel
*1858/1859 - †27.5.1913 Čestice
Søk

Svět zvířat,15.12.1909

Svět zvířat,1.1.1910

Český včelař,15.6.1913

Pazourek var ein kjend birøktar som fekk slag då han las Einjährigfreiwilliger Marek sine tilrådingar i Svět zvířat.

Bakgrunn

Pazourek viser utan tvil til Karel Pazourek, ein skulestyrar og ekspert på biavl frå Čestice i hejtmanství Hradec Králové . Diverse avisnotisar avslører at han var aktiv i biavl-samskipnader og reiste ofte omkring og heldt føredrag/kurs om faget.

Ein kjend birøktar

Lite er kjendt om livsløpet til Pazourek men namnet hans dukka opp i samanheng med biavl alt i 1897[a]. Dessutan veit me sikkert at han døydde i 1913, vart 54 år gammal, var familiefar og godt kjend i birøktarmiljøet[b].

Utover kursa og føredraga, skreiv han òg for fagblad som Český včelař (Den tsjekkiske birøktar) og ikkje minst Svět zvířat (Dyreverda). I tida då Hašek var redaktør (februar 1909 til oktober 1910) skreiv han i nesten kvart einaste nummer og ein må gå ut frå at dei to møttest.

Bidraga heldt fram heilt fram til han døydde og Svět zvířat annonserte dødsfallet og skreiv ein nekrolog[c].

Mystifisering

Derimot stemmer ikkje opplysningane frå Einjährigfreiwilliger Marek om at han vart ramma av slag ettersom Pazourek var alvorleg sjuk i mars 1913 men skreiv for magasinet heilt fram til han gjekk bort i mai[b]. Dessutan hende dette to og eit halvt år etter at Hašek vart oppsagd som redaktør for Svět zvířat.

Sitat

[II.3] Původ k tomu daly mé různé drobné zprávy o včelařství, drůbežnictví, kde jsem rozvinul své nové theorie, které způsobily pravé zděšení, poněvadž po mých jednoduchých radách ranila známého včelaře pana Pazourka mrtvice a vyhynulo včelaření na Šumavě i v Podkrkonoší.

Litteratur

• XIV. sjezd včelařů Česko-slov. v České Skalici, Český včelař,15.10.1897 [a]
• Na včelíně v lednu a únoru, Svět zvířatK. Pazourek z Čestic,1.1.1910
• Včelařský kurs, Obnova,18.2.1910
• Na včelině Karla Pazourka, Svět zvířat,15.5.1912
• Jarní práce na učelině, Milotický hospodářKarel Pazourek,3.1913
• Karel Pazourek mrtev!, Svět zvířat,1.6.1913 [c]
• Úmrtí, Český včelař,15.6.1913 [b]

	Redaktør Kadlčák, Josef M.
*15.11.1856 Březnice - †27.4.1924 Praha
Wikipedia cz Søk Švejkův slovník

Politický kalendář občanský a adresář zemí koruny České, 1911

Svět zvířat,15.7.1909

Čech, 28.4.1924

Jos. M. Kadlčák vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når denne fortel om opplevinga sine som redaktør for Svět zvířat.

Bakgrunn

Jos. M. Kadlčák var parlamentarikar for det Katolsk-nasjonale partiet og ein periode redaktør for månadsavisa Selský obzor (Bondens horisont), ei avis han redigerte frå heimbyen sin Frýdlant nad Ostravicí.

Krangel med Hašek?

Grunna likskapane mellom Einjährigfreiwilliger Marek frå Den gode soldat Švejk og Jaroslav Hašek med omsyn til karrierane deira som redaktørar i Svět zvířat, kan me gå ut frå at polemikken mellom Marek og Jos. M. Kadlčák i nokon grad er inspirert av Hašek sine eigne opplevingar hjå dyrebladet.

Det er ei uomtvisteleg kjensgjerning at Jos. M. Kadlčák redigerte Selský obzor på same tida som Hašek var redaktør i Svět zvířat (1909 og 1910) og at han var ein kristeleg parlamentsutsedning slik Einjährigfreiwilliger Marek seier. Ein må dessutan gå ut frå at Country Life på denne tida trykte bilete av nøtteskriker og det kan godt vera at Svět zvířat gjorde det same.

For ordens skuld: Selský obzor trykte aldi nokon leiar eller andre artiklar som tok oppgjer med Hašek og omdøypinga hans av nøtteskrika til "valnøtting". Soleis verkar det som om Hašek til ein viss grad "mystiferte si eiga mystifisering" då han skreiv Den gode soldat Švejk. Det vil difor vera søkt å anta Einjährigfreiwilliger Marek sine erfaringar fullt ut avspeglar Hašek sine. Når det er sagt er det utan tvil ei kjerne av sanning i soga, men ei systematisk undersøking av både Country Life og Svět zvířat er naudsynt for å kasta lys over dette spørsmålet.

Sitat

[II.3] Vrhl jsem se na ptáky žijící na svobodě a ještě dnes se pamatuji na svou affairu s redaktorem ,Selského obzoru’, klerikálním poslancem ředitelem Jos. M. Kadlčákem! Vystřihl jsem z anglického časopisu ,Country Life’ obrázek nějakého ptáčka, který seděl na ořechu. Dal jsem mu název ořešník, stejně jako bych se nijak logicky nerozpakoval napsat, že pták sedící na jalovci je jalovník, případně jalovice. I co se nestalo. Na obyčejném korespondenčním lístku napadl mne pan Kadlčák, že prý je to sojka a žádný ořešník, a že prý je to překlad Eichelhäher. Poslal jsem dopis, ve kterém jsem celou svou theorii vyložil o ořešníku, propletaje dopis četnými nadávkami a vymyšlenými citáty z Brehma. Poslanec Kadlčák odpověděl v ,Selském obzoru’ úvodním článkem.

Litteratur

• Náměstí ve Frýdlantu nad Ostravicí nyní nese slavné jméno, Jiří Figura,4.2.2009
• Kadlčák, Josef, Österreichisches Biographisches Lexikon
• Wer ist wer: Kadlčák, Josef, Republik Österreich - Parlament [a]
• Žaludnici, Svět zvířat,15.7.1909 [b]
• Jaroslav Hašek: Data, fakty, dokumenty, Radko Pytlík,2013 [c]

	Doktor Bayer, František
*15.5.1854 Mšené - †5.4.1936 Praha
Wikipedia ru Søk

Zlatá Praha, 15.5.1914

"Naši ptáci", Fr. Bayer, 1888

"Naši ptáci", Fr. Bayer, 1888

Bayer vert nemnd av Jos. M. Kadlčák i debatten med Einjährigfreiwilliger Marek om nøtteskriker (Ganulus glandarius B.A.) og nøttekråker (Mucifraga carycatectes B). Marek hevda at 'B' stod for blb (idiot) medan den truleg stod for fyrste bokstaven i Bayer.

Bakgrunn

Bayer var ein tsjekkisk zoolog, ornitolog og paleontolog, forfattar av ei rekkje fagbøker. Mellom desse var den populærvitskapelege Naši ptáci (Fuglane våre)[a], boka som er nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek i romanen og som kom ut i 1886 og 1888. Ellers oversette han mellom anna Brehm sin Tierleben (Dyreliv) (3. del) til tsjekkisk[c] og bidrog dessutan til Ottův slovník naučný. Bayer var ein høgt respektert vitskapsmann og hadde i 1914 den formelle tittelen/stillingen Regjeringsråd.

Naši ptáci

Boka "Fuglane våre" vart som nemnd utgjeve i 1886 og 1888 og vart eit leiande referanseverk innafor ornitologi. Det er denne boka Einjährigfreiwilliger Marek viser til når han siterer Jos. M. Kadlčák om nøtteskrika (sojka) var omtala på side 148. Det viser seg også at denne fuglen er omtala opp på nettopp denne sida. Deretter vert på side 150 nøttekråka (ořešník) nemnd. Bayer brukar dei latinske omgrepa corvus glandarius, L. og corvus caryocatactes, L. Dei latinske omgrepa som Marek brukar er variantar av omgrep ein finn hjå Brehm og som er universelt aksepterte: Garrulus ganulus og Nucifraga caryocatactes.

Sitat

[II.3] Čtu spokojeně dál, nedaje se přerušovat. ,Je to darebáctví, když se to děje od neodborníků a surovců. Kdo kdy říkal sojce ořešník? V díle Naši ptáci na straně 148 jest latinský název: Ganulus glandarius B. A., je ten můj pták - sojka. Redaktor vašeho listu zajisté uzná, že znám lépe svého ptáka, než ho může znát neodborník. Ořešník se nazývá podle dra Bayera Mucifraga carycatectes B., a to ,b’ neznamená, jak mně psal váš redaktor, že je to začáteční písmeno slova ,blb’. Čeští ptakopisci znají vůbec jenom sojku obecnou, nikoliv vašeho žaludníka, kterého vynašel právě ten pán, na kterého patří začáteční písmeno ,B’ podle jeho theorie. To jest neurvalý osobní nájezd, který na věci nic nezmění.

Litteratur

• Knihy redakci Lumíra zaslané, Lumír,20.9.1886 [a]
• Naši ptáci, Dr. František Bayer,1888 [b]
• Život zvířat, Národní listy,8.11.1889 [c]
• Autor:František Bayer (1854–1936), Wikisource
• Dr. František Bayer, Národní album,1899
• Vlád. rada Dr. Frant. Bayer, Zlatá Praha,15.5.1914

	Mestek, Ferdinand
*17.3.1858 Praha - †16.6.1916 Praha
Søk Švejkův slovník

Noční Prahou, K.L. Kukla, 1927

Prager Tagblatt,15.12.1907

Národní politika, 17.1.1914

Bohemia,5.7.1914

Lidové noviny, 18.6.1916

Letem světem, 30.4.1935

Mestek vert nemnd då Švejk kjem med eit apropos til Einjährigfreiwilliger Marek si historie frå tida si som redaktør for Svět zvířat, der temaet var at alle kunne gjera feil. Mistaket stod i dette tilfellet ein viss Mestek for. Han hevda å ha funne ei havfrue som han stilte henne ut i eit vindauga i Havlíčkova třída i Vinohrady. "Havfrua" var ei kvinne frå Žižkov som etter å ha avslutta dagsøkta som havfrue var å sjå i Táborská ulice der ho prøvde å lokka til seg herrar. Dama hadde ikkje politibok og då Polizeikommissar Drašner fekk snusen av dette vart ho sperra inne og det vart slutt på havfruegekjeften til Mestek.

Bakgrunn

Mestek var ein byoriginal og velkjend person i Praha, ein mann med eit uvanleg variert yrkesliv og som vart lagt merke til av fleire framståande forfattarar. Mellom desse var Jaroslav Hašek og Egon Erwin Kisch.

Byoriginal

Ferdinand Mestek var fødd i 1858 i eit hus ovafor Emauzský klášter, son til ein skredder frå Mníšek[a] og ein av fire sysken. I politiregistra er han oppførd som mellom anna "gullarbeidar" og "pubvert", noko som med rette kan kallast lite dekkande. Han hadde eit utal yrke (impressario, sirkusdirektør, loppesirkuseigar, kneipevert) men dei vart sjeldan utøvde med hell.

Eit døme på dette er ei kort tilsetjing i emaljeverkstaden til firmaet Eduard Lokesch & Son (sjå Artur Lokesch), der han fekk arbeid etter å ha hevda at han hadde kunnskap om gull. Dette vart raskt avslørt at han ikkje hadde og arbeidsforholdet vart avslutta (Egon Erwin Kisch).

I 1907 var han på ein lengre turne til mellom anna Maribor, Wien, Brno, Olomouc og Innsbruck der han viste fram dama Lona som sveva fritt i lufta. Mestek var gift med Anna men kona døydde i 1909 i ein alder av 44.

I litterature

Mest kjend er han frå den lett ironiske forteljinga Dramaturgie des Flohtheaters av Egon Erwin Kisch som vart trykt i boka Die Abenteuer in Prag frå 1920[g]. Den er i stor grad ei attgjeving av tre soger om Mestek som Kisch fekk trykt i Bohemia sommaren 1914[h][i][j]. Kisch skreiv òg eit skodespel om Mestek i 1925 som vart framførd på teateret Rokoko på Václavské náměstí. Hovudrolla vart spela av Vlasta Burian (1891-1962)[d], ein skodespelar og komikar som og i si tid òg spela Švejk.

Hašek kjende òg Mestek personleg og namnet dukkar opp òg i eit par av sogene hans i Tribuna i våren 1921. Desse var Tři muži se žralokem[b] og Reelní podnik[c], skrivne nokre månader før Mestek dukka opp i Den gode soldat Švejk. Den siste vart i 1975 filma med Miloš Kopecký i rolla som Mestek.

Jaroslav Hašek og Egon Erwin Kisch var ikkje dei einaste som skreiv om Mestek. Både Jan Neruda og Jakub Arbes hadde alt før dette "oppdaga" han og lagt han til den tsjekkiske litteraturarven. Karel Ladislav Kukla skreiv òg om han og det kjem fram at Mestek faktisk stilte ut havfruer, om enn utstoppa[e]. Om dette skjedde nettopp i Havlíčkova třída slik Švejk hevdar er ikkje stadfesta.

Nekrologar

Mestek vart ein kjend figur i Praha, såpass at dei fleste store avisene trykte velvillege nekrologar om han då han døydde av tuberkulose i 1916. Mellom desse var Bohemia, Národní politika, Prager Tagblatt og Lidové noviny. I den sistnemnde avisa skreiv dessutan Eduard Bass ein lengre minneartikkel om han[f].

Sitat

[II.3] Jednou před lety byl v Praze nějakej Mestek a ten vobjevil mořskou pannu a ukazoval ji na Havlíčkově třídě na Vinohradech za plentou. Ve plentě byl otvor a každej moh vidět v takovej polotmě prachvobyčejný kanape a na něm se válela jedna ženská ze Žižkova.

[II.3] V sedumhodin večer pak Mestek zavřel panorámu a řek: ,Mořská panno, můžete jít domů,` vona se převlíkla a v deset večer už ji bylo vidět chodit po Táborskej ulici a zcela nenápadně každýmu pánovi, kterýho potkala, říkat: ,Hezoune, šel si to zafilipínkovat.` Poněvadž neměla knížku, tak ji při šťáře s druhejma podobnejma myšema pan Drašner zavřel, a Mestek měl po kšeftě."

Kjelder: Jaroslav Šerák, Egon Erwin Kisch, Jaroslav Hašek

Litteratur

• ---

• Tři muži se žralokem, TribunaJaroslav Hašek,3.4.1921 [b]
• Reelní podnik, TribunaJaroslav Hašek,8.5.1921 [c]

• ---

• Ferda Mestek de Podskal, BohemiaEgon Erwin Kisch,21.6.1914 [h]
• Mestek sucht personal, BohemiaEgon Erwin Kisch,5.7.1914 [i]
• Aus den Geheimnissen eines Flohtheaters, BohemiaEgon Erwin Kisch,19.7.1914 [j]
• Dramaturgie des Flohtheaters, Egon Erwin Kisch,1920 [g]
• Memoáry nebožtíka Ferdy Městka de Podskal, Egon Erwin Kisch,1928

• ---

• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914
• Ferda Mestek de Podskal, Jaroslav Šerák [a]
• Noční Prahou, K. L. Kukla,1927 [e]

• ---

• Ve prospěch Národní Jednoty Severočeské, Čech,13.2.1895
• Nehoda českého impresaria na pouti se žralokem a velrybou v Bosně, Národní politika,29.10.1896
• Není v Bosně ale v Bochnii, Národní politika,8.11.1896
• Závod krásek, Nová doba,3.8.1904
• Ferdinand Mestek, Česká Víden,9.3.1907
• Eine interressante Schaustellung, Marburger Zeitung,20.6.1907
• "Lona", Innsbrucker Nachrichten,28.8.1907
• Pestrá společnost, Venkov,29.7.1908
• Besídka, Stráž na Hané,29.5.1909
• Madelein, Pozor,5.6.1909
• Ferda Mestek de Podskal gestorben, Bohemia,17.6.1916
• Ferda Mestek de Podskal zemřel, Národní politika,17.6.1916
• Ferda Mestek de Podskal gestorben, Prager Tagblatt,17.6.1916
• Ferda Mestek de Podskal, Lidové novinyEduard Bass,28.6.1916 [f]
• Jak si Ferda Mestek de Podskal obšlápnul koncesi na bleši divadlo, Tribuna,7.5.1925 [d]

	Dante
*1265 Firenze - †14.9.1321 Ravenna
Wikipedia czdeenitno Søk

Dante vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek på toget til Bruck når han latterleggjer eskorte-korporalen. Den siste vert samanlikna med ein Dante-figur.

Bakgrunn

Dante var ein berømt italiensk poet frå Middelalderen. Hans La divina commedia, er ofte rekna som det største verk på italiensk nokonsinne, og ein klassikar i verdslitteraturen. Dante er òg rekna som skaparen av det ialienske språket.

Sitat

[II.3] „Pane desátníku,“ řekl jednoroční dobrovolník, „vy mně připomínáte nyní, jak sledujete šumné hory a vonné lesy, postavu Danta. Týž ušlechtilý obličej básníka, muže srdce a ducha jemného, přístupného šlechetnému hnutí. Zůstaňte, prosím vás, tak sedět, tak pěkně vám to sluší.

	Bilethoggar Štursa, Jan
*15.5.1880 Nové Město na Moravě - †2.5.1925 Praha
Wikipedia czdeen Søk Švejkův slovník

Štursa som soldat i IR. 81

Světozor, 13.11.1914

Pilsner Tagblatt, 31.12.1916

Kuděj møter Hašek - Štursa var til stades

Zdeněk M. Kuděj,

© LA-PNP

Štursa vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når denne lurer på om eskorte-korporalen på toget til Bruck nokon gong stod modell for bilethoggar Štursa.

Bakgrunn

Štursa er rekna som ein av grunnleggjarane av modern tsjekkisk bilethoggarkunst. Han studerte ved k.k. Kunstakademie i Praha frå 1899 til 1904, og frå 1908 var han tilsett der[b].

Ved krigsutbrotet i 1914 vart han kalla inn til teneste hjå Infanterieregiment Nr. 81 (Jihlava). Han vart send til ved fronten men grunna ein skade i handa var han ikkje stridande. Han var mellom anna offiserstenanar men var òg med på gravlegging. Det siste kom seinare til utrykk i kunsten hans. I desember 1916 vart han dimmitert og kunne ta opp att karrieren att etter at han vart utnemnd til professor ved kunstakademiet[b].

Štursa gjorde sjølvmord i 1925, sagt grunna lidingar i samband med syfilis.

Kjenning av Hašek

Jaroslav Hašek kjende bilethoggar Štursa personleg og vanka i same kretsar som forfattaren av Den gode soldat Švejk. Zdeněk Matěj Kuděj noterte at bilethoggaren var til stades på Montmartre same dagen Hašek og Kuděj møttest for fyrste gong (tidlegast i 1909)[a]. Hájek skreiv òg at dei vanka i same sirklane, denne gongen på U Brejšky [c].

Sitat

[II.3] „Dovolte, pane desátníku, nestál jste snad modelem sochaři Štursovi?“ Desátník podíval se na jednoročního dobrovolníka a řekl smutně: „Nestál.“

Litteratur

• Jaroslav Hašek spisovatel a člověk, Zdeněk M. Kuděj [a]
• Z mých vzpomínek na Jaroslava Haška, Ladislav Hájek,1925 [c]
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914
• Štursa Jan, Bildhauer und Lehrer, Österreichisches Biographisches Lexikon 1815–1950
• Jan Štursa, Pražský pantheon
• K.k. Kunstakademie, Prager Abendblatt,5.6.1908 [b]
• Jan Štursa a jeho dílo, Český svět,24.9.1909
• Prof. Jan Štursa, Národní listy,2.5.1925
• Síla a vzdor, Jihočeský dělník,12.5.1925

	Doktor Mráz
Søk Švejkův slovník

Prager Tagblatt,11.7.1911

Mráz var reserveoffiser, i det sivile matematikklærar på eit realfag-gymnas Han var øvste befal på troppetransport-toget mellom Budějovice og Bruck og leia gruppa som inspiserte arrestvogna. Her fann dei ein uventa passasjer, ein snorkande Feldoberkurat Lacina.

Bakgrunn

Offiserslistene til Infanterieregiment Nr. 91 innheld ingen Mráz men det skal leggast til at etternamnet (som bety "frost") er spesielt utbreidd in Sør-Bøhmen der regimentet vart rekruttert frå[c]. Ellers i Böhmen er namnet mindre vanleg og i adresseboka for Praha frå 1910 er berre to oppførde. Den eine hadde faktisk doktor-tittel men han var jurist og ikkje matematikar.

Av interesse er eit notat av Bohumil Milčan om ein episode som fann stad på eit hotell i Budějovice i 1915. Hašek fekk tilbod om å overnatta i bustaden til ein viss H. Mráz som akkurat skulle sona to vekar i kasernearresten[b]

Avisklipp viser og til ein dr. Antonín Mráz (1870-1935), ein mann med ein doktorgrad i teologi. Han hadde denne høge stillings domprost i kyrkja i Budějovice [d]. Ein legg òg merke til at han var lærar på realskulen i Písek så det var ein viss likskap med den litterære figuren. Det vill likevel vera oversdrive å setja for mange likspapsteikn mellom den vyrde teologen og Hašek sin reserveoffiser.

Sitat

[II.3] Do vagonu vstoupila inspekce. Velitelem vojenského vlaku byl štábem naznačen reservní důstojník doktor Mráz. Na takové hloupé služby vždy házeli reservní důstojníky. Doktor Mráz byl z toho jelen. Nemohl se dopočítat pořád jednoho vagonu, ačkoliv byl v civilu profesorem matematiky na reálném gymnasiu.

[II.3] "Jak se jmenujete?" otázal se doktor Mráz, dívaje se opět do svých papírů. "Švejk Josef, poslušně hlásím, pane lajtnant " "Ehm, vy jste tedy ten známý Švejk," řekl doktor Mráz, "vy jste měl opravdu vyjít o jedenácté. Ale pan nadporučík Lukáš mne žádal, abych vás nepouštěl až v Brucku, je prý to bezpečnější, alespoň na cestě nic nevyvedete."

Litteratur

• Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ÖStA - Jan Ciglbauer,2021 [a]
• Voják Jaroslav Hašek v Čes. Budejovicích, Bohumil Milčan [b]
• Příjmení: 'Mráz', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [c]
• Úmrtí kněze-vlastenec, Jihočeské listy,3.7.1935 [d]

	Fredy
Søk

Fredy er nemnd av den sømndrukne Feldoberkurat Lacina når han vert vekt av inspeksjonen til doktor Mráz. Ei kan heller ikkje sjå vekk frå at han kjenner att Mráz som dermed har førenamnet Bedřich (Friedrich).

Sitat

[II.3] Desátník obrátil po delší námaze vrchního polního kuráta naznak, přičemž se ten probudil, a vida důstojníka před sebou, řekl: „Eh, servus, Fredy, was gibt’s neues? Abendessen schon fertig?“ Zamhouřil opět oči a obrátil se k stěně.

	Supák Schreiter
Søk Švejkův slovník

Schreiter er eit uhyre sjeldant etternamn i Tsjekkia.

Příjmení: 'Schreiter', počet výskytů v celé ČR2017

Schreiter var ein underoffiser som Švejk hadde ein strid med under fyrstegongstenesta. Schreiter hadde kalla soldatane jernbanekontrollørar, noko Švejk som soldat i teneste for keisaren ikkje kunne godta. Han rapporterte utsagnet til kompanisjefen, det vart sendt vidare til bataljonen og til slutt enda det hjå regimentet. Enden på visa var at Schreiter be Švejk om orsak framfor heile offiserskorpset. Dette hende i 1912 under den såkalla Prochaska-affæren (sjå konsul Prochaska).

Bakgrunn

Kvar Hašek henta inspirasjon for supák Schreiter[1] frå er uvisst. Forfattaren sjølv vart ikkje soldat før i 1915 det kan ikkje vore basert frå personlege erfaringar frå 1912. Schreiter er i det heile eit sjeldan etternamn og heller ikkje i Verlustliste for Infanterieregiment Nr. 91 finn ein dette namnet[a]. Dette utulet sjølvsagt ikkje at ei liknande hending fann stad og at Hašek høyrde om set, enten frå avisar eller frå medsoldatar.

1. Supák var eit folkeleg omgrep for ein soldat som heldt fram i hæren etter å ha fullførd fyrstegongstenesta. Den faktiske rangen til figuren frå Den gode soldat Švejk er Feldwebel. Sjå òg supák Solpera.

Sitat

[II.3] „Já vám něco povím, pane kaprál,“ poznamenal Švejk, „já už jsem starej voják, sloužil jsem před válkou, a vono se to vždycky s těma nadávkama nevyplácí. Když jsem tenkrát sloužil před léty, pamatuju se, že u nás byl u kumpanie nějakej supák Schreiter. Von sloužil za supu; moh jít už jako kaprál dávno domů, ale byl, jak se říká, uhozenej.

[II.3] ,Co chceš?’ povídá hejtman. ,Mám, poslušně hlásím, pane hejtmane, stížnost na našeho pana feldwebla Schreitra, my jsme přec císařští vojáci, a ne žádní vechtři. My sloužíme císaři pánu, ale nejsme žádní hlídači ovoce.’

[II.3] Toho se lek a hned dal do kanceláře zavolat našeho supáka Schreitra a ten mě musel vodprosit přede všema oficírama za to slovo ,vechter’.

[II.3] Já jsem si na nic nemohl vzpomenout, a tak jsem se z dlouhý chvíle podepsal na stěně pod název ,Supák Schreiter je hnát’.

[II.3] Asi patnáctkrát tu zeď od magacínu s těma nápisama i s mým podpisem páni od vojenskýho soudu fotografovali, desetkrát mně dali napsat, aby zkoumali můj rukopis: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme’, patnáctkrát musel jsem psát před nimi ,Supák Schreiter je hnát’ a nakonec přijel jeden znalec písma a dal mně napsat: ,Bylo 29. července 1897, kdy Králový Dvůr nad Labem poznal hrůzy prudkého a rozvodněného Labe’.

Litteratur

• Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ÖStA - Jan Ciglbauer,2021 [a]

---

	Konsul Prochaska, Oskar Ferdinand Alfons Maria
*12.7.1876 Adamov - †26.7.1945 Wien
Søk Švejkův slovník

Rozkvět,10.12.1912

Biographisches Lexikon zur Geschichte der böhmischen Länder,2000

East Oregonian,16.11.1912

Arbeiter-Zeitung,18.11.1912

Arbeiter-Zeitung,18.11.1912

Österreich-Ungarns Aussenpolitik, Band 5, 1930

Lidové noviny,16.1.1913

Prochaska vert nemnd i forteljinga til Švejk frå fyrstegongstenesta i 1912, der han vart skulda for å ha skriva "vi drit i krigen" på veggen ved ammunisjonslageret. Dette henda på den tida då krig trua grunna konsulen Prochaska. Švejk vart stilt for retten ved Landesgericht i Terezín grunna det påståtte skribleriet.

Bakgrunn

Prochaska var ein austerriksk-ungarsk diplomat som seinhausten 1912 skapa overskrifeter verda over grunna den såkalla Prochaska-affæren, ein diplomatisk strid mellom Austerrike-Ungarn og Serbia som truga med å utløysa ein europeisk storkrig[1].

Yngre år

Prochaska var fødd i Adamov ved Brno i 1876, son av Ferdinand (jurist) og Olga (fødd von Lachnit, ho òg frå ein jurist-familie)[a]. Han utdanna seg ved k.u.k. Konsularakademie i Wien (1895-1900). Etter å ha fullførd militærteneste som eittårsfrivilleg var han frå desember 1901 tilsett ved konsulat på tyrkisk Balkan: Üsküb (Skopje), Monastir (Bitola) og Prizren. På sistenemnde staden arbeidde han frå april til august 1904, deretter frå desember 1906 til februar 1913, frå 22. januar 1911 som konsul[b]. Den 10. januar 1912 fekk han endra etternamnet sitt til Prochaska-Lachnit[a].

Prochaska-affæren

Etter at fyrste Balkankrigen starta 17. oktober 1912 vart stoda i Prizren tilspissa. Ved månadskiftet inntok serbiske styrkar byen[c] og Prochaska sine føresette i k.u.k. Außenministerium høyrde ikkje meir frå han. Den 8. november framla den serbiske ambassadøren i Wien ei klage til utanriksdepartmenet om at konsulen hadde organisert motstand mot serbarane, at det vart skote mot dei frå taket på konsulatet[m]. Alt same dagen byrja austerriksk presse å skriva om saka[l]. Den 16. mottok Neue Freie Presse eit telegram frå den serbiske regjeringa om at konsulen i Prizren hadde det bra og dei trykte innhaldet dagen etter[r].

Det gode nyhendet drukna likevel i bråket som oppstod etter ein artikkel i Berlin-avisa Vossische Zeitung som kom ut den 17. Det omhandla hendingane i Prizren, at serbarane myrda for fote, trengde seg inn og drap albanarar som hadde søkt tilflukt i konsulatet[n]. Artikkelen vart sitert i mange austerrikske aviser dagen etter og spesielt Reichspost smurde tjukt på. Den 19. skreiv denne avisa at konsulen hadde vorte stukken med bajonettar og var hardt såra[j]. Krigstypane vart større og større, flagget på konsulatet skal ha vorte skjenda og det vart hevda at konsulen hadde vorte myrda[k], jamvel entmannt (kastrert). Krava om harde åtgjerder mot Serbia tiltok, krigen truga. Russland auka beredskapen og mobilserte delvis i områda som grensa mot Austerrike-Ungarn. Sistnemnde vedtok på si side å setja deler av hæren på krigsfot.

I mellomtida bestemde Prochaska seg for å forlata Prizren og den 25. kom han til Üsküb[e] som alt ein månad hadde vore under serbisk kontroll og no var omdøypt til Skoplje. Herfrå fekk konsulen sendt rapportar til k.u.k. Außenministerium om hendingane den siste tida[f]. Prochaska fortalde at frå 10. november hadde det vorte sett opp vakter slik at han ikkje fekk forlata konsulatet, og dessutan hadde hesten hans hadde vorte stolen. Medarbeidarane ved konsulatet vart verbalt forulempa og ved avskjeden vart han skjelt ut av steinkastande pøbel. Skriveria i den austerrikske pressa om lemlesting og drap var derimot oppspinn og han nemnde ingenting om at flagget hadde vorte skjenda eller at konsulatet hadde vorte storma. Fysisk overlast hadde han heller ikkje vore utsett for.

Likevel var ikkje alle historiene i pressa i heimlandet hans oppspinn. Prochaska var vitne til overgrep mot den albanske befolkninga. Det serbiske skrekkveldet i dei okkuperte områda vart òg omtala av Lev Trotskij, ein journalist (seinare vidkjend kommunist) som rapporterte frå den serbiske okkupasjonen av tyrkisk Makdeonia i slutten av 1912[d].

Den 13. desember 1912 fekk endelege k.u.k. Außenministerium ein rapport frå ambassadøren i Beograd (von Ugron) som oppsummerte saka[h]. Det hadde førekome folkerettslege overtramp frå serbisk side, men det vart òg sagt at med meir taktfull framferd av konsulen kunne saka ha vore løyst meir minneleg. Likevel forlanga Austerrike-Ungarn i eit tilsvar datert 19. desember at Serbia offisielt bad om orsak og at flagget til Dobbeltmonarkiet på ny vart heist i Prizren, og med serbiske militære og Prochaska sjølv tilstades[i]. Dette godtok serbarane og affæren var tilsynelatande ute av verda. Den 15. januar 1913 vart flagget heist på ny under ein seremoni der konsulen var til stades i gallauniform[o]. Enno var det likevel gnisningar og 24. februar vart han avløyst. Heile affæren var eit forvarsel om dei vonde tidene som skulle koma 18 månader seinare.

Ettertid

Prochaska-Lachnit fekk i 1913 ny stilling i Rio de Janeiro og denne hadde han til etter fyrste verdskrigen. Han vart så tsjekkoslovakisk statsborgar men fekk ikkje innvilga pensjon. Dermed flytta han til Wien men der hadde han òg vanskar med å få godskrive tenestetida si. Han fekk omsider stilling som dosent i portugisisk ved universitetet men dette var fyrst ut i trettiåra. I 1937 fekk han òg oppdrag som domstolstolk i engelsk, fransk og italiensk[z].

Møte med E.E. Kisch

Der rasende Reporter, Egon Erwin Kisch, 1924

Egon Erwin Kisch skreiv ved minst tre høve om eit tilfeldig møte han hadde med Prochaska i Brno, truleg tidleg på 1920-talet. Reporteren kom inn på rykta om kastrering og spurde den tidlegare konsulen rett ut: "Ist es wahr, Herr Generalkonsul, daß Sie 1912 von den Serben kastriert worden sind?". Prochaska avkrefta dette med eit smil og fortalde så korleis dette ryktet hadde kome i stand.

Då det vart opplyst kring 26. november 1912 at han var komen til Skopje hadde det gått fort for seg. På serbisk lydde det korrekt "Prochaska u Skoplje" (i Skoplje) men grunna ein feil med telegrafapparatet vart bokstaven 'n' lagt til. På serbisk er "uskopljen" derimot noko langt verre enn å vera tilstades i den makedonske hovudstaden: det betyr at vedkomande hadde vorte kastrert!LR Dermed fekk bokstaven 'N' uventa innverknad på verdshistoria. Kisch sin reportasje vart trykt i Prager Tagblatt 1. juli 1923 [t] og kom ut litt forkorta i boka Der rasende Reporter (1924)[p] og meir utfyllande i Marktplatz der Sensationen (1942)[s].

Hašek og Prochaska

Radko Pytlík antar at eit soge om affæren som vart trykt i Karikatury veslejulafta 1912 er skrive av Hašek sjølv om den er signert av ein av kjenningane hans[q] (Hašek lånte gjerne pseudonym frå omgangskretsen sin). Uansett gjer forfattaren narr av affæren, spesielt det kristeleg-sosiale partiet og talerøyret deira Reichspost som me veit stod bak nokre av dei mest absurde påstandane om Prochaska og var mellom dei mest høglydte krigshissarane. Hašek dikta dessutan på sitt groteske vis til at konsulen fekk skore ut tarmane og at desse vart selgde for 5 dinarar centimeteren i Skopje.

Sitat

[II.3] Nešťastnou náhodou ještě nad tím nápisem byl jinej: ,My na vojnu nepůjdeme, my se na ni vyséreme’, a to bylo v roce 1912, když jsme měli jít do Srbska kvůli tomu konsulovi Procházkovi. Tak mě hned poslali do Terezína k landgerichtu.

Skrivst òg:Oskár Procházkacz

Litteratur

• Matrika narozených (Adamov), Moravský zemský archiv Brno [a]
• Die effektiven Konsuln Österreich (-Ungarns) von 1825–1918, Engelbert Deusch,2017 [b]
• Prochaska Affair, The International Encyclopedia of the First World WarRichard C. Hall,8.10.2014 [1]
• Balkan Mobilisation Cross, New Zealand History [x]
• Der rasende Reporter, Egon Erwin Kisch,1924 [p]
• Marktplatz der Sensationen, Egon Erwin Kisch,1924 [s]
• Prochaska Oskar, Jahrbuch des k.u.k. auswärtigen Dienstes,1915
• Behind the Curtains of the Balkan Wars, Lev Trotsky - tr. Robert Elsie,1912 [d]
• Nr. 4316. Tel. nach Belgrad, 8. Nov. 1912, Österreich-Ungarns Aussenpolitik,1930 [m]
• Nr. 4625. Tel. des Konsuls Maryan von Heimroth aus Üsküb, 25. Nov. 1912, Österreich-Ungarns Aussenpolitik,1930 [e]
• Nr. 4646. Tel. des Konsuls Maryan von Heimroth aus Üsküb, 26. Nov. 1912, Österreich-Ungarns Aussenpolitik,1930 [f]
• Nr. 4647. Tel. des Konsuls Maryan von Heimroth aus Üsküb, 26. Nov. 1912, Österreich-Ungarns Aussenpolitik,1930 [g]
• Nr. 4896. Bericht aus Belgrad, 13. Dez. 1912, Österreich-Ungarns Aussenpolitik,1930 [h]
• Nr. 4968. Erlass nach Belgrad, 19. Dez. 1912, Österreich-Ungarns Aussenpolitik,1930 [i]

---

• Prizrend erobert, Prager Tagblatt,31.10.1912 [c]
• Der Konflikt des Konsuls Prochaska, Die Zeit,8.11.1912 [l]
• Gewalttätigkeiten gegen einen k.u.k. Konsul?, Reichspost,9.11.1912
• Der österreich-ungarische Konsul Prochaska wohlbehalten, Neue Freie Presse,17.11.1912 [r]
• Schreckenszenen bei der Einnahme von Prizrend, Vossische Zeitung,17.11.1912 [n]
• Welt­krieg für Prochaska, Arbeiter-Zeitung,18.11.1912
• Konsul Prochaska, Jihočeské listy,18.11.1912
• Konsul Prochaska durch Bajonettstiche verletzt, Reichspost,19.11.1912 [j]
• Hilf, Österreich, wir gehen unter!, Grazer Volksblatt,26.11.1912 [k]
• Die drei Mobilisierungsvorlagen, Prager Tagblatt,29.11.1912
• Der Fall Prochaska, Die Zeit,17.12.1912
• Wie man zum Kriege hetzt, Arbeiter-Zeitung,18.12.1912
• Ehrenbezeugung vor der österreichisch-ungarischen Flagge in Prizrend, Fremden-Blatt,16.1.1913
• Satisfakce v Prizrenu, Lidové noviny,16.1.1913 [o]
• Konsul Prochaska in Brünn, Tagesbote,9.3.1913
• Das Rotbuch des Herrn Mandl, Arbeiter-Zeitung,13.5.1914
• Der Buchstabe ״n“ und der Weltkrieg, Prager Tagblatt,1.7.1923 [t]
• Personalnachrichten, Neues Wiener Abendblatt,5.10.1937 [z]

• ---

• Z uzpomínek na Jaroslav Haška, Večerní České slovoVincenc Jažlovický,14.8.1924
• Bojovnost vídeňských křesťanských sociálů, KarikaturyEduard Drobílek,23.12.1912 [q]

	Kolhandlar Škvor, František
Søk Švejkův slovník

General František Škvor (1868-1941)

Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, 1910

František Škvor vert nemnd i ein anekdote Švejk fortel på toget frå Budějovice til Királyhida. Det handlar om tida då Švejk var fengsla på c.k. policejní ředitelství i starten av krigen. Škvor var innsett saman med Švejk, var kolhandlar, vart dømd for høgforræderi, og kjend for sitt berømte og tåkete utsagn då han vart spurd om han hadde innvendingar til rettsprotokollen:

La ting vera som dei har vore, dei har vore, likevel, på eine eller andre måten Så langt har det aldri vore at ting ikkje ville vera på ein eller anna måte

Seinare vart han stild for krigsrett og kan ha vorte avretta.

Bakgrunn

Škvor er eit middels utbreidd etternamn i Böhmen (det betyr øyrevarmar) og er spesielt vanleg rundt Benešov[a]. I Vinohrady var tre František Škvor oppførde i 1912 (ein tenar, ein murar og ein installatør-assistent). I adresseboka for Praha finn ein i 1910 heile ti av dei men ingen kolhandlar. Derimot var ein viss Ferdinand Škvor frå Žižkov oppførd som handlande i kol og tre[b].

General Škvor

Hašek kan òg ha høyrd om ein høgtståande offiser med same føre- og etternamn som kolhandlaren hans i Den gode soldat Švejk. I å fall er det berre namnet han tok i bruk ettersom offiseren neppe dreiv handel med kol og vart definitivt ikkje fengsla ved starten av krigen. Tvertimot hadde František Škvor (1868-1941) ei framståande karriere i k.u.k. Heer (Feldmarschall-Leutnant i 1917) og seinare som general i den tsjekkoslovakiske hæren[c].

Ein anna František Škvor (1898-1970) var ein velkjend komponist men fødselsdatoen indikerer at Hašek knapt kan ha visst om han då han skreiv Den gode soldat Švejk in 1921-1922.

Sitat

[II.3] Jako jsem znal jednoho uhlíře, kerej byl se mnou zavřenej na začátku války na policejním ředitelství v Praze, nějakej František Škvor, pro velezrádu, a později snad taky vodpravenej kvůli nějakej pragmatickej sankci. Ten člověk, když se ho u vejslechu ptali, jestli má nějaký námitky proti protokolu, řek: ,Aťsi bylo, jak si bylo, přece jaksi bylo, ještě nikdy nebylo, aby jaksi nebylo.’

Litteratur

• Příjmení: 'Škvor', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, Vojtěch Kraus,1910 [b]
• Armádní generál Ing. František Škvor, Spolek pro vojenská pietní místa,5.5.2007 [c]

	Reservist Kudrna, Josef
*1.12.1881 Postřižín - †7.5.1915 Motol
Wikipedia cz Søk Švejkův slovník

K vítězné svobodě 1914-1918, Rudolf Medek, 1928

Prager Tagblatt,7.5.1915

Kudrna er omtala av ei av vaktene på toget til Királyhida. Kudrna var i fylgje denne avretta på Motol grunna ein episode der han hissa seg opp mot ein kaptein som hadde slege til sonen hans med sabelen. Dette skal ha skjedd i Benešov då Kudrna skulle ta avskjed med familien for å dra til fronten.

Bakgrunn

Kudrna var ein soldat i IR102 som vart skulda for mytteri i Benešov. Han vart avretta ved skyting på Motol 7. mai 1915 og etterlet seg kone og sju born. Få dagar seinare gjorde kona sjølvmord. Historia er vorte filmatisert (1929) og dramtatisert og i 1935 vart det gjeve ut ei bok om han[a].

Protest og opptøyar

Kudrna vart kalla opp ved starten av krigen og send til fronten mot Serbia med IR102. På eit tidspunkt vart han såra og etter rekonvalesensen vart han tildelt 10. Marschbataillon som skulle sendast til fronten i Karpatane.

Då nyhenda om avreisa kom soldatene for øyra den 3. mai 1915 vart det drukke mykje og det vart konflikt (rettnok uvæpna) då dei upopulære offiserane Oberstleutnant Kukačka og Hauptmann Chocenský prøvde å gripa inn. Til slutt vart dragonar sende inn for å slå ned opprøret[c]. Tre soldatar, mellom dei Kudrna, vart stempla som leiarar av det påståtte mytteriet og av ein eller anna grunn vart sistnemnde plukka ut som syndebukk og dømd til døden ved standrett. Dei to andre fekk fengselstraff[b].

Tidleg offer

Kudrna var eit av dei mest kjende offera for undertrykkinga som austerrikske styresmaktar innførde i Böhmen og Mähren etter krigsutbrotet. Han var dessutan den fyrste som vart dømd til døden ved k.u.k. Militärgericht Prag. Rettsaka vart svært raskt gjennomførd og luktar av justismord. Formålet var nok å skremma tsjekkiske soldatar frå motstand mot krigen og denne antakelsen vert underbygd av det faktum at IR102 og dessutan garnisonen i Praha vart kommanderte ut for å oververa avrettinga.

Hovudarkitekten bak saka synest å vera general Schwerdtner (sjå Generalmajor von Schwarzburg) som sjølv var til stades i på ekserserplassen i Motol under avrettinga.

Sitat

[II.3] Teď prej toho hodně věšejí a střílejí,“ řekl jeden z mužů eskorty, „nedávno nám četli na execírplace befél, že v Motole vodstřelili záložníka Kudrnu, poněvadž hejtman sekl šavlí jeho chlapečka, kerej byl na ruce u jeho ženy, když se s ním v Benešově chtěla loučit, a von se rozčílil.

Litteratur

• Poprava pěšáka Kudrny, František Zavřel,1935 [a]
• Poprava Josefa Kudrny, oběti rakouské vojenské justice, VHÚ Praha,13.5.2015 [b]
• Josef Kudrna, oběť rakouské soldatesky, František Loubal,1929 [c]
• Voják Josef Kudrna, Spolek pro vojenská pietní místa,13.2.2007
• Poprava, Zlatá Praha,2.11.1922
• Vojenská hrůzovláda v Praze, Národní listy,31.10.1931
• Připad Josefa Kudrny, Naše revoluce,12.7.1932
• Dojmy z karpatské a haličské války, Stodruhák,9.1935

	Redaktør Kotek, Josef
*17.6.1883 Plzeň - †23.12.1914 Moravská Ostrava
Wikipedia cz Søk

K vítězné svobodě 1914-1918-1928

Rudolf Medek, 1928

Ein av dei siste utgåvene av Pokrok som Kotek redigerte.

Pokrok,24.7.1914

Oppslag om avrettinga av Kotek

Prager Abendblatt,2.1.1915

Kotek er indirete omtala som "ein redaktør i Mähren" då ein soldat i eskorten på toget frå Budějovice til Királyhida snakkar om avrettingar den siste tida. Som døme nemner han reservist Kudrna og redaktøren.

Bakgrunn

Kotek er ikkje nemnd med namn i Den gode soldat Švejk men tidspunktet og omstenda er det ingen tvil om at det er han soldaten på toget har i tankane. Kotek var den einaste redaktøren som hadde vorte avretta på dette tidspunktet, og truleg den einaste tsjekkiske redaktøren som vart avretta under heile krigen. Han er utan tvil eit av dei mest kjende offera for den austerrikske undertrykkinga i krigstid.

Fagforbundsmann og redaktør

Josef Kotek kom frå ein arbeidarfamilie i Plzeň og var sjølv metallarbeidar. Han arbeidde frå 1901 til 1904 ved Škoda men hadde ellers eit omskiftande tilvere og arbeidde mellom anna i Praha, Jičín, Náchod, Mladá Boleslav og Přerov. Han engasjerte seg i fagforeinings- og politisk arbeid, var aktiv i samyrkerørsla og i Česká strana národně sociální. Frå 1. august 1913 var han redaktør for partiet si vekeavis Pokrok i Prostějov i Mähren[a]. Etter krigsutbrotet vart avisa sensurert og Kotek bestemde seg for å legga den ned[b].

Dømd og avretta

Den 6. desember 1914 heldt Kotek eit innlegg for samyrkemedlemmer i eit vertshus i landsbyen Smržice ved Prostějov. Formålet var å forklara medlemmene kvifor den lokale avdelinga hadde vorte nedlagd. Denne talen skulle bli fatal. Han vart angitt, arrestert og stilt for ein militær domstol i Moravská Ostrava. I fylgje nokre vitne var innlegget sterkt antiausterriksk og antitysk medan Kotek sjølv hevda at han ikkje hadde uttalt noko statsfiendtleg, berre påpeika at krigen skada samyrket[c].

Han vart dømd til døden ved standrett av ein Landwehr-domstol den 23. desember 1914 og alt to timar etter domfellinga vart han avretta ved skyting[b]. Domfellinga og avrettinga vart annonsert i avisene fyrst på nyåret. Nyhendet vart òg slege opp som plakatar i Mähren og var meint å ha ein avskrekkande effekt. Begrunnelsen for den harde straffa var at Kotek hadde utrykt seg statsfiendtlege og mot einskapen i riket men han vart dømd etter paragrafar om forstyrring av den offentlege orden.

I ettertid

I samband med keisar Karl I. sitt generelle amnesti from 2. juli 1917 vart saka gjennomgått på ny og Kotek vart rehabilitert post-portem[d]. Denne nyhenda nådde fram til Jaroslav Hašek langt borte i Kiev og han gjorde narr av "amnestiet" til Kotek i ein fylgjetong han skreiv nyttårsafta same året[e].

Alt før slutten av krigen omtala den sosial-demokratiske avisa Arbeiter-Zeitung avrettinga av Kotek som eit justismord og påpeika at paragrafen han vart dømd etter hadde ei straffeutmåling på opptil 5 år og at ein feltdomstol ikkje hadde jurisdiksjon bak fronten[f]. Dette vart sjølvsagt òg understreka i den tsjekkiske pressa etter krigen.

I ettertid vart minnet til Kotek heidra i Tsjekkoslovakia. Han fekk gater kalla opp etter seg og minnetavler vart sette opp, mellom anna på vertshuset der han heldt den lagnadstunge talen.

Sitat

[II.3] A politický lidi vůbec zavírají. Taky už vodstřelili jednoho redaktora na Moravě. A náš hejtman povídal, že to na vostatní ještě čeká.“

Litteratur

• Josef Kotek, Encyclopedie Plzeň
• Život a poprava Josefa Kotka, Ferdinand Kahánek,1922 [b]
• Likvidace škod čsl. občanů, za války světové politicky pronásledovaných nebo v cizině za války poškozených, František Váhala,1937
• Persekuce strany národně-sociální za války, František S. Frabša,1921
• Domov za války, Alois Žipek,1921

---

• Zodpovědný redaktor Jos. Kotek, Pokrok,1.8.1915 [a]
• Standrechtliche Hinrichtung, Deutsches Nordmährerblatt,1.1.1915 [c]
• Propadl stannému právu, Čech,3.1.1915
• Amnestován dva a půl roku po popravě, Dělnické listy,20.9.1917 [d]
• Nachsicht der Rechtsfolgen nach einem standrechtlich Hingerichteten, Budweiser Zeitung,25.9.1917
• Po smrti amnestován, Čechoslovan,12.11.1917J
• Feuilleton (Velmi důmyslně stojí...), ČechoslovanJ.H.,31.12.1917J [e]
• Das Strafgesetz bestimmt, Arbeiter-Zeitung,18.5.1918 [f]
• Pro národ a stranu, Pokrok,23.12.1921
• Hrdinovi a mučedníkovi bru Jos. Kotkovi., PokrokVáclav Klofáč,2.9.1932

	Esau
Wikipedia czdeenno Søk

The Mess of Pottage, c. 1896-1902, by James Jacques Joseph Tissot (French, 1836-1902), gouache on board, 8 3/8 x 10 1/2 in. (21.3 x 26.8 cm), at the Jewish Museum, New York.

Esau er omtala den dumme korporalen i eskorta på toget frå Budějovice til Királyhida. Han fortalde korleis han plaga og hoverte over ein redaktør som hadde vanskar med dei praktiske sidene ved militærtenesta. Redaktøren pussa knappane sine så dårleg at dei var "rustraude som Esau".

Bakgrunn

Esau var son til Rebekka og Isak i Mosebøkene. Broren var Jakob, faren til Israels folk.

Esau var i fylgje fyrste mosebok fødd raud og hårete og det er her utrykket "raud som Esau" kjem frå.

Sitat

[II.3] Desátník vzdychl: „Ani ty faldy na mantlu neuměl si udělat, až z Prahy si vobjednával vodičky a různý mastě na čistění knoflíků, a přece takovej jeho knoflík vypadal zrzavej jako Ezau.

	Koníček
Søk Švejkův slovník

Døme på ihelstukken korporal

Deutsches Volksblatt,15.6.1909

Koníček var ein soldat frå Infanterieregiment Nr. 35 som hadde stukke i hel ein korporal som hadde plaga han, deretter seg sjølv. Dette var ei historie Švejk fortalde korporalen som hadde ansvar for fangane på toget frå Budějovice til Királyhida. Švejk hadde lese om dette i Kurýr.

Bakgrunn

Ingen innlysande modell for Koníček er identifisert. At soldatar drap sine overordna førekom og avisene skreiv om ei handfull tilfelle opp gjennom åra. Det hende at offeret vart kniv- eller bajonett-stukke, men vanlegvis var det brukt skytevåpen. Korporalar fann ein både blandt offera og gjerningsmennene. Noko tilfelle like grotesk som med Koníček har det ikkje lukkast å finna (Kurýr er pr. 2022 ikkje tilgjengeleg digitalt).

Sitat

[II.3] „Pro tyhle samý věci, pro takový sekýrování, zapích před léty u pětatřicátýho regimentu nějakej Koníček sebe i kaprála. Bylo to v ,Kurýru’.

	Korporal Fiala
Søk Švejkův slovník

Fiala var ein underoffiser frå Drábovna ved Turnov som for ein del år sidan fekk strupen skoren over av eigne soldatar i Dalmatia. Dette er del av historia Švejk fortel eskorte-korporalen om soldatar som har drepe sine eigne korporalar.

Bakgrunn

Fiala er eit svært vanleg tsjekkisk etternamn og Verlustliste viser at fleire av dei var korporalar. Likevel har det som i det relaterte tilfellet med Koníček, ikkje lukkast å finna nokon parallell til soga i aviser frå den aktuelle tida. Ein må difor gå ut frå at dette er ein av Švejk sine overdrivne eller jamvel oppdikta soger, ei hypotese som vert støtta av at Drábovna ikkje hadde nokon busetnad.

Sitat

[II.3] Jinej případ byl před léty v Dalmacii, tam kaprála podřezali a dodnes se neví, kdo to udělal. Zůstalo to zahalený v tajnosti, jen se ví tolik, že ten podřezanej kaprál se jmenoval Fiala a byl z Drábovny u Turnova.

	Korporal Rejmánek
Søk Švejkův slovník

KdeJsme.cz,2022

Rejmánek var ein underoffiser frå Infanterieregiment Nr. 75, del av same soga som Korporal Fiala, som Švejk aldri rekk å fullføra avdi Feldoberkurat Lacina vaknar til lydar som minner om den unge kjempa Gargantua. Å døma etter lagnaden til dei andre to korporalane i anekdota gjekk det ille med Rejmánek òg.

Bakgrunn

Rejmánek er eit svært sjeldant tsjekkisk etternamn[a] og treff på nokon slik underoffiser i dåtidas aviser finst ikkje. Sjølve etternamnet dukkar rettnok av og til opp. Schematismus viser berre ein viss Leopold Rejmánek og han var i 1914 Oberartzt i. d. Reserve i Infanterieregiment Nr. 13. Rejmánek var fødd i 1884 og var einaste med dette namnet som var oppførd i politiregistera i Praha (1909 til 1913) der han truleg studerte. Han var frå Hradec Králove og vart seinare ein profilert doktor i heimbyen. Han budde mellom anna i Vinohrady i 1913[b]. Sjølv om Hašek vanka mykje blandt studentar vert det likevel søkt å konkludera med ein samanheng.

Sitat

[II.3] Potom ještě vím o jednom kaprálovi od pětasedmdesátejch, Rejmánkovi...“

Litteratur

• Příjmení: 'Rejmanek', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914 [b]

	Gargantua
Wikipedia czdeenfrno Søk

Gustave Doré, 1873.

Originaltrykk, Lyon, 1535

Gargantua er nemnd når forfattaren samanliknar lydane Feldoberkurat Lacina slepper or seg i det han vakna med lydane frå den vaknande kjempa Gargantua.

Bakgrunn

Gargantua er ein av hovudpersonane i fem romaner skrivne på 1500-tallet av Rabelais, La vie de Gargantua et de Pantagruel. Det handlar om kjempene Gargantua (far) og Pantagruel og deira storslegne eventyr. Det er ein satirisk roman-serie, med rikeleg av vulgaritetar og historier om uregelmessig avføring.

Omsett til tsjekkisk

Til tsjekkisk vart romanserien oversett i perioden frå 1912 til 1930[b], så inspirasjonen til omtalen av lydane frå Feldoberkurat Lacina er truleg frå fyrste boka. Til norsk er den ikkje omsett.

Gargantua som nyfødd

Tidleg i fyrste boka (kapittel 6) er det ein omtale av den nyfødde Pantagruel og korleis han oppførde seg. I denne sekvensen kan lesaren få assosiasjonar til oppvakninga til Lacina i Den gode soldat Švejk [a], utan det treng vera akkurat denne passasjen Hašek hadde i tankane.

Chapitre VI.

Sitat

[II.3] Páter se probouzel v celé své kráse a důstojnosti. Jeho probouzení bylo provázeno těmitéž zjevy, jako ranní probuzení mladého obra Gargantuy, jak to popisoval starý veselý Rabelais.

Litteratur

• La vie inestimable du grand Gargantua, père de Pantagruel, François Rabelais,1535 [a]
• Život Gargantuův a Pantagruelův, François Rabelais,1930 [b]
• Gargantua and his son Pantagruel, François Rabelais,1894 [c]

	Rabelais, François
*1483 (1494) Chinon - †9.4.1553 Paris
Wikipedia czdeenfrno Søk

Rabelais er nemnd når forfattaren samanliknar lydane Feldoberkurat Lacina let or seg i det han vaknar, med lydane frå den vaknande kjempa Gargantua. Han vert omtale som "gamle glade Rabelais".

Bakgrunn

Rabelais var ein fransk munk, humanist, lærd, lege og ikkje minst fortattar. Han er fyrst og fremst kjend for den satirske fembinds-romanen Liva til Gargantua og Pantagruel.

Jaroslav Hašek har ofte vorte samanlikna med Rabelais, ein forfattar han tydelegvis hadde lese og vorte inspirert av.

Sitat

[II.3] Páter se probouzel v celé své kráse a důstojnosti. Jeho probouzení bylo provázeno těmitéž zjevy, jako ranní probuzení mladého obra Gargantuy, jak to popisoval starý veselý Rabelais.

Litteratur

• La vie inestimable du grand Gargantua, père de Pantagruel, François Rabelais,1535
• Gargantua and his son Pantagruel, François Rabelais,1894
• Život Gargantuův a Pantagruelův, François Rabelais,1930

	Marína
Søk

Pochodové písně českoslov. vojáka, 1919

Slovanské písně lidové k pochodu a cvičením prostným,1912

Marína frå Hodonín dukkar opp i ei strofe Švejk syng for Feldoberkurat Lacina på togturen til Bruck. Sistnemnde tek ikkje strofa ille opp til trass for at den antydar umoral blandt presteskapet.

Bakgrunn

Marína er hovudpersonen i ei slovakisk folkevise som finst i ulike variantar (Švejk syng berre fyrste verset). Den var populær som soldat-song i Legionane og mellom tsjekkiske og slovakiske soldatar i k.u.k. Heer.

I 1919 var den med i eit songhefte som dei tsjekkoslovakiske militære gav ut i Irkutsk. Med unnatak av eit par ortografiske detaljar er teksten i det fyrste verset her den same som i Den gode soldat Švejk [a]. I ein førkrigs-versjon er teksten i fyrste verset annaleis og det vert ikkje vist til nokon prest[b].

Sitat

[II.3] Ide Marína od Hodonína, za ní pan farář s bečicú vína.

[II.3] "Kdyby zde alespoň bylo trochu rumu, nemusela by být bečka vína," řekl usmívaje se v naprosté přátelské náladě, "a tu Marínu bychom si taky odpustili, beztoho to jen svádí ke hříchu."

Litteratur

• Ide Marína, Jaroslav Šerák
• Pochodové písně českoslov. vojáka, Informačně-osvětový odbor Ministerstva vojenství,1919 [a]
• Slovanské písně lidové k pochodu a cvičením prostným, František Waic,1912 [b]

	Murar Mlíčko
Søk Švejkův slovník

Taktekkjar Mlíčko i Dejvice, 1910.

Mlíčko var ein murar frå Dejvice som sette seg i gjeld avdi han stadig lånte bort småpengar som han aldri fekk tilbake. Dette var i fylgje ei anekdote Švejk fortalde på toget frå Budějovice til Királyhida. Han må ikkje forvekslast med snekkar Mlíčko.

Bakgrunn

Denne figuren har ein ikkje funnen nokon konkret "modell" for sjølv om ein Antonín Mlíčko (fødd 1885) faktisk budde i Dejvice frå 1906[a]. Kva yrke han hadde er uvisst. Sjå snekkar Mlíčko for utfyllande opplysningar.

Ein taktekkjar

Ein viss František Mlíčko budde òg i Dejvice og han var oppførd som taktekkjar[b], i alle fall eit yrke som er beslekta med murar.

Sjeldan namn

Mlíčko er eit sjeldant familinamn og i 2021 hadde berre 35 personar dette etternamnet. Svært mange av dei bur i området rundt Blatná. Adresseboka frå Praha (1910) viser berre 6 personar med dette etternamnet.

Sitat

[II.3] "Von mně připomíná s těma drobnejma, který nemá", prohodil Švejk, "že je jako nějaký Mlíčko, zedník z Dejvic, ten taky neměl tak dlouho drobný, až se zasekal po krk a byl zavřenej pro podvod. Prožral velký a neměl drobný."

Litteratur

• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914 [a]
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914
• Adresář královského hlavního města Prahy a obcí sousedních, Vojtěch Kraus,1910 [b]

	Oberleutnant Kirschner
Søk Švejkův slovník

Prager Tagblatt,1.12.1914

Adresař hl.m. Prahy,1910

Kirschner var ein overløytnant som Oberleutnant Lukáš måtte dela offiserstenar med i perioden Švejk var på sin anabase eller sat i arresten i Budějovice. Tenaren til Kirschner oversåg Lukáš så til dei grader at han var glad for å få Švejk tilbake, trass alle hans hendelege uhell. Gjensynet skjedde på ein jernbanestasjon i Wien.

Bakgrunn

Det var mange offserar med etternamn Kirschner i k.u.k. Wehrmacht i 1914 men ingen av desse finst in offiserslistene til Infanterieregiment Nr. 91 eller andre einingar som var forlagde i Budějovice [a][b].

Karl Kirschner

Det er likevel ein liten sjanse for at den tidlegare banktilsette Jaroslav Hašek kan ha visst om ein Oberleutnant (i reserve) Karl Kirschner frå Traindivision Nr. 8[c] og lånt namnet hans. Han var frå Praha og tilsett i Česká spořitelna (Böhmische Sparkasse) og var son til ein jernbaneinspektør. I 1914 melde Prager Tagblatt at Kirschner var forfremja frå Leutnant [e] ved fronten i Serbia og i 1915 vart han dekorert med Signum Laudis[d]. Kirschner var fødd i 1881, var busett i Korunní třída i Vinohrady[f], eit område som Hašek kjende godt og budde i frå 1906 til 1908 eller 1909.

Ettersom Traindivision Nr. 8 tilhøyrde 8. Korpskommando Praha er det svært sannsynleg at den opererte i same områda som Infanterieregiment Nr. 91 ved fronten sjølv om dei eksakte forflytningane deira ikkje er dokumenterte så langt.

Sitat

[II.3] Jeho situace byla velice nepříjemnou, poněvadž měli prozatím s nadporučíkem Kirschnerem jednoho burše. Chlapík se staral vlastně výhradně jen o svého pána a provozoval úplnou sabotáž, když šlo o nadporučíka Lukáše.

Litteratur

• Schematismus für das k.u.k. Heer (s. 1), K.k. Hof und Staatsdruckerei,1914 [a]
• Schematismus der k.k. Land­wehr (s. 1), Ministerium für Landesverteidigung,1914 [b]
• Ranglisten des Kaiserlich und Königlichen Heeres (s. 924), K.k. Hof und Staatsdruckerei,1916 [c]
• Beförderung an der Front, Prager Tagblatt,1.12.1914 [d]
• Kriegsauszeichnungen, Prager Tagblatt,29.8.1915 [e]
• Adresař hl.m. Prahy, Vojtěch Kraus,1910
• Pobytové přihlášky pražského policejního ředitelství, NAČR,1851 - 1914 [f]

	Vaníček
Søk Švejkův slovník

KdeJsme.cz,2017

Vaníček er nemnd i ei anekdote Švejk fortel Oberleutnant Lukáš på ein jernbanestasjon i Wien då han framhevar at alt som har hendt er pur uflaks, eit forsynets styrelse som gamle Vaníček frå Pelhřimov sa då han vart dømd for tretti-sekste gong.

Bakgrunn

Vaníček er eit nokså vanleg tsjekkisk etternamn og per 2022 det bur det nokre familiar i Pelhřimov [a]. Likevel har det ikkje lukkast å peika ut noko inspirasjonskjelde for denne figuren. Hašek brukte dette namnet òg i forteljingane Nummer femten[c] og Den uheldige soga om hankatten[b], men her hadde skikkelsane Vaníček lite til felles med den uheldige karen frå Pelhřimov.

Sitat

[II.3] „Vostudu,“ pokračoval Švejk, „jsem vám jistě nikdy neudělal, jestli se něco stalo, to byla náhoda, pouhý řízení boží, jako říkal starej Vaníček z Pelhřimova, když si vodbejval šestatřicátej trest.

Litteratur

• Příjmení: 'Vaníček', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Nešťastná historie s kocourem, Humoristické listyJaroslav Hašek,23.6.1911 [b]
• Číslo patnáct, Hlas liduJaroslav Hašek,26.11.1912 [c]

	Erkehertug Stephan
*5.9.1860 Židlochovice - †7.4.1933 Żywiec
Wikipedia deensv Søk Švejkův slovník

Karl Stephan, Erzherzog von Österreich

Stephan skal ha æra gledeshuset Zum Kukuruzkolben med eit fornemt besøk under dei store manøvrane ved Sopron i 1908.

Bakgrunn

Stephan var det opp gjennom åra fleire av men ingen av dei var i live i 1908 då manøvrane ved Sopron skal ha funne stad. I fylgje Milan Hodík er det snakk om Karl Stephan, ein austerriksk erkehertug av huset Habsburg, bror til erkehertug Friedrich og admiral i k.u.k. Kriegsmarine. Forklaringar ein finn i dei nyaste polske og tyske omsetjingane av Den gode soldat Švejk er inne på det same. Hypotesa kan ha nok føre seg men det virkar rart at ein sjøoffiser tok del i landstridskreftene sine øvingar.

Kaisermanövern 1908

Illustrierte Kronen-Zeitung, 4.3.1908

Hašek var rettnok inne på noko då han viste til dei store manøvrane ved Sopron i 1908. Dette året var det vestlege Ungarn vert for dei årlege Kaisermanövern og Sopron var faktisk eit av områda der dei fann stad. Hovudsetet for manøvrane låg lenger aust, i Hajmáskér ved Veszprém. Avisene rapporterte frå hendinga og avslører at mange prominente var til stades: keisar Franz Joseph I., erkehertug Franz Ferdinand, erkehertug Karl Franz Joseph, Feldmarschall Conrad, erkehertug Friedrich osb. Franz Ferdinand leia manøvrane som fann stad frå 15 to 18. september 1908. Karl Stephan er derimot ikkje nemnd og me skal snart sjå kvifor.

Forlovelsesfeiring

Karl Stephan sitt "alibi", den tilkomande svigersonen hans.

Österreichische Illustrierte Zeitung, 6.9.1908

På grunnlag av andre avisoppslag kan ein trygt slå fast at Karl Stephan knapt kan vore til stades ved desse manøvrane. Den 12. september 1908 reiste han og kona for å delta i ein festleg samankomst i Balice ved Kraków, ikkje langt frå residensen deira i Saybusch (Żywiec). Dette var i høve dottera Renata si truloving med prins Hieronim Mikołaj Radziwiłł (1885–1945) og Neue Freie Presse skreiv at det adelege selskapet hadde vore på ei utflukt til Wola-Justowska (no ein bydel i Kraków)[a]. Det er difor lite truleg at erkehertugen reiste vekk frå området ved Kraków i perioden Kaisermanövern fann stad.

At ein eller anna erkehertug var på bordellvitjing i Királyhida eller Bruck er sjølvsagt mogeleg men det gjaldt ikkje Karl Stephan under dei store manøvrane ved Sopron i 1908. Truleg er denne episoden inspirert av rykte og gjerne forfattaren sin tendens til å kasta drit på den austerrikske eliten.

Den gode soldat Švejk i fangeskap

Stephan og i Dobrý voják Švejk v zajetí konteksten er den same: den påståtte vitjinga hans på Zum Kukuruzkolben under manøvrane i 1908.[1]

Sitat

[II.3] Od opuštěného pavilónku, kde dřív za času míru fotografoval nějaký fotograf vojáky trávící zde mládí na vojenské střelnici, bylo vidět dole v údolí u Litavy červené elektrické světlo v bordelu „U kukuřičného klasu“, který poctil svou návštěvou arcivévoda Štěpán při velkých manévrech u Šoproně v roce 1908 a kde se scházela denně důstojnická společnost.

Skrivst òg:Arcivévoda ŠtěpánHašekHabsburg–Tescheni Károly Istvánhu

Litteratur

• Zu den Kaisermanövern in Westungarn, Die Zeit,4.9.1908
• Besuch des Erzherzogs Karl Stephan beim Fürsten Radziwill, Neue Schlesische Zeitung,13.9.1908
• Zur Verlobung der Erzherzogin Renata, Neue Freie Presse,21.9.1908 [a]
• Dobrý voják Švejk v zajetí, Jaroslav Hašek,1917 [1]

	Offiziersdiener Mikulášek
Søk Švejkův slovník

Mikulášek var tenaren til Major Wenzl, ein liten puslete fyr som vert fullstendig latterleggjort i Királyhida av Švejk og Oberleutnant Lukáš.

Dette fyrste gong viser sine meir hensynslause sider, eller rettare sagt: viser at han ikkje toler tullingar. Mot folk av eigen rang kan han gå rett på sak i så måte. Mot autoritetar og overordna må han vera slu, ironisera over toskeskapen på ein måte som gjer at han ikkje kan bli teken.

Bakgrunn

Denne figuren har ikkje nokon innlysande modell frå røyndomen, i motsetning til for eksempel hans overordna Major Wenzl. Mikulášek er ikkje noko uvanleg etternamn men er mest utbreidd i Mähren. I rekrutteringsområdet til Infanterieregiment Nr. 91 er namnet svært sjeldant så det et lite truleg at nokon med dette namnet gjorde teneste samtidig med Jaroslav Hašek i regimentet[a]. Noko meir utbreidd i området er det nesten identiske Mikolášek[b] og denne varianten gjev eit par spor, om enn nokså luftige.

IR. 91 i 1915

I Infanterieregiment Nr. 91 gjorde ein Zugsführer Jan Mikolášek faktisk teneste saman med Hašek. Han var tildelt 13. kompani og vart teken til fange ved Pogorelcy aust for Chorupan den 11. september 1915[c]. Hašek kan ha kjendt han men det vert søkt å hevda at denne kan ha vore "modell" for Mikulášek. Det kan toppen ha vore snakk om lån av namnet. Mikolášek gjorde militærteneste frå 1908 og dette stemmer ikkje med omtalen i Den gode soldat Švejk der han var ein ungdom. I 1915 ville han ha vore rundt 28.

Ein episode i 1920

Jan Berwid-Buquoy skriv i begge bøkene sine at ein viss Jan Mikolášek fortalde om ein episode som likna på den ein finn i Den gode soldat Švejk. I fylgje denne soga skulle Mikolášek in 1920 hjelpa Rudolf Lukas då denna starta tenesta si i det tsjekkoslovakiske forsvarsdepartementet. Hašek stakk innom for å helsa på sin tidlegare sjef og kom i snakk med Mikolasek når han sat på eit bord. Då Lukas dukka opp ba han Hašek dra fram tenesterevolveren for å skyta Mikolášek ned frå bordet[d].

Dette høyrest i utgangspunktet ut som ei røvarhistorie og er det truleg òg. At ein slik episode skjedde i Praha i 1920 er umogeleg ettersom Rudolf Lukas tenestegjorde i Budějovice og Ružomberok dette året og vart overførd til forsvarsdepartementet fyrst 1. juni 1921 så om noko slikt møte fann stad må det ha vore sommaren 1921 (Hašek forlet Praha 25. august). Det er òg påfallande at Lukas i samtale med Morávek[f] aldri nemnde at han møtte Hašek etter krigen og så vidt vitast finst det ingen andre vitne på at noko slikt møte nokon gong fann stad.

Forøvrig er Mikolášek eit mysterium i seg sjølv ettersom ingen i omgangskretsen til Hašek nemner han i dei ulike bøkene dei gav ut og han er òg ukjend for seinare biografar. Mikolášek skal ha vore fødd i 1900 og var enno i live i 1982 og Jan Berwid-Buquoy la ved bilete av han i bøkene sine. Det vert og hevda at han var Hašek sin intime ven og var til stades i gravferda. Mikolášek meinte dessutan at Hašek ikkje døydde ein naturleg død, at han vart forgifta.

Herostratos?

Ein detalj som kjem fram i siste boka til Jan Berwid-Buquoy (2011) er at Mikolášek hevda at han lånte Hašek 50 kroner på betingelse av at han vart dikta inn i Den gode soldat Švejk. Vidare skal Hašek ha lånt 50 kroner til med forbehold om at han vart dikta inn i skodespelet Frå Karlín til Bratislava på 365 dagar[e]. Han fekk òg lovnad om å møta Egon Erwin Kisch og Emil Artur Longen, noko som aldri vart noko av. Pengane han lånte bort såg han aldri meir til. I skodespelet vart ein Mikulášek tildelt hovudrolla og er fyrbøtar på båten som føretek den lange reisa. Urframføringa var like før nyttår 1921 så det er lite truleg at det var skrive alt sommaren før. I fylgje Radko Pytlík vart skodespelet skrive av Hašek og Longen i Lipnice mot slutten av 1921[g].

Ein kan òg tenkja seg at ein mann som tok ein finansiell sjanse berre for å få inn namnet sitt i ein viss roman òg kunne ha dikta opp heile (eller deler av) historia, ein Herostratos i mindre format. Om han verkeleg kjende Hašek så godt, kvifor melde han seg ikkje for etablerte Hašek-ekspertar opp gjennom dei føregåande 30 åra? (Herostratos ville nok gjort nettopp det).

Sitat

[II.3] „Nadporučík Lukáš,“ řekl přistupuje k Mikuláškovi nepříliš pevným krokem, „a jak vy se jmenujete?“ Mikulášek mlčel. Lukáš přitáhl si židli před Mikuláška na stole, sedl si, dívaje se na něho nahoru, řekl: „Švejku, přineste mně z kufru služební revolver.“ Mikulášek po celou dobu, co Švejk hledal v kufru, mlčel a jen se vyděšeně díval na nadporučíka. Jestli se v té chvíli pochopil, že sedí na stole, byl jistě ještě zoufalejší, poněvadž jeho nohy dotýkaly se kolen sedícího nadporučíka. „Jářku, jak se jmenujete, člověče?“ volal nahoru na Mikuláška nadporučík.

Kjelder: Jaroslav Šerák, Jan Berwid-Buquoy

Litteratur

• Příjmení: 'Mikulášek', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Příjmení: 'Mikolášek', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [b]
• Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ÖStA - Jan Ciglbauer,2021 [c]
• Die Abenteuer des gar nicht so braven Humoristen Jaroslav Hašek, Jan Berwid-Buquoy,1989 [d]
• Jaroslav Hašek a jeho Dobrý voják Švejk, Jan Berwid-Buquoy,2011 [e]
• Jaroslav Hašek - dobrý voják Švejk, Večerní České SlovoJan Morávek,1924 [f]
• Toulavé house, Radko Pytlík,1971 [g]

	Fru Kakonyi, Etelka
Søk Švejkův slovník

Die „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in Österreich1983

Venkov,3.11.1907

Etelka Kakonyi Kakonyi er nemnd 7 gonger i Den gode soldat Švejk.

Etelka Kakonyi var kona til jernvarehandlaren herr Kakonyi i Soproni utca i Királyhida. Oberleutnant Lukáš fall for henne i teateret i Királyhida og det påfylgjande beundringsbrevet la grunnlaget for den enorme skandalen som oppsto etter at ektemannen hadde lese brevet. Me får òg vita at ho var tyskar frå Sopron.

Bakgrunn

Fru Kakonyi har ingen innlysande modell, sjølv om ein ikkje kan sjå bort frå at den litterære figuren var inspirert av ein verkeleg person og verkeleg hendingar. Det er slege fast med nokså stor sikkerheit at ingen med dette namnet budde i Bruck an der Leitha eller Királyhida i 1915[a].

Det er dessutan påfallande at forfattaren gjev eit ungarsk namn til ei tysk dame frå Sopron, noko som styrkar antakelsen om at denne figuren ikkje har nokon modell frå det verkelege liv.

Forteljingar

Namnet Etelka Kakonyi dukka opp i Hašek sitt forfattarskap alt i 1905 og gjentok seg fleire gonger opp gjennom åra[b].

Den gode soldat Švejk i fangeskap

Forteljinga om skandalen med ekteparet Kakonyi har ein forløpar frå forfattaren sjølv. Den var med i den korte romanen Dobrý voják Švejk v zajetí frå 1917, rettnok med eit delvis annaleis bakteppe. Her let han herr Kakonyi bu i Pozsony utca 13, ei gate som heller ikkje fanst.[1]

Sitat

[II.3] Dobrá, tak vy, zítra ráno asi tak v deset hodin, půjdete dolů do města, najdete ten dům a půjdete nahoru do prvního patra a odevzdáte paní Kákonyiové toto psaní.“

[II.3] „Je to věc náramně důležitá, Švejku,“ poučoval ho dál, „opatrnosti nikdy nezbývá, a proto, jak vidíte, není tam adresa. Já se na vás úplně spoléhám, že odevzdáte to psaní v pořádku. Poznamenejte si ještě, že ta dáma se jmenuje Etelka, tedy zapište si paní Etelka Kakonyiová. Ještě vám říkám, že musíte to psaní diskretně doručit za všech okolností a čekat na odpověď. Že máte čekat na odpověď, o tom je už napsáno v dopise. Co ještě chcete?“

[II.3] Dobrá, tak vy, zítra ráno asi tak v deset hodin, půjdete dolů do města, najdete ten dům a půjdete nahoru do prvního patra a odevzdáte paní Kakonyiové toto psaní.

[II.4] Spíš by snad vás zajímal článek v ,Komárenském večerníku’, kde se o vás tvrdí, že jste se pokoušel znásilnit paní Kákonyiovou přímo v jídelně při obědě u přítomnosti jejího manžela, kterého jste ohrožoval šavlí a nutil ho, aby zacpal ručníkem ústa své manželky, aby nekřičela.

[II.4] Je s ním nějaký sapér Vodička, u kterého po rvačce našli, když je přivedli na hauptwachu, váš dopis, který jste poslal paní Kákonyiové.

[II.4] „Pane nadporučíku,“ obrátil se na něho důvěrně plukovník, „ruku na srdce. Kolikrát jste se vyspal s paní Kákonyiovou?“

[II.5] Našel jsem šťastně paní Kákonyiovou a mohu říct, že je to velice hezká ženská, já ji sice viděl jenom, když plakala...

Kjelder: Klara Köttner-Benigni

Litteratur

• Die „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in Österreich, Klara Köttner-Benigni - Konrad Biricz,1983 [a]
• Elindúlta Ajgó Márton…, SvětozorJaroslav Hašek,18.8.1905 [b]
• U jezera Nezíderského, SvětozorJaroslav Hašek,17.11.1905
• Řádný učitel, VenkovJaroslav Hašek,3.11.1907
• V horách na rumunské straně, SvětozorJaroslav Hašek,12.3.1915
• Běh o závod, TribunaJaroslav Hašek,18.5.1921
• Dobrý voják Švejk v zajetí, Jaroslav Hašek,1917 [1]

	Herr Kakonyi, Gyula
Søk Švejkův slovník

Josef Lada,1930

Die „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in Österreich1983

Duch času,19.7.1903

Kakonyi er nemnd 11 gonger i Den gode soldat Švejk.

Kakonyi var eigar av ein jernvarehandlar i Soproni utca, gift med Etelka Kakonyi. Han tok det ikkje nådig opp at Švejk og Sappeur Vodička leverte eit beundrarbrev frå Oberleutnant Lukáš, adressert til kona hans. Krangelen som oppstod førde til eit masseslagsmål mellom madjarar og tsjekkarar ute på gata. Saka enda opp i fleire ungarske aviser og vart ein stor skandale som ytterlegare forverra motsetningane mellom folkegruppene i monarkiet.

Bakgrunn

Herr Kakonyi har ingen innlysande modell, sjølv om ein ikkje kan sjå bort frå at Jaroslav Hašek var inspirert av ein verkeleg person og verkelege hendingar. Det er slege fast med nokså stor sikkerheit at ingen med dette namnet budde i Bruck eller Királyhida på den aktuelle tida[a].

Fem forteljingar

Namnet Gyula Kakonyi dukka opp i Hašek sitt forfattarskap så tidleg som i 1903[b] og 1904[c]. I 1907 kom namnet hans på ny på trykk[d]. I tillegg til desse tre er etternamnet Kakonyi nemnd i to forteljingar til. I alle fem forteljingane er bakteppet eit heilt anna enn i Den gode soldat Švejk, og to av dei finn stad i Slovakia.

Den gode soldat Švejk i fangeskap

Forteljinga om skandalen med ekteparet Kakonyi har òg ein forløpar. Den var med i den korte romanen Dobrý voják Švejk v zajetí frå 1917, rettnok med eit delvis annaleis bakteppe. Her let forfattaren Kakonyi bu i Pozsony utca 13, ei gate som heller ikkje fanst. Kakonyi eig ein papirhandel og han tek imot Švejk med ein tirade mot austerrikarar, dvs. borgarar av Cisleithania, mellom dei tsjekkarar.[1]

Sitat

[II.3] Ten krám patří nějakému Maďarovi Kakonyimu. Víte, co je to Maďar? Tak himmelherrgott, víte nebo nevíte? Víte, dobře. Nahoře nad krámem je první patro a tam on bydlí. Víte o tom? Že nevíte, krucifix, tak já vám povídám, že tam bydlí. Stačí vám to? Stačí, dobře. Kdyby vám to nestačilo, tak vás dám zavřít. Máte poznamenáno, že se ten chlap jmenuje Kakonyi? Dobrá, tak vy, zítra ráno asi tak v deset hodin, půjdete dolů do města, najdete ten dům a půjdete nahoru do prvního patra a odevzdáte paní Kakonyiové toto psaní.“

[II.3] Za tohoto poutavého a poučného rozhovoru našel Švejk s Vodičkou konečně železářský krám pana Kákonyie na Sopronyi utcza čís. 16.

[II.3] Švejk s Vodičkou stáli před dveřmi bytu pana Kákonyiho. Než přitlačil na knoflík zvonku, poznamenal Švejk: „Slyšel jsi někdy, Vodičko, že vopatrnost je matkou moudrosti?“

[II.3] Rozčilený pán se chtěl vrhnout na Švejka, který stál klidně a spokojeně před ním, ale starý sapér Vodička, sledující každý jeho pohyb, podrazil mu nohu, vytrhl mu psaní z ruky, kterým stále mával, strčil do kapsy, a když se pan Kákonyi vzchopil, chytil ho Vodička, odnesl ke dveřím, otevřel si dveře jednou rukou, a už bylo slyšet, jak na schodech se něco válí.

[II.3] Po rozčileném pánovi zůstal jen ubrousek. Švejk ho zvedl, zaklepal slušně na dveře pokoje, odkud před pěti minutami vyšel pan Kákonyi a odkud bylo slyšet ženský pláč.

[II.3] Srazil paty dohromady, zasalutoval a vyšel na chodbu. Na schodech nebylo znát tak dalece nijakých stop zápasu, zde dle předpokladů Vodičkových odehrávalo se vše úplně lehce. Jedině potom u vrat v průjezdě našel Švejk utržený nákrční límeček. Tam se patrně, když pan Kákonyi zoufale se zachytil domovních vrat, aby nebyl vyvlečen na ulici, odehrával poslední akt této tragedie.

[II.3] Zato na ulici bylo rušno. Pana Kákonyiho odtáhli do protějšího průjezdu, kde ho polívali vodou, a uprostřed ulice bil se starý sapér Vodička jako lev proti několika honvédům a honvéd-husarům, kteří se zastali svého krajana.

[II.4] K jaké národnosti patřili vojáci z nedalekého vojenského tábora v Brucku nad Litavou, kteří přepadli a ztrýznili tamějšího obchodníka pana Gyulu Kákonyie?

[II.4] Když se mě pan auditor zeptal, proč jsme vtrhli do bytu toho pana Kákonyiho, tak jsem mu prostě řek: ,Já myslel, že se nejlépe s panem Kákonyim poznáme, když ho budem navštěvovat.’ Pan auditor se mě pak už na nic neptal a měl už toho dost.

Litteratur

• Die „Abenteuer des Braven Soldaten Schwejk” in Österreich, Klara Köttner-Benigni - Konrad Biricz,1983 [a]

• ---

• Dobrodružství Gyuly Kákonye, Národní listyJar. Hašek,28.6.1903 [b]
• Dobrodružství Gyuly Kákonie, Duch časuJar. Hájek,19.7.1903
• Nezdaření výměna, Národní listyViktor Janota,27.1.1904 [c]
• Řádný učitel, VenkovJaroslav Hašek,3.11.1907 [d]
• Vepři tažnými zvířaty v Bakoni v Uhrách, Svět zvířat,1.4.1909
• Obecní písař ve Svaté Torně, Besedy liduJaroslav Hašek,22.8.1913
• Tragédie c. k. šikovatele Henry Hallera od 13. pěšího pluku, ČechoslovanJaroslav Hašek,22.1.1917J
• Dobrý voják Švejk v zajetí, Jaroslav Hašek,1917 [1]

	Servitrise Růženka
Søk Švejkův slovník

Růženka var ei velkjend tsjekkisk servitrise på Zum schwarzen Lamm som var skulda pengar av kvar einaste tsjekkiske eittårsfrivillege som hadde vore innom Bruck. Sappeur Vodička var kavaleren hennar.

Bakgrunn

Růženka virkar å ha hatt eit verkeleg førebilete, nemleg ei viss Růženka som i fylgje Bohumil Vlček arbeidde på "U růže" (Zur Rose)[a]. Forfattaren kan dermed brukt same førebiletet på to ulike fiktive personar. Sjå Zur weißen Rose.

Bohumil Vlček

Sitat

[II.3] Vodička bydlíval před léty v Praze na Bojišti, a proto při takovém setkání nezbylo nic jiného, než že oba zašli do hospody „U černého beránka“ v Brucku, kde byla známá číšnice Růženka, Češka, které byli všichni čeští jednoročáci, kteří kdy byli v lágru, nějaký obnos dlužni.

[II.3] Vždyť jsem ti to všecko, když jsme seděli s tou českou kelnerkou, vykládal, že nesu psaní vod svýho obrlajtnanta, že je to naprosté tajemství.

Kjelder: Bohumil Vlček

Skrivst òg:RosieSadlon

Litteratur

• Připomínky k románu "Dobrého vojáka Švejka", Bohumil Vlček,20.3.1956 [a]

	Sappeur Vodička, Antonín
Wikipedia cz Søk Švejkův slovník

Josef Lada,1930

Vodička er nemnd 79 gonger i Den gode soldat Švejk.

Vodička var ein tsjekkisk ingeniørsoldat. Han var tildelt eit eining frå Steiermark (sjå Die Steirer) som var forlagde i Brucker Lager. Vodička var veteran, ein gammal kjenning av Švejk frå Praha, og hadde ein gong budd i gata Na Bojišti der han vart kjend med Švejk. I starten av krigen hadde Vodička han gjord teneste ved fronten Przemyśl. Ellers framstår han som hissig, nokså enkel og brutal både i handling og språkbruk. Kva hans opphavelege regiment er vert ikkje sagt direkte, men sekvensen der han nemner Landwehrsoldat Purkrábek tyder på at det var k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 16.

Švejk var på veg til Soproni utca 16 for å utføra sitt delikate oppdrag for Oberleutnant Lukáš då han møtte den gamle naboen sin, og dei gjekk Zum schwarzen Lamm for å drikka for gamle dagar. Vodička vart med Švejk på oppdraget, noko som var ein svært dårleg idé ettersom Vodička hata madjarar, vart kranglevoren av natur, og dessutan hadde fyra seg opp med god drikke. Den påfylgjande skandalen er velkjend for alle som har lese Den gode soldat Švejk med ei viss merksemd.

Førenamnet hans vert avslørt av Landwehrsoldat Purkrábek under eit slagsmål ved Pausdorf. Vodička mistek Purkrábek for ungarar og gyv laus på han, før denne bryt ut: "Tonda, det er då meg, Purkrábek, frå 16. landwehr!"

Bakgrunn

For denne figuren har Hašek nokså sikkert lånt etternamnet samt enkelte eigenskapar og biografiske detaljar frå folk han kjende. Etternamnet Vodička er nokså vanleg[a] så det har uansett vore mange å velgja mellom. Namnet svært utbreidd i området ved Lipnice der forfattaren budde då han skreiv denne delen av romanen.

Josef Vodička - ein sannsynleg inspirasjon

Den mest trulege prototypen for den illsinte ingeniørsoldaten er likevel Josef Vodička frå Olomouc-distriktet i Mähren. Her stemmer både alder, temperament og ikkje minst det faktum at han kjende Jaroslav Hašek nokså godt både frå Totskoje og dessutan Legionane[c]. Sjå Josef Vodička for meir om denne personen.

Andre?

I Praha budde det på Hašek si tid mange Vodička og fleire av dei hadde førenamnet Antonín. I 1910 hadde rettnok ingen Vodička bustadadresse i Na Bojišti men ein viss Antonín (skreddar) budde rundt hjørna i Kateřinská ulice 1476/36. Fleire andre Vodička budde òg i dette området i Nové město der Hašek vaks opp og vanka mykje seinare i livet.

Jan Berwid-Buquoy hevdar at modellen for Sappeur Vodička var Stanislav Vodička (1895-1918), ein av leiarane for det såkalla Rumburk-opprøret i 1918. Vodička var avretta som ei fylgje av rolla si i denne episoden. JBB legg ikkje fram prov på hypotesa utover å hevda at Vodička hata tyskarar og ungararar[b]. Teorien virkar i det heile syltynn: Vodička var ein person Hašek ikkje kjende (men sikkert hadde høyrt om), han var berre 20 år i 1915, og hadde ingen tilknyting til korkje Praha eller Királyhida.

Den gode soldat Švejk i fangeskap

Vodička er ikkje nemnd i denne varianten av Švejk, til trass for at omtalen av slagsmålet i Királyhida er nokså lik.[1]

Sitat

[II.3] Nadporučík zabalil se opět do deky, ze které ho Švejk vytáhl, a spal dál, zatímco Švejk putoval dál do Királyhidy. Najít Sopronyi utczu čís. 16 nebylo by bývalo tak těžké, kdyby ho náhodou nebyl potkal starý sapér Vodička, který byl přidělen k „štajerákům“, jejichž kasárna byla dole v lágru.

[II.3] „Jednou ti už takovýho kluka maďarskýho držím za chřtán v Pausdorfě, kam jsme šli my saperáci na víno, a chci mu dát jednu überšvunkem přes kokos v tý tmě, poněvadž jsme hned, jak to začlo, praštili láhví do visací lampy, a von najednou začne křičet: ,Tondo, dyť to jsem já, Purkrábek, vod 16. landwehr!’

[II.4] A tak se rozešel dobrý voják Švejk se starým sapérem Vodičkou. "Wenn die Leute auseinander gehen, da sagen sie Auf Wiedersehen."

Litteratur

• Příjmení: 'Vodička', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Jaroslav Hašek a jeho Dobrý voják Švejk, Jan Berwid-Buquoy,2011 [b]
• Je Josef Vodička sapér Vodička?, Obrana lidu,25.1.1958 [c]
• Dobrý voják Švejk v zajetí, Jaroslav Hašek,1917 [1]

	Landwehrsoldat Purkrábek
Søk Švejkův slovník

Purkrábek er eit svært sjeldant etternamn i Tsjekkia.

KdeJsme.cz,2017

Purkrábek var ein soldat frå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 16 som ved mistak heldt på blitt banka opp av Sappeur Vodička i Pausdorf. Må ikkje forvekslast med den skalla herr Purkrábek frå Banka Slavia.

Bakgrunn

Det har ikkje lukkast å finna nokon innlysande inspirasjon for denne figuren, og namnet kan vera gjenbruk av representanten for Banka Slavia frå [II.1]. Det er dessutan merkeleg at ein tsjekkisk soldat gjorde teneste i eit regiment som var rekruttert frå området ved Kraków.

Purkrábek er eit etternamn som berre 43 personar i heile Tsjekkia har[a]. Det nesten identiske Pulkrábek er òg sjeldan men mykje meir utbreidd (286).

Sitat

[II.3] „Jednou ti už takovýho kluka maďarskýho držím za chřtán v Pausdorfě, kam jsme šli my saperáci na víno, a chci mu dát jednu überšvunkem přes kokos v tý tmě, poněvadž jsme hned, jak to začlo, praštili láhví do visací lampy, a von najednou začne křičet: ,Tondo, dyť to jsem já, Purkrábek, vod 16. landwehr!’

Litteratur

• Příjmení: 'Purkrábek', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]

	Mejstřík
Søk Švejkův slovník

Mejstřík var ikkje noko uvanleg etternamn i Praha og fleire av dei budde i område som Hašek kjende godt.

Karel Mejstřík var ein mann Hašek sikkert hadde kjennskap til, men analogiane til den litterære figuren stoppar heilt sikkert der.

Mejstřík var ein tsjekkisk soldat som Sappeur Vodička kan fortelja hadde leia an i eit slagsmål med ungararar ved Neusiedler See. Mejstřík var ein svær fyr, med hender store som Bílá Hora.

Bakgrunn

Mejstřík er eit nokså vanleg etternamn og er mest utbreidd rundt Kutná Hora [a]. I Praha budde det på Hašek si tid òg nokre så det er ikkje utenkjeleg at han kom borti nokre av dei. Fleire av dei budde i område som Hašek kjende godt, ein jamvel ein postmann like ved U kalicha.

In k.u.k. Heer

I rekrutteringsdistriktet til Infanterieregiment Nr. 91 er etternamnet heilt uvanleg (berre 4 personar i 2022) så det er inga overrasking at det ikkje finst i regimentet si Verlustliste [b].

I Legionane

I legionane er derimot 15 Mejstřík oppførde men mange melde seg inn inn etter at Hašek hadde meld seg ut. Likevel er det ein person frå Legionane som Hašek kan ha kome utfor. Namnet hans var Karel Mejstřík (1886-1945), han var frå Zbraslav ved Praha, gjorde teneste ved Infanterieregiment Nr. 11 som Oberleutnant, vart teken til fange ved Sokal den 27. juli 1915 og melde seg til teneste for dei tsjekkiske frivillege ein månad seinare. Dermed vil han akkurat som Hašek tilhøyrd 9. Infanteriedivision men det er usannsynleg at dei møtte kvarandre alt i k.u.k. Heer. Han var den einaste Mejstřík som alt var medlem av Legionane då Hašek vart oppteken den 29. juni 1916. Innan han vart dimmittert frå legionane hadde han vorte forfremja til stabsmajor og den militære karriereren heldt fram i Czehoslovakia. Mejsřík vart drepen under Praha-oppstanden i mai 1945.

Inga innlysande inspirasjonskjelde

Om Hašek kjende nokon Mejstřík eller ikkje så er det neppe snakk om anna enn å låna etternamnet. Det har uansett ikkje lukkast å oppdriva nokon person som kan ha vore inspirasjon for denne heller perifere soldaten med dei store labbane.

Sitat

[II.3] My si sedneme naproti nim, jen jsme si überšvunky položili před sebe na stůl, a povídáme si: ,Vy pacholci, my vám dáme láňok,’ a nějakej Mejstřík, kerej měl ploutev jako Bílá hora, se hned nabíd, že si půjde zatančit a že nějakýmu syčákovi vezme holku z kola.

[II.3] Tak ten náš Mejstřík skočí do kola a tu největší fešandu chce brát jednomu honvédovi, kerej začal něco brebentit, a Mejstřík mu hned jednu hodil, ten se svalil, my už hned chytli überšvunky, votočili jsme si je kolem ruky, aby nám bajonety neulítly, skočili mezi ně, já jsem vykřik: ,Vinnej nevinnej, berte to po řadě!’ a už to šlo jako na másle.

[II.3] Byla udělaná do našeho Mejstříka a šla s ním potom nahoru po cestě na Királyhidu, kde jsou pod lesem sušírny na seno.

Litteratur

• Příjmení: 'Mejstřík', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Seznamy ztrát - 91. pěší pluk, ÖStA - Jan Ciglbauer,2021 [b]
• Divizní generál Karel Mejstřík, Zbraslav Historie

	Brennevinshandlar Paroubek
Søk Švejkův slovník

Příruční slovník jazyka českého,1937-1938

Paroubek er ikkje eit vanleg etternamn.

Příjmení: 'Paroubek', počet výskytů v celé ČR2017

Paroubek var ein pub-eigar i Libeň som Švejk fortel Sappeur Vodička om for å minna han på farane ved valdeleg overreaksjon. Ein slovakisk gjest hevda at Paroubek hadde vatna ut brennevinet og skjelte ut pubeigaren som kjeltring, Šaščínská bestie osb. Paroubek reagerte sterkt og kjeppjaga slovaken ned til Invalidovna, vidare til Žižkov og heilt til Malešice før han fekk has på han. Men jakta hadde ikkje løna seg for då han koma attende til puben sin hadde dei andre gjestene forsynt seg grovt.

Bakgrunn

Sjølv om fleire Paroubek, Paraubek og Parubek budde i Praha på Hašek si tid hadde ingen av dei adresse Libeň eller verka å vera kneipevertar. I adresseboka for Libeň frå 1896 finst ikkje desse etternamna i det heile[a]. Namnet er ellers ikkje synderleg utbreidd[b].

Kořalečník

I fylgje ordbøkene betyr dette ordet brennevinshandlar eller spritfyllik men ut frå samanhengen i Den gode soldat Švejk er det her snakk om ein pub/brennevinsutsalg i den lågare kategori.

Sitat

[II.3] Já jsem znal nějakýho kořalečníka Paroubka v Libni. Jednou se mu tam opil nějakej dráteník jalovcovou a začal nadávat, že je to slabý, že do toho leje vodu, že kdyby drátoval sto let a za celej vejdělek si koupil samou jalovcovou a vypil ji najednou, že by moh ještě chodit po provaze a nosit ho, Paroubka, v náručí. Potom ještě řekl Paroubkovi, že je huncút a šaščínská bestie, tak ho milej Paroubek chyt, votlouk mu jeho pastě na myši a dráty vo hlavu a vyhodil ho ven a mlátil ho po ulici tyčí na stahování rolety až dolů na Invalidovnu a hnal ho, jak byl zdivočelej, přes Invalidovnu v Karlíně až nahoru na Žižkov, vodtud přes Židovský pece do Malešic, kde vo něj konečně tyč přerazil, takže se moh vrátit nazpátek do Libně.

[II.3] U kořalny bylo napolovic stažený roló, u kterýho stáli dva policajti, taky silně nabraný, když dělali vevnitř pořádek. Dopolovic všechno vypitý, na ulici prázdnej soudek vod rumu, a pod pultama našel Paroubek dva vožralý chlapy, kteří byli přehlédnutý policajty a kteří, když je vytáhl, chtěli mu platit po dvou krejcařích, víc prej žitný nevypili.

Litteratur

• Příjmení: 'Paroubek', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [b]
• Adresář obce libeňské, Ladislav Hubený,1895 [a]

	Hauptmann Jetzbacher
Søk

Ein av dei to Jetzbacher som vart såra under krigen.

Verlustliste Nr. 495,30.11.1916

Jetzbacher var eit svin av ein kaptein som vart skoten av eigne soldatar ved Przemyśl. Dette kunne Sappeur Vodička fortelja Švejk om.

Bakgrunn

Jetzbacher er eit uhyre sjeldant etternamn, i dagens Tsjekkia finst det ikkje. I dei tysktalande nabolanda er det òg sjeldant. Aviskklipp tyder på at namnet var mest utbreidd i Herzogtum Salzburg.

I Verlustliste er berre to oppførde og begge var såra vanlege soldatar frå Herzogtum Salzburg. Det er difor ikkje overraskande at det ikkje fanst ein einaste offiser med dette etternamnet i k.u.k. Wehrmacht korkje i 1914 eller før det, stadfesta av Schematismus for både k.u.k. Heer og k.k. Landwehr.

Ein må difor anta at namnet er eit reint påfunn og om ein kaptein vart skoten av sine eigne ved Przemyśl så har han heitt noko anna.

Sitat

[II.3] Když jsme byli na frontě u Přemyšlu, tak tam byl s námi hejtman Jetzbacher, svině, které nebylo rovno pod sluncem. Ten nás uměl tak sekýrovat, že nějakej Bitterlich od naší kumpačky, Němec, ale moc takovej hodnej člověk, se kvůli němu zastřelil. Tak jsme si řekli, že až to začne z ruský strany hvízdat, že taky náš hejtman Jetzbacher žít nebude.

	Bitterlich
Søk

Ein Bitterlich som ikkje skaut seg.

Ehrenhalle des k. k. Landwehr, des k. k. Landsturmes und der k. k. Gendarmerie,1915-1917

Hermann Bitterlich ser ut til å ha vorte skoten under kampar nær Przemyśl, men sjølvmord ved mageskot tykkjest lite truleg.

Nachricthen über Verwundete und Kranke,16.11.1915

Bitterlich var ein soldat som i tok livet av seg på grunn av Hauptmann Jetzbacher. Han var tyskar men ein god mann og gjorde teneste i same kompani som Sappeur Vodička under kampane ved Przemyśl.

Bakgrunn

Bitterlich er eit sjeldant etternamn og i dag eksisterer det ikkje nesten ikkje i Tsjekkia (5 personar i 2022)[a]. På Švejk si tid var det òg sjeldan men førekom noko oftare, aller mest i dei tidlegare tysktalande områda i Böhmen.

Schluckenau

I Verlustliste dukkar namnet opp, men rettnok berre 11 gonger (9 personar) der tre vart melde som falne[b]. Alle dødsfalla skjedde frå sommaren 1915 og utover og kan såleis ikkje ha funne stad ved Przemyśl[1]. Heile sju Bitterlich hadde Heimatrecht i hejtmanství Šluknov (Schluckenau) på grensa til Sachsen ved Rumburk og gjorde mest teneste i k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 9 eller Infanterieregiment Nr. 42. Alle som er oppførde på tapslistene kom frå Nordböhmen så det er tydeleg at opphavet til namnet var i dette området.

Uvisse og gjetning

Det er umogeleg å vita kvar Hašek har plukka opp dette sjeldne etternamnet frå, og det er nok heller tilfeldig tileigna ei hending han hadde lese eller høyrd om (eller som han dikta opp).

Sitat

[II.3] Když jsme byli na frontě u Přemyšlu, tak tam byl s námi hejtman Jetzbacher, svině, které nebylo rovno pod sluncem. Ten nás uměl tak sekýrovat, že nějakej Bitterlich od naší kumpačky, Němec, ale moc takovej hodnej člověk, se kvůli němu zastřelil.

Litteratur

• Příjmení: 'Bitterlich', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Verlustliste ausgegeben am ..., K.u.k. Kriegsministerium,1914-1918 [b]

	Låsesmed Voborník, Antonín
Søk

Adresář královského hlavního města Prahy,1910

Voborník dukkar opp i ei anekdote Švejk fortel Sappeur Vodička i håp om å ovetala han til å halda ein låg profil under det delikate oppdraget med å levera Oberleutnant Lukáš sitt brev til Etelka Kakonyi. Voborník budde i Neklanova ulice i Vyšehrad.

Bakgrunn

Voborník er eit heller uvanleg etternamn[a] men likevel utbreidd nok til at Hašek kan ha kjendt til nokon med dette namnet. Det er mest vanleg i det austlege Böhmen. I Praha var det i 1910 oppførd fleire Voborník i adresseboka, og nokre av dei i området i Nové město og Vinohrady der Hašek budde og vanka mest. Likevel var ingen av dei låsesmed eller budde i Neklanova ulice [b]. I denne gata fanst det dessutan ikkje ein einaste låsesmed. Ein må difor går ut frå at Hašek sin bruk av namnet er nokså tilfeldig.

Sitat

[II.3] „Z toho tě, Vodičko, vyvedu. Víš, kde je na Vyšehradě Neklanova ulice? Tam měl dílnu zámečník Voborník. Byl to člověk spravedlivej a jednoho dne, když se vrátil domů z flámu, tak si s sebou přived ještě jednoho flamendra spát.

[II.3] ,Vidíš, Toníčku, kdybyste byli nepřišli dva, tak jsem ti jenom zahrála a nehodila ti na hlavu decimálku.`

Litteratur

• Příjmení: 'Voborník', počet výskytů v celé ČR, KdeJsme.cz,2017 [a]
• Adresář královského hlavního města Prahy, Vojtěch Kraus,1910 [b]

	Vrchlický, Jaroslav
*17.2.1853 Louny - †9.9.1912 Domažlice
Wikipedia czdeen Søk

Besedy lidu, číslo 8, 1903

Oesterreichische Buchhändler-Correspondenz,6.6.1874

Národní listy,19.12.1911

Vrchlický vert sitert av Švejk når han i Királyhida skal forklara for herr Kakonyi at han sjølv skreiv brevet det komprommiterande brevet til kona hans Etelka Kakonyi, at det ikkje var Oberleutnant Lukáš sin feil. Vrchlický skal ha brukt omgrepet "forelska opp til øyrene".

Bakgrunn

Vrchlický (verkeleg namn Emil Bohuslav Frída) var ein tsjekkisk diktar og oversetjar, elev av Victor Hugo. Han oversette ei rekkje klassikarar til tsjekkisk, mellom dei: Goethe, Baudelaire, Hugo, Shakespeare, Byron, Shelley, Dante, Petöfi og Ibsen. Han er rekna som ein av tidenes fremste tsjekkiske poetar og vart fleire gonger nominert til Nobelprisen.

At Vrchlický skal brukt omgrepet "forelska opp til øyrene" eller liknande kan ikkje påvisast. Det er eit uansett eit nokså vanleg utrykk. Švejk sin tilleggskommentar Kapitales Frau kjem heilt sikkert ikkje frå Vrchlický ettersom det passar med den dårlege tysken som Hašek utstyrer helten sin med. Vrchlický, som overstejar av Goethe, ville knapt gjera slike grove feil.

Kafka ikkje imponert

18. desember 1911 noterte Franz Kafka i dagboka si at han var til stades på urpremieren til Vrchlický sitt skodespel "Hippodamie" på Národní divadlo. Kafka tykte lite om det, faktisk omtala han det som eit elendig stykke utan mål eller retning[a].

Franz Kafka, Tagebücher

Sitat

[II.3] „Pane,“ řekl důstojně Švejk, „to psaní jsem psal já. Ich geschrieben, kein Oberleutnant. Podpis jen tak, falešný, Unterschrift, Name, falsch. Mně se vaše paní velice líbí. Ich liebe Ihre Frau. Já jsem do vaší paní zamilovanej až po uši, jak říkal Vrchlický. Kapitales Frau.“

Litteratur

• Jaroslav Vrchlický mrtev, Národní listy,10.9.1912
• Máj památce Jarosl. Vrchlického, Nakladatelské družstvo Máje,1912
• Tagebücher, Heft 4, Franz Kafka,18.12.1911 [a]