Den gode soldat Švejk inneheld ei mengde omtalar av stadsnamn - enten direkte i handlinga, i dialogar eller i forfattaren sine merknader. Jaroslav Hašek var sjølv svært vidfaren og hadde eit fotografisk minne for geografiske (og andre) detaljar. Det er tydeleg at han la stor vekt på desse i forteljingane sine. Heile 8 av 27 kapitteloverskrifter inneheld geografiske namn.
Denne sida vil etter kvart innehalda ei full oversikt over alle geografiske referansane i boka; frå Praha i innleinga til Klimontów i den ufullførde del IV. Land, byar, landsbyar, fjell, hav, innsjøar, elvar og øyar er med. Listene er sorterte etter når staden fyrst vert omtala. Unnataket er stader der sjølve handlinga føregår: desse vert lista under kapittelet der handlinga inntreff.
- Sitata er frå Jaroslav Šerák sin internettversjon av Den gode soldat Švejk og har linkar til det relevante kapittelet.
- Verktøylinjene har linkar for direkte oppslag i Wikipedia, Google Maps, Google Søk, romanen på nett og dessutan til svejkmuseum.cz.
Merk at enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Den gode soldat Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i enkelte høve fornorska.
Stadnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme: Sanok som ein stad der handlinga føregår, Dubno omtala av forfattaren, Zagreb som del av ein i dialog, og Pakoměřice som vert nemnd i ei anekdote.
II. Ved fronten | |||
2. Švejks anabase til Budějovice |
Vesleasia | |||||
|
Vesleasia vert omtala av forfattaren i samband med omtalen av Xenofon og forklaringa av begrepet anabasis.
Bakgrunn
Vesleasia er eit sjeldan brukt omgrep no for tida, men refererer til området Anatolia som utgjer ein stor del av det moderne Tyrkia.
Det er den vestlegaste halvøya på det asiatiske kontinentet, omgitt av Svartehavet, Middelhavet, Egearhavet og Marmarahavet. Den er skild frå Balkan av Bosporus og Dardanellene.
Sitat
[II.2] Starověký válečník Xenofon prošel celou Malou Asii a byl bůhvíkde bez mapy. Staří Gotové dělali své výpravy také bez topografické znalosti. Mašírovat pořád kupředu, tomu se říká anabase. Prodírat se neznámými krajinami. Být obklíčeným nepřáteli, kteří číhají na nejbližší příležitost, aby ti zakroutili krk.
Skrivst òg:Malá AsieczKleinasiendeAsia MinorenAnadolutr
Litteratur
- Letem Malou Asií, ,29.12.1905
Kaspiske Hav | |||||
|
Kaspiske Hav vert omtala av forfattaren når han forklarar omgrepet anabasis.
Bakgrunn
Kaspiske Hav er største innsjø/innhav på jorda. Den har ikkje utløp og ligg 28 meter under havoverflata. Volga står for 80% av innstrøyminga. Havet grensar mot Russland, Aserbadsjan, Kasakstan, Iran og Turkmenistan.
Sitat
[II.2] Když má někdo dobrou hlavu, jako ji měl Xenofon nebo všichni ti loupežní kmenové, kteří přišli do Evropy až bůhvíodkud od Kaspického nebo Azovského moře, dělá pravé divy na pochodu.
Skrivst òg:Kaspické mořeczKaspisches MeerdeCaspian SeaenКаспийское мореru
Azovhavet | |||||
|
Azovhavet vert nemnd av forfattaren i når han forklarar omgrepet anabasis.
Bakgrunn
Azovhavet er eit sidehav til Svartehavet som grensar mot Ukraina og Russland. Den er rekna som grunnaste innhav i verda, det er berre 15 meter på det djupaste. Elvane Don og Kuban renn ut i det.
Den russiske byen Taganrog (Таганрог) på nordsida av havet vil ha vore kjend for mange tsjekkarar ettersom våpnefabrikken i byen brukte arbeidskraft frå fangeleirane.
Sitat
[II.2] Když má někdo dobrou hlavu, jako ji měl Xenofon nebo všichni ti loupežní kmenové, kteří přišli do Evropy až bůhvíodkud od Kaspického nebo Azovského moře, dělá pravé divy na pochodu.
Skrivst òg:Azovské mořeczAsowsches MeerdeSea of AzovenАзовское мореru
Gallarhavet | |||||
|
Gallarhavet vert omtala av forfattaren i samband med begrepet anabasis. Heilt hit skal Cæsar sine legionar ha kome utan kart.
Bakgrunn
Gallarhavet var i antikken eit namn på havet mellom Sardinia, dei Balearane og Rivieraen.[a]
Dette høyrest likevel usannsynleg ut skal ein døma etter forfattaren sin omtale der det er snakk om "ein eller anna stad i nord". Det er difor truleg engelske kanalen han hadde i tankane, noko andre kjelder[b] så vel som historiske omstende underbyggjer.
Kjeldene til desse opplysningane tykkjest å vera Cæsar si eiga bok De Bello Gallico (The Gallic Wars). Det er òg verd å merka seg at dette verket var ein del av latinundervisinga i 4. klass på gymnaset der Hašek gjekk[c].
Paulus Orosius
Narbonensis Provincia, pars Galliarum, habet ab oriente Alpes Cottias, ab occidente Hispaniam, a circio Aquitanicam, a septentrione Lugdunensem, ab aquilone Belgicam Galliam, meridie mare Gallicum quod est inter Sardiniam et insulas Baleares, habens in fronte, qua Rhodanus fluuius in mare exit, insulas Stoechadas.
Clas Meredin
Caesar claimed the purpose of the British expeditions was because the Belgic tribes across the Gallic Sea (The Channel) had assisted the Gauls in the Armorican rebellions of 57 and 56 BC. However, according to De Bello Gallico in his second expedition Caesar appears to have had a singular objective; to re-instate Mandubracius (Mandubratius) to the Trinobantes (Trinovantes).
Sitat
[II.2] Tam někde na severu u Galského moře, kam až se také dostaly římské legie Caesarovy bez mapy, řekly si jednou, že se zas vrátí a pomašírujou jinou cestou, aby ještě víc toho užily, do Říma.
Skrivst òg:Galské mořeczGallic Seaen
Litteratur
- Historiarum adversum paganos libri VII, [a]
- Clas Merdin: Tales from the Enchanted Island, [b]
- Devátá výroční zpráva cís. král. vyššího gymnasia v Žitné ulici v Praze, ,1896 [c]
a | Historiarum adversum paganos libri VII | ||
b | Clas Merdin: Tales from the Enchanted Island | ||
c | Devátá výroční zpráva cís. král. vyššího gymnasia v Žitné ulici v Praze | 1896 |
Roma | |||||
|
Roma vert nemnd av forfattaren når han forklarar omgrepet anabasis og det å vandra utan kart. Konkret er det her snakk om Cæsar sine legionar og ordtaket "alle vegar fører til Roma".
Bakgrunn
Roma viser i denne samanhengen til oldtidas Roma som hovudstad i Romarriket.
All vegar leiar til Roma
Det er ikkje stadfesta at dette utrykket går tilbake til Cæsar si tid. Opphavet vert ofte tileigna til den franske teologen Alain de Lille og utrykket hans Mille viae ducunt hominem per saecula Romam[a]. Det betyr bokstaveleg "tusen vegar fører menn for alltid til Roma".
Sitat
[II.2] Tam někde na severu u Galského moře, kam až se také dostaly římské legie Caesarovy bez mapy, řekly si jednou, že se zas vrátí a pomašírujou jinou cestou, aby ještě víc toho užily, do Říma. A dostaly se tam také. Od té doby se říká patrně, že všechny cesty vedou do Říma.
Skrivst òg:ŘímczRomdeRomeenRomaitRomala
Litteratur
a | All Roads Lead To Rome |
Budějovický kraj | |||||
|
Budějovický kraj vert såvidt nemnd avdi Švejk istadenfor i dette området hamna ved Milevsko.
Bakgrunn
Budějovický kraj kan ha vore eit uoffisielt namn ettersom det offisielle Budějovický kraj vart oppløyst i 1868[a]. Det var eit av 13 kraje/Bezirke i Böhmen. Omgrepet hang lenge i ettersom det var brukt i aviser til langt ut i mellomkrigstida. Frå 1949 var det på ny ein offisiell administrativ region men større enn namnebroren frå 1800-talet. I 1960 vart den omdøypt til Jihočeský kraj, og eksisterer som administrativ eining enno i dag (2021).
Ei anna forklaring kan vera at forfattaren meinte Okresní hejtmanství Budějovice, ei langt mindre eining.
Sitat
[II.2] Stejně vedou také všechny cesty do Českých Budějovic. O čemž byl plnou měrou přesvědčen dobrý voják Švejk, když místo budějovického kraje uviděl vesnice milevského. Šel však nepřetržitě dál, neboť žádnému dobrému vojákovi nemůže vadit takové Milevsko, aby přece jednou nedošel do Českých Budějovic.
[II.3] Dělali to Švédové a Španělé za třicetileté války, Francouzi za Napoleona a teď v budějovickém kraji budou to dělat zase Madaři a nebude to spojeno s hrubým znásilňováním.
Skrivst òg:Budějovice regionenBezirk Budweisde
Litteratur
- Budějovický kraj, ,1891 [a]
- Budějowský kraj w Králowstwí českém, ,1847
- Z kráje Budějovického,
- Zeměpis království Českého, ,1868
a | Budějovický kraj | 1891 |
Milevský kraj | ||||||
|
Milevský kraj vert såvidt nemnd avdi Švejk går gjennom området veg til det han trudde var dette Budějovice.
Bakgrunn
Milevský kraj var i motsetnng til Budějovický kraj ikkje ei eksisterande eller tidlegare administrativ eining. Omgrepet var motrent aldri brukt i aviser eller bøker og har høgst vore i bruk på folkemunne. Det er difor truleg at forfattaren hadde hejtmanství Milevsko i tankane.
I 1913 hadde hejtmanství Milevsko hadde 37 694 innbyggjarar og var eit nesten reint tsjekkisk distrikt. Berre 52 av innbyggjarane oppgav tysk som morsmål. Militærdistrikta for k.u.k. Heer og k.k. Landwehr var Nr. 102 (Benešov) og Nr. 28 (Písek) respektivt.
Sitat
[II.2] Stejně vedou také všechny cesty do Českých Budějovic. O čemž byl plnou měrou přesvědčen dobrý voják Švejk, když místo budějovického kraje uviděl vesnice milevského. Šel však nepřetržitě dál, neboť žádnému dobrému vojákovi nemůže vadit takové Milevsko, aby přece jednou nedošel do Českých Budějovic.
Skrivst òg:Bezirk_Mühlhausende
Milevsko | |||||||
|
Milevsko vert såvidt nemnd avdi Švejk vandrar gjennom Milevský kraj og forbi byen på veg til det han trudde var dette Budějovice.
Bakgrunn
Milevsko er ein by i Sør-Böhmen med litt under 9 000 innbyggjarar (2019). Den ligg mellom Tábor og Písek.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Milevsko 2 819 innbyggjarar der 2 816 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Milevsko, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Milevsko.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Milevsko vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 102 (Beneschau) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek). Ingen militære einingar var forlagde her.
Sitat
[II.2] Stejně vedou také všechny cesty do Českých Budějovic. O čemž byl plnou měrou přesvědčen dobrý voják Švejk, když místo budějovického kraje uviděl vesnice milevského. Šel však nepřetržitě dál, neboť žádnému dobrému vojákovi nemůže vadit takové Milevsko, aby přece jednou nedošel do Českých Budějovic.
Skrivst òg:Mühlhausende
Litteratur
Květov | |||||||
|
Květov er nemnd 4 gonger i Den gode soldat Švejk.
Květov er nemnd avdi Švejk her i nærleiken startar om att på repertoaret sitt av militærsongar. På vegen herfrå, like før Vráž, møter han ei snill gammal bestemor som fortel han kvar han bør leggja ruta vidare.
Bakgrunn
Květov er ein landsby i Sør-Böhmen med berre litt over 100 innbyggjarar. Den ligg mellom Milevsko og Písek.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Květov 325 innbyggjarar der 325 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Milevsko, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Milevsko. Sjå Milevský kraj for meir informasjon.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Sitat
[II.2] A tak Švejk se objevil na západ od Milevska v Květově, když již vystřídal všechny vojenské písně, které znal o mašírování vojáků, takže byl nucen začít znova před Květovem s písní:Když jsme mašírovali,
všechny holky plakaly...
[II.2] Nějaká stará babička, která vracela se z kostela, zavedla na cestě od Květova do Vráže, což je neustále západním směrem, řeč se Švejkem křesťanským pozdravem: „Dobrý poledne, vojáčku, kampak máte namíříno?“
Kjelder: Miroslav Vítek
Litteratur
- Fürst Schwarzenberg-Jahrbuch, ,1913
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915
- Květov, ,1900
Vráž | |||||||
|
Vráž er nemnd 7 gonger i Den gode soldat Švejk.
Vráž dukkar opp i handlinga når Švejk på vegen frå Květov, like før Vráž møter ei gammal kone som hjelper han med mat og gjev han gode råd om kva stader han bør halda seg unna. Vráž var ein av desse avdi Gendarmane der var som haukar. Den gamle kona var sjølv frå derfrå og møtet skjedde i eit skogholt i utkanten av landsbyen. Ho rådde Švejk til å gå vidare til Radomyšl og spørja etter broren hennar pantáta Melichárek.
Bakgrunn
Vráž er ein landsby i Sør-Böhmen med 275 innbyggjarar (2005). Den ligg 8 km nord for Písek.
K.k. Gendarmerie
I 1915 hadde Vráž faktisk ein gendarmeristasjon. Den låg under kretsstasjonen i Písek, dvs. Gendarmeriebezirk Nr. 14 i Böhmen (Landesgendarmeriekommando Nr. 2). Lokal politisjef i 1914 var strážmistr J. Šrám[a]. Han hadde ein assistent, J. Michal.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Vráž 542 innbyggjarar der 542 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Písek, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Vráž vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Nějaká stará babička, která vracela se z kostela, zavedla na cestě od Květova do Vráže, což je neustále západním směrem, řeč se Švejkem křesťanským pozdravem: „Dobrý poledne, vojáčku, kampak máte namíříno?“
[II.2] „Ale to jdou špatně, vojáčku,“ ulekaně řekla babička, „to tam nikdy nepřijdou tímhle směrem přes Vráž, kdyby šli pořád rovně, tak přijdou na Klatovy.“
[II.2] Přes tu naši vesnici Vráž nemůžou jít, tam jsou četníci jako vostříži. Dají se potom z lesejčka na Malčín.
[II.2] V Radomyšli Švejk našel k večeru na Dolejší ulici za Floriánkem pantátu Melichárka. Když vyřídil mu pozdrav od jeho sestry ze Vráže, nijak to na pantátu neúčinkovalo.
Kjelder: Miroslav Vítek
Litteratur
a | Chytilův úplný adresář Království Českého | 1915 |
Čížová | |||||||
|
Čížová blir utrykkeleg åtvara mot av den gamle bestemora frå Vráž grunna dei vaktsame gendarmane der. Švejk går då klokeleg ikkje innom der for ved krysset før Čížová dreg han mot aust. Malčín som han skulle til ligg derimot i vestleg retning. Švejk må dermed ha vore på ein liten runde som ikkje er beskriven i boka (hvis det ikkje er ein feil av forfattaren).
Bakgrunn
Čížová er ein stor landsby i Sør-Böhmen med 1 034 innbyggjarar (2009). Den ligg 6 km nord for Písek.
Čížová høyrde i 1915 til kommunen (obec) Nová Ves og hadde postkontor, kyrkjesokn, skule og ein jernbanestasjon (i drift enno i 2020). Det var rettnok ingen Gendarmerie-stasjon der i 1915 så den gamle trekkspelaren må ha bløffa (Vráž og Písek var dei næraste).
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Čížová 160 innbyggjarar der 159 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Písek, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Čížová vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Dají se potom z lesejčka na Malčín. Vodtamtuď se vyhnou, vojáčku, Čížovej. Tam jsou četníci rasi a chytají desentýry.
[II.2] Od Čížové šel Švejk dle rady babičky na Radomyšl na východ a pomyslil si, že se musí dostat do těch Budějovic z každé světové strany, ať je to jakákoliv.
[II.2] Po zdvořilém odmítnutí Švejkově velice se rozčílil a dal se nalevo do polí, vyhrožuje Švejkovi, že ho jde udat na četnictvo do Čížový.
Kjelder: Miroslav Vítek
Skrivst òg:TschizowaReiner
Litteratur
Klatovy | |||||
|
Klatovy er nemnd av den gamle kona frå Vráž når ho fortel Švejk at han er på ville vegar, at om han held fram slik kan han edna opp i Klatovy instead of Budějovice.
Bakgrunn
Klatovy er ein by Plzeň-regionen med 22 257 innbyggjarar (2020). Viktigaste industrien ved utbrotet av fyrste verdskrigen var tekstil. Byen hadde jernbanestasjon, sjukehus, kraftstasjon etc. Sentrum har fleire historiske bygningar.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Klatovy 14 387 innbyggjarar der 13 981 (97 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Klatovy, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Klatovy.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Klatovy vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek). Forlagde i Klatovy var staben og ein bataljon av Dragonerregiment Nr. 13. Dessutan husa den Ersatzkader til Dragonerregiment Nr. 13. I alt var 589 av byen sine innbygjarar tilknytte forsvaret.
Sitat
[II.2] „Ale to jdou špatně, vojáčku,“ ulekaně řekla babička, „to tam nikdy nepřijdou tímhle směrem přes Vráž, kdyby šli pořád rovně, tak přijdou na Klatovy.“ „Já myslím,“ řekl Švejk odevzdaně, „že se i z Klatov člověk dostane do Budějovic.
Skrivst òg:Klattaude
Malčín | |||||||
|
Malčín var landsbyen der Švejk var innom ei kneipe der han kjøpte brennevin for å ha noko å varma seg på. Han fekk fylgje med ein gammal trekkspelar den lange mila til vidare Radomyšl.
Bakgrunn
Malčín viser til Malčice, ein del av grenda Předotice i Písek-distriktet i Sør-Böhmen. I 2011 hadde landsbyen 94 fastbuande.
Den einaste Malčín i Böhmen ligg i dåtidas okres Habry, hejtmanství Čáslav, like ved Světla nad Sázavou. Landsbyen ligg berre 13 km frå Lipnice så Hašek visste nok om den og blanda såleis saman desse nokså like namna.
Vertshus
I 1914 var det to kneiper i Malčice. Pubvertar var Josefa Maříková og František Zeman. Den fyrste fungerte òg som butikk[b]. Landsbykrønika fører i 1932 opp pubvertane Josef Hach (nr. 60) og Jan Mařík (nr. 9)[c]. På gamle postkort ser ein Hostinec u Hachů[a] som utan tvil var Hach si. For Mařík i nr. 9 er samanhengen innlysande. I nummer 38 var det òg ein pub fram til 1914. Den nemnde Zeman kan ha eigd denne eller den som seinare vart U Hachů.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Malčín 335 innbyggjarar der 335 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Písek, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Malčín vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Je ta chalupa naše vodtuď vidět, právě za lesejčkem trochu vpravo. Přes tu naši vesnici Vráž nemůžou jít, tam jsou četníci jako vostříži. Dají se potom z lesejčka na Malčín. Vodtamtuď se vyhnou, vojáčku, Čížovej.
[II.2] Nakonec vytáhla z kapsáře u jupky korunu, aby si koupil v Malčíně kořalku na cestu, poněvadž do Radomyšle je dlouhá míle.
[II.2] Z Malčína šel s ním starý harmonikář, kterého našel tam Švejk v hospodě, když si kupoval kořalku na tu dlouhou míli k Radomyšli.
[II.2] Harmonikář považoval Švejka za desertýra a radil mu, aby šel s ním do Horažďovic, že tam má provdanou dceru, jejíž muž je taky desertýr. Harmonikář v Malčíně očividně přebral.
Kjelder: Miroslav Vítek
Skrivst òg:MalčínHašek
Litteratur
- Do Malčina, [a]
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915 [b]
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020 [c]
- Obecní kronika Malčice 1922-1952,
a | Do Malčina | ||
b | Chytilův úplný adresář Království Českého | 1915 | |
c | Po cestách Švejkovy budějovické anabáze | 2020 |
Horažďovice | ||||||
|
Horažďovice er fyrst nemnd av den gamle kona frå Vráž når ho forklarar Švejk kvar han trygt kan dra utan å verta plaga av gendarmar (statspoliti).
Litt seinare i handlinga prøver den fulle trekkspelaren ved Malčice å få han med seg dit. Han hevdar at dottera hans der gøymer mannen sin som òg er desrtør.
Švejk fortel seinare både pantáta Melichárek og polititet at han var innom her men handlinga kjem aldri dit.
Bakgrunn
Horažďovice er ein småby med om lag 5600 innbyggjarar i Plzeň-regionen. Den ligg ved elva Otava, 50 km sør-aust for Plzeň.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Horažďovice 3 252 innbyggjarar der 3 226 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Horažďovice, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Strakonice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Horažďovice vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Jdou přímo přes les na Sedlec u Horažďovic. Tam je moc hodnej četník, ten propustí každýho přes vesnici. Mají s sebou nějaký papíry?
[II.2] Harmonikář považoval Švejka za desertýra a radil mu, aby šel s ním do Horažďovic, že tam má provdanou dceru, jejíž muž je taky desertýr. Harmonikář v Malčíně očividně přebral.
Skrivst òg:HoraždowitzReinerHoraschdowitzde
Litteratur
Sedlec | |||||||
|
Sedlec er anbefalt av den gamle kona ved Vráž som fortel Švejk at gendarmane der ser gjennom fingrane med desertørar. Švejk hevdar seinare under forhøyr at han var innom her, men ingen ting i forteljinga underbyggjer dette.
Bakgrunn
Sedlec er namnet på 20 stader i Böhmen men ingen av desse passar til omstenda i Den gode soldat Švejk. Det er heller snakk om Sedlice, noko som vert underbygd av det faktum at den i 1904 enno var mest kjend som Sedlec (Ottův slovník naučný).
I dag er det ein småby (městys) i Sør-Böhmen med eit folketal på 1252 (2019). Den ligg nord for Strakonice, nær Blatná Slott.
Den snille bestemra frå Vráž fortalde Švejk at gendarmen i Sedlec er ein god mann og let desertørar vera i fred. I denne samanhengen noterer me at staden faktisk hadde ein statspolitistasjon og denna var leia av strážmistr František Svojík[a]. Ingen andre namn er oppførde så det kan vel vera han var einaste politimannen der.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Sedlec 1 411 innbyggjarar der 1 411 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Blatná, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Blatná.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Sedlec vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Jdou přímo přes les na Sedlec u Horažďovic. Tam je moc hodnej četník, ten propustí každýho přes vesnici. Mají s sebou nějaký papíry?
Kjelder: Miroslav Vítek
Skrivst òg:SedlecHašek
Litteratur
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915 [a]
- Sedlec, ,1904
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020
a | Chytilův úplný adresář Království Českého | 1915 |
Radomyšl | |||||||
|
Radomyšl er nemnd 7 gonger i Den gode soldat Švejk.
Radomyšl vert vitja av Švejk når han etter råd frå den gamle kona frå Vráž var innom bror hennar, pantáta Melichárek i Dolejší ulice bak Floriánek. Han vart rådd til å dra dit på kveldstid ettersom gendarmane då ville var på puben.
Bakgrunn
Radomyšl er ei bygd i Sør-Böhmen, 6 km nord for Strakonice. Den har 1250 innbyggjrar og vart i 2005 kåra til "Årets landsby" i Sør-Böhmen.
Radomyšl hadde gendarmeristasjon, den låg i kommunehuset[a] like ovafor Floriánek. Politisjef var strážmistr František Křížek og han hadde to betentar.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Radomyšl 1 230 innbyggjarar der 1 225 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Strakonice, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Strakonice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Radomyšl vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] „Tak ani tam nechodějí, jdou raději na Radomyšl, ale hledějí tam přijít kvečeru, to jsou všichni četníci v hospodě.
[II.2] Nakonec vytáhla z kapsáře u jupky korunu, aby si koupil v Malčíně kořalku na cestu, poněvadž do Radomyšle je dlouhá míle. Od Čížové šel Švejk dle rady babičky na Radomyšl na východ a pomyslil si, že se musí dostat do těch Budějovic z každé světové strany, ať je to jakákoliv. Z Malčína šel s ním starý harmonikář, kterého našel tam Švejk v hospodě, když si kupoval kořalku na tu dlouhou míli k Radomyšli.
[II.2] V Radomyšli Švejk našel k večeru na Dolejší ulici za Floriánkem pantátu Melichárka. Když vyřídil mu pozdrav od jeho sestry ze Vráže, nijak to na pantátu neúčinkovalo. Chtěl neustále na Švejkovi papíry. Byl to nějaký předpojatý člověk, poněvadž mluvil neustále něco o raubířích, syčácích a zlodějích, kterých se síla potlouká po celém píseckém kraji.
Kjelder: Miroslav Vítek
Skrivst òg:RadomyschlReinerRadomischlde
Litteratur
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020 [a]
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915 [b]
- Jak to bylo s Floriánkem, pantátou Melichárkem a babičkou u Vráže,
a | Po cestách Švejkovy budějovické anabáze | 2020 | |
b | Chytilův úplný adresář Království Českého | 1915 |
Floriánek | ||||||
|
Floriánek er eit hus som er omtala i samband med Radomyšl, pantáta Melichárek bur bak dette huset.
Bakgrunn
Floriánek er ein bygning på hjørna Kostelní ulice og Maltézské náměstí i Radomyšl, hus nummer 6, eller Grunt Michalcovský. Den er historisk påvist tilbake til 1599. I 2010 var den falleferdig. Bygningen eg òg kjend som Grunt Michalcovský. Gamle photo skal visa eit blekkskjold på framsida av huset med eit bilete av St. Florian[a]. Innan 2020 er bygningen vorten renovert og det er laga ei hylle i veggen der ei lita statue av St. Florian atter er på plass!
Floriánek er kalla opp etter St.Florian, helgen og den fyrste austerrikske martyr. Han er skytshelgen for Polen, Linz by, brannmenn og skorsteinsfeiarar.
Městys Radomyšl, 5.8.2020
Grunt Michalcovský (U Michalců) č.p. 6. První doložený majitel v roce 1599. Michalců zde žili ale "pouhých" 120 let. Následně statek patřil 121 let rodině Mlčánů. V roce 1910 prodal poslední z rodu, JuDr František Mlčán z Kutné Hory, grunt dvěma obchodníkům, kteří ho i s polnostmi výhodně rozprodali místním občanům. K samotnému statku poté přistali polnosti vyženěné. O tomto statku je zmínka i v knize Jaroslava Haška o dobrém vojáku Švejkovi, kdy se o něm v knize zmiňuje jako o Floriánku, kde pod ním v Dolejší ulici (dnešní Sokolská) bydlí pantáta Melichárek. Floriánkem je podle plechového obrazu (je znát na prvním fotu) sv. Floriána na štítě, který se bohužel nedochoval. Nyní je nahrazen nikou mezi okny pro jeho sošku. Štít se sesko-barokními prvky zde zůstal po požárech městečka, snad díky tehdejší špatné finanční situaci majitelů k přestavbě. Patrně jich na dnešním náměstí bylo více. Poslední požár gruntu připomíná letopočet v dnešním štítu.
Sitat
[II.2] V Radomyšli Švejk našel k večeru na Dolejší ulici za Floriánkem pantátu Melichárka. Když vyřídil mu pozdrav od jeho sestry ze Vráže, nijak to na pantátu neúčinkovalo. Chtěl neustále na Švejkovi papíry. Byl to nějaký předpojatý člověk, poněvadž mluvil neustále něco o raubířích, syčácích a zlodějích, kterých se síla potlouká po celém píseckém kraji.
Kjelder: Miroslav Vítek, Ivana Sibková, Ivana Jonová, Jaroslav Šerák
Litteratur
- Po cestách Švejkovy budějovické anabáze, ,2020
- Jak to bylo s Floriánkem, pantátou Melichárkem a babičkou u Vráže,
- Grunt Michalcovský, ,5.8.2020 [a]
a | Grunt Michalcovský | 5.8.2020 |
Dolejší ulice | ||||||
|
Dolejší ulice er nemnd i samband med Radomyšl. pantáta Melichárek, bror til den gode kona frå Vráž, budde her.
Bakgrunn
Dolejší ulice var eit uoffisielt namn på Sokolská ulice i Radomyšl. Huset der Václav Melichar (den påståtte inspirasjonen for pantáta Melichárek) budde er no rive (sjå biletet).
Sitat
[II.2] V Radomyšli Švejk našel k večeru na Dolejší ulici za Floriánkem pantátu Melichárka. Když vyřídil mu pozdrav od jeho sestry ze Vráže, nijak to na pantátu neúčinkovalo. Chtěl neustále na Švejkovi papíry. Byl to nějaký předpojatý člověk, poněvadž mluvil neustále něco o raubířích, syčácích a zlodějích, kterých se síla potlouká po celém píseckém kraji.
Kjelder: Miroslav Vítek, Ivana Sibková, Ivana Jonová, Jaroslav Šerák
Litteratur
Písecký kraj | |||||
|
Písecký kraj vert nemnd av den mistenksame pantáta Melichárek når han i samtalen med Švejk. Tjuvar og ransmenn skal visst nok gå fritt rundt i Písecký kraj klagar han.
Seinare i kapittelet nemner forfattaren området på nytt når han forklarar at soldatar til Infanterieregiment Nr. 11 vart rekrutterte herfrå.
Bakgrunn
Písecký kraj var truleg eit uoffisielt namn på området rundt Písek ettersom det offisielle Písecký kraj vart oppløyst i 1868[a] i samband med ei forvaltningsreform som skulde den utøvende og dømmende makta. Dette var eit av 13 kraje/Bezirke i Böhmen.
Ei anna forklaring kan vera at forfattaren meinte hejtmanství Písek. Dette var ei langt mindre eining og den omfatta ikkje Radomyšl. Dermed er den fyrste forklaringa mest logisk, spesielt ettersom det var ein gammal mann som brukte omgrepet.
Sitat
[II.2] Chtěl neustále na Švejkovi papíry. Byl to nějaký předpojatý člověk, poněvadž mluvil neustále něco o raubířích, syčácích a zlodějích, kterých se síla potlouká po celém píseckém kraji.
[II.2] 28. regiment, 11. regiment. V tom posledním vojáci z píseckého kraje a okresu.
Skrivst òg:Písek regionenBezirk Pisekde
Litteratur
- Zeměpis království Českého, ,1868 [a]
- Vlastivěda království českého, ,1867
- Děje Práchenského kraje, ,1926
a | Zeměpis království Českého | 1868 |
Putim polní stoh | |||||||
|
Putim polní stoh er stad for handlinga då Švejk etter nesten ei natts vandring frå Radomyšl kviler ut i ein høystakk ved Putim. Der treffer han tre desertørar som sjølvsagt trur Švejk òg er det. To er frå Infanterieregiment Nr. 35 og ein frå artilleriet i Budějovice, dvs. Feldkanonenregiment Nr. 24. Denne siste var frå Putim og det var han som eigde høystakken. Eit par setningar lenger nede gjer forfattaren han av ein eller anna merkelege grunn om til Dragoner (kavalerisoldat).
Alle desrtøreane hadde håp om at krigen snart var slutt for i Putim vart det sagt at russarane alt var komne til Mähren og stod bak (aust for) Budapest.
Bakgrunn
Putim polní stoh (høystakk) låg i fylgje forfattaren ein stad ved Putim utan at ein veit akkurat kvar. Ruta til Švejk både før og etter indikerer at det har vore vest for landsbyen, men nær nok til at han kjende seg att då han kom tilbake seinare.
Sitat
[II.2] Švejk šel opět hnedle celou noc, až někde u Putimě našel v poli stoh. Odhrabal si slámu a slyšel zcela blízko sebe hlas: „Vod kterýho regimentu? Kam se neseš?“ „Vod 91. do Budějovic.“
Sušice | |||||
|
Sušice er nemnd av desertørane i høystakken ved Putim. I fjella bak Sušice har ein av dei kontaktar som dei kan gøyma seg hos.
Bakgrunn
Sušice er ein by i regionen Šumava i det sør-vestlege Böhmen. Innbyggjartalet er om lag 12000.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Sušice 7 264 innbyggjarar der 7 061 (97 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Sušice, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Sušice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Sušice vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek). Det einaste militære innslaget i byen var Landwehrevidenzassistent Johann Kreutz frå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28.
Sitat
[II.2] K ránu, ještě než se rozední, přinese panimáma dragounova snídani. Pětatřicátníci půjdou potom na Strakonice, poněvadž jeden z nich má tam tetu a ta zas má v horách za Sušicí nějakého známého, který má pilu, a tam že budou dobře schováni.
Skrivst òg:Schüttenhofende
Štěkeň | |||||||
|
Štěkeň vart nemnd når Švejk møter ein gammal landstrykar like ved her, som han har fylgje med vidare til Švarcenberský ovčín, fire timar sørover. Då han seinare vert forhøyrd av Rittmeister König i Písek er Štěkno ein av staden han ramsar opp. Den same lista ramsar han opp for Einjährigfreiwilliger Marek i regimentsarresten i Budějovice.
Bakgrunn
Štěkeň er ein småby i Strakonice-distriktet i Sør-Böhmen, vest for Písek ved elva Otava. I 2014 var folketalet 839.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Štěkeň 928 innbyggjarar der 923 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Strakonice, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Strakonice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Štěkeň vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Švejk šel lesy a u Štěkna setkal se s vandrákem, starým chlapíkem, který ho uvítal jako starého kamaráda douškem kořalky.
[II.2] Švejk vysvětlil mu celou situaci. Jmenoval Tábor a všechna místa, kudy šel do Budějovic: Milevsko - Květov - Vráž - Malčín - Čížová - Sedlec - Horažďovice - Radomyšl - Putim - Štěkno - Strakonice - Volyň - Dub - Vodňany - Protivín a zas Putim.
Skrivst òg:StěknoHašekStěknade
Litteratur
Strakonice | |||||||
|
Strakonice hevdar Švejk seinare under forhøyr han var innom, men dette er ikkje sagt eksplisitt i forteljinga. Ein gå ut frå at han var nær byen, men ikkje i den. Han hadde fylgje med ein gammal landstrykar frå Štěkeň til Švarcenberský ovčín som prøvde å overtala Švejk til å vera med han til Strakonice, Volyně og Dub for å få tak i sivile klede fordi han trudde Švejk var desertør. Den gode soldaten var sjølvsagt ikkje desertør så i SVAOV stod Švejk tidleg opp og gjekk vidare åleine. Den planlagde turen til Strakonice vart dermed aldri noko av.
Strakonice er nemnd 8 gonger i dette kapittelet og er med på lista over stader Švejk hevda han var innom på sin anabasis.
Bakgrunn
Strakonice er ein by i Sør-Böhmen, vest for Písek. Den har om lag 24000 innbyggjarar. Den er ein industriby, noko den var òg på Švejk si tid.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Strakonice 5 440 innbyggjarar der 5 414 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Strakonice, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Strakonice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Strakonice vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek). Det einaste militære innslaget i byen var Landwehrevidenzoffizial Martin Pavliček frå k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28.
Sitat
[II.2] Neboj se ale nic, teď půjdem na Strakonice, Volyň, Dub, a to by v tom byl čert, abychom nějakej civil nesehnali. Tam u Strakonic jsou ještě takoví moc blbí a poctiví lidi, že ti nechají ještě leckdes přes noc votevříno a ve dne to vůbec nezamykají.
[II.2] Neboj se ale nic, teď půjdem na Strakonice, Volyň, Dub, a to by v tom byl čert, abychom nějakej civil nesehnali. Tam u Strakonic jsou ještě takoví moc blbí a poctiví lidi, že ti nechají ještě leckdes přes noc votevříno a ve dne to vůbec nezamykají. Jdou někam teď v zimě k sousedovi si popovídat, a ty máš civil hned. Co ty potřebuješ? Boty máš, tak jen něco přes sebe. Vojenskej mantl je starej?“
[II.2] Dnes půjdeme na Strakonice,“ rozvinoval dál svůj plán. „Odtud čtyry hodiny je starej švarcenberskej ovčín. Je tam můj jeden známej ovčák, taky už starej dědek, tam zůstaneme přes noc a ráno se potáhnem na Strakonice, splašit tam někde ve vokolí civil.“
Skrivst òg:Strakonitzde
Litteratur
Volyně | |||||||
|
Volyně hevdar Švejk seinare under forhøyr han var innom, men dette er ikkje sagt eksplisitt i forteljinga. Ein gå ut frå at han var nær byen, men ikkje i den. Han hadde fylgje med ein gammal landstrykar frå Štěkeň til Švarcenberský ovčín som prøvde å overtala Švejk til å vera med han til Strakonice, Volyně og Dub for å få tak i sivile klede fordi han trudde Švejk var desertør. Den gode soldaten var sjølvsagt ikkje desertør så i SVAOV stod Švejk tidleg opp og gjekk vidare åleine. Den planlagde turen til Volyně vart dermed aldri noko av.
Bakgrunn
Volyně er ein by i Sør-Böhmen, sør for Strakonice. Den har om lag 3000 innbyggjarar (2020).
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Volyně 3 156 innbyggjarar der 3 140 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Volyně, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Strakonice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Volyně vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Neboj se ale nic, teď půjdem na Strakonice, Volyň, Dub, a to by v tom byl čert, abychom nějakej civil nesehnali. Tam u Strakonic jsou ještě takoví moc blbí a poctiví lidi, že ti nechají ještě leckdes přes noc votevříno a ve dne to vůbec nezamykají.
Skrivst òg:Wolinde
Litteratur
Dub | |||||||
|
Dub hevdar Švejk seinare under forhøyr han var innom, men dette er ikkje sagt eksplisitt i forteljinga. Ein gå ut frå at han var nær byen, men ikkje i den. Han hadde fylgje med ein gammal landstrykar frå Štěkeň til Švarcenberský ovčín som prøvde å overtala Švejk til å vera med han til Strakonice, Volyně og Dub for å få tak i sivile klede fordi han trudde Švejk var desertør. Den gode soldaten var sjølvsagt ikkje desertør så i SVAOV stod Švejk tidleg opp og gjekk vidare åleine. Den planlagde turen til Dub vart dermed aldri noko av.
Bakgrunn
Dub er ein landsby Prachatice-disktriktet i Sør-Böhmen. Den har om lag 400 innbyggjarar (2020). Sjølv om det var 11 stader med namnet Dub i Böhmen og Mähren er det ingen tvil om at det var denne det var snakk om. Alle dei andre låg langt frå ruta til Švejk.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Dub 529 innbyggjarar der 529 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Volyně, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Strakonice.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Dub vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] Neboj se ale nic, teď půjdem na Strakonice, Volyň, Dub, a to by v tom byl čert, abychom nějakej civil nesehnali. Tam u Strakonic jsou ještě takoví moc blbí a poctiví lidi, že ti nechají ještě leckdes přes noc votevříno a ve dne to vůbec nezamykají.
[II.2] Švejk vysvětlil mu celou situaci. Jmenoval Tábor a všechna místa, kudy šel do Budějovic: Milevsko - Květov - Vráž - Malčín - Čížová - Sedlec - Horažďovice - Radomyšl - Putim - Štěkno - Strakonice - Volyň - Dub - Vodňany - Protivín a zas Putim.
Litteratur
Sverige | |||||
|
Sverige er fyrst nemnd indirekte gjennom omgrepet Svenskekrigane når den gamle gjetaren i Švarcenberský ovčín fortel om korleis det gjekk med desertørar i tidlegare krigar.
Landet er meir direkte omtala heilt på slutten av romanen, sjå Stockholm.
Bakgrunn
Sverige var i 1914 som no var eit kongedøme og hadde nøyaktig same areal som i våre dagar. Landet var nøytralt under begge verdskrigane. Notidas Sverige er eit parlamentarisk demokrati med om lag 10,4 millionar innbyggjarar (2020).
Svenskekrigen
Omgrepet viser til perioden frå 1630 til 1635, den såkalla svenske fasen av Tredveårskrigen (1618-1648)[a]. I 1630 intervenerte kong Gustav Adolf II på kontinentet ettersom protestane i Tyskland såg ut til å verta slegne. Sverige var allierte med Frankrike, Nederland, nokre tyske statar, og i starten òg England.
Svenskane gjekk fyrst i land i Pommern før dei rykka sørover. Deira allierte frå Sacshen invaderte Böhmen og okkuperte Praha 11. november 1631. I 1632 vart dei derimot slegne av Wallenstein og måtte forlata Böhmen. Fredsavtalen som avslutta den svenske fasen av Trettiårskrigen vart underteikna i Praha i 1935.
Den svenske hæren vart likevel verande i Mellom-Europa og i 1648 beleira dei Praha og plyndra Hradčany utan å klara å ta Staré město og Nové město. Då fredsavtalen vart underteikna forlet dei byen.
Den gode svenske soldaten
Sjølv om Hašek aldri sette sin fot i Sverige war landet tema ikkje berre i Den gode soldat Švejk men òg i fleire av forteljingane hans. Den mest relevante i ein Švejk-samanheng er Povídka o hodném švédském vojákovi (Soga om den snille svenske soldaten) der Hašek for fyrste gong introduserer eit tema me kjenner godt. Den handlar om ein pliktoppfyllande soldat som med glede ofrar seg for sin monark. Soga kom på trykk i anarkist-avisa Nová Omladina 30. januar 1907[b].
Sitat
[II.2] „To myslíš,“ otázal se ovčák, „že to letos neskončí? A máš, hochu, pravdu! Byly už dlouhý vojny. Ta napolionská, potom, jak nám vypravovávali, švédský vojny, sedmiletý vojny. A lidi si ty vojny zasloužili.
Skrivst òg:ŠvédskoczSchwedendeSwedenenSverigesv
Litteratur
- K dějinám třicetileté války od r. 1621 do r. 1648, ,1879 [a]
- Povídka o hodném švědském vojákovi, Jaroslav Hašek,30.1.1907 [b]
a | K dějinám třicetileté války od r. 1621 do r. 1648 | 1879 | |
b | Povídka o hodném švědském vojákovi | Jaroslav Hašek | 30.1.1907 |
Skočice | ||||||
|
Skočice er nemnd av den gamle gjetaren i Švarcenberský ovčín der han fortel at ein viss Kořínek var arrestert nede i Skočice grunna oppvigleri.
Når handlinga kjem til Putim seinare i kapittelet dukkar Skočice opp att når den vitskremde gamle Pejzlerka to gonger utbryt ovafor Wachtmeister Flanderka som forhøyrer henne: "Jomfru Maria frå Skočice!"
Bakgrunn
Skočice er ein landsby i Sør-Böhmen, sør for Písek, nær Vodňany og Protivín. Den har 242 innbyggjarar (2020). Švejk må ha vore svært nær den morgonen han dukka opp i Putim for andre gong.
Panna Maria Skočická
Pejlerka sine utbrot viser til eit bilete av Jomfru Maria frå 1600-talet som var uskada under ein brann, ei hending som vart tolka som eit mirakel. Dette gav støytet til byggjinga av pilgrimskryrkaj Navštívení Panny Marie. Den vart innvia 21. august 1668[a].
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Skočice 469 innbyggjarar der 466 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Vodňany, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek. Skočice hadde post/telegraf-kontor og skule men ikkje politistasjon.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Skočice vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] „Na to se mu, hochu, teď každej vykašle,“ rozdrážděně promluvil ovčák, „máš bejt při tom, když se sejdou sousedi dole ve Skočicích. Každej tam má někoho, a to bys viděl, jak ti mluvějí. Po tejhle válce že prej bude svoboda, nebude ani panskejch dvorů, ani císařů a knížecí statky že se vodeberou. Už taky kvůli takovej jednej řeči vodvedli četníci nějakýho Kořínka, že prej jako pobuřuje. Jó, dneska mají právo četníci.“
[II.2] „Ježíšmarjá,“ vykřikla Pejzlerka, „panenko Maria Skočická!“
[II.2] Pejzlerka odpotácela se ke stolu za neustálého bědování: "Panenko Maria Skočická, že jsem sem kdy vkročila."
Litteratur
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915
- Historie,
- Skočický poutní kostel Navštívení Panny Marie, [a]
- Matka Boží Skočická, ,1.2.1902
a | Skočický poutní kostel Navštívení Panny Marie |
Lány | |||||
|
Lány inngår i anekdota om Rittmeister Rotter og politihundane hans. Denne vart fortald av landstrykaren som var med Švejk på deler av hans anabasis.
Soga har alt vorte fortald i forkorta utgåve i [I.3], men då vart Lány berre nemnd indirekte gjennom Lánské lesy.
Bakgrunn
Lány er ein by ved Kladno-distriktet vest for Praha. Den er mest kjend avdi den fyrste tsjekkoslovakiske presidenten, professor Masaryk, ligg gravlagd der.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Lány 1 386 innbyggjarar der 1 381 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Nové Strašecí, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Slány.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Lány vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 28 (Prag) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 8 (Prag).
Sitat
[II.2] Tak dal rozkaz, aby četnictvo po celým Kladencku sbíralo houževnatě vandráky a dodávalo je přímo do jeho rukouch. Já tak jednou štrekuju si to vod Lán a míhám se dost hluboko lesem, ale co platný, na tu hájovnu, kam jsem měl zamíříno, už jsem nedošel, už mě měli a vodváděli k panu rytmistrovi.
Kačák | |||||
|
Kačák er nemnd i anekdoten som landstrykaren i Švarcenberský ovčín fortel om Rittmeister Rotter i Kladno og politihundane hans.
Bakgrunn
Kačák er ein bekk ved Beroun vest for Praha, betre kjend som Loděnice. Den renn ut i Berounka. Det folkelege namnet Kačák er utleia frå namnet på landsbyen Kačice[a].
Forfattaren kjende området godt; han var på vitjing her akkurat då dei fatale skota i Sarajevo vart løyste. På denne turen var han saman med Josef Lada og dei hadde byrja i Kladno med å vitja nettopp Rittmeister Rotter. Det er difor høgst sannsynleg at landstrykaren si anekdote vart inspirert av denne turen.
Radko Pytlík - Toulavé house, kap. Sarajevo
Jaroslav Hašek v ten červnový den sotva tušil, jak se změní chod dějin a jak zasáhnou válečné události do života milionů. V den sarajevského atentátu byl s Josefem Ladou na výletě podél potoka Kačáku. Nejprve navštívili četnického rytmistra Rottra, proslulého cvičitele policejních psů, s nímž se Hašek seznámil v redakci Světa zvířat. Z Kladna se dali směrem k Nouzovu a k potoku Kačáku, pak po proudu potoka dolů. Jaroslav prý měl básnickou náladu, běhal po mezích a snažil se jmenovat všechny polní květiny, které natrhal. V Drahenicích si je podezřívavě prohlíželi, neboť budili dojem potulných šlejfířů.
Sitat
[II.2] Vzal jsem to k údolí Kačáku do lesů, do jedný rokle, a za půl hodiny byli už dva ty vlčáci u mne, povalili mne, a zatímco jeden mne držel za krk, ten druhej běžel do Kladna, a za hodinu přišel sám pan rytmistr Rotter ke mně s četníky, zavolal na psa a dal mně pětikorunu a povolení, že můžu po celý dva dny na Kladencku žebrat.
Litteratur
- O jménech našich řek, Vladimír Šmilauer,1946 [a]
a | O jménech našich řek | Vladimír Šmilauer | 1946 |
Berounsko | |||||
|
Berounsko er nemnd i anekdoten som landstrykaren i Švarcenberský ovčín fortel om Rittmeister Rotter i Kladno og politihundane hans.
Bakgrunn
Berounsko er det tsjekkiske namnet på Beroun-district vest for Praha. Sjå Kačák for meir om bakgrunnen for denne anekdota.
Berounsko som omgrep var nok synonymt med okres Berounsko, eit distrikt som talde 36022 innbyggjarar, fordelt over 42 lokalsamfunn (1913)[a].
Sitat
[II.2] Ale kdepak já, běžel jsem, jako když mně hlavu zapálí, na Berounsko a víckrát jsem se na Kladencku neukázal. Tomu se vyhýbali všichni vandráci, poněvadž na všech dělal ten pan rytmistr svý pokusy.
Litteratur
- Seznam míst v království Českém, ,1913 [a]
a | Seznam míst v království Českém | 1913 |
Lipnice nad Sázavou | ||||||
|
Lipnice nad Sázavou er nemnd 3 gonger i Den gode soldat Švejk.
Lipnice nad Sázavou er nemnd når landstrykaren i Švarcenberský ovčín fortel om den gongen han tigga i Lipnice og kom i skade for å banka på døra til politistasjonen. Her fekk han ein lusing så han hamna nede i Kejžlice.
Bakgrunn
Lipnice nad Sázavou er ein småby i Vysočina med historie tilbake til 1300-talet. Den ligg 620 m.o.h. med Hrad Lipnice (borga) som det store landemerket. I 2020 var innbyggjartalet 654, berre om lag halvparten av talet frå 1910.
Den spelar ei viktig rolle i Jaroslav Hašek sitt liv og forfattarskap ettersom han kom til Lipnice 25. august 1921 og budde her fram til han døydde 16 månader seinare.
Storparten av Den gode soldat Švejk, truleg frå og med [II.2], vart skriven her, inkludert linjene som no vert omtala. Hašek hadde klårt alt då vorte påverka av Lipnice og nokre anekdotar seinare i soga understrekar dette. Nabolandsbyane Kejžlice, Okrouhlice og Jedouchov vert etter kvart alle nemnde og det same vert distriktsbyen Německý Brod.
Det er òg sannsynleg at Hašek her vart inspirert til å dikta jøden Herrman inn i soga. Herrman var faktisk fødd i Lipnice og hadde sikkert enno slektningar der då romanen vart skriven.
Česká koruna
Hašek budde lenge på versthuset til Alexandr Invald (U české koruny) fram til han hausten 1922 flytta inn i hus nr. 185 som han hadde kjøpt same våren. Etter å ha skada handa slutta han å skriva sjølv og dikterte til den unge Kliment Štěpánek som seinare gav viktige vitneprov om siste tida til Hašek og korleis han arbeidde og levde[a]. Hašek skreiv ikkje berre på Den gode soldat Švejk her, innimellom fekk han òg forteljingar på trykk. I 1922 kom ei av dei på trykk i boka Mírová konference a jiné humoresky (Fredskonferansen og andre humoresker). Soga heiter Průvodčí cizinců (Guide for utlendingar) og Hrad Lipnice dannar kulisse for den[c].
Jaroslav Hašek døydde av hjartesvikt om morgonen 3. januar 1923 men hadde lenge hatt problem med helsa. Han er gravlagd på den gamle gravplassen i landsbyen.
Tradisjonar haldne ved like
Sidan år 2000 har U České Koruny, vertshuset der Hašek budde fyrste året sitt i Lipnice, vore drive av forfattaren sine etterkommarar[b]. I huset der han døydde er det no eit museum via til forfattaren, det eine av to Hašek-museum i verda (det andre ligg i Bugulma i Russland). Lipnice har dessutan ei byste og statue av forfattaren. Sidan 2003 har det kvart femte år vorte arrangert Hašek-konferansar med internasjonal deltaking.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Lipnice nad Sázavou 1 353 innbyggjarar der 1 342 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Německý Brod, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Německý Brod. Lipnice hadde postkontor, bryggeri, gendarmeristasjon og var sete for eige kyrkjesokn.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Lipnice nad Sázavou vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 21 (Časlau) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 12 (Časlau).
Sitat
[II.2] A zatímco ovčák cedil brambory a nalíval do mísy kyselé ovčí mléko, dělil se dál vandrák se svými vzpomínkami na četnické právo: „V Lipnici bejval jeden strážmistr dole pod hradem. Bydlel přímo na četnické stanici a já, dobrák stará, pořád jsem byl všude v tý domněnce, že četnická stanice musí být přece někde na vystrčeným místě, jako na náměstí nebo podobně, a ne někde v zastrčenej uličce.
Litteratur
- Penzion a hostinec U České koruny, [b]
- Jaroslav Hašek na Vysočině, ,2014
- Inspektor dešťoměrného ústavu z Prahy, Jaroslav Hašek,22.6.1922
- Mírová konference a jiné humoresky, ,1922 [c]
- Jaroslav Hašek na Lipnici, Kliment Štěpánek,20.12.1927 [a]
- Mé vzpominky na Jaroslava Haška, Kliment Štěpánek,4.1.1928
- O posledních dnech Jaroslava Haška, Kliment Štěpánek,21.2.1928
- Meine Erinnerungen an Jaroslav Hašek, Kliment Štěpánek,29.11.1931
- Toulavé house, ,1971
a | Jaroslav Hašek na Lipnici | Kliment Štěpánek | 20.12.1927 |
b | Penzion a hostinec U České koruny | ||
c | Mírová konference a jiné humoresky | 1922 |
Kejžlice | |||||
|
Kejžlice dukkar opp når landstrykaren i Švarcenberský ovčín fortel om då han tigga i Lipnice og kom i skade for å banka på døra til gendarmeri-stasjonen. Han fekk ein lusing så han hamna nede i Kejžlice.
Bakgrunn
Kejžlice (før òg Kyžlice) er ein landsby i Vysočina-regionen, 4 km frå Lipnice i retning Humpolec. I 2020 hadde den 461 innbyggjarar.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Kejžlice 730 innbyggjarar der 730 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Humpolec, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Německý Brod.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Kejžlice vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 21 (Časlau) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 12 (Časlau).
Sitat
[II.2] A nežli jsem moh něco bleptnout, přiskočil ke mně vachmajstr a dal mně takovou facku v těch dveřích, že jsem po těch dřevěnejch schodech letěl až dolů a nezastavil jsem se až v Kejžlicích. To je četnický právo.“
Litteratur
- Jaroslav Hašek na Vysočině, ,2014
Vodňany | ||||||
|
Vodňany er nemnd i handlinga avdi Švejk svingar utanom byen på ferda si frå Švarcenberský ovčín til Putim.
Litt før hadde byen vorte nemnd av ein landstrykar som Švejk møtte ved Štěkno. Han rådde soldaten til å selgja uniforma si til jøden Herrman i Vodňany. Den gamle gjetaren på Švarcenberský ovčín fortel så at bestefaren hans hadde vorte grovd mishandla i Vodňany etter å ha vorte teken som desertør under Napoleonskrigane.
Vodňany hadde alt vorte nemnd i ei anekdote av Švejk i [I.1]. Den var heimbyen til ein grisegjeldar som vart hengd i Písek og i den samanhengen ytra dei verste ukjemsord om keisaren. Dette er i slutten på ei av historiene Švejk fortalde detektiv Bretschneider på U kalicha og har nok bidratt til at han vart arrestert.
I [I.14] vert byen nemnd at når Švejk pludrar med tenestejenta til Oberst Kraus. Han prøver å innsmigra seg hjå ho for å finna ut av vanane til Fox, hunden til husherren hennar. I denne samanhengen spør han kvar ho er frå.
Bakgrunn
Vodňany er ein by i Strakonice-distriktet i Sør-Böhmen. Den ligg 28 km nordvest for Budějovice. I 2020 hadde byen 7028 innbyggjarar.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Vodňany 4 602 innbyggjarar der 4 588 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Vodňany, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Vodňany vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[I.1] Pak si vzala nunváře z Vodňan, a ten ji jednou v noci klepl sekerou a šel se dobrovolně udat. Když ho potom u krajského soudu v Písku věšeli, ukousl knězi nos a řekl že vůbec ničeho nelituje, a také řekl ještě něco hodně ošklivého o císařovi pánovi.“
[I.14.6] „Já jsem teprve nedávno do Prahy přeloženej,“ řekl Švejk, „já nejsem zdejší, já jsem z venkova. Vy taky nejste z Prahy?“ „Já jsem z Vodňan.“ „Tak jsme nedaleko od sebe“ odpověděl Švejk, „já jsem z Protivína.“
[II.2] Potřebuješ kalhoty a kabát. Až budeme mít ten civil, tak kalhoty a kabát prodáme židovi Herrmanovi ve Vodňanech.
[II.2] Ale dopadli ho ve Vodňanech a tak mu rozsekali prdel, že z ní cáry lítaly.
[II.2] Poněvadž napravo, když sestoupil s lesů, bylo vidět nějaké město, zabočil Švejk severněji, pak na jih, kde opět bylo vidět nějaké město. (Byly to Vodňany.) Vyhnul se mu obratně cestou přes luka a ranní slunce uvítalo ho v zasněžených stráních nad Protivínem.
[II.2] V tom předvzpourovém dusnu přijeli rekruti z Vodňan s karafiáty z černého organtýnu.
Skrivst òg:Wodniande
Litteratur
Protivín | ||||||
|
Protivín er nemnd 10 gonger i Den gode soldat Švejk.
Protivín er nemnd av forfattaren avdi Švejk svingar utanom byen på ferda si frå Švarcenberský ovčín til Putim. I samtalen like før er den òg nemnd.
Protivín har alt vorte omtala i [I.14] i samtalen mellom Švejk og tenestejenta til Oberst Kraus.
Bakgrunn
Protivín er ein by i okres Písek med 4808 innbyggjarar (2020) som ligg ved elva Blanice. Byen er mest kjend for slottet og har dessutan eit kjendt bryggeri som på Švejk si tid tilhøyrde Schwarzenberg-godsa. Sjå Fürst Schwarzenberg (st.).
Hašek og Protivín
Protivín var nok ein stad Hašek kjende godt til ettersom mora Kateřina (1849-1911) var fødd i Protivín No. 158[a]. Den unge Jaroslav vitja området saman med mora sommaren 1897 og truleg òg i sommarferiane før det[b].
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Protivín 3 342 innbyggjarar der 3 299 (98 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Vodňany, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek. Protivín hadde både post- og telegrafkontor, jernbanestasjon og ikkje minst politistasjon.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Protivín vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[I.14.6] „Já jsem teprve nedávno do Prahy přeloženej,“ řekl Švejk, „já nejsem zdejší, já jsem z venkova. Vy taky nejste z Prahy?“ „Já jsem z Vodňan.“ „Tak jsme nedaleko od sebe“ odpověděl Švejk, „já jsem z Protivína.“
[II.2] Z Ražic za Protivínem syn Jarešův, dědeček starýho Jareše, baštýře, dostal za zběhnutí prach a volovo v Písku.
[II.2] Poněvadž napravo, když sestoupil s lesů, bylo vidět nějaké město, zabočil Švejk severněji, pak na jih, kde opět bylo vidět nějaké město. (Byly to Vodňany.) Vyhnul se mu obratně cestou přes luka a ranní slunce uvítalo ho v zasněžených stráních nad Protivínem.
[II.2] A nešťastnou náhodou místo od Protivína na jih na Budějovice Švejkovy kroky zaměřily k severu na Písek.
[II.2] Tak se podívejte, vojáku. Od nás na jih je Protivína. Od Protivína na jih je Hluboká a od ní jižně jsou České Budějovice. Tak vidíte, že jdete ne do Budějovic, ale z Budějovic.“
Kjelder: Miroslav Vítek
Litteratur
- Jaroslav Hašek doma, ,1935 [a]
- Osudy dobrého člověka Jaroslava Haška, 1897, [b]
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915
a | Jaroslav Hašek doma | 1935 | |
b | Osudy dobrého člověka Jaroslava Haška, 1897 |
Putim | |||||||
|
Putim er nemnd 23 gonger i Den gode soldat Švejk.
Putim spelar ei viktig rolle i romanen, og Švejk sitt opphald her er noko av det mest kjende i heile romanen. Like etter at han oppdagar at han er tilbake i Putim (han sov in ein høystakk i nærleiken tidlegare på sin anabase), vert han arrestert av Wachtmeister Flanderka som set i gang å konstruera ein teori om at Švejk er russisk spion. Han vert sikrare og sikrare på dette ettersom timane går og alkoholinntaket aukar.
Švejk sitt opphald i Putim varde berre eit døgn og føregjekk nesten berre på Gendarmeriestation Putim. Dagen etter at han kom vart han førd til Písek i snøstorm. På vegen vart politieskorten hans usannsynleg full i eit vertshus som dei søkte ly i på vegen.
Bakgrunn
Putim er ein landsby litt sør for Písek med 455 innbyggjarar (2006). Uatfor heimdistriktet er den mest kjend nettopp på grunn av Švejk og ein betydeleg del av Karel Steklý sin Švejk-film vart spelt inn her i 1957. Den 23. august 2014 fekk Tsjekkia si fyrste statue av den gode soldaten avduka her i Putim.
Fakta og fiksjon
Medan store deler av Den gode soldat Švejk hentar motiv frå Jaroslav Hašek sine eigne erfaringar er det verre å finna slike samanhengar i Putim eller for den del i nokon del av Švejk sin anabasis. Stadene i Putim er oppdikta; ingen stasjon for k.k. Gendarmerie fanst, heller ikkje var her nokon pub med namnet Na Kocourku. Ingen Wachtmeister Flanderka, Wachtmeister Bürger eller Pejzlerka er oppførde i folketeljingar frå 1900, 1910[a] eller i adresseboka frå 1915.
Dette betyr likvel ikkje at handlinga frå Putim dels kan spegla hendingar som fann stad ein anna stad. František Skřivánek skreiv at Hašek var på utflukt i området rundt Zliv der han møtte ein politimann som Hašek avleia med å fortelja ei eller anna soge og til slutt sette dei to seg ned og drakk på U ruského cára i České Vrbne. Andre hevdar at Hašek overnatta på ein sauefarm i Netolice og at han jamvel kom heilt til Radomyšl.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Putim 766 innbyggjarar der 766 (100 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Písek, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek. Putim hadde kyrkjesogn, skule og jernbanestasjon, med næraste post og telegraf i Písek. k.k. Gendarmerie stasjonen er derimot Hašek sitt litterære skaparverk. Den næraste politistasjonen låg i Písek.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Putim vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] K polednímu uviděl Švejk před sebou nějakou vesnici. Sestupuje s malého návrší, pomyslil si Švejk: „Takhle dál už to nejde, zeptám se, kudy se jde do těch Budějovic.“ A vcházeje do vesnice byl velice překvapen, vida označení vesnice na sloupu u prvního domku: „Obec Putim“. „Pro Krista pána,“ vzdychl Švejk, „tak jsem zas v Putimi, kde jsem spal ve stohu.“ Pak ale už nebyl vůbec ničím překvapen, když za rybníčkem z bíle natřeného domku, na kterém visela slepice (jak někde říkali orlíčku), vystoupil četník, jako pavouk, když hlídá pavučinu. Četník šel přímo k Švejkovi a neřekl nic víc než: „Kampak?“ „Do Budějovic k svýmu regimentu.“ Četník se sarkasticky usmál: „Vy jdete přece od Budějovic. Máte ty vaše Budějovice už za sebou,“ a vtáhl Švejka do četnické stanice. Putimský četnický strážmistr byl znám po celém okolí, že jedná velice taktně a přitom bystře. Nikdy zadrženým nebo zatčeným nenadával, ale podroboval je takovému křížovému výslechu, že by se i nevinný přiznal.
Kjelder: Miroslav Vítek, Václav Pixa
Litteratur
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915
- Putim - srdéčko Jižních Čech,
- Odhalení sochy dobrého vojáka Švejka v Putimi, ,23.8.2014
- Sčitání lidu Putim, ,1910 [a]
a | Sčitání lidu Putim | 1910 |
Böhmen | |||||
|
Böhmen vert trekt fram av Wachtmeister Flanderka når han ved hjelp av eit kart av Böhmen vil visa Švejk kor feil han har gått. Han spør seinare den "russiske spionen" korleis han likar seg her i Böhmen.
Bakgrunn
Böhmen (Böhmen) (Čechy) er ein historisk region, og blir enno i geografisk betydning brukt om dei vestlege to tredjedelene av Tsjekkia. Under Austerrike-Ungarn området var Böhmen òg ei politisk og administrativ eining. Sjå Kongeriket Böhmen.
Namnet eksistere alt i oldtida gjennom det latinske Bohemia, oppkalla etter den keltiske stamma Boii. Praha var heile tida viktigaste byen i Böhmen. Området har gjeve opphav til det vidkjende omgrepet bohém.
Sitat
[II.2] „Pak jste si ovšem spletl cestu,“ usměvavě řekl strážmistr, „poněvadž vy jdete od Českých Budějovic. O čemž vás mohu přesvědčit. Nad vámi visí mapa Čech. Tak se podívejte, vojáku. Od nás na jih je Protivín. Od Protivína na jih je Hluboká a od ní jižně jsou České Budějovice. Tak vidíte, že jdete ne do Budějovic, ale z Budějovic.“
[II.2] Zadíval se přitom do dobrácké tváře Švejkovy a zaklepal mu náhle v záchvatu dobromyslnosti na rameno, naklonil se k němu a optal se ho otcovským tónem: „Nu, a jak se vám v Čechách líbí?“
[II.2] „Mně se všude v Čechách líbí,“ odpověděl Švejk, „na svej cestě našel jsem všude velice dobrý lidi.“
[II.2] Tato nová situace umožnila ruským vyzvědačům, při pohyblivosti fronty, vniknutí hlouběji do území našeho mocnářství, zejména do Slezska i Moravy, odkud dle důvěrných zpráv velké množství ruských vyzvědačů odebralo se do Čech.
Skrivst òg:ČechyczBöhmendeBohemiaenBohemialaBöhmenno
Litteratur
Schlesien | |||||
|
Schlesien er nemnd i ein instrukts som Wachtmeister Flanderka mottek om korleis tsjekkisk-talande russiske spionar fløymer inn i monarkiet. Det vart send til alle stasjonane til k.k. Gendarmerie i Böhmen frå Landesgendarmeriekommando Prag.
Bakgrunn
Schlesien er eit område som i 1914 var delt mellom Tyskland og Austerrike-Ungarn der det meste låg i Tyskland. I dag er området hovudsakleg polsk, medan mindre deler ligg i Tsjekkia og Tyskland.
I Den gode soldat Švejk er det eksplisitt snakk om austerriksk Schlesien, eit hertugdøme og tidlegare tsjekkisk kronland som kom under Habsburgstyre i 1763. Hovudstaden var Troppau (Opava) medan andre viktige byar var Bielitz (Bielsko), Jägerndorf (Krnov) og Teschen (Cieszyn/Český Těšín). Tyskarar utgjorde den største etniske gruppa etterfylgd av polakkar og tsjekkarar. Kronlandet var faktisk geografisk delt i to, skild av ein landtunge ved Ostrava.
Med omsyn til militær rekruttering var Schlesien delt inn i to distrikt. K.u.k. Heer sitt Infanterieregiment Nr. 1 rekrutterte frå Troppau medan Infanterieregiment Nr. 100 henta soldatane sine frå Teschen. Begge var underlagde Korpsbereich Nr. 1 (Krakau).
Det tidlegare austerrikske Schlesien ligg i dag mest på tsjekkisk område medan eit mindre område i aust tilfall Polen.
Sitat
[II.2] Tato nová situace umožnila ruským vyzvědačům, při pohyblivosti fronty, vniknutí hlouběji do území našeho mocnářství, zejména do Slezska i Moravy, odkud dle důvěrných zpráv velké množství ruských vyzvědačů odebralo se do Čech.
Skrivst òg:SlezskoczSchlesiendeSilesiaenŚląskpl
Litteratur
Blata | |||||
|
Blata er eit område der Wachtmeister Flanderka gav opp å fylla kvota si med betalte angivarar ettersom folk der var spesielt sta.
Bakgrunn
Blata (òg Blatsko) er eit vagt definert område, ein flat region som strekkjer seg frå Veselí nad Lužnicí og Soběslav, vestover i retning Tyn nad Vltavou og Bechyně, sørover mot Hluboká og Netolice og austover mot Třeboň.
Tidlegare førekom det bondeoppstandar her der den mest kjende var på 1500-talet. Den var leia av Jakub Kubata som til slutt vart avretta. Opprøret fann stad i det såkalla Zbudovská blata, i den sørlege delen av regionen ved Hluboká. Dette er òg ein del av Blata som Hašek kjende godt til (faren var frå Mydlovary) så truleg var det dette området forfattaren hadde i tankane då han skreiv denne sekvensen av Den gode soldat Švejk.
Blata er kjend for sine spesielle kultur, sine rike tradisjonar og ikkje minst sine rybníky (menneskeskapte fiskedammar). Det har aldri vore ei offisiell administrativ eining og vert i dag omtala som ein "etnografisk under-region".
Sitat
[II.2] Nejvíce mu dala starostí instrukce, jak získati z místního obyvatelstva placené donášeče a informátory, nakonec, poněvadž uznal za nemožné, aby to mohl být někdo z místa, kde začínají Blata a kde je ten lid taková tvrdá palice, připadl na myšlenku vzít na tu službu obecního pasáka, kterému říkali „Pepku, vyskoč!“ Byl to kretén, který vždy na tuto výzvu vyskočil.
Přerov | |||||
|
Přerov er nemnd i avsløring om kva som kom fram av upatriotiske utsegn under kalaset på gendarmeri-stasjonen i Putin. Den russiske øvstkommanderande Nikolaj Nikolajevitsj er neste veke i Přerov skal Wachtmeister Flanderka ha sagt.
Bakgrunn
Přerov er ein by og viktig jernbaneknutepunkt i Olomouc-distriktet i Mähren. Den har i dag (2018) om lag 45 000 innbyggjarar.
Den var sentrum i okres og hejtmanství med same namn. I 1900 hadde byen rundt 21 000 innbyggjarar der eit stort fleirtal oppga tsjekkisk som morsmål. Alt på den tida var Přerov ein industriby og etablert som jernbaneknutepunkt.
Hašek og Přerov
Ein veit ikkje om Jaroslav Hašek nokon gong vitja byen, men han må i det minste reist gjennom eller byta tog på veg tilbake frå Kraków og Frydek-Mistek i august 1903. Han kan òg ha stogga her på reisene sine fram og tilbake frå Slovakia i 1900 og 1901. I 1909 vitja Jarmila Mayerová, den framtidige kona til forfattaren, systera si her. Det er likevel ingen ting som tyder på at Hašek sjølv var her men han fekk i det minste nokre brev herfrå.
Som ein kuriositet kan nemnast: IR. 91 passerte Přerov den 17. november 1915[a] på veg frå den russiske fronten til fronten mot Italia ved elva Isonzo. Det treng kanpt nemnast at regimentet for forbi her utan forfattaren av Den gode soldat Švejk som no hadde vore krigsfange i Russland i nesten to månader.
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Přerov vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 54 (Olmütz) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 13 (Olmütz).
Sitat
[II.2] Nakláněje se k uchu strážmistra, šeptal: „Že jsme všichni Češi a Rusové jedna slovanská krev, že Nikolaj Nikolajevič bude příští týden v Přerově, že se Rakousko neudrží,
Litteratur
- Soukromý archiv Jiřího Rosmuse,
- První světová válka v denících feldkuráta P. Jana Evangelisty Eybla, II., ,2015 [a]
a | První světová válka v denících feldkuráta P. Jana Evangelisty Eybla, II. | 2015 |
Kobylisy | |||||
|
Kobylisy var staden der slaktar Chaura kom frå, nemnd i ein anekdote.
Bakgrunn
Kobylisy er ein bydel i nordlege delen av Praha, fram til 1922 eiga administrativ eining. Det var her attentatet på Heydrich i 1942 starta. Kobylisy metrostasjon vart opna i 2004.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Kobylisy 3 199 innbyggjarar der 3 180 (99 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Karlín, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Karlín.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Kobylisy vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 28 (Prag) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 8 (Prag). Staden hadde 25 militærtilsette, utan tvil på grunn av skytebana som låg her.
Sitat
[II.2] „To byl bych si nikdy nemyslil,“ vykládal Švejk, „že taková cesta do Budějovic je spojena s takovejma vobtížema. To mně připadá jako ten případ s řezníkem Chaurou z Kobylis. Ten se jednou v noci dostal na Moráň k Palackýho pomníku a chodil až do rána kolem dokola, poněvadž mu to připadalo, že ta zeď nemá konce.
Litteratur
- Dějiny obce Kobylis, ,1935
Moráň | |||||
|
Moráň var der slaktar Chaura, nemnd i ein anekdote, gjekk rundt statua av Palacký ei heil natt.
Bakgrunn
Moráň er eit lite område av Praha som ligg mellom Karlovo náměstí og Vltava. Statuen av Palacký står ved elva på Palackého náměstí og vart avduka 1. juli 1912[a] med ein storslagen seremoni.
Sitat
[II.2] „To byl bych si nikdy nemyslil,“ vykládal Švejk, „že taková cesta do Budějovic je spojena s takovejma vobtížema. To mně připadá jako ten případ s řezníkem Chaurou z Kobylis. Ten se jednou v noci dostal na Moráň k Palackýho pomníku a chodil až do rána kolem dokola, poněvadž mu to připadalo, že ta zeď nemá konce.
Litteratur
- Slavnost odhalení pomníku Palackého, ,1.7.1912 [a]
a | Slavnost odhalení pomníku Palackého | 1.7.1912 |
Písecký okres | |||||
|
Písecký okres vert nemnd av forfattaren når han forlklarer kvar Infanterieregiment Nr. 11 vart rekrutterte frå.
Bakgrunn
Písecký okres viser nesten sikkert til hejtmanství Písek, eit politisk distrikt i Böhmen som forutan hovudsetet omfatta byane Mirotice, Mirovice, Vodňany, Bavorov og Protivín. Fleire av dei mindre stadene som me kjenner frå Den gode soldat Švejk låg i distriktet: Putim, Ražice,Krč, Skočice, Vráž og Čížova. I 1910 var folketalet 79096 der berre 289 oppga tysk som morsmål.
Som Hašek korrekt påpeika forsynte Infanterieregiment Nr. 11 med soldatar.
Sitat
[II.2] 28. regiment, 11. regiment. V tom posledním vojáci z píseckého kraje a okresu.
[II.2] V příloze předvádí se Josef Švejk, dle dotyčného tvrzení býti pěšákem téhož pluku, zadržený na základě svého vyjádření v Putimi, okres Písek, četnickou stanicí, podezřelý ze zběhnutí.
Skrivst òg:Písek regionenBezirk Pisekde
Litteratur
Písek | |||||||
|
Písek er nemnd 26 gonger i Den gode soldat Švejk.
Písek er sentrum for handlinga då den overstadige gendarmen frå Putim dukkar opp på Bezirksgendarmeriekommando Pisek med Švejk i handjern. Dette er slutten på Švejk sin vidgjetne anabase men han vert òg kvitt mistanken han har på seg for å vera russisk spion. Neste morgon vert han send til regimentet sitt i Budějovice.
Písek hadde før det vorte nemnd fleire gonger under forhøyret på Gendarmeriestation Putim der det mellom anna kom fram at Švejk hadde delteke i Kaisermanövern i området i 1910.
Písek vart nemnd alt i [I.1], i anekdota om grisegjeldaren frå Vodňany.
Bakgrunn
Písek er ein by i Sør-Böhmen med omtrent 30000 innbygjarar. Den ligg ved elva Otava og vart hardt råka av flaumen i 2002. Den eldste steinbrua i Tsjekkia kryssar Otava her. Byen er òg eit viktig sentrum for utdanning.
I Den gode soldat Švejk vert fleire institusjonar og stader i byen nemnde: Krajský soud Písek, Okresní soud Písek, Bezirksgendarmeriekommando Pisek, Písecké nádraží og dessutan husregimentet Infanterieregiment Nr. 11. Tilknytt byen var dessutan Rittmeister Rotter, han gjorde teneste her frå 1910 og minst fram til 1916.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Písek 15 499 innbyggjarar der 15 191 (98 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Písek, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Písek.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Písek vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[I.1] Pak si vzala nunváře z Vodňan, a ten ji jednou v noci klepl sekerou a šel se dobrovolně udat. Když ho potom u krajského soudu v Písku věšeli, ukousl knězi nos a řekl že vůbec ničeho nelituje, a také řekl ještě něco hodně ošklivého o císařovi pánovi.“
[II.2] A to moh ještě mluvit o štěstí. Z Ražic za Protivínem syn Jarešův, dědeček starýho Jareše, baštýře, dostal za zběhnutí prach a volovo v Písku.
[II.2] Závodčího zmocnila se naprostá deprese, a když po hrozném utrpení pozdě večer dorazili do Písku k četnickému velitelství, na schodech řekl úplně zdrceně závodčí Švejkovi: „Teď to bude hrozné. My od sebe nemůžem.“
Litteratur
- Adresář města Písku a okolí, ,1922
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915
- Dějiny královského krajského města Písku nad Otavou, I., ,1911
- Dějiny královského krajského města Písku nad Otavou, II., ,1912
- Dějiny královského krajského města Písku nad Otavou, III., ,1913
- Královské město Písek, ,1898
- Die Stadt Pisek, ,20.10.1900
- Domácí odboj v Písku, ,15.9.1934
Otava | |||||
|
Otava vert såvidt nemnd avdi vaktmeister Wachtmeister Matějka utålmodig ventar på å koma seg ut frå politistasjonen i Písek for eit parti "Schnaps" ein eller anna stad nede ved Otava.
Bakgrunn
Otava er ei 112 km lang elv som renn frå Šumava gjennom Sušice, Horažďovice, Strakonice og Písek før den munnar ut i Vltava ved Zvíkov.
Otava er òg namnet på eit lokalt hotell så det kan teoretisk vera dette forfattaren tenkte på. Denne hypotesen vert likevel motsagt av det faktum at hotellet ligg på andre sida av elva frå politistasjonen og jamvel oppoverbakke, medan forfattaren utrykkeleg skriv "nede ved Otava". I tillegg må det leggjast vekt på at Hašek vanlegvis brukte hermeteikn rundt namn på etablissement, noko som ikkje er tilfellet her.
Sitat
[II.2] Rytmistr studoval „bericht“ četnického strážmistra z Putimě o Švejkovi. Před ním stál jeho četnický strážmistr Matějka a myslel si, aby mu rytmistr vlezl na záda i se všemi berichty, poněvadž dole u Otavy čekají na něho s partií „šnopsa“.
Skrivst òg:Wottawade
Budějovice | |||||||
|
Budějovice er nemnd 109 gonger i Den gode soldat Švejk.
Budějovice (òg České Budějovice) spelar ei sentral rolle i det kjende kapittelet Švejkova budějovická anabase [II.2] ettersom deler av handlinga føregår i byen og resten av kapittelet dreiar seg om Švejk sine forsøk på koma seg dit. Švejk oppheldt seg rettnok i byen i berre tre dagar og fekk ikkje sjå anna en vegen frå kaserna til stasjonen. Forfattaren kompenserer dette med å lata sitt alter ego Einjährigfreiwilliger Marek gje oss eit fargerikt bilete av militær-livet her.
Infanterieregiment Nr. 91 som Oberleutnant Lukáš og Švejk skal til å melda seg for var forlagd i byen, i Mariánská kasárna. Fleire av personane som er med i romanen framover, dukkar fyrst opp her. Dette gjeld kaptein Hauptmann Ságner, Einjährigfreiwilliger Marek og Oberst Schröder. Budějovice er den staden som er oftast nemnd med namn i Den gode soldat Švejk, og det er den siste geografiske referansen i heile romanen.
Byen vart nemnd alt i [I.1] i ei historie Švejk fortel detektiv Bretschneider på U kalicha. Gjennom fleire anekdotar i romanen kjem det klårt fram at Švejk gjorde fyrstegongstenesta si i Budějovice.
Bakgrunn
Budějovice (Budweis) var inntil 1920 namnet på České Budějovice, den største byen i Sør-Böhmen. Innbyggjartalet i 1913 var 44 538 og av desse oppgav grovt rekna 63 prosent opp tsjekkisk som omgangsspråk. På tsjekkisk vart byen mest kalla České Budějovice òg under Austerrike. Byen tilhøyrde Okresní hejtmanství Budějovice og var òg del av okres med same namn.
I 2019 hadde byen litt over 94 000 innbyggjarar og er no som då det administrative og kommersielle senteret i regionen. Den er dessutan ein turistattrakson med den godt bevarte gamlebyen. Byen ligg 381 meter over havet der elvane Malše og Vltava renn saman.
Garnisonen
Ved utbrotet av fyrste verdskrigen hadde byen eit merkbart militært nærver. Dette spegla seg i 1913 i talet på tilsette i dei væpna styrkane. Med sine 2205 utgjorde desse utgjorde fem prosent av folketalet. Garnisonen i Budějovice hadde i alt fem kaserner der to av dei var brukte av k.u.k. Heer, ei av k.k. Landwehr, ei av feltartilleriet, og ei er ikkje lenger i bruk.
I tillegg vart det i 1915, ved Čtyři dvory (3 km vest for sentrum), bygd ei kaserne tilknytta den eksisternade ekserserplassen. k.k. Landwehr vart i 1913 flytta til ei nybygd kaserne i den sørlege delen av byen, og den gamle vart under krigen gjorde om til reserve-sjukehus. Alle kasernene var eigde av kommunen, som på si side leigde dei ut til dei væpna styrkane.
Kaserne | Brukt av | |
---|---|---|
A | Arcivévoda Vilém | Feltartilleri (FKR. 24) |
B | Mariánská | Infanteri (IR. 91) |
C | Stará zeměbranecká | k.k. Landwehr (til 1913) |
D | Císař František Josef I. | Infanteri (IR. 88) |
E | Arcivévoda Rainer | Landwehr (LIR. 29) |
Bokstavane i fyrste kolonna viser til kartet ➔ |
Byen sine to Hausregimente[1] var IR. 91 og k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 29. Regimenta si nummerering avspegla Ergänzungsbezirk[2] med tilknytta Ergänzungsbezirkskommando og Ersatzbataillon[3]. Dessutan heldt i 1914 Feldkanonenregiment Nr. 24 og deler av Infanterieregiment Nr. 88 (Beroun) til i byen (stab og to bataljonar). Garnisonen hadde dessutan Platzkommando, arrest, sjukehus og militærdomstol. Utover desse låg kommandoen til 38. Infanteriebrigade her (sjølv om operative einingane deira var forlagde andre stader).
Infanterieregiment Nr. 91
Temaet for dess sidene er romanen Den gode soldat Švejk så omtalen vidare innskrenkar seg til IR. 91. Det var dette regimentet Jaroslav Hašek gjorde teneste i og gjennom å la romanen spegla sine eigne opplevingar frå 1915, gjorde han utan å vilja regimentet til den mest kjende eininga i heile k.u.k. Heer. Forfattaren si tilknyting til regimentet er òg utan tvil grunnen til at Budějovice er den geografiske eininga som er oftast nemnd i romanen, over hundre gonger!
Ved krigsutbrotet var 4. bataljon og Ersatzbataillon IR. 91 forlagde i Mariánská kasárna som òg husa garnisonssarresten og reserveoffiserskulen. Under mobiliseringa i slutten av juli 1914, kom regiment-staben, 2. og 3. feltbataljon hit frå Praha men hadde innan 1. august 1914 vorte transportert vidare til fronten ved Drina, saman med 4. bataljon[4]. Det einaste som vart at i Budějovice av regimentet var difor EB91, reservebataljonen.
I ROMvert omgrepet "regiment" omtrent alltid brukt sjølv når det eigentleg er snakk om reservebataljonen. Dette til trass for at stammen av regimentet (dei fire feltbataljonane etc.) under krigen oppheldt seg ved fronten. Dei innleiande linjene i [II.3] er eit døme på dette når forfattaren opplyser om at "det 91. regiment vart flytta til Bruck an der Leitha-Királyhida".
Forfattaren sin bruk av ordet "regiment" kan difor virka villeiande men dåtida sin lesar ville ut frå samanhengen vita at det var reservebataljonen det var snakk om. Dei fleste lesarane visste at Bruck ikkje låg ved fronten, dermed kunne det IKKJE vera vist til feltregimentet. Ein kan lett konkludera med at Jaroslav Hašek "tok feil", men han brukt terminologien som var vanleg på den tida. I 1915 brukte avisene i Budějovice akkurat same ordelaga som forfattaren av Den gode soldat Švejk då dei opplyste om at "regimentet" var reist til Királyhida.
Reservebataljonen
Reservebataljonen til IR. 91 (heretter Ersatzbataillon IR. 91) var som nemnd tidlegare permanent forlagd i Budějovice. Etter krigsutbrotet vaks bataljonen stort ettersom den var ansvarleg for opplæring av mannskapa som vart innrullert i stadig større mengder.
Utover vanlege vernepliktige vart òg dei med rettar som eittårsfrivillege utdanna her. Gjennom å ta kurs på reserveoffiser-skulen kunne dei bli underoffiserar. Skulen låg i topp-etasjen på Mariánská kasárna og kadettasiprantane budde òg her.
Militær opplæring og drill føregjekk mest ved ekserserplassen nord for byen, ved Čtyři Dvory (Vierhöf) og skytebana i Borský les (Haiderwald) som låg i same området. Nokre einingar øvde og var forlagde i Suché Vrbny (Dirnfellern), på austsida av jernbanestasjonen. I. Ersatzkompanie heldt til på ein skule i Dlouhá ulice.
Leiar for Ersatzbataillon IR. 91 ved krigsutbrotet var Oberstleutnant Johann Splichal. Han vart like etter sendt til fronten i Serbia og vart 25. august 1914 etterfulgd av den pensjonerte Oberst Karl Schlager. Denne vart estatta av Major Benedikt Pallweber 26. juli 1915. Siste kommandant for reservebataljonen var Major Gustav Jausen.
Frå januar til mars 1915 var Hauptmann Josef Adamička sjef for reserveoffiser-skulen, men me veit ikkje kven etterfylgjaren hans var. Kompanisjef for I. Ersatzkompanie var frå 28. februar 1915 Oberleutnant Čeněk Sagner, Schlager sjølv leia II. Ersatzkompanie og Hauptmann Rudolf Skara leia III. Ersatzkompanie. Kven som hadde tilsvarande posisjon ved dei andre kompania veit me ikkje (det er heller ikkje kjent kor mange kompani bataljonen bestod av - det var minst fire).
Omplassering av erstatningsbataljonane
Seint på våren 1915 var det store omveltningar ved garnisonen i Budějovice. Då krigen braut ut skal tsjekkarar ha vist like stor entusiasme som andre nasjonar i Austerrike-Ungarn, men dette skulle snart endra seg. Innan slutten av 1914 var det klart at krigen ikkje kom til å ta slutt med det fyrste og varemangelen med resulterande prisauke vart merkbar, med dertil aukande misnøye. Fleire og fleire reservar vart kalla inn og det kom stadig rapportar om hendingar og teikn på illojalitet når soldatane reiste til fronten. Armeeoberkommando bestemde seg difor å flytta reservebataljonane til tsjekkiske regiment til område som var befolka av andre nasjonalitetar. Føremålet var å førebyggja “ureining” frå upålitelege element i den tsjekkiske befolkninga.
Den fyrste av desse omplasseringane fann stad i januar 1915 då reservebataljonen til Infanterieregiment Nr. 28, Praha sitt husregiment, vart flytta Szeged og erstatta av eit ungarsk regiment[5]. Utover våren råka denne lagnaden òg andre regiment frå Böhnmen, inkludert einingar frå k.k. Landwehr. I Budějovice angjekk det begge husregimenta. Reservebataljonen til k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 29 vart 19. mai 1915 byta med k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 6, eit neisten reint tysk regiment frå Eger (no Cheb). 1. juni 1915 kom turen til Ersatzbataillon IR. 91 som vart flytta til Királyhida i to transportar. Åtte dagar seinare var det ungarske Infanterieregiment Nr. 101 frå rekrutterings-distriktet Békéscsaba på plass i den no ledige Mariánská kasárna. Denne omplasseringa til Királyhida spela ei sentral rolle i [II.3] av Den gode soldat Švejk.
Nyhenda om den føreståande forflytninga av Kader vart ikkje godt mottekne i felten og i fylgje Inft. Reg. 91 Galizien... vart dei det store fleirtalet vonbrotne då nyhenda nådde dei 23. mai 1915. Det ville frå no av verta langt vanskelegare for soldatane å vitja sine kjære når dei ikkje var ved fronten. Einaste unnataket frå vonbrotet var dei få av regimentet sine soldatar som kom frå Wien.
Marsjbataljonar
Når oppøvinga ved reservebataljonen var ferdig vart soldatane transporterte til fronten i såkalla marsjbataljonar. Desse talde omlag 1000 mann, var nummerete med romartal og var delte inn i fire marsjkompani[6]. Marsjbataljonane vart sende av stad om lag ein gong i månaden. Ved slutten av krigen hadde Ersatzbataillon IR. 91 utdanna og klargjord 44 av desse. Me veit til dømes at 40. marsjbataljon hadde avreise 23. mai 1918. Fem vart sende til Serbia hausten 1914, og dei neste ni til austfronten i 1915. Resten var sende til fronten mot Italia etter at IR. 91 var flytta dit i november 1915[7].
Etter at krigen starta og reservane vart kalla inn auka talet på soldatar i byen og mange einingar vart forlagde i skular og andre større lokale. Dette gjaldt òg marsjkompania som ofte heldt til i Suché Vrbné (Dirnfellern). Dette var ein landsby aust for jernbanestasjonen, i dag ein del av byen. Ein veit at 7. og 11. marsjbataljon for forlagde here, og truleg mange fleire. Ved garnsion i Budějovice vart i alt 11 marsjbataljonar frå IR. 91 utstyrde og øvde opp.
Marsjbataljonen var typisk skipa ein månad før planlagd avreise og det var innafor denne at soldatane fekk den avsluttande opplæringa si. Til dømes vart 12.marsjbataljon (IR. 91/XII. marsjb.) skipa 1. juni 1915 og reiste til fronten 30. juni. Transporten gjekk med tog til ein såkalla Etappenstation bak fronten, deretter vidare til fots. Reisa kunne ta lang tid. Den nemnde XII. Marschbataillon sat 5 dagar på toget og måtte så marsjera vidare i ei veke før dei var framme. Ved ankomst vart nykomlingane fordelte mellom dei eksisterande feltbataljonane, og så langt mogelege vart heile einingar direkte erstatta. Ved IR. 91 vart til tider heile feltkompani utraderte og desse vart då direkte erstatta av eit marsjkompani. Det hende òg at marsjbataljonar vart sett direkte inn i kampane før dei vart slegne saman med feltregimentet.
Jaroslav Hašek i Budějovice
Budějovice var fram til 1. juni 1915 heimebasen til Ersatzbataillon IR. 91, eininga Jaroslav Hašek var stasjonert ved frå 17. februar 1915. Hovudsetet deira var Mariánská kasárna som òg husa reserveoffiserskulen. Bataljonen vart så flytta til Bruck, som omtala i romanen. Som Landsturminfanterist med status eittårsfrivillig melde Jaroslav Hašek seg på reserveoffiserskulen men avslutta ikkje kurset, truleg vart han utvist av disiplinære grunnar. Den 6. mars vart han innlagd på sjukehus i ein periode - han leid av endokarditt (hjarteklappbetennelse) og leddgikt, den siste ei liding han seinare tileigna soldaten Švejk. Mange av sogene Einjährigfreiwilliger Marek fortel Švejk i arresten seiest å vera bygde på forfattaren sine eigne opplevingar. Nokre kan stadfestast var det, andre kan umogeleg ha vore det, òg andre kan ikkje korkje stadfestast eller avvisast.
For meir informasjon om Jaroslav Hašek i Budějovice, sjå den engelske utgåva av denne oppføringa.
Sitat
[II.2] A opět se dál nadporučík se Švejkem mlčky pozorovali, až konečně řekl nadporučík Lukáš s drsnou ironií: „Pěkně vás vítám, Švejku, do Českých Budějovic. Kdo má být oběšen, ten se neutopí. Už na vás vydali zatykač a zítra jste u regimentsraportu. Já se s vámi již zlobit nebudu. Natrápil jsem se s vámi dost a dost a moje trpělivost praskla. Když si pomyslím, že jsem mohl tak dlouho žít s takovým blbem jako vy...“
Kjelder: Radko Pytlík, Jan Ciglbauer, Franta Hofer, Bohumil Vlček, Jaroslav Kejla, František Skřivánek, František Šimek, Bohumil Milčan
Skrivst òg:Budweisde
1. | Husregiment (eller heimeregiment) er eit omgrep for eit regiment der rekruttane kom frå eit gitt område. Avdi t.d. IR. 91 rekrutterte frå området rundt Budějovice vart dei kalla byen og distriktet sitt husregiment. Dette betydde likevel ikkje at heile regiment var forlagde i heimeområdet. Bataljonane og jamvel staben vart gjerne flytta med jamne mellomrom. Berre reservebataljonen og distriktskommandoan var fast stasjonerte men minst ein av bataljonane var likevel til eikvar tid til stades. Vanlegvis var same person sjef for både rekrutteringsdistriktet og reservebataljonen. |
2. | cz. doplnovací okres. Rekrutteringsdistrikt, bokstaveleg "etterfylls-krets". Området der mannskapet til eit regiment vart rekruttert frå. Distriktet hadde namn etter garnisonsbyen og nummeret var det same som for husregimentet (frå 1912 vart nummeret sløyfa). Distriktet forsynte ikkje berre husregimentet, dei rekrutterte òg for marinen, artilleriet, kavalleriet osv. Rekrutteringsdistrikta til k.k. Landwehr og k.u.k. Heer var ulike, både i nummerering og i geografisk omfang. Landwehrdistrikta var gjennomgåande mykje større ettersom dei hadde færre regiment å forsyna. |
3. | cz. nahradní prápor. Reservebataljon, bokstaveleg "erstatningsbataljon", beståande av minst tre kompani, reserveoffiser-skule og andre stabsfunksjonar. Bataljonen hadde som oppgåve å læra opp rekruttane, utstyra dei, og senda dei til fronten for å erstatta tapa. Dette føregjekk gjennom såkalla marsjbataljonar som vart sende i felten grovt rekna ein gong i månaden. Fram til 1914 vart reservebataljonen offisielt kalla Ersatzbataillonskader, men kortforma Kader ofte brukt òg under krigen. |
4. | Fyrste bataljon hadde sidan 1906 vore avskilde frå resten av regimentet og forlagde i det sørlege Dalmatia. Sjå Montenegro for fleire detaljar. |
5. | The First World War and the End of the Habsburg Monarchy, 1914-1918, Manfried Rauchensteiner, 2013. |
6. | Regimentet kjempa på ny i Serbia frå slutten av september 1918 så den siste marsjbataljonen kan ha vorte send hit. |
7. | I starten av krigen kunne samansetninga og nummereringane av marsjformasjonane vera annaleis. Det vart eksperiment med heile marsregiment, det var ulike tal på kompani i kvar marsjbataljon. Kompaninummereringa kunne flyta over i neste bataljon slik at til dømes 3.kompani i III. bataljon vart kalla 11.marsjkompani. Dette var for øvrig eit system som regimenta i felt brukte permanent, men då krigen drog i langdrag vart det gått bort frå for marsjeiningane ettersom nummera på marsjkompania ville gå i taket. Det er dermed klårt at Švejk sitt 11.marsjkompanie ikkje kunne ha eksistert i 1915, og om den nokon gong fanst vart den send til Serbia hausten 1914. Om den opprinnelege teljemåten enno hadde vore brukt 1915 ville Hašek sitt IR. 91 4./XII. marsjkompani hatt nummer 48 (forutsetningane for dette talet er att alle marsjbataljonane bestod av 4 kompani, noko dei kanskje ikkje gjorde i starten av kriegn). |
Litteratur
- Gott strafe England, Jaroslav Hašek,15.10.1917J
- V strategických nesnázích, Jaroslav Hašek,13.2.1921
- Potíže s literární tvorbou, Jaroslav Hašek,10.4.1921
- Aféra s teploměrem, Jaroslav Hašek,1924
- Budweis,
- Chytilův úplný adresář Království Českého, ,1915
- Úplný policejní seznam města Českých Budějovic, ,1923
- Pěší pluk č. 91 České Budějovice,
- Drbna historička,
- Pochodové prapory IR91,
- Vojenské posádky v Budějovicích v roce 1906,
- Kasárny,
- Geschichte des ehemaligen Schützenregimentes Nr. 6 (K.k. Landwehr-Infant-Regiment Eger Nr. 6), ,1932
- Odchod 91. pěšího pluku z Českých Budejovic, ,2.6.1915
- Abmarsch der 91er, ,4.6.1915
- Inspizierung, ,4.6.1915
- Einzug der Infanterie-Regimentes 101 in Budweis, ,11.6.1915
- Raněný český spisovatel v Č. Budějovicích, ,13.3.1915
- Za Jaroslavem Haškem, František Skřivánek,3.2.1923
- Hašek na ruby, Petr Fingal,22.1.1932
- Ein Verein der "Freunde des guten Soldat Schweijk", ,9.11.1932
- Pražká silnice č.p. 6, ,9.1.1937
- Hašek narukuje, Antonín Bouček,23.3.1947
- Jaroslav Hašek v Českých Budějovicích, František Skřivánek,14.8.1954
- Jaroslav Hašek v Č. Budějovicích, Jaroslav Šťastný,5.5.1963
- Pátrání po stopách Haškovy českobudějovické anabáze, Vladimír Michal,20.10.1963
- Pátá stopa vede do hostince u Míčanů, Vladimír Michal,7.11.1963
- Jak začal bojovat Jaroslav Hašek za císaře Franc Josefa, František Šimek,5.8.1967
- Pozlátko a pravda, Otakar Hošek,21.10.1978
- Poslušně hlásím..., Ivan Černý,28.11.1989
- Voják Jaroslav Hašek v Českých Budějovicích, ,1955?
- Jak se Jaroslav Hašek učil oficírem,
- Připomínky k románu "Dobrého vojáka Švejka", ,20.3.1956
- Jak to bylo v bitvě u Chorupan kde se dal Jaroslav Hašek zajmout, ,1972
Budějovické náměstí | |||||
|
Budějovické náměstí er åstaden for Einjährigfreiwilliger Marek si ulukkelege inngrep då han i fylla slot luva av artillerioffiseren Leutnant Anton som han trudde var kameraten Einjährigfreiwilliger Materna. Anton stod under bogegangane der han truleg venta på ei prostituert.
Seinare i kapittelet fortel Einjährigfreiwilliger Marek om korleis Fähnrich Dauerling ville ha ein soldat til bataljonsrapport fordi han ikkje hadde helsa på han på byplassen.
Bakgrunn
Budějovické náměstí (Budweiser Ringplatz) viser til byplassen i Budějovice, og den er med 17 768 m² ein av dei største i sitt slag i Europa og med ei historie tilbake til 1295. Den er firkanta og har bogegangar heilt rundt.
Sidan 1991 har den namnet Náměstí Přemysla Otakara II. men sidan 1915 har den skifta namn mange gonger, alt etter kva retning den politiske viden bles frå. Under den nazi-okkupasjonen fekk den det lite tiltalande namnet Adolf Hitler Platz.
Opprinneleg heitte plassen berre Náměstí (Ringplatz), eit namn den hadde òg då Hašek's oppheldt seg i byen frå februar 1915 og ut mai 1915. Den 4. juni 1915 vedtok bystyret einstemmig å døypa om plassen til Náměstí Františka Josefa (Franz Josefs-Platz)[a].
Sitat
[II.2] Napohlavkoval omylem jednomu poručíkovi od dělostřelectva v noci na náměstí v podloubí v opilém stavu. Vlastně ani nenapohlavkoval, srazil mu jenom čepici s hlavy. Stalo se to tak, že ten poručík od dělostřelectva stál v noci pod podloubím a patrně čekal na nějakou prostitutku.
[II.2] Tak stoupala moje drzost, že jsem myslel, že mně nikdo nemůže nic udělat, až došlo k osudnému omylu v noci na náměstí pod podloubím, k omylu, který jasně dokázal, že všechny stromy nerostou do nebe, kamaráde.
[II.2] Nyní si představte, příteli, že hned po jeho příchodu sem ten pitomý fähnrich Dauerling hnal před batalionsraport jednoho muže, že prý ho ten zúmyslně nepozdravil, když Dauerling jel přes náměstí ve fiakru v neděli odpůldne s nějakou slečinkou!
[II.2] ,Já si to vyprošuji, himldonrvetr, já si to zakazuji! Víte, pane fähnrich, co je to batalionsraport? Batalionsraport není žádný schweinfest. Jak mohl vás vidět, když jste ujížděl po náměstí? Nevíte, že jste sám učil, že vzdává se čest šaržím, s kterými se setkáváme, a to neznamená, jestli má voják se točit jako vrána, aby našel pana fähnricha projíždějícího se přes náměstí.
[II.2] „Nechte toho,“ řekl poručík Pelikán naoko přísně, „myslím, že víte, že máte jít v devět hodin ležet a netropit hluk. Vaše koncertní číslo je slyšet až na náměstí.“
Skrivst òg:Budweiser Ringplatzde
Litteratur
- Gemeindeausschußsitzung, ,15.6.1915 [a]
- Náměstí Přemysla Otakara II.,
- Budweis, ,11.8.1907
a | Gemeindeausschußsitzung | 15.6.1915 |
Malše | |||||
|
Malše er elva som Einjährigfreiwilliger Marek bada i om vinteren for å pådra seg revmatisme i håp om at det kunne gjera han tenesteudyktig.
Bakgrunn
Malše er ei elv i Oberösterreich og Tsjekkia som renn ut i Vltava i Budějovice. Elva si totale lengde er 96 km.
Sitat
[II.2] Když jsem totiž narukoval,“ vypravoval dál, „tak jsem si předně najal pokoj v městě a snažil jsem si zaopatřit rheumatismus. Třikrát za sebou jsem se namazal a pak jsem si lehl za město do příkopu, když pršelo, a zul si boty. Nepomáhalo to. Tak jsem se v zimě v noci koupal v Malši celý týden, a docílil jsem pravý opak.
[II.3] Bude to prostá výměna. Český voják vyspí se s maďarskou dívkou a ubohá česká děvečka přijme k sobě maďarského honvéda, a po staletích bude to zajímavé překvapení pro antropology, proč se objevily vysedlé lícní kosti u lidí na březích Malše.“
Skrivst òg:Maltschde
Litteratur
- Regulace Vltavy a Malše v Českých Budějovicích, ,28.5.1915
Ninive | |||||
|
Ninive er nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek som fortel om sitt hovmod og korleis det leia til hans fall som enda i arresten saman med Švejk og deretter utvising frå offiserskulen.
Bakgrunn
Ninive var ein av dei viktigaste byane i oldtidas Midtausten og var ved fleire høve hovudstad i Assyria. Byen låg ved elva Tigris, ved den noverande Mosul i Irakog er nemnd i det gamle testamentet. Den vart øydelagd i 612 f.kr.
Sitat
[II.2] Svou zpověď zakončil jednoroční dobrovolník slavnostně: „Došlo i na Karthago, z Ninive udělali zříceniny, milý příteli, ale hlavu vzhůru! Ať si nemyslí, že když mne pošlou na front, že dám jednu ránu. Regimentsraport!
Skrivst òg:Ninivehen
Šumava | |||||
|
Šumava vert nemnd av Einjährigfreiwilliger Marek når han fortel cellekameraten sin Švejk at Oberst Schröder hadde brøla til han så det høyrdest til Šumava.
I [III.2] nemner Einjährigfreiwilliger Marek regionen på ny når han fortel eskorten på toget frå Budějovice til Bruck-Királyhida om erfaringane sine som redaktør i Svět zvířat.
Bakgrunn
Šumava (de. Böhmerwald) er eit laust definert geografisk område i den sørlege og vestlege delen av Böhmen som òg delvies strekkjer seg over grensene til Bayern og Austerrike. Det strekkjer seg frå Vltava i aust til omlag Domažlice i vest. Området er høglendt, skogrikt, tunt folkesett og ein del er verna som nasjonalpark. Området var fram til 1945 hovudsakleg tysktalande.
Det er ingen store byar i området, dei viktigaste er Krumlov, Prachatice, Vimperk og Klatovy. Andre stader som er nemnde i Den gode soldat Švejk er Sušice og Kašperské Hory. Elva Vltava har òg kjeldene sin i Šumava.
Militære rekrutteringsdistrikt
Hašek og Švejk sitt regiment, Infanterieregiment Nr. 91, var delvis rekruttert frå den austlege delen av Šumava, nærare bestemt frå hejtmanství Krumlov and Prachatice. Regimentet hadde difor kallenamnet Syny Šumavy / Böhmerwalds Söhne. Den midtre og vestlege delen av området låg i rekrutteringsområde til Infanterieregiment Nr. 11 og IR35
Sitat
[II.2] Obrst Schröder přijel na mne přímo na koni a div mne nepovalil na zem. ,Donnerwetter,’ zařval, až to bylo slyšet jistě na Šumavě, "was machen Sie hier, Sie Zivilist?"
[II.3] Původ k tomu daly mé různé drobné zprávy o včelařství, drůbežnictví, kde jsem rozvinul své nové teorie, které způsobily pravé zděšení, poněvadž po mých jednoduchých radách ranila známého včelaře pana Pazourka mrtvice a vyhynulo včelaření na Šumavě i v Podkrkonoší.
Skrivst òg:Böhmerwaldde
Litteratur
- Šumava a Pošumaví, ,1904
- Vojákům Švejkova pluku říkali Zelení ďáblové. Vzniká o nich kniha, Martin Beneš,11.2.2017
Engadin | ||||||
|
Engadin vart i fylgje Einjährigfreiwilliger Marek brukt som skjellsord mot rekruttar av Korporal Althof gjennom omgrepet "Engadingeit".
Bakgrunn
Engadin er ein lang dal i kantonen Graubünden i det sørvestlege Sveits. Geiterasen det er snakk om vert mest omtala som Pfauenziege (Pfauengeit) og er no utdøydd.
Dalen er direkte nemned av Jaroslav Hašek i forteljinga "Vintersport" frå 1910[a].
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Temaet rundt dei zoologiske skjellsorda som var henta frå boka Kjelder til økonomisk velstand finn ein òg i Dobrý voják Švejk v zajetí, og det i svært like ordelag. Einaste vesentlege skilnaden er at utskjellinga no fann stad i Királyhida og ikkje i Budějovice. Akkurat som i romanen var det Korporal Althof som brukte skjellsordet "engadingeit".[1]
Kaprál Althof, který byl představeným oddělení, kde Švejk měl v prachu baráku svůj kavalec, nazval ho hned dopoledne, krátce po přibytí a roztřídění nových domobranců, engadinskou kozou, svobodník Müller, německý učitel z Kašperských hor, českým smraďochem a šikovatel Sondernummer volskou žábou, vepřovým dobytkem a vyjádřil se, že ho vydělá.
Sitat
[II.2] U 11. kompanie kaprál Althof používá slova: engadinská koza. Svobodník Müller, německý učitel z Kašperských Hor, nazývá nováčky českými smraďochy, šikovatel Sondernummer volskou žábou, yorkshirským kancem a slibuje přitom, že každého rekruta vydělá.
Litteratur
- Zimní sporty, Jaroslav Hašek,8.1.1910 [a]
- Zdroje hospodářského blahobytu, ,1906
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
a | Zimní sporty | Jaroslav Hašek | 8.1.1910 |
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Yorkshire | ||||||
|
Yorkshire vart brukt som skjellsord av Feldwebel Sondernummer gjennom omgrepet Yorkshire-galte.
Bakgrunn
Yorkshire er eit tidlegare fylke i Nord-England med York som hovudstad. Namnet er enno i bruk om regionen. Leeds og Sheffield er dei største byane.
Yorkshire-grisen (eller Middle White) er ein av dei mest utbreidde svinerasane på kloden.
Sitat
[II.2] U 11. kompanie kaprál Althof používá slova: engadinská koza. Svobodník Müller, německý učitel z Kašperských Hor, nazývá nováčky českými smraďochy, šikovatel Sondernummer volskou žábou, yorkshirským kancem a slibuje přitom, že každého rekruta vydělá.
Kašperské Hory | |||||
|
Kašperské Hory er nemnd 9 gonger i Den gode soldat Švejk.
Kašperské Hory dukkar opp for fyrste gong når Einjährigfreiwilliger Marek fortel Švejk om Gefreiter Müller og andre brutale underoffiserar frå dei tysk-talande områda i Böhmen.
I togtransporten frå Budějovice til Királyhida var det mange soldatar frå Kašperské Hory som song for full hals heilt til dei kom til Wien. Det kjem fram at ein del av desse gjorde teneste i det 12. Kompanie. Lesaren får i [III.1] ein smakebit på dialekten i samband med dei fargerike uttrykka til Offiziersdiener Batzer som kom frå denne byen
Bakgrunn
Kašperské Hory (før òg Bergreichenstein) er ein liten by i Šumava som fram til 1945 hovudsakleg var tysktalande. Med 867 m.o.h. er den ein av dei høgstliggande byane i Böhmen.
Kaplice, ikkje Kašperské Hory
Soldatar frå Kašperské Hory vart rekrutterte frå Ergänzungsbezirk Nr. 11 og eininga deira var difor Infanterieregiment Nr. 11 frå Písek, altså ikkje Infanterieregiment Nr. 91 slik Jaroslav Hašek let lesaren få inntrykk av.
Det er difor nærliggande å tru at når han skriv om "tyskarar frå Kašperské Hory og Krumlovsko" heller har Kaplice og Krumlovsko i tankane. Dette var eit område som i overvegande grad var busett av tyskarar og dessutan låg i IR. 91 sitt rekrutteringsdistrikt. Krumlov var på denne tida 75 prosent tysktalande, Kaplice 95 prosent.
Den einaste staden Hašek kan ha møtt større mengder soldatar frå Kašperské Hory er i oppmarsjområdet ved Sambor etter 4. juli 1915 og deretter ved fronten frå 11. juli då IR. 11 og IR. 91 kjempa side ved side som del av 9. Infanteriedivision.
Wann ich kumm
Strofene som soldatane frå Kašperské Hory og Krumlovsko song på toget frå Budějovice er henta frå ein tysk folkesong som opp gjennom 1800-talet hadde vorte populær, ikkje berre i tysk-språklege land men òg i utlandet. Sjølvaste Elvis Presley spela den inn i 1960 med tittelen Wooden Heart. Som tilfellet ofte er med folkeviser finst den med ulike stavemåtar og variantar.
Melodien skal ha vore ein folkesong frå Schwaben men vart sett ord til og utgjeven i 1827 av komponisten Friedrich Silcher (1789-1860). Under fyrste verdskrigen vart den mykje brukt som avskjedssong av soldatar som skulle i teneste og den var dessutan populær som marsjsong. Tittelen er offisielt "Muß i denn".
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Temaet rundt dei zoologiske skjellsorda som var henta frå boka Kjelder til økonomisk velstand finn ein òg i Dobrý voják Švejk v zajetí, og det i svært like ordelag. Dessutan er brukarane av skjellsorda dei same. Som i romanen er Gefreiter Müller ein lærar frå Kašperské Hory. [1]
Kaprál Althof, který byl představeným oddělení, kde Švejk měl v prachu baráku svůj kavalec, nazval ho hned dopoledne, krátce po přibytí a roztřídění nových domobranců, engadinskou kozou, svobodník Müller, německý učitel z Kašperských hor, českým smraďochem a šikovatel Sondernummer volskou žábou, vepřovým dobytkem a vyjádřil se, že ho vydělá.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Kašperské Hory 2 228 innbyggjarar der 88 (3 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Kašperské Hory, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Sušice. I okres på nesten 17 000 var bortimot halvparten tsjekkarar.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Kašperské Hory vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 11 (Pisek) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 28 (Pisek).
Sitat
[II.2] U 11. kompanie kaprál Althof používá slova: engadinská koza. Svobodník Müller, německý učitel z Kašperských Hor, nazývá nováčky českými smraďochy, šikovatel Sondernummer volskou žábou, yorkshirským kancem a slibuje přitom, že každého rekruta vydělá.
[II.3] Teprve řev z vagonů vzadu přerušil vypravování Švejkovo. 12. kumpanie, kde byli samí Němci od Krumlovska a Kašperských Hor, hulákala: Wann ich kumm, wann ich kumm, wann ich wieda, wieda kumm.
[II.3] Jestli ozýval se ještě neustále z vagonů řev skopčáků od Kašperských Hor: Wann ich kumm, wann ich kumm, wann ich wieda, wieda kumm.
[II.3] Bylo vidět, jak horáci od Kašperských Hor cpou se perníkem, přičemž je neopouštěl výraz beznadějnosti.
Skrivst òg:Kašperské MountainsSadlonBergreichensteinde
Litteratur
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Afrika | |||||
|
Afrika er omtala av Einjährigfreiwilliger Marek når han beskriv underoffiserane ved garnisonen i Budějovice; desse dansar rundt rekruttane og skrik til dei som villmenn frå Afrika.
Bakgrunn
Afrika er ein av dei fem verdsdelene, den nest største etter Asia. I 1914 var Afrika enno kolonisert av europeiske stormakter (med unntak av Etiopia). fyrste verdskrigen påverka kontinentet i og med at Tyskland mista koloniane sine der. Av andre krigførande makter hadde Storbritanna, Frankrike, Portugal, Belgia og Italia koloniar der.
Troppar frå Afrika deltok både i den britiske og franske hæren under krigen. Dei mest kjende og talrike var "Tirailleurs sénégalais" i den franske hæren.
Sitat
[II.2] Všichni vojenští představení snaží se tak vštípit lásku k vlasti zvláštními pomůckami, jako je řev a tanec kolem rekrutů, válečný ryk, připomínající divochy v Africe připravující se ke stažení nevinné antilopy nebo k pečení kýty z misionáře, připraveného ke snědění. Němců se to ovšem netýká.
Skrivst òg:Africaen
Nordpolen | |||||
|
Nordpolen er omtala av Einjährigfreiwilliger Marek når han beskriv korleis Fähnrich Dauerling hadde fått seg eit slik slag i hovudet som liten at det såg som om ein komet hadde treft jorda ved Nordpolen. Hans usannsynlege mangel på intelligens skal ha hange saman med dette.
Bakgrunn
Nordpolen (geografisk) ligg på 90 grader nordleg breidde og er det eine av dei to punkta (den geografiske Nordpolen og Sørpolen), som jorda roterar rundt. På grunn av variasjonar i jordaksen varierer nordpolpunktet litt heile tida.
In Dyreverda
Hašek sjølv dekka kappløpet om Nordpolen mellom Peary og Cook i 1909, på tida då han var redaktør i Svět zvířat. Han skriv ei humoristisk forteljing om hendinga[a] og i neste nummeret kom ein seriøs artikkel med bilete av dei to nordpolfararane. Den var ikkje signert men ein går ut frå at den var skriven av Hašek [b].
Sitat
[II.2] Zanedlouho po narození upadla s ním chůva a malý Konrád Dauerling uhodil se do hlavičky, takže ještě dnes je vidět na jeho hlavě takovou zploštěnost, jako kdyby kometa narazila na severní točnu.
Skrivst òg:Severní točnaHašekSeverní pólczThe North Poleen
Litteratur
- Objevení severní točny, Jaroslav Hašek,15.9.1909 [a]
- Vítězný boj o severní točnu, ,1.10.1909 [b]
a | Objevení severní točny | Jaroslav Hašek | 15.9.1909 |
b | Vítězný boj o severní točnu | 1.10.1909 |
Hainburg | ||||||
|
Hainburg er nemnd når Einjährigfreiwilliger Marek fortel Švejk om den idiotiske Fähnrich Dauerling som fekk opplæringa si ved kadettskulen der.
Bakgrunn
Hainburg er ein by i Austerrike ved Donau like før elva renn inn i Slovakia. På slottet låg det frå 1869 ein kadettskule. Sjå Hainburger Kadettenschule.
I 1890 hadde byen vel 5000 innbyggjarar der mange arbeidde ved tobakksfabrikken. Med sine 1500 tilsette var den størst i sitt slag i Cisleithania. Hainburg tilhøyrde Bezirk Bruck.
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Hainburg vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 84 (Wien) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 24 (Wien).
Sitat
[II.2] Mladý Dauerling po hrozném zápase s čtyřmi třídami nižší reálky, které vystudoval soukromě, přičemž předčasně zešedivěl a zblbl jeho domácí učitel a druhý chtěl skočit v zoufalství se svatoštěpánské věže ve Vídni, přišel do hainburské kadetní školy.
[II.2] Když vypukla válka a všecky mladičké kadetíky udělali fähnrichy, dostal se do archu hainburských povýšenců i Konrád Dauerling a tak se dostal k 91. regimentu.“
Litteratur
Kutná Hora | |||||
|
Kutná Hora var åstaden for episoden mellom Major Wenzl og Kadettstellvertreter Zítko og dessutan problema Wenzl hamna i etter å ha kalla kelnaren på eit lokalt hotell for eit "tsjekkisk svin".
Bakgrunn
Kutná Hora er ein by i det sentrale Tsjekkia, om lag 100 kilomter aust for Praha. Den vart rik på sølv i middelalderen og var ein periode ein av dei viktigaste byane i området. Dei mange storslagne bygningane vitnar om fordums velstand og byen er på UNESCO si verdsarvliste.
Hašek i Kutná Hora
Tidleg på sommaren 1914 vitja Jaroslav Hašek byen saman med Zdeněk Matěj Kuděj. Sistnemnde skreiv seinare at han "mista" Hašek der.
Den gode soldat Švejk i fangeskap
Kutná Hora er òg nemnd i Dobrý voják Švejk v zajetí og omtalen er svært lik Einjährigfreiwilliger Marek sin versjon frå Den gode soldat Švejk. Her er dessutan namnet på hotellet direkte nemnd, sjå Kutnohorský hotel.[1]
Major Wenzl nebyl sice žádná zvláštní vojenská hvězd rakouská, ale měl strach z národnostních sporů. Měl za manželku Češku a kdysi, když ještě sloužil jako hejtman v Kutné Hoře, přišel do novin, poněvadž jednou v napilosti vynadal číšníkovi v Haškově hotelu "česká pakáž", ačkoli mluvil sám jinak jen česky v domácnosti i ve společnosti.
Demografi
I fylgje folketeljinga frå 1910 hadde Kutná Hora 15 542 innbyggjarar der 15 337 (98 prosent) oppgav at dei brukte tsjekkisk i daglegtalen. Tingdistriktet var okres Kutná Hora, forvaltningsdistriktet var hejtmanství Kutná Hora.
Kjelde:Seznam míst v království Českém(1913)
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Kutná Hora vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 36 (Jungbunzlau) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 12 (Časlau). Byen var òg vertskap for ein garnsion og i 1910 viste folketeljinga 791 militærpersonar. Grunnen til dette relativt store talet var at byen husa staben og to bataljonar frå Infanterieregiment Nr. 21. Derimot var k.k. Landwehr ikkje til stades.
Sitat
[II.2] Když před lety sloužil jako hejtman v Kutné Hoře, vynadal jednou v opilosti v jednom hotelu vrchnímu, že je česká pakáž. Upozorňuji přitom, že ve společnosti mluvil major Wenzl výhradně česky, stejně jako ve své domácnosti, a že jeho synové studují česky.
[II.2] Měl z toho Wenzl velké nepříjemnosti, poněvadž to bylo právě v době povolení parlamentem vojenské předlohy, a teď jim do toho vleze takový ožralý hejtman Wenzl z Kutné Hory.
[II.2] Co je hejtman Wenzl proti velebné přírodě? to znali po celé Kutné Hoře.
Skrivst òg:Kuttenbergde
Litteratur
- Historie města,
- Hotel Černý kůň,
- Úplný adresář král. svob. hor. města Hory Kutné, ,1898
- Dobrý voják Švejk v zajetí, ,1917 [1]
1 | Dobrý voják Švejk v zajetí | 1917 |
Vávrova ulice | |||||
|
Vávrova ulice er nemnd i soga Švejk fortel Einjährigfreiwilliger Marek om ein viss snekkar Mlíčko frå denne gata som vart såra heilt i byrjinga av krigen.
Bakgrunn
Vávrova ulice (òg Vávrova třída) var det tidlegare namnet på ei gate i Praha II. og Vinohrady. Den var kalla opp etter Čeněk Vávra, borgarmeister i Vinohrady frå 1868 til 1873. Gata hadde namnet Vávrova ulice frå 1884 til 1926 då den vart omdøypt til Rumunská ulice, eit namn den har hatt sidan[a].
Gata strekker seg frå Sokolská i Praha II. oppover til Náměstí Míru i Vinohrady og er 180 meter lang. Det var på hjørnet med denne gata og Tylovo náměstí at drogerie Průša heldt til.
Sitat
[II.2] „O velkej stříbrnej medalii za udatnost, kterou dostal jeden truhlář z Vávrovy ulice na Král. Vinohradech, nějakej Mlíčko, poněvadž byl první, kterému u jeho regimentu utrh na začátku války granát nohu.
Skrivst òg:WawragasseReinerVavragasse/Vavraßede
Litteratur
- Rumunská (Vinohrady), [a]
- Nápověda a vysvětlivky,
- Stehlíkův historický a orientační průvodce..., ,1929
a | Rumunská (Vinohrady) |
Božetěchova ulice | |||||
|
Božetěchova ulice er nemnd i ei soge Švejk fortel Einjährigfreiwilliger Marek i arresten i Budějovice om ein sinna far som hadde hengt opp medaljen til den falne sonen sin på toalettet. Ein politimann som han delte do med angav han slik at han fekk trøbbel med styresmaktene. Švejk hevdar feilaktig at gata ligg i Vyšehrad.
Bakgrunn
Božetěchova ulice er ei kort gate i Nusle i bakken opp mot Vyšehrad.
Sitat
[II.2] V Božetěchově ulici na Vyšehradě jeden rozzuřenej otec, který myslel, že si z něho úřady dělají legraci, pověsil tu medalii na záchod a jeden policajt, který s ním měl na pavlači ten záchod společnej, udal ho pro velezrádu, a tak si to ten chudák odskákal.“
Litteratur
Belgia | |||||
|
Belgia er nemnd i den usamanhengande utgreiinga til Hauptmann Spíro på hotellet i Budějovice. Belgarane som stridande nasjon hadde alt vorte omtala av humlehandlar Wendler i samband med Klosterhoek [I.14]. Av stader i Belgia er Waterloo nemnd alt i starten. Anloy dukkar opp i Kadett Biegler si utgreiing for Hauptmann Ságner om favorittlektyren sin. Sjå Udo Kraft.
Bakgrunn
Belgia kom tidleg med i krigen på alliert side etter at Tyskland 4. august 1914 invaderte det nøytrale landet for å omgå dei franske grensefestningane. Dette var medverkande til at England bestemde seg for å gå med i krigen. Belgia ytte sterk motstand og det var ikkje før i oktober at Antwerpen fall. Gjennom resten av krigen var nesten heile landet okkupert. Belgia leid store menneskelege og materielle tap i krigen. Som eit resultat av fredsavtalen avga Tyskland området Malmedy-Eupen.
Sitat
[II.2] „Uvažte prosím dobře. Máme ve zbrani rakouské zeměbranecké hulány, rakouské zeměbrance, bosenské myslivce, rakouské myslivce, rakouské pěšáky, uherské pěšáky, tyrolské císařské střelce, bosenské pěšáky, uherské pěší honvédy, uherské husary, zeměbranecké husary, jízdní myslivce, dragouny, hulány, dělostřelce, trén, sapéry, sanitu, námořníky. Rozumíte? A Belgie? První a druhá výzva vojska tvoří operační armádu, třetí výzva obstarává službu v zádech armády...“
Skrivst òg:BelgieczBelgiendeBelgiumenBelgiquefrBelgiënl
Tyrol | |||||
|
Tyrol er nemnd i den usamanhengande utgreiinga til Hauptmann Spíro. Han nemner området indirekte når han snakkar om Tiroler Kaiserschützen (keisarlege tyrolske skyttarar).
Bakgrunn
Tyrol var i 1914 ein austerriksk region, større enn dagens austerrikske Tyrol ettersom den òg omfatta den noverande italienske provinsane Alto Adige (Sør-Tirol) og Trentino. Frå krigsutbrotet 23. mai 1915 til våpenkvila i oktober 1918 gjekk deler av fronten mellom Italia og Austerrike gjennom Tyrol.
Tiroler Kaiserschützen var opprinneleg ei Landwehr-eining med berre Tyrol og Vorarlberg som operasjonsområde, men vart likevel teken i bruk som regulære styrkar ved fleire frontavsnitt og hadde store tap. Etter krigsutbrotet mot Italia vart dei sette inn i heimprovinsen. Kaiserschützen vart fram til 1917 kalla Landeschützen så Hauptmann Spíro er her hamna to år i forkant av dei faktiske handingane. Det kan òg vera Tiroler Kaiserjäger som er meint ettersom desse alt eksisterte under dette namnet i 1915.
Sitat
[II.2] „Uvažte prosím dobře. Máme ve zbrani rakouské zeměbranecké hulány, rakouské zeměbrance, bosenské myslivce, rakouské myslivce, rakouské pěšáky, uherské pěšáky, tyrolské císařské střelce, bosenské pěšáky, uherské pěší honvédy, uherské husary, zeměbranecké husary, jízdní myslivce, dragouny, hulány, dělostřelce, trén, sapéry, sanitu, námořníky. Rozumíte? A Belgie? První a druhá výzva vojska tvoří operační armádu, třetí výzva obstarává službu v zádech armády...“
Skrivst òg:TyrolskoczTiroldeTiroloit
Amerika | |||||
|
Amerika (USA) vert diskutert av offiserane på Budějovický hotel. Diskusjonen gjeld om Amerika kjem med i krigen eller ikkje. Av dette er det klart det er den politiske eininga USA det er snakk om, ikkje det geografiske Amerika.
Bakgrunn
Amerika viser utan tvil til USA som politisk eining. Landet var nøytralt fram til 6. april 1917, då landet provosert av den tyske ubåtkrigen og utsiktene til eit alliert nederlag, lyste krig mot Tyskland.
Viktig intervensjon
Den økonomiske (og etter kvart militære) styrken til USA fekk avgjerande betydning for krigsutfallet. Etter krigen spela påverknad frå USA i betydeleg rolle for utforminga av det nye Europa. President Woodrow Wilson var pådrivar for nasjonal sjølvbestemmelse, noko som ikkje minst kom Tsjekkoslovakia og dei andre etterfylgjarstatane til Austerrike-Ungarn til gode.
Krig mot Austerrike-Ungarn
Krigslysinga mot Austerrike-Ungarn kom fyrst 7. desember. Under avstemninga i Senatet var 74 for, ingen mot, i Representanthuset stemde 365 for og EIN mot.
Direkte kampar mellom amerikanske og austerriksk-ungarske styrkar kan ha funne stad ved Piave i oktober 1918. Sjølv desse må ha vore av lite omfang ettersom den amerikanske ekspedisjonstyrken berre omfatta Infantry Regiment 332, nokre fly og santitets-einingar. Dei sistnemnde vart rettnok kjende: mellom dei som tenestegjorde der var Ernest Hemingway. Opphaldet hans ved Piave resulterte i romanen Farvel til våpna.
Eit lite kjendt men veldokumentert slag mellom einingar frå U.S. Army og k.u.k. Wehrmacht fann stad på vestfronten hausten 1918. Austerrike-Ungarn avga i juli 1918 fire divisjonar og ein del artilleri til den tyske hæren. I September vann amerikanske styrkar leia av Pershing ein avgjerinda siger aust for Verdun mot styrkar som inkluderte 35. Infanteriedivision. I oktober vart 1. Infanteriedivision involverte i kampar mot amerikanane ved nord for Verdun. Divisjonen sine tap var skremande høge og dei vart òg utsett for gassåtak. Mellom desse troppane var òg Feldjägerbataillon Nr. 17 som hadde eit stort innslag av tsjekkiske mannskap frå det sørlege Mähren.
Hašek på trykk i USA
Tsjekkisk-språklege aviser i USA trykte ved fleire høve Jaroslav Hašek sine forteljingar. Frå 1911 til 1917 dukka desse opp i Slavie, a vekeavis som kom ut i Racine, Wisconsin, seinare i Chicago. Ein av dei var Dobrý voják Švejk som dei gav ut 12. september 1911[d]. Det er ei usensurert utgåve av Dobrý voják Švejk učí se zacházet se střelnou bavlnou som fyrst kom på trykk i Dobrá kopa 21. juli 1911. Det aller fyrste tilfellet forfattaren av denne web-sida veit om er likevel Smrt Horala som dukka opp i Národní noviny i Baltimore alt 3. mai 1902[a].
Sjølve romanen Den gode soldat Švejk vart utgjeven i USA alt medan Hašek levde. Den vart trykt som fylgjetong i Duch času, sundagsutgåva av Svornost (Chicago). Nøyaktig når serien starta har det ikkje lukkast å stadfesta men ein veit at utgåva frå 9. september 1923[b] er frå fyrste kapittelet av Del tre, altså avreisa frå Királyhida. Under titlane i fylgjetongane er det nemnd at dei vert utgjevne i samtykke med forfattaren og dette kan stadfestast i Kliment Stěpánek som i Hašek i 1922 dikterte siste delen av romanen til. Redaktøren som Hašek var i kontakt med heitte August Geringer[c]. Denne sende sundagsutgåvene tilbake til Hašek og forfattaren sette stor pris på dette.
Mellom tsjekkisk-amerikanske aviser som trykte Hašek sine fortelingar kjenner me til Minnesotské noviny (St. Paul), Svět (Cleveland), Denní hlasatel (Chicago) og Dennice novověku (Cleveland).
Kuděj
Jaroslav Hašek vitja aldri USA men har nok hatt ein del andrehands kunnskap om landet frå den nære venen Zdeněk Matěj Kuděj som budde tre år i landet frå 1906 til 1909 og reiste mykje ikring. Han kjende òg andre som hadde opphelde seg i Amerika, mellom anna Josef Mach.
Sitat
[II.2] Od druhého konce stolu bylo slyšet čísi vážný hlas: „Amerika se do války pouštět nemůže. Američani a Angličani jsou na nůž. Amerika není na válku připravena.“
Skrivst òg:Americaen
Litteratur
- Österreich-Ungarns Truppen an der Westfront (Erster Weltkrieg),
- 332nd Infantry Regiment (United States),
- Die Österreicher an der Westfront,
- Smrt Horala, Jaroslav Hašek,3.5.1902 [a]
- Mezi tuláky, Jaroslav Hašek,18.5.1905
- Celedín Matěj, Jaroslav Hašek,23.4.1908
- Dobrý voják Švejka, Jaroslav Hašek,12.9.1911 [d]
- Vláda je vinna, Jaroslav Hašek,3.10.1912
- Strach před vojnou, Jaroslav Hašek,28.8.1913
- Indiánská povídka, Jaroslav Hašek,9.10.1913
- Český spisovatel píše ze zajetí, ,19.9.1916
- Cikánská historie I, Jaroslav Hašek,30.7.1918
- Cikánská historie II, Jaroslav Hašek,31.7.1918
- Záhady vesmíru, Jaroslav Hašek,3.8.1922
- Osudy dobrého vojáka Švejka, ,9.9.1923 [b]
- Jaroslav Hašek na Lipnici, Kliment Štěpánek,20.12.1927 [c]
a | Smrt Horala | Jaroslav Hašek | 3.5.1902 |
b | Osudy dobrého vojáka Švejka | 9.9.1923 | |
c | Jaroslav Hašek na Lipnici | Kliment Štěpánek | 20.12.1927 |
d | Dobrý voják Švejka | Jaroslav Hašek | 12.9.1911 |
Šabac | |||||
|
Šabac dukkar opp på netthinna til Oberst Schröder når han morgonen etter samankomsten på Budějovický hotel les om dei dårlege nyhenda frå fronten. Hæren har trekt seg tilbake til alt førebudde stillingar.
Byen er nemnd att i [II.4] når Einjährigfreiwilliger Marek nektar å reingjera latrinene, trass Befehl frå Oberst Schröder.
Bakgrunn
Šabac (Шабац) er ein by i Serbia ved elva Sava. Byen var ein av dei fyrste som vart invaderte i 1914 og var i frontlinja gjennom nesten heile hausten 1914. Då invasjonsstyrkane fyrst kom til byen 14. august plyndra dei byen og massakrerte innbyggjarane[a] og berre halvparten overlevde krigen. Grunna dei mange slaga og dei store øydeleggjingane vart Šabac òg kalla det serbiske Verdun. Byen skifta hender fleire gonger om hausten men innan utgangen av 1914 var den atter under serbisk kontroll.
Bortforklaringar
At Oberst Schröder las nyhende om at hæren hadde trekt seg tilbake til alt førebudde stillingar kan ein lett førestilla seg. Døme på slike bortforklaringar av nederlag i offisielle kommuniké og ellers i avisene er det mange av. Mellom anna rapporterte Hlas lidu i september 1914 at "Šabac er forleten av strategiske årsaker"[c].
Excuses
That Oberst Schröder read news along the lines of "the army pulled back to already prepared positions" is easy to imagine. Examples of such phrases to explain defeats at the front were many of in official communiques or otherwise are numerous. Amongst others Hlas lidu reported in September 1914 that "Šabac had been abandoned for strategic reasons"[c].
IR. 91
Den 8. november 1914 marsjerte Infanterieregiment Nr. 91 gjennom byen på veg til fronten, litt lenger aust, ved elva Kolubara[b].
Sitat
[II.2] Plukovník Schröder v mrzuté náladě odešel domů, a když se ráno probudil, měl ještě horší náladu, poněvadž v novinách, které četl v posteli, několikrát našel větu ve zprávách z bojiště, že vojska byla odvedena na předem již připravené posice. Byly to slavné dny rakouské armády, podobající se jako vejce vejci dnům u Šabace.
[II.4] Ty dva, kteří byli pověšeni, zdráhali se propíchnout ženu a chlapce jednoho čužáka pod Šabacem a jednoročák od 9. kumpačky byl zastřelen, poněvadž nechtěl jít kupředu a vymlouval se, že má oteklé nohy a že je platfus. Tak budete pucovat hajzl, nebo nebudete?’
Skrivst òg:SchabatzdeШабацsr
Litteratur
- Šabac - History,
- Das Lächeln der Henker, Anton Holzer,5.10.2008 [a]
- Blutkarte des IR. 91, ,1924-1928 [b]
- Z bojiště rakousko-srbsko-černohorského, ,14.9.1914 [c]
- Die allgemeine Offensive in Serbien und die Kämpfe des Infanterieregimentes Nr. 91 an der Kolubara, Rudolf Kießwetter,1924-1928
- Šabac!, ,1928-29
a | Das Lächeln der Henker | Anton Holzer | 5.10.2008 |
b | Blutkarte des IR. 91 | 1924-1928 | |
c | Z bojiště rakousko-srbsko-černohorského | 14.9.1914 |
Andalusia | |||||
|
Andalusia vert såvidt nemnd av forfattaren når han beskriv korleis Einjährigfreiwilliger Marek og Švejk tergar fangevaktaren som om han var ein andalusisk okse i Sevilla.
Bakgrunn
Andalusia er ein spansk autonom region, den mest folkerike og nest største av dei sytten autonome regionane i Spania. Hovudstad og største by er Sevilla. Region er òg kjend for tyrefekting.
Sitat
[II.2] A zatímco oba tak dráždili profouse, jako v Seville andaluského býka dráždí červeným šátkem, nadporučík Lukáš s úzkostí očekával, kdy se objeví Švejk, aby hlásil, že nastupuje opět službu.
Skrivst òg:AndalusieczAndalusiendeAndalucíaes
Sevilla | |||||
|
Sevilla vert såvidt nemnd av forfattaren når han beskriv korleis Einjährigfreiwilliger Marek og Švejk tergar fangevaktaren som om han var ein andalusisk okse i Sevilla.
Bakgrunn
Sevilla er hovudstad i den spanske regionen Andalusia, kjend mellom anna for tyrefekting.
Sitat
[II.2] A zatímco oba tak dráždili profouse, jako v Seville andaluského býka dráždí červeným šátkem, nadporučík Lukáš s úzkostí očekával, kdy se objeví Švejk, aby hlásil, že nastupuje opět službu.
Skrivst òg:Sevilleen
II. Ved fronten | |||
2. Švejks anabase til Budějovice |
© 2008 - 2024 Jomar Hønsi | Sist oppdatert: 20.11.2024 |