Den gode soldat Švejk inneheld ei mengde omtalar av stadsnamn - enten direkte i handlinga, i dialogar eller i forfattaren sine merknader. Jaroslav Hašek var sjølv svært vidfaren og hadde eit fotografisk minne for geografiske (og andre) detaljar. Det er tydeleg at han la stor vekt på desse i forteljingane sine. Heile 8 av 27 kapitteloverskrifter inneheld geografiske namn.
Denne sida vil etter kvart innehalda ei full oversikt over alle geografiske referansane i boka; frå Praha i innleinga til Klimontów i den ufullførde del IV. Land, byar, landsbyar, fjell, hav, innsjøar, elvar og øyar er med. Listene er sorterte etter når staden fyrst vert omtala. Unnataket er stader der sjølve handlinga føregår: desse vert lista under kapittelet der handlinga inntreff.
- Sitata er frå Jaroslav Šerák sin internettversjon av Den gode soldat Švejk og har linkar til det relevante kapittelet.
- Verktøylinjene har linkar for direkte oppslag i Wikipedia, Google Maps, Google Søk, romanen på nett og dessutan til svejkmuseum.cz.
Merk at enkelte namn manglar i Odd Bang-Hansen si norske oversetjing av Den gode soldat Švejk (som er forkorta). Dette gjeld til dømes heile innleiinga. Tsjekkiske namn er i den norske utgåva skrivne utan aksentar og i enkelte høve fornorska.
Stadnamna har farge etter rolla dei har i forteljinga, vist med fylgjande døme: Sanok som ein stad der handlinga føregår, Dubno omtala av forfattaren, Zagreb som del av ein i dialog, og Pakoměřice som vert nemnd i ei anekdote.
II. Ved fronten | |||
5. Frå Bruck an der Leitha til Sokal |
Frankfurt | |||||
|
Frankfurt (am Main) er nemnd indirekte når Oberleutnant Lukáš set Offiziersdiener Baloun til rette etter sistnemnde hadde ete opp frankfurter-steika til sin føresette.
Bakgrunn
Frankfurt er femte største by i Tyskland og eit viktig senter for finans og transport. Den Europeiske Sentralbanken ligg her. Byen hadde alt før fyrste verdskrigen vorte eit viktig industrisenter.
Frankfurter Braten
Frankfurter-skinke er ein tradisjonell rett av uklårt opphav og varierande ingrediensar. Det ser ut til å vera basert på biff, tilsett pølse og bacon[a]. Omgrepet ser ut til å ha vore meir utbreidd i Austerrike enn i Tyskland og retten finst enno i tsjekkiske kokebøker.
Sitat
[II.5] Taky jsi sežral. Dva plátky frankfurtské pečeně. A přines jsi jen půl plátku, he? Dva kousky štrudlu! Kams ho dal? Nacpal jsi se, prase mizerný, ohavný. Mluv, kam jsi dal štrudl? Že ti upad do bláta? Ty prevíte jeden. Můžeš mně ukázat to místo, kde leží v blátě?
Skrivst òg:Frankfurt nad Mohanemcz
Litteratur
- 9. Falšování potravin a pochutin - Genrista, ,1895
- Mladá hospodyňka, ,1913 [a]
a | Mladá hospodyňka | 1913 |
Duklapasset | |||||
|
Duklapasset er nemnd fyrst når Rechnungsfeldwebel Vaněk fortel Oberleutnant Lukáš om kva han hadde vore med på "nedafor Dukla" då han var ved fronten med 10. Marschkompanie.
I [III.1] dukkar passet opp på ny når Švejk fortel at dei før avreisa frå Királyhida hadde fått opplese to kjende armeordrar som dreia seg om at to bataljonar frå Infanterieregiment Nr. 28 gjekk over til russarane, komplett med offiserar og til tonane av regimentsorkesteret. Hendinga skal i fylgje Švejk ha funne stad i Duklapasset 3. april 1915. Den eine ordren var underskriven av keisar Franz Joseph I., den andre av erkehertug Joseph Ferdinand.
Seinare i kapittelet kjem Rechnungsfeldwebel Vaněk med nok ei forteljing om opplevingane sine "nedafor Dukla".
Bakgrunn
Duklapasset er den lågaste fjellovergangen i Karpatene. Passet ligg sør for Dukla i Polen og nordaust for Prešov i Slovakia, Passet er strategisk viktig og det var harde kamper her mellom russiske og austerriksk-ungarske styrkar fyrste krigsvinteren og dessutan våren 1915. Russarane vart til slutt drivne bort frå fjellovergangane i Karpatane fyrste veka i mai 1915.
IR. 28 og påskeafta 1915
Dei to armeordrane som er attgjevne i Den gode soldat Švejk gjeld IR. 28 sin kollaps den 3. april 1915. Her gjekk om lag 80 prosent av mannskapet tapt og det er ikkje tvil om at mange vart tekne til fange utan å ha ytt mostand. Forklaringa forfattaren gjev om bakgrunnen for ordrane stemmer likevel berre delvis sjølv om datoen er korrekt. Heldinga fann ikkje stad i Duklapasset men 30 kilometer vestafor, på frontavsnittet nord for Bardejov. Det var heller ikkje snakk om at dei gjev aktivt over til fienden medan regimentet sitt orkester spela. At bataljonane som slutta einingar med offiserar overgav seg stemmer heller ikkje. Talet på fangar totalt kan rettnok ha tilsvara to bataljonar, forutsatt at desse var reduserte etter føregåande kampar (ein bataljon med fullt mannskap utgjorde om lag 1000 mann). Sjå Infanterieregiment Nr. 28 for meir om dette temaet.
Sitat
[II.5] Účetní šikovatel si vzdychl: „Já bych byl toho náhledu, že v takové válce, jako je tahle, kdy je tolik vojska a taková dlouhá fronta, že by se spíš mohlo docílit víc jenom pořádným manévrováním nežli nějakými zoufalými ataky. Já to viděl pod Duklou při 10. marškumpačce. Tenkrát se to všechno odbylo úplně hladce, přišel rozkaz ,Nicht schießen’, a tak se nestřílelo a čekalo, až se Rusové přiblížili až k nám.
[III.1] Potom Švejk počal mluvit o známých rozkazech, které jim byly přečteny před vstoupením do vlaku. Jeden byl armádní rozkaz podepsaný Františkem Josefem a druhý byl rozkaz arcivévody Josefa Ferdinanda, vrchního velitele východní armády a skupiny, kteréž oba týkaly se událostí na Dukelském průsmyku dne 3. dubna 1915, kdy přešly dva bataliony 28. pluku i s důstojníky k Rusům za zvuků plukovní kapely.
[III.1] „Jedině mým přičiněním a zásluhou,“ řekl účetní šikovatel k Balounovi, „zůstal jste buršem u pana obrlajtnanta. Měl jste být přeložen k sanitě a odnášet raněné z gefechtu. Pod Duklou šli od nás saniteráci třikrát za sebou pro jednoho raněného fähnricha, který dostal bauchschuss před drahtindernissama, a všichni tam zůstali, samý kopfschuss. Teprve čtvrtý pár ho přines, ale než ho odnesli na hilfsplatz, byl fähnrich nebožtíkem.“
Skrivst òg:Dukelský průsmykczDuklapassdeDukla Passen
Kralupy | |||||
|
Kralupy er nemnd 7 gonger i Den gode soldat Švejk.
Kralupy vert nemnd når Švejk spør Rechnungsfeldwebel Vaněk kvar han kjem frå.
Bakgrunn
Kralupy er ein industriby 20 km nord for Praha ved Vltava. Det var her Jan Vaněk budde og dreiv eit apotek/landhandel. Butikken hans låg på bytorget og er i drift enno (2017).
I 1913 hadde Kralupy 5 848 innbyggjarar, så å sei alle oppga seg som tsjekkiske. Byen var ein del av okres med same namn, hejtmanství Slány. Den vaks sterkt utetter 1900-talet og er mest kjend for den kjemiske industrien som er i drift til denne dag (2017). Den 22. mars 1945 vart byen sterkt øydelagd i eit alliert bombeåtak.
Statue
Byen var åstad for avdukinga av berre den andre statua av Švejk på tsjekkkisk jord nokonsinne (den fyrst vart sett opp i Putim i 2014). Statuen vart laga etter modell av skodespelaren Rudolf Hrušinský (1920-1994) som spela den gode soldaten i Karel Steklý sin film frå 1957.
Sitat
[II.5] Čímpak vy jste v civilu, pane rechnungsfeldvébl?“ Účetní šikovatel Vaněk byl tak překvapen tím familierním sousedským tónem dobrého vojáka Švejka, že nedbaje své důstojnosti, kterou velice rád ukazoval před vojáky kumpanie, odpověděl, jako by byl Švejkův podřízený: „Já jsem takto drogista Vaněk z Kralup.“
Skrivst òg:Kralup an der Moldaude
Litteratur
- Seznam míst v království Českém, ,1913
- Historie,
- Socha dobrého vojáka Švejka pro Kralupy, ,14.9.2016
Na Perštýně | |||||
|
Na Perštýně er nemnd i Švejk si forteljing om tida si som apotekarlærling. Her i denne gata heldt apotekar Kokoška til.
Bakgrunn
Na Perštýně er ei gate i Staré město, Praha. I 1898 arbeidde Jaroslav Hašek ei kort stund som lærling hjå drogerie Kokoška i denne gata etter å ha avbrote gymnaset.
Sitat
[II.5] „Já jsem se taky učil materialistou,“ řekl Švejk, „u nějakýho pana Kokošky na Perštýně v Praze. To byl náramnej podivín, a když jsem mu jednou vomylem ve sklepě zapálil sud benzinu a von vyhořel, tak mne vyhnal a gremium mne už nikde nepřijalo, takže jsem se kvůli pitomýmu sudu benzinu nemoh doučit. Vyrábíte také koření pro krávy?“
Litteratur
- Jak Cetlička volil, Jaroslav Hašek,20.11.1913
Pobřežní třída | |||||
|
Pobřežní třída er nemnd i ein samtale mellom Braun og Švejk. Den fyrste vart spurd om han var i slekt med hattemakar Braun frå denne gata.
Bakgrunn
Pobřežní třída er ei gate i Karlín, langs med Vltava, parallelgata til Královská třída.
Sitat
[II.5] „Vaněk? Ten šel do regimentskanceláře. Kdo je u telefonu? Ordonanc od 11. marškumpanie. Kdo je tam? Ordonanc od 12. maršky? Servus, kolego. Jak se jmenuji? Švejk. A ty? Braun. Nemáš příbuznýho nějakýho Brauna v Pobřežní třídě v Karlíně, kloboučníka? Že nemáš, že ho neznáš... Já ho taky neznám, já jsem jen jednou jel kolem elektrikou, tak mně ta firma padla do voka. Co je novýho? - Já nic nevím. - Kdy pojedem? - Já jsem ještě s nikým vo odjezdu nemluvil. Kam máme ject?“
Pardubice | |||||
|
Pardubice er nemnd i avdi ein stabssersjant hadde fått ein bestikkelse av ein storbonde frå Pardubice som hadde ein son i Brucker Lager. Bestikkelse var drikkande og var alt gått til hovudet på stabssersjanten.
Byen er nemnd att i [III.3] når Švejk snakkar om ein viss urmakar Lejhanz i sømne i Humenné.
Bakgrunn
Pardubice er ein by i det austlege Böhmen, distriktshovudstad i kraj av same namn. Jaroslav Hašek sat ei veke i karantene her i desember 1920 etter tilbakekomsten frå Russland.
Militært
I fylgje rekrutteringsdistrikta vart infanteristar frå Pardubice vanlegvis tildelte Infanterieregiment Nr. 98 (Hohenmauth) eller k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 30 (Hohenmauth).
Sitat
[II.5] Štábní šikovatel byl již nemožný. Dopoledne přijel jeden statkář od Pardubic, který měl syna v lágru, a dal mu slušný úplatek a celé dopoledne ho hostil dole ve městě.
Komarów | |||||
|
Komarów er nemnd i forfattaren sin introduksjon av kokk Jurajda. Han koka så bra Leutnant Dufek som var dødeleg såra ved Komarów ropte på han i det han anda ut.
Bakgrunn
Komarów er ein landsby ved Zamość i Polen (då ein del av Russland) som var slagplass i august 1914. Slaget enda med siger for Austerrike-Ungarn. Endå meir kjendt er slaget i den polsk-sovjetiske krigen i 1920, det siste større kavelleri-slag i historia.
Sitat
[II.5] Plukovník Schröder měl ho rád jako zvláštnost u regimentu, neboť která důstojnická kuchyně mohla se pochlubit kuchařem okultistou, který nazíraje do záhad života a smrti, překvapil všechny takovou dobrou svíčkovou nebo s takovým ragout, že pod Komárovem smrtelně raněný poručík Dufek volal stále po Jurajdovi.
Skrivst òg:KomárovoczКомаровru
Ardennes | |||||
|
Ardennes er nemnd av Oberst Schröder under eit offisersmøte før avreisa til fronten. Det gjeld tyske erfaringar under tilbaketrekkinga gjennom Ardennene, ei tilbaketrekking som ikkje kunne ha funne stad då denne episoden fann stad.
Bakgrunn
Ardennes er eit kupert skogområde i Belgia og nord-austlege Frankrike som var åstad for kampar i begge verdskrigane.
Sitat
[II.5] A přišlo mu to najednou k smíchu. Bylo to jako hysterický smích, kterým nakazil několik důstojníků, mezi kterými seděl, čímž vzbudil pozornost plukovníkovu, který právě přešel na zkušenosti získané při ústupu německých armád v Ardenách. Popletl si to všechno a skončil: „Pánové, to není k smíchu.“
Skrivst òg:ArdenyczArdennende
Letná | |||||
|
Letná er nemnd i samband med historia om gassarbeidar Zátka som arbeidde ved eit gassverk der. Sjå Plynární stanice Letna.
Bakgrunn
Letná er ein bydel nord for Praha sentrum, som administrativt tilhøyrer Holešovice og Bubeneč.
Sitat
[II.5] „Co se mý osoby týká, pane rechnungsfeldvébl, když jsem to slyšel, co vy jste vo těch outvarech povídal, tak jsem si vzpomněl na nějakýho Zátku, plynárníka; von byl na plynární stanici na Letný a rozsvěcoval a zas zhasínal lampy.
Skrivst òg:BelvedereReiner
Dolní Bousov | |||||
|
Dolní Bousov er omtala i samband med historia om Rekrut Pech som var derfrå.
Bakgrunn
Dolní Bousov er ein småby mellom Mladá Boleslav og Jičín, omtrent 100 km nord-aust for Praha.
Sitat
[II.5] ,Vy rekruti zelení, zatracení,’ povídá k nim, ,vy se musíte naučit vodpovídat jasně, přesně a jako když bičem mrská. Tak to začnem. Odkud jste, Pechu?’ Pech byl inteligentní člověk a vodpověděl: ,Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.’
Skrivst òg:Unter Bautzende
Jičín | |||||
|
Jičín er omtala i samband med historia om Rekrut Pech som var frå Dolní Bousov i hejtmanství Jičín.
Bakgrunn
Jičín er ein by i regionen Hradec Králove omlag 85 km nord-aust for Praha. Den er kanskje mest kjend for tilknytinga til den vidkjende hærføraren frå trettiårskrigen: Albrecht von Wallenstein (Albrecht z Valdštejna). Byen er attraktiv i seg sjølv med eit verna historisk sentrum og har betydeleg turisme, òg avdi den ligg i utkanten av det populære utfluktsområdet Český ráj (Det tsjekkiske paradiset).
I 1913 hadde Jičín 10 199 innbyggjarar, der 95 prosent oppga tsjekkisk som morsmål. Den var sentrum for hejtmanství og okres med same namn. Hejtmanství hadde 69 166 innbyggjarar, okres 33 234. Dette var eit bortimot reint tsjekkisk distrikt, i heile hejtmanství oppgav berre 545 seg som tysktalande (0,7 prosent).
Garnisonen
Heile 882 personar hadde tilknyting til militæret og 355 av desse var tyskarar. Dette tyder på at nesten heile den tysk-talande befolkinga i byen var personell frå hæren med familiar. Byen var sete for Heeresergänzungsbezirk Nr. 74 og soldatar som tilhøyrde k.u.k. Heer ville difor tilhøyra Infanterieregiment Nr. 74. Dette regimentet hadde i 1914 stab i Reichenberg (no Liberec) medan 4. bataljon heldt til in Jičín.
Dette er likevel ikkje noko til å forklara det høge militære nærveret. Forklaringa ligg i k.k. Landwehr som nok bidrog med langt fleire. Jičín var sete for eit Landwehr rekrutteringsdistrikt, dessutan Landsturmbezirkskommando Nr.11 med k.k. Landwehrinfanterieregiment Nr. 11. Staben og to bataljonar av dette regimentet var forlagde i Jičín.
Karl Kraus
Jičín er dessutan kjend som fødebyen til forfattaren Karl Kraus, sjølv om han berre budde her i tre år. Kraus var ein framståande satirikar som i likheit med Jaroslav Hašek gjerne gjorde narr av Habsburg-riket og institusjonane deira. Best kjendt er nok skodespelet Die letzten Tage der Menschheit der han ironiserer over fyrste verdskrigen og monarkiet sin undergang.
Václav Fuchs
Ein kjenning frå romanen vår med knyting til byen var utgjevaren, redaktøren og hunderøktaren Fuchs. Her stifta han og nokre kollegaer i 1897 det etter kvart populære dyremagasinet Svět zvířat som Jaroslav Hašek og hans litterære alter ego ei tid var redaktørar for. I Jičín var Fuchs rettnok mest kjend som kaninoppdrettar. Alt i 1898 flytta han til Klamovka utafor Praha der han heldt fram med å gje ut tidsskriftet, no som eineeigar.
Sitat
[II.5] Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.’
Litteratur
Sobotka | |||||
|
Sobotka er omtala i samband med historia om Rekrut Pech som var frå Dolní Bousov, i okres Sobotka.
Bakgrunn
Sobotka er ein småby mellom Mladá Boleslav og Jičín, sjå Dolní Bousov.
Sitat
[II.5] Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.
Kost | |||||
|
Kost er omtala i samband med historia om Rekrut Pech som var frå Dolní Bousov i nærleiken.
Bakgrunn
Kost var eit tidlegare herresete, styrd frå den gotiske borga av same namn nær Sobotka og Dolní Bousov.
Sitat
[II.5] Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.’
Skrivst òg:KosťHašek
Valcha | |||||
|
Valcha er omtala i samband med historia om Rekrut Pech frå Dolní Bousov.
Bakgrunn
Valcha var ein avsidesliggjande gard rett nord for Dolní Bousov. Den er nemnd under oppføringa Bousov i Ottův slovník naučný. Ordlyden her er nesten heilt lik sitatet frå romanen.
Ottův slovník naučný
Bousov Dolní, Bohousov, Boužov (něm. Unter-Bautzen), město t., s 267 d., 1936 obyv. čes. (1880), hejtm. Jičín, okr. Sobotka (5 km jihozáp.), býv. panství Kosť, farní chrám sv. Kateřiny, pův. ze XIV. stol. obnovený od hr. Václava Vratislava Netolického), škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, 6 výročních trhů, cukrovar, mlýn s pilou, zv. Červený, a samota Valcha.
Sitat
[II.5] Dolní Bousov, Unter Bautzen, 267 domů, 1936 obyvatelů českých, hejtmanství Jičín, okres Sobotka, bývalé panství Kosť, farní chrám svaté Kateřiny ze 14. století, obnovený hrabětem Václavem Vratislavem Netolickým, škola, pošta, telegraf, stanice české obchodní dráhy, cukrovar, mlýn s pilou, samota Valcha, šest výročních trhů.’
Kjelder: Jaroslav Hašek, Ottův slovník naučný
Bug | |||||
|
Bug er omtala av Oberst Schröder i det han skal visa offiserane ruta til fronten (Sokal ved fronten), men stikk fingeren opp i ein lort som ein hankatt har svina til stabskartet med.
Bakgrunn
Bug (ukr. Буг - Buh) er ei elv i Ukraina, Belarus og Polen som i 1915 for ei tid var frontlinje. Infanterieregiment Nr. 91 med Jaroslav Hašek var stasjonert ved Bug frå 16. juli til 27. august 1915.
Flytting av hendingar
Dette er eit av dei fyrste døma i Den gode soldat Švejk på korleis forfattaren har flytta hendingar tidsmessig. På dette stadiet fann handlinga stad i Bruck så Švejk si eining kunne ikkje vita at dei skulle til Sokal. Ordren fekk dei fyrst 20. juli 1915, altså berre tre dagar før dei vart sette inn i kampane ved Sokal. Då var dei alt i posisjon ved Bug, men lenger sør, ved Kamionka Strumiłowa.
Sitat
[II.5] „Odtud, pánové, k Sokalu na Bug,“ řekl plukovník Schröder věštecky a posunul ukazováček po paměti ke Karpatům, přičemž zabořil jej do jedné z těch hromádek, jak se kocour staral udělat mapu bojiště plastickou. „Was ist das, meine Herren?“ otázal se s údivem, když se mu cosi nalepilo na prst. „Wahrscheinlich Katzendreck, Herr Oberst,“ odpověděl za všechny velice zdvořile hejtman Ságner.
Skrivst òg:Західний Бугua
Litteratur
- Bug (zapadní), ,13.9.1914
Schloss Prugg | |||||
|
Schloss Prugg er indirekte omtala av Gefreiter Peroutka ved at han fortel om drivhuset til grev Graf Harrach.
Bakgrunn
Schloss Prugg er eit slott i Bruck som sidan 1625 har høyrt til adelsslekta Graf Harrach. Drivhuset som er omtala i romanen vart øydelagd mot slutten av andre verdskrigen.
Sitat
[II.5] Vymlouval se, že chtěl před odjezdem prohlédnout známý skleník hraběte Harracha u Brucku a na zpáteční cestě že zabloudil, a teprve ráno celý unavený že dorazil k „Bílé růži“. (Zatím spal s Růženkou od „Bílé růže“.)
Litteratur
Vysočany | |||||
|
Vysočany er nemnd i anekdota om Eduard Eduard Doubrava. Seinare dukkar den opp når Švejk snakkar i sømne etter å ha tømt "konjakke-flaska" i Humenné.
Bakgrunn
Vysočany er ein forstad i det austlege Praha som grensar mot Žižkov and Libeň. Den var fram til 1922 eigen by.
Sitat
[II.5] Někdo je vám nedůtklivý až hrůza,“ pokračoval Švejk, zabořuje se opět ve vzpomínky. „Jednou jsem jel z Vysočan elektrikou do Prahy a v Libni k nám přised nějakej pan Novotný.
Dražov | ||||||
|
Dražov kjem inn i anekdota om Eduard Doubrava, og forstår ein dette rett er det Švejk sin heimstad.
Bakgrunn
Dražov (de. Trossau) er ein landsby i det vestlege Tsjekkia, nær Cheb. Dette var eit område som på den aktuelle tida var tysktalande og staden var ikkje ein gong offisielt oppførd i 1913. Den einaste alternativet er difor Drážov ved Strakonice, ofte skriven Dražov. Landsbyen låg ikkje i rekruteringsdistriktet til Švejk sitt regiment (IR. 91), men hjå naboregimentet Infanterieregiment Nr. 11 frå Písek.
Ein skal likevel ikkje leggja altfor mykje i samanhengen mellom fødestaden til Švejk og kva regiment han tente i. Det var Heimatrecht som bestemde kva militær eining ein soldat høyrde til. Denne var i mange tilfelle knytt til vedkomande sin far (døme har me i Jaroslav Hašek og Zdeněk Matěj Kuděj) eller jamvel bestefar (sjå Hans Bigler).
Dražov var i 1913 oppførd i hejtmanství Strakonice, okres Vodňany. Landsbyen hadde 239 innbyggjarar, alle oppga tsjekkisk som morsmål. Kyrkjesoknet var Dobrž, postkontoret låg i Čestice.
Sitat
[II.5] Někdo je vám nedůtklivý až hrůza,“ pokračoval Švejk, zabořuje se opět ve vzpomínky. „Jednou jsem jel z Vysočan elektrikou do Prahy a v Libni k nám přised nějakej pan Novotný. Jakmile jsem ho poznal, šel jsem k němu na plošinu a dal jsem se s ním do hovoru, že jsme oba z Dražova.
Litteratur
Montgomery | |||||
|
Montgomery er del av historia om den tsjekkiske emigranten Eduard Doubrava som var heime på besøk til slektningane sine då Švejk tok feil av han og ein gamal kjenning Josef Novotný frå Dražov.
Bakgrunn
Montgomery er namnet på nesten 20 stader i United States, den best kjende i våre dagar er hovudstaden i Alabama.
Sergey Soloukh peiker likevel på at Montgomery i Minnesota har ei sterk tsjekkisk kobling så det er mogeleg at det er denne staden forfattaren har i tankane. Zenny Sadlon legg til at etter fyrste verdskrigen kom mange tsjekkarar tilbake for enten å hjelpa til eller driva forretning og at Hašek gjerne kan ha høyrt om Montgomery frå desse.
Svaret kan jamvel finnast i forfattarskapet til venen Zdeněk Matěj Kuděj som oppheldt seg tre år i USA før han møtte Jaroslav Hašek. I forteljinga "Bidné dny" (Elendige dagar) (1911) kjem det fram at han arbeidde ei kort stund med jernbanebygging i Alabama men Montogomery vert ikkje nemnd direkte. Kuděj vitja òg Minnesota så samanhengen er ikkje klår.
Sitat
[II.5] Tak nás vysadili, vodvedli a na komisařství se ukázalo, že byl proto tak nedůtklivý, poněvadž vůbec se nejmenoval Josef Novotný, ale Eduard Doubrava a byl z Montgomery v Americe a zde byl navštívit příbuzný, ze kterých pocházela jeho rodina.“
Kjelder: Sergey Soloukh, Zenny Sadlon, Miloslav Kilián
Pořící | |||||
|
Pořící er med i historia om Šic, det var her han var frå.
Bakgrunn
Pořící er eit område i Praha, mellom Staré město og Florenc langs med Vltava.
Sitat
[II.5] Sloužil se mnou nějakej poříckej Šic, hodnej člověk, ale nábožnej a bojácnej. Ten si představoval, že manévry jsou něco hroznýho, že lidi na nich padají žízní a saniteráci že to sbírají jako padavky na marši.
Mníšek | |||||
|
Mníšek er med i historia om Šic.
Bakgrunn
Mníšek er ein liten by i distriktet Praha, sør-vest for byen.
Sitat
[II.5] Ten si představoval, že manévry jsou něco hroznýho, že lidi na nich padají žízní a saniteráci že to sbírají jako padavky na marši. Proto pil do zásoby, a když jsme vyrazili na manévry z kasáren a přišli k Mníšku, tak říkal: ,Já to, hoši, nevydržím, mě může zachránit jen sám pán bůh.’
Hořovice | |||||
|
Hořovice er med i historia om Šic.
Bakgrunn
Hořovice er ein landsby i Sentral-Böhmen mellom Plzeň og Praha.
Sitat
[II.5] Potom jsme přišli k Hořovicům a tam jsme měli dva dny rast, poněvadž to byla nějaká mejlka a my jsme šli tak rychle kupředu, že bychom byli s ostatníma regimentama, který šly s námi po flíglech, zajali celej nepřátelskej štáb, což by byla bejvala vostuda, poněvadž náš armádní sbor měl to prosrat a nepřítel vyhrát, poněvadž u nepřátel bylo jedno utahaný arciknížátko.
Prácheňsko | |||||
|
Prácheňsko er med i historia om Šic.
Bakgrunn
Prácheňsko var fram til 1850 eit administrativt distrikt i Sør-Böhmen. Senter var Písek men storparten av området låg vest for byen og omfatta deler av Šumava. Storparten av Švejk sin anabasis fann stad i dette området. Nokre omsetjingar tolkar det upresist som området ved Prachatice (tysk - 1926, dansk - 1930).
Sitat
[II.5] Kde jsme lágrovali, tam vyhrával, až jsme přišli na Práchensko, leželi jsme v Drahenicích a von všechno sakumpak prohrál. Když jsme ráno vyrukovali, tak na hrušce u cesty visel svatej Jan Nepomuckej oběšenej. Tak, to je ta anekdota, a teď zas zavěsím sluchátko.“
Skrivst òg:PráchenskoHašek
Litteratur
- Prácheňsko, ,1903
Drahenice | |||||
|
Drahenice er med i historia om Šic.
Bakgrunn
Drahenice er ein landsby i Midt-Böhmen, i distriktet Příbram.
Sitat
[II.5] Potom s ním sv. Jan Nepomuckej spal na slámě, nosil ho s sebou na marších v teleti a měl velký štěstí v kartách. Kde jsme lágrovali, tam vyhrával, až jsme přišli na Práchensko, leželi jsme v Drahenicích a von všechno sakumpak prohrál. Když jsme ráno vyrukovali, tak na hrušce u cesty visel svatej Jan Nepomuckej oběšenej. Tak, to je ta anekdota, a teď zas zavěsím sluchátko.“
II. Ved fronten | |||
5. Frå Bruck an der Leitha til Sokal |
© 2008 - 2024 Jomar Hønsi | Sist oppdatert: 20.11.2024 |